Høringen skal belyse de unges rettigheder på
arbejdsmarkedet med særligt fokus på løn- og
arbejdsvilkår og de nuværende muligheder for at
forbedre disse. Samtidig skal høringen undersøge, om
der er behov for særlige regler for unge, og om den danske
model i tilstrækkelig grad er egnet til at sikre unge
ordentlige forhold på arbejdsmarkedet.
Høringen skal ses i lyset af et politisk ønske om, at
flere unge tager et fritids- eller studiejob samtidig med, at der i
visse brancher peges på problemer relateret til unges
løn- og arbejdsvilkår - bl.a. belyst ved
Beskæftigelsesudvalgets høring om elever og
lærlinges arbejdsmiljø i hotel- og
restaurationsbranchen i april 2025.
Programmet offentliggøres snarest.
Høringen er åben for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske
senest dagen før, onsdag den 24. september, kl. 12.00. Der
er et begrænset antal pladser til høringen, og
pladserne vil blive fordelt efter først til
mølle-princippet.
Tilmeld dig her.
Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til
registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en
halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage
lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at
forstyrre høringens afvikling i øvrigt.
Høringen tv-optages og vil blive vist live her på
Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes
efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises
høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.