Udvalget har bedt ministeren redegøre for om han mener,
at det er retfærdigt, at 8 ud af 10 kommuner giver mindre i
tilskud til private institutioner end til kommunernes egne
institutioner. Herunder hvilke konsekvenser, det har for
børn, familier og private dagtilbud, når kommunerne i
gennemsnit giver 15.000 kr. mindre i årligt tilskud til et
barn i en privat vuggestue end til et barn i en kommunal
vuggestue.
Endelig er ministeren blevet bedt uddybe om han har i sinde at
gøre noget for at stoppe denne forskelsbehandling, så
alle børnefamilier, uanset deres økonomiske
situation, har mulighed for at vælge et alternativ til de
kommunale dagtilbud.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske
fra Helena Artmann Andresen (LA).