Spm. nr. S 1179

2) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Hvad mener ministeren om, at patienter med type 1-diabetes føler sig nødsaget til at spekulere i deres sygehusvalg, hvis de ønsker at få udleveret en AID-pumpe, der kan hjælpe dem med at monitorere deres blodsukker, og hvad er ministerens holdning til Diabetesforeningens forslag om at sikre lige og bedre adgang til AID-pumper via en national retningslinje for tildeling, som det fremgår af artiklen i Avisen Danmark »Frank og Katrine har kæmpet mod systemet: Bopælen dikterer hjælp til kronisk syge« fra 26. maj 2025?

Værsgo.

Tak for det. Hvad mener ministeren om, at patienter med type 1-diabetes føler sig nødsaget til at spekulere i deres sygehusvalg, hvis de ønsker at få udleveret en AID-pumpe, der kan hjælpe dem med at monitorere deres blodsukker, og hvad er ministerens holdning til Diabetesforeningens forslag om at sikre lige og bedre adgang til AID-pumper via en national retningslinje for tildeling, som det fremgår af artiklen i Avisen Danmark »Frank og Katrine har kæmpet mod systemet: Bopælen dikterer hjælp til kronisk syge« fra den 26. maj 2025?

Ministeren.

Mennesker med type 1-diabetes skal selvfølgelig have glæde og gavn af udviklingen inden for ny teknologi, som kan være med til at give dem bedre kontrol over deres sygdom, men også være med til generelt at øge deres livskvalitet. Det er også derfor, regeringen med en aftale om 500 mio. kr. til mere behandling i eget hjem fra december 2023 bl.a. aftalte, at regionerne skal fortsætte udrulningen af sensorbaserede glukosemålere til voksne med type 1-diabetes, hvilket også er i tråd med Behandlingsrådets anbefalinger, ligesom vi i samme aftale også aftalte at øremærke midler til at gennemføre en forsøgsordning med sensorbaserede glukosemålere til udvalgte voksne med type 2-diabetes. Det er positivt, at langt de fleste børn og unge under 18 år med type 1-diabetes i dag har en AID-insulinpumpe. Det vil derfor også være forventningen, at vi ser ind i en udvikling, hvor flere voksne med type 1-diabetes vil få adgang til en AID-insulinpumpe, i takt med at flere børn og unge jo fortsætter med behandlingen i voksenregi.

Når det er sagt, er jeg sådan set også enig i, hvad jeg formoder også er baggrunden for spørgerens spørgsmål, nemlig at der er plads til forbedring på det her område, særlig når man dykker ned og sammenligner tallene på tværs af regionerne, hvor der er meget store forskelle. Med sundhedsreformen, som vi også har aftalt med bl.a. spørgerens parti, har vi besluttet at lægge Region Sjælland og Region Hovedstaden sammen og etablere en ny, kommende Region Østdanmark. Det vil i sig selv også være med til at bidrage til at sikre, at vi får mindsket de regionale forskelle, som i dag er for store, men også, at vi herunder får støttet regionernes arbejde med at implementere anbefalingerne fra deres eget Kvalitetsinstitut om udrulning af nye sundhedsteknologier til gavn for patienterne i sundhedsvæsenet.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er fuldstændig enig i, at mange af de tiltag, vi i fællesskab har lavet, også på sigt gerne skulle adressere nogle af de her udfordringer. Grunden til, at jeg tager det op i dag, er, at vi kan læse artiklen om, at Frank oplever at få at vide, at han ikke kan få den her pumpe, og at den eneste begrundelse er, at han er god til at balancere sit blodsukker i forvejen. Jeg vil bare høre ministeren, om ikke det bør være sådan, at man, uanset hvor man er i landet, har den samme mulighed for at få det her udstyr, så det ikke er ens postnummer, der afgør, om man kan få det eller ikke kan få det.

Ministeren.

Vi skal nedbringe den alt for store ulighed, vi har i vores sundhedsvæsen på mange forskellige niveauer. Derfor skal der også lyde tak til spørgeren for at kvittere og også for den stærke aftale om sundhedsreformen, hvor vi kommer til at tage nogle af de hidtil største, men også vigtigste, skridt i forhold til at sikre mere lighed i vores sundhedsvæsen.

Det, der er væsentligt her, er at sørge for at få sikret, at man ude i regionerne sørger for at forholde sig individuelt til hver enkelt patient, i forhold til om patienten kan have gavn af en AID-insulinpumpe, og dermed foretager en konkret og individuel vurdering. Der kan man se ud fra tallene, at der er nogle meget store forskelle, som indikerer, at det måske ikke i hvert tilfælde beror på en konkret og individuel vurdering, for hertil er forskellene for store. Det mener jeg er noget regionerne også bør have fokus på i forhold til at sikre, at mennesker med diabetes også får en øget og lige adgang til at kunne få gavn af de teknologiske fremskridt, der sker på en række områder, og dermed også kan drage fordel af det i forhold til at være mere velbehandlet, men generelt også at få øget livskvalitet.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg hører jo ministeren være enig i, at de store forskelle, der er regionerne imellem, er for store og er uforklarlige, i forhold til at det ikke er den samme vurdering. Jeg er med på, at det er en individuel vurdering, der skal gøre, om man skal have udstyret eller ej, men vil ministeren så være med til at sikre, at der kommer en ensartet vurdering ud over landet? Det, der er tilfældet her, er, at vi ser mennesker, der faktisk vælger sygehus, på baggrund af hvor der er en større sandsynlighed for at få den rette behandling. Vil ministeren være med til at sikre, at uanset hvad for et sygehus man kommer på, er der den samme sandsynlighed for at få det hjælpeværktøj, man har brug for?

Ministeren.

Det sidste er helt entydigt en klar forpligtelse for landets regioner med henblik på at sikre, at hver enkelt patient bliver vurderet konkret og individuelt. Ja, der er plads til forbedringer her. Hvis det er økonomi, der måtte være årsag til nogle af de store forskelle, vi kan se i tallene, er det jo sådan, at vi i sidste uge har indgået en økonomiaftale med landets regioner, hvor vi giver det største økonomiske løft til landets regioner i 15 år. Det er også gjort, med henblik på at man lokalt kan sikre, at man ibrugtager de forskellige teknologiske fremskridt, som kan være med til at sikre en bedre behandling af patienterne.

Spørgeren.

Jeg hører ministeren være enig i, at der er for store forskelle. Og jeg er sådan set også enig i, at det selvfølgelig på basis af det er regionernes ansvar at gøre det. Men hvis regionerne ikke kan finde ud af det – og ud fra tallene ser det ud til, at de har svært ved det – vil ministeren så være med til at sikre, at regionerne rent faktisk bliver opmærksomme på det her og gør det ensartet, eventuelt ved at lave nogle nationale retningslinjer for, hvordan den her vurdering bør foretages?

Ministeren.

Med fare for at gentage mig selv vil jeg sige, at det afgørende netop er, at der sker en konkret og individuel vurdering. Med afsæt i de store forskelle, der er i tallene, tyder noget i hvert fald på, at der er nogle andre barrierer, der ligger til grund for, at vi ser de store forskelle. Det er her, jeg kommer til den konklusion, at måtte det dreje sig om økonomi, er regionerne i hvert fald i en situation, hvor de nu også har fået en økonomiaftale, hvor de har fået det største løft i 15 år med henblik på dermed også at kunne sikre, at patienterne får gavn af og del i de forskellige teknologiske fremskridt. Her mener jeg også, at regionerne bliver nødt til at se indad i forhold til også at se på de forskelle, der er imellem dem, med henblik på at sikre, at patienterne får en ensartet vurdering og dermed også en væsentlig mere lige adgang til at kunne få del i de teknologiske fremskridt.

Hr. Peder Hvelplund har indtegnet sig for en kort bemærkning, men det kan man ikke. (Munterhed).

Så tak til spørgeren, og tak til ministeren i denne runde.

Den næste, der kommer herop, er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten med et spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren (spm. nr. S 1203).