Spm. nr. S 1047

11) Til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Mener ministeren, at landets hospitaler og øvrige kritiske sundhedsfunktioner er beredskabsmæssigt rustet til at håndtere tilfælde af f.eks. strømsvigt som følge af fjendtlige angreb eller lignende, hvor forbundne systemer og maskiner bryder ned og fejler på samme tid, og hvad er ministerens holdning til at følge op fra nationalt hold og bistå kommuner og regioner med at sikre, at deres beredskaber er tilstrækkeligt opdateret i lyset af det nuværende trusselsbillede?

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at landets hospitaler og øvrige kritiske sundhedsfunktioner er beredskabsmæssigt rustet til at håndtere tilfælde af f.eks. strømsvigt som følge af fjendtlige angreb eller lignende, hvor forbundne systemer og maskiner bryder ned og fejler på samme tid, og hvad er ministerens holdning til at følge op fra nationalt hold og bistå kommuner og regioner med at sikre, at deres beredskaber er tilstrækkeligt opdateret i lyset af det nuværende trusselsbillede?

Ministeren.

Strømnedbruddet i Sydeuropa har igen understreget vigtigheden af, at vi som samfund skal være godt forberedte. Det er vigtigt, at vi har et solidt og robust beredskab, også i sundhedssektoren, og det er klart, at vi skal forberede os på en ny sikkerhedspolitisk situation.

I tilfælde af et stort strømnedbrud i Danmark vil Den Nationale Operative Stab, NOST'en, træde sammen, så der fra myndighedssiden koordineres og handles effektivt for at sikre, at hændelsen håndteres bedst muligt, og det vil også omfatte sundhedsområdet. Myndighederne har fokus på at gennemgå og styrke beredskabet, også i sundhedsvæsenet, og det arbejde er i gang.

Sektoransvaret for sundhedsberedskabet og det overordnede ansvar for, at landets sundhedsvæsen er i stand til at håndtere ekstraordinære hændelser som eksempelvis strømsvigt, henhører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det samme gælder ansvaret for at udstede sektorspecifikke vejledninger. Det følger af beredskabsloven og bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet, at regionerne skal planlægge for en opretholdelse og videreførelse af regionernes funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer. Sundhedsberedskabet skal kunne udvide og omstille behandlings- og plejekapaciteten ved eksempelvis større ulykker og ekstraordinære hændelser.

I Sundhedsstyrelsens vejledende planlægning af sundhedsberedskabet fra 2023 anbefales kommuner og regioner at have gjort sig overvejelser omkring konsekvenserne af såvel kortvarige som længerevarende strømnedbrud med fokus på at sikre driften af sundhedsopgaver. Det er en del af det at have et robust beredskab.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har et koordinerende ansvar på tværs af sektorer i forhold til den overordnede nationale beredskabsplanlægning og opretholdelsen af samfundsvigtige funktioner og kritisk infrastruktur. Det indebærer jo bl.a., at ministeriet er i en tæt dialog og koordinerer med relevante sektoreransvarlige myndigheder for at understøtte et helhedsorienteret og tværgående indsats.

Vi har fra statslig side en god dialog med både kommuner og regioner om, hvordan staten bedst understøtter kommuner og regioners beredskabsplanlægning med vejledning og rådgivning. Eksempelvis kom Styrelsen for Samfundssikkerhed i april med anbefalinger til, hvad regioner og kommuner bør tænke over i forhold til forsyning af el, vand og medicin. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg kan have en stille undren over, hvad ministerens ministerium så egentlig skal. Man skal koordinere, men hele opgaven ligger ude i de andre ministerier. Når jeg tager rundt og taler med kommuner og taler med regioner, fremgår det selvfølgelig, at de har et beredskab til den sådan almindelige oversvømmelse og det almindelige strømsvigt, altså de ting, som vi godt ved i et eller andet omfang løbende sker.

Men hvis vi fik et strømsvigt som det, man har set i Spanien og i Sydeuropa, et totalt strømsvigt, hvor det er hele landet, der bliver ramt, så har vi jo også brug for at have et beredskab, der rummer hele landet, og som sikrer, at man på tværs af landet ikke bare sætter sig sammen, men at man faktisk også er forberedt til at håndtere situationen. Der er masser af borgere, der er hjemme med livsvigtigt udstyr, som de har brug for at få hjælp til. Er det kommunerne, der hver for sig skal lægge hver deres plan for det?

Når jeg spørger dem ude i kommunerne, så har de et beredskab til, hvad de sådan lige foretager sig, men de har jo ikke det store beredskab, der er koordineret kommunerne imellem, koordineret på tværs af regionerne, i forhold til hvordan man også på et overordnet plan sikrer, at man tager hånd om det her, og det vil da være voldsomt dyrt, hvis de i hver enkelt kommune skal forestille sig, hvad det er for et scenarie, de skal forberede sig på. Der har vi da brug for, at der kommer et overordnet scenarie, hvor man spørger: Hvad er det, vi skal kunne? Hvad er det, man som kommune skal investere i og forberede sig på for at være klar til at imødegå de her udfordringer?

Ministeren.

Det var netop af selv samme årsag, at vi den 10. april præsenterede Det nationale risikobillede 2025, og jeg bemærker også, at Kommunernes Landsforening tog pænt imod det, som beskriver 16 forskellige scenarier, som myndighederne – kommunerne, regionerne og staten – og også virksomhederne kan tage med i deres betragtninger, når de laver beredskabsplaner, altså scenarier, som man, hvad enten det er tørke, stormflod, strømsvigt eller mistede internetforbindelser, skal tage med ind i sin beredskabsplanlægning, så man også er sikker på, at man, når de hændelser rammer, har nogle planer for det.

Spørgeren.

Mener ministeren virkelig, at det er den enkelte kommune, den enkelte region, der skal definere, hvad for et scenarie man skal være klar til at håndtere, ud fra en liste? Jeg ville mene, at det var ministerens opgave og ministerens ministeriums opgave at definere, hvad det er for et beredskab, som man på tværs af kommunerne skal være klar til, hvis vi f.eks. får den totale nedsmeltning af strømforsyningen, eller hvis vi får den totale nedsmeltning af telefonkommunikationen.

Ministeren.

Der står jo netop i Det nationale risikobillede, hvad det er for nogle risikoscenarier, som myndighederne vurderer som værende relevante, og som alle, der har ansvar for beredskabsplaner, skal tage med ind i deres beredskabsplaner. For jeg tror heller ikke, at jeg skulle forstå spørgeren sådan, at det så kun er halvdelen af landet, der skal have forberedt sig på det, hvis strømmen går. Det er selvfølgelig alle, der skal være forberedt på det, og det er klart, at Den Nationale Operative Stab, når der så indtræffer hændelser, træder sammen, og at myndighederne der på tværs vil koordinere det og sørge for at få afhjulpet krisen og nedbragt konsekvenserne og sørge for, at de på tværs af sektorer har et stærkt samarbejde.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Det var jo det, jeg måske havde en naiv tro på at man nu gjorde, altså at man satte sig sammen og fik lavet et beredskab, så man f.eks. forud for den totale strømafbrydelse havde en plan for, hvad man så ville gøre på nationalt plan.

Ministeren.

Der ligger jo ikke én plan, men der ligger rigtig, rigtig mange planer. For det er selvfølgelig klart, at alle, der har et ansvar for kritiske funktioner, skal sørge for, at de har beredskabsplaner, som tager højde for de risici, som samfundet står over for, og jeg tror ikke, der er nogen, der har fulgt med i tv-billederne fra Spanien eller Portugal, som er i tvivl om, at man selvfølgelig skal have beredskabsplaner i forhold til strømsvigt.

Lad mig så her også bare bruge lejligheden til at opfordre danskerne til at følge de anbefalinger, som myndighederne har givet i forhold til at have et 72-timershjemmeberedskab. For det vil også betyde, at man som borger bedre er i stand til at klare sig i tilfælde af et strømnedbrud, og at myndighederne dermed også har ressourcerne til at sætte ind over for dem af vores medborgere, der har hjælp behov.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab og tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til ministeren for digitalisering og til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne, som stiller spørgsmålet.