Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvorfor
regeringen har fjernet midlerne til talentindsatsen i grundskolen
og på ungdomsuddannelserne. Ministeren bedes ligeledes
redegøre for, hvordan regeringen vil løfte
talentområdet fremadrettet, herunder hvordan det sikres, at
de dygtigste elever bliver set og udfordret i skolen samt at der er
et tilstrækkeligt vidensgrundlag bag og sammenhæng
mellem indsatserne på talentområdet.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ellen
Trane Nørby (V) og Anne Sophie Callesen (RV).