SPØRGETIDEN STARTER KL. 15.15.
Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren om konsekvenserne af den manglende orientering af Folketinget i sagen om Energinets anlægsprojekter. (Hasteforespørgsel).
Af Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP) og Jeppe Søe (UFG).
(Anmeldelse 22.04.2025).
Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 24. april 2025.
2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren om atomkraft.
Af Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF).
(Anmeldelse 08.01.2025. Fremme 14.01.2025).
Eventuel afstemning udsættes til tirsdag den 29. april 2025.
Forslag til folketingsbeslutning om at undtage klimatilpasningsprojekter og energirenoveringer af offentlige bygninger fra anlægsloftet.
Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
(Fremsættelse 28.02.2025).
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning. (Ophævelse af prisloft på overskudsvarme og ændring af CO2-kvotebemyndigelse).
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).
(Fremsættelse 04.04.2025).
FORESPØRGSEL NR. F 27:
Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren:
Hvilke konsekvenser vil ministeren drage på baggrund af den manglende orientering af Folketinget i sagen om fordyrelse og forsinkelse af Energinets anlægsprojekter?
Af Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP) og Jeppe Søe (UFG).
FORESPØRGSEL NR. F 15:
Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren:
I lyset af at Danmark har EUs højeste elpriser, af de stigende udfordringer med at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning og af nye teknologiske fremskridt, er kernekraft atter blevet relevant som en pålidelig, sikker og billig energikilde, og vil ministeren derfor svare på, hvordan ministeren vurderer atomkraftens potentiale som en stabil og bæredygtig energikilde i Danmark, på, hvilke planer ministeren har for at undersøge moderne kernekraftteknologiers rolle i fremtidens energimiks, og på, om ministeren vil rette henvendelse til den kommende tyske regering om en mulig anvendelse af Brokdorfværket som fremtidig leverandør af baseload til det danske elnet?
Af Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF).
SPØRGSMÅL:
1) Til forsvarsministeren af:
Søren Søndergaard
(EL):
Vil ministeren tildele »Forsvarsministerens Medalje for Særlig Indsats« til den nu tidligere amerikanske kommandør for Pituffik Space Base i Grønland, oberst Susannah Meyers, som blev fyret fra stillingen for at have insisteret på det gode forhold mellem amerikanere, canadiere, danskere og grønlændere på basen og i benægtende fald hvorfor ikke?
(Spm. nr. S 966, skr. begr.).
2) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Peder Hvelplund
(EL):
Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de omkring 1.700 sygeplejersker fra tredjelande, der er kommet til Danmark i forventning om at kunne få arbejde og bidrage til det danske sundhedsvæsen, men som nu risikerer at miste deres opholdstilladelse, fordi de ikke har kunnet få de forventede ansættelser?
(Spm. nr. S 967. Medspørger: Victoria Velasquez (EL)).
3) Til beskæftigelsesministeren af:
Pernille Vermund
(LA):
Finder ministeren det rimeligt, at danskerne fremadrettet ikke får indsigt i, hvor store millionbonusser medarbejderne i ATP PEP får udbetalt, selv om danskerne er tvunget til at indbetale til ATP?
(Spm. nr. S 936).
4) Til beskæftigelsesministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig forvaltning af skatteborgernes tvangsindbetalte pensionsmidler, når ATP udbetaler bonusser for over 500 mio. kr. trods et underskud på omtrent 240 mia. kr. siden 2020, og mener ministeren ikke, at det er på tide, at der sikres en ansvarlig forvaltning af borgernes penge?
(Spm. nr. S 943, skr. begr.).
5) Til ministeren for grøn trepart af:
Kristian Bøgsted
(DD):
Mener ministeren, at det er rimeligt over for borgere i områder med ulve, at forskerne nu ændrer regnemetoden til optælling af ulve, så der nu ser ud til at være færre, end man oprindelig regnede med?
(Spm. nr. S 950, skr. begr.).
6) Til transportministeren af:
Mette Thiesen
(DF):
Vil ministeren garantere, at regeringen finder de nødvendige midler til Hillerødmotorvejens færdiggørelse inden for tidsrammen, set i lyset af at rammen for bevillinger er overskredet?
(Spm. nr. S 959).
7) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Peder Hvelplund
(EL):
Hvordan kan ministeren forsvare, at man med den nye bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter eksplicit udelukker sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle fra at opnå titler som klinisk adjunkt, lektor og professor, når man derved risikerer at fjerne grundlaget for mange faggruppers kliniske forskning, hvilket møder massiv kritik fra både universiteter, regioner og ledende medarbejdere i sundhedsvæsenet?
(Spm. nr. S 948).
8) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:
Susie Jessen
(DD):
Er ministeren enig med Venstres klima- og energiordfører, Christian Friis Bach, der i P1 Debat udtaler: »Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få solcellerne væk fra der, hvor de enten ødelægger naturen, beslaglægger god dansk landbrugsjord og ikke mindst generer lokale borgere og lokalsamfund.«?
(Spm. nr. S 954, skr. begr.).
9) Til social- og boligministeren af:
Charlotte Broman Mølbæk
(SF):
Vil ministeren iværksætte initiativer, der kan styrke kvaliteten for borgere i udsathed og med behandlingskrævende lidelser, herunder eksempelvis stille krav om autorisation eller certificering for at kunne etablere private tilbud, stille krav om kompetencer hos personalet, samt undersøge muligheden for at stille krav til ejerkredsens sammensætning?
(Spm. nr. S 939, skr. begr.).
10) Til social- og boligministeren af:
Charlotte Broman Mølbæk
(SF):
Hvad mener ministeren om, at socialtilsynene kan modtage 19 henvendelser med advarsler om bl.a. omsorgssvigt, vold, trusler og svindel om ét botilbud som f.eks. »Frisk-Pust«, uden at tilbuddet kommer under skærpet tilsyn eller får påbud, og vil ministeren kræve en redegørelse, som det for nylig blev krævet i sagen om Florahuset?
(Spm. nr. S 952, skr. begr.).