Udvalget har bedt ministerens redegøre for, om regeringen
bakker op om den stigning på 54 pct., der siden 2009 har
været i antallet af elever, der går i en klasse med 25
elever eller flere og oplyse, hvordan regeringen kan acceptere, at
knap 20.000 elever går i en klasse med 28 elever eller flere,
og at 14 kommuner decideret bryder loven, der sætter et
maksimalt klasseloft på 28 elever pr. klasse.
Udvalget har samtidig bedt ministeren redegøre for, hvad
ministeren konkret har gjort for at varetage sin tilsynspligt og
dermed sikre, at kommunerne overholder loven i forhold til antallet
af elever pr. klasse, således at ingen børn og unge
oplever at gå i skole i et undervisningsmiljø, der
lovgivningsmæssigt ikke lever op til kravene.
Samrådsspørgsmål F er stillet efter ønske
fra Ellen Trane Nørby (V)