Åbent samråd om børn med diagnoser
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Mødedato: 29-09-2022
Starttidspunkt: 10.30
Sluttidspunkt: 12.00
Lokale: 2-133
Åbent samråd med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og social- og ældreminister Astrid Krag (S) om, hvordan regeringen vil sikre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme og deres forældre ikke behandles uretmæssigt i deres møde med det kommunale system. Samrådet afholdes torsdag den 29. september 2022 kl. 10.30 i vær. 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme og deres forældre ikke behandles uretmæssigt i deres møde med det kommunale system.

Socialministeren bedes herunder oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme ikke på fejlagtigt grundlag tvangsfjernes fra deres forældre, og om ministeren mener, at Ankestyrelsen lever op til sin eksistensberettigelse, når kun ganske få sager på socialområdet får klagemedhold?

Børne- og Undervisningsministeren bedes oplyse, hvordan ministeren vil forhindre, at børn med diagnoser som eksempelvis autisme diskrimineres i skolesystemet og ikke blot afvises på baggrund af deres diagnoser? Ministeren bedes herunder forholde sig til, hvordan børn med diagnoser får tilbudt et skoletilbud, der passer til netop dem og deres behov.


Samrådsspørgsmål Q er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Marlene Ambo-Rasmussen (V)

Kontakt
Udvalgssekretær
Mischa Vedis Juul Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Lene Gregersen Kaasgaard
3337 3275
Send e-mail