Ældreudvalget afholder høringen for at blive
klogere på, hvordan fx sundhedsindsatser kan afhjælpe
udfordringer for udsatte ældre, og hvordan man kan mindske
marginalisering og social eksklusion. Høringen sætter
fokus på socialt udsatte ældre over 50 år, der
kæmper med komplekse problemer som hjemløshed,
psykiske lidelser, misbrug og kroniske sygdomme.
Programmet ses
her.
Høringen er åben for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske
senest dagen før kl. 12. Der er et begrænset antal
pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter
først til mølle-princippet.
Tilmeld dig her.
Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til
registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en
halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage
lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at
forstyrre høringens afvikling i øvrigt.
Høringen tv-optages og vil blive vist live her på
Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes
efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises
høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.