Åbent samråd om arbejdsvilkårene i hotel- og restaurationsbranchen
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Mødedato: 23-11-2023
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 14.30
Lokale: Proviantsalen
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har kaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) i samråd om arbejdsvilkårene i hotel- og restaurationsbranchen. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 23. november 2023 kl. 13.00 i Proviantsalen i Provianthuset ved Christiansborg.

På baggrund af bl.a. TV2's dokumentar "Den bitre smag af Michelin" fra september 2023 er beskæftigelsesministeren og børne- og undervisningsministeren blev bedt redegøre for, hvor længe regeringen har kendt til problemerne med de kritisable arbejdsforhold i hotel- og restaurationsbranchen, herunder forholdene for elever under uddannelse samt i hvilket omfang Arbejdstilsynet har reageret i de omtalte sager.

Beskæftigelsesministeren og udlændinge- og integrationsministeren er desuden blevet bedt redegøre for, hvor længe regeringen har kendt til problemerne med lovbrud, udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft og den åbenlyse sociale dumping, der illustreres i dokumentaren, herunder i hvilket omfang Arbejdstilsynet har reageret i sagerne.

Derudover er ministrene blevet bedt redegøre for, hvad regeringen agter at gøre fremadrettet for at rette op på de kritisable forhold i hotel- og restaurationsbranchen, som er dokumenteret i adskillige medier, herunder ift. dels problematikken om de generelt dårlige arbejdsvilkår og dels ift. den konkrete problemstilling omkring udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft og social dumping.

Kontakt
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Signe Draabe Bruunsgaard
3337 5536
Send e-mail