Det næste punkt på dagsordenen er:

42) Forhandling om redegørelse nr. R 15:

Statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2025.

(Anmeldelse 14.05.2025. Redegørelse givet 14.05.2025. Meddelelse om forhandling 14.05.2025).

Sammen med dette punkt foretages:

43) Forespørgsel nr. F 33:

Forespørgsel til statsministeren:

Hvad kan statsministeren oplyse om rigsfællesskabets muligheder og udfordringer?

Af Flemming Møller Mortensen (S), Per Husted (S), Louise Elholm (V), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Kristian Bøgsted (DD), Karsten Hønge (SF), Carsten Bach (LA), Sólbjørg Jakobsen (LA), Henrik Rejnholt Andersen (M), Rasmus Jarlov (KF), Trine Pertou Mach (EL), Alex Ahrendtsen (DF), Martin Lidegaard (RV), Sascha Faxe (ALT), Aki-Matilda Høegh-Dam (N), Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF).

(Anmeldelse 20.05.2025. Fremme 22.05.2025).

Vi skal nu i gang med en redegørelses- og forespørgselsdebat. Det indebærer, at ordførerne skal rykke fra deres normale pladser frem på de forreste rækker og logge sig ind. Det kan jeg se at man er godt i gang med. Jeg skal lige tjekke, at alle er med, inden vi kører videre.

Der kan jeg sige, at debatten i videst mulig omfang vil blive simultantolket til grønlandsk, og for at sikre kvaliteten af tolkningen, er det meget vigtigt, at tolkene kan nå at færdiggøre simultantolkningen, inden ordet gives videre til næste taler. Jeg vil derfor vente lidt længere end sædvanligt med at give ordet videre. Det betyder også, at det er ekstra vigtigt, at I først begynder at tale, når jeg har givet jer ordet. Vi har fået to skærme, hvor jeg kan se, hvornår tolkene er færdige, og først når der er grønt fra tolkene – de sidder et helt andet sted i huset – kan vi begynde at snakke sammen. Det tager jo lidt ekstra tid, og det giver vi plads til, så den del af det er på plads. Det vil være muligt at streame de ovenfor nævnte dele af debatten med enten dansk eller grønlandsk tale på Folketingets hjemmeside.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 11. juni 2025.

Er alle på plads?

Så er der begrundelse, og den kommer fra hr. Flemming Møller Mortensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er en rigtig stor glæde, at jeg står her og skal annoncere, at vi skal i gang med den årlige både forespørgsel, men også redegørelse om rigsfællesskabet. Derfor skal jeg sige og spørge: Hvad kan statsministeren oplyse om rigsfællesskabets muligheder og udfordringer? Tak, formand.

Tak. Så er det statsministeren for besvarelse. Værsgo.

Tak, formand, og tak for at indkalde til dagens debat. Det er jo på mange måder en god årlig tradition, som jeg ser frem til, og i år har det en særlig aktualitet, for det seneste halve år har Grønland og Danmark været udsat for et uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede igennem et menneskealder. Vi har hørt krav om at overtage en del af kongerigets territorium og trusler om annektering uden at kunne afvise brug af militær magt. Situationen har forståeligt nok skabt utryghed og bekymring, ikke mindst i Grønland.

Det kunne jeg mærke på egen krop, da jeg besøgte Nuuk i starten af april, og som jeg sagde i min afslutningstale for kun et par uger siden, er jeg fuld af beundring over det grønlandske folk, over den enorme styrke, I har udvist til at stå fast, ikke bare på, hvad der er ret og rimeligt, nemlig at ingen andre end jer selv skal definere jeres fremtid, men også på de helt fundamentale værdier: grænsernes ukrænkelighed, demokrati og frihed

Jeg vil også gerne sige, at jeres mod er blevet bemærket over hele kloden. Jeg er stolt af, at vi – Grønland og Danmark – har stået på den her bro sammen, med en fælles vilje til at finde vejen frem. Vi er rykket tættere sammen, men vi må selvfølgelig også erkende, at vi er i en ny tid, som stiller krav til os hver især og til vores samarbejde i rigsfællesskabet.

Vi er, vil jeg gerne sige meget klart fra dansk side, klar til at skrue op for samarbejdet. Vi er klar til at investere i det grønlandske samfund, styrke det økonomiske fundament, kritisk infrastruktur og erhvervsudvikling. Og hvis Grønland ønsker at revidere selvstyreloven, er vi også parate til at se på det. Vi er i øvrigt også enige om, at vi skal arbejde videre med det vigtige arbejde i forhold til at få afdækket vores fælles historie og konsekvenserne deraf.

De seneste måneder har forståeligt nok handlet mest om Grønland, men rigsfællesskabet består jo som bekendt af tre lande, og for godt en måned siden havde jeg fornøjelsen af at besøge Færøerne. Under mit besøg mødtes jeg selvfølgelig ikke mindst med lagmanden, hvor vi drøftede vores samarbejde, og der er et klart færøsk ønske om at udvikle det arbejde, der pågår i rigsfællesskabet. Det gælder på udenrigssområdet. Der er taget nogle initiativer, og med etablering af kontaktudvalget har vi skabt en ramme for mere struktureret at kunne udveksle centrale informationer.

Med aktiveringen af det, der hedder § 6-nævnet, og den fælles anmodning til Højesterets præsident, har vi vist både fra færøsk og fra dansk side, at vi tør gå nye veje. Nævnet skal afklare, om færøsk medlemskab af WTO i eget navn er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status. Jeg ser frem til at få nævnets vurdering, og jeg vil også gerne sige, at jeg håber på et godt resultat for Færøerne og for fællesskabet. Vi er i øvrigt også parat til at afsøge nye veje, når det gælder spørgsmålet om medlemskab af Nordisk Råd.

I den forbindelse har regeringen over for de øvrige nordiske lande politisk støttet Færøerne og Grønlands ønsker om fuldt medlemskab af det nordiske samarbejde. I første omgang er vi i de nordiske regeringer blevet enige om sætte en udredning af de i gang af de juridiske spørgsmål, som en opdatering af Helsingforsaftalen måtte rejse. Så det arbejde er forhåbentlig i god gænge.

Da jeg tidligere på måneden besøgte Færøerne, var det også for at deltage i en vigtig drøftelse med Færøerne, Grønland, Norge og Island om sikkerhedssituationen i Arktis og Nordatlanten. Her viste kongeriget, synes jeg i al beskedenhed, at vi er villige til at påtage os et fælles ansvar, når det handler om at stå vagt om sikkerheden i Arktis og Nordatlanten. Og det var tydeligt, hvor vigtigt både den tætte dialog og koordinationen er, dels mellem vores tre lande i rigsfællesskabet, dels når det kommer til øvrige allierede.

Senere i den her måned, om kort tid, rejser jeg igen. Jeg mødes med lagmanden, og jeg mødes med formanden for Naalakkersuisut til både rigsmøde og møde i kontaktudvalget, og her kommer vi til at fortsætte vores drøftelser.

Min holdning er klar: I den her tid med de store geopolitiske forandringer handler det om sammenhold, sammenhold og sammenhold. Det gælder i Danmark, det gælder i Europa, og det gælder altså også i rigsfællesskabet. Vi er simpelt hen bedre rustet til at møde de udfordringer, vi står over for både sikkerhedsmæssigt og økonomisk, hvis vi arbejder tæt sammen.

I de kommende år står vi over for en markant styrkelse af vores fælles sikkerhed. Vi har fra regeringens side været klare om, at vi ønsker at investere mere i Arktis. Det er samtidig en central prioritet for regeringen, at vi i rammen af NATO og sammen med vores allierede tager mere ansvar for sikkerheden i det høje Nord. Det havde jeg lejlighed til at diskutere så sent som i går i Vilnius. Vi har i Danmark besluttet en række kapaciteter, der skal styrke vores tilstedeværelse og bidrage til forsvaret af Arktis og Nordatlanten. Det er aftalt, at vi nu går videre med en Arktispakke II. Det glæder vi os til. Det er også nødvendigt, og det er klart, at også Arktispakke II selvfølgelig vil blive udformet i tæt dialog med Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut.

I den skriftlige redegørelse, som ligger til grund for diskussionen her, er den økonomiske situation på Færøerne og i Grønland beskrevet. I Grønland er der behov for nye indtægter fra erhvervsudviklingen og investeringer i kritisk infrastruktur. Det drøfter vi gerne nærmere med Naalakkersuisut. På Færøerne er der fortsat et ønske om et endnu tættere samarbejde med EU, og det bidrager vi selvfølgelig også gerne til fra dansk side, altså understøttelsen af det.

Der er et tæt samarbejde mellem vores tre lande. For mig handler det jo om, at vi hver eneste dag prøver at skabe nogle konkrete forbedringer for rigtige mennesker i vores rigsfællesskab. Lige nu er vores fokus på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske, men vi skal altså blive ved med også at styrke vores eget interne arbejde, og det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre fra regeringens side. Vi er i et meget særligt hjørne af jordkloden. Det blæser omkring os lige nu, men hvis vi står solidt plantet i vores fælles værdier, skal vi nok også håndtere den her svære situation.

Må jeg ikke bare her afslutningsvis benytte lejligheden til at sige en særlig tak til jer, der sidder her på venstre side af første række, i hvert fald set heroppe fra, hvor jeg står. Der er jo fra tid til anden også diskussion om jeres rolle i det danske Folketing. Jeg vil bare sige, at jeg er glad for, I er her, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at I er med til at højne niveauet for den danske debat, der er omkring rigsfællesskabet, altså at vi har kolleger, som vi går op og ned af i hverdagen, som vi bliver klogere af, og som vi har tæt samarbejde med. Så jeg vil sige tak for jeres indsats og for jeres arbejde, og på det mere personlige plan tak for tilliden imellem os og også tak for fortrolighed i en, må man sige, noget bøvlet, som man ville sige i Nordjylland, periode for rigsfællesskabet. Tak for det.

Tak til statsministeren. Der er nu kun én kort bemærkning til ordførerne, og den første, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti vil militarisere kongeriget, ikke bare Færøerne, men også Grønland. Vi vil indføre værnepligt for alle rigets borgere efter samråd med Færøerne og Grønland. Vi vil beskytte og forsvare Grønland. Vi har konkret foreslået, at man sender et kompagni soldater til Grønland med panserværnssystemer, så vi viser vilje til at forsvare os selv. Vores krigsskibe, der sejler rundt deroppe, har det svært. Vi får forhåbentlig bygget nogle nye. Det tager noget tid, før vi kan forsvare os. Der er også indgået et fantastisk samarbejde om droner og overvågning, hvilket er godt.

Mit spørgsmål til statsministeren og regeringen er: Hvad vil hun gøre for konkret at forsvare Grønland mod fjendtlige stater og deres planer om at overtage øen? Vil man støtte Dansk Folkepartis konkrete forslag om et kompagni soldater med panserværnssystemer? Vil man være med til at militarisere? Og vil man også indføre værnepligt for hele rigets borgere? Tak for det.

Statsministeren.

Det helt operationelle og militærfaglige er forsvarschefens gebet, og jeg har fuld tillid til, at forsvarschefen udøver det forsvar af Danmark og kongeriget, som er nødvendigt. Jeg tror, jeg lægger mit lod mere i NATO-skålen end i DF-skålen, for jeg tror, det er der, jeg kan beskytte Danmark mest, og jeg er rigtig glad for, at vi har intensiveret samarbejdet i NATO omkring det høje nord og Arktis. Det er nødvendigt. Det er der, hvor vi reelt kan forsvare kongeriget. Det kan vi ikke selv. Det er i øvrigt heller ikke meningen. Det er en af grundene til, at vi er en af grundlæggerne af NATO. Det er, fordi vi ønsker at være i en forsvarsalliance. Jeg er rigtig, rigtig glad for, og jeg har også brugt meget tid og meget energi på at understøtte, at NATO nu kommer til at prioritere den her del af NATO's forsvarsområde i langt højere grad. I mine øjne er det det, der skal til.

Så er den næste fru Aaja Chemnitz.

Mange tak til statsministeren for de fine ord. Også tak for tilliden den anden vej. Tak for fortroligheden, som jeg tror har været rigtig vigtigt, særlig i den her periode. Det er jo en tid, hvor vi har været nødt til at stå sammen.

Et område, som statsministeren var inde på, er det her med at styrke de indre linjer. Det handler jo i virkeligheden om vores børn og unge. Hvis man strategisk gerne vil rigsfællesskabet, er det vigtigt, at vores børn og unge ved noget mere om hinanden, og der ved vi, at vi samlede de grønlandske studerende. Vi kunne godt tænke os at samle unge på tværs af hele rigsfællesskabet, også fra Færøerne, fra Grønland og fra Danmark, sammen med DUF og en lang række ungdomsorganisationer, f.eks. på Marienborg. Er det noget, som statsministeren kan se værdien i, og hvordan kan vi i så fald være med til at fremme det arbejde mellem de unge i rigsfællesskabet?

Statsministeren.

Det kan jeg absolut se værdien i, og jeg lægger også meget gerne hus til, og det vil være mig en ære at få lov til at indgå i det arbejde. Jeg synes, vi havde en utrolig givende stund med en faktisk ret stor gruppe af unge grønlandske studerende, der er i gang med alle mulige forskellige uddannelser og at etablere deres liv, men som enten kortvarigt eller sikkert for nogles vedkommende måske resten af deres liv er her i Danmark med alt, hvad dertil hører. Jeg blev klog og klogere af det møde og er sikker på, at det også kan sætte sig i en bredere forståelse, hvis vi gør det også i en bredere sammenhæng. Så det vil jeg meget gerne.

Fru Anna Falkenberg.

Tak, og tak til statsministeren både for redegørelsen og for de indledende bemærkninger. Også tak for det samarbejde, vi har til daglig. Jeg blev selv rigtig glad, da jeg så alle de nordiske regeringsledere stå på rad og række i Finland her for et par dage siden. Det synes jeg var rigtig, rigtig fint at se. Samtidig mødtes statsministeren nogle dage forinden med Island, Norge, Færøerne og Grønland på Færøerne, hvilket jeg også synes var rigtig, rigtig fint. Jeg har også fulgt de bemærkninger, der ligesom er kommet efterfølgende. Det har også ført til nogle spekulationer om, hvorfor det lige præcis var det forum, der mødtes, og jeg kunne godt tænke mig, at statsministeren måske satte nogle ord på, hvorfor man ikke havde svenskerne og finnerne med. Hvorfor var det lige præcis det forum, der mødtes? Og er det noget, man vil holde fast i med lige præcis med de lande?

Statsministeren.

Jeg kunne også godt lide de billeder, der udgik fra Turku i Finland i sidste uge, tror jeg det var, hvor alle vi nordiske ledere stod ved siden af hinanden, i øvrigt sammen med den nye tyske kansler, og havde en meget, meget fin drøftelse også med ham om den sikkerhedspolitiske situation i den nordlige del af Europa, det høje nord og Arktis. Så det var rigtig godt.

Altså, vi mødes jo i forskellige formater, og vi mødes, som alle kan se, relativt ofte. I går var jeg i Vilnius. Der havde vi det mig bekendt første møde nogen sinde imellem NATO's østlige flanke og så Norden, og det er jo, fordi den sikkerhedspolitiske situation udvikler sig, som den gør. Jeg mener, vi har noget helt særligt i rigsfællesskabet og i kongeriget, hvad angår Norge og Island på grund af den geografiske placering. Jeg synes, det var godt, at det var Færøerne, der var vært for netop det møde, og det gav i hvert fald for os, der var der, ret god mening at have en helt specifik sikkerhedspolitisk drøftelse, for det havområde, der ligger imellem kongeriget og Norge og Island er meget, meget særligt.

Hr. Carsten Bach.

Tak for ordet, og også tak til statsministeren for redegørelsen. Jeg mener at kunne huske, at statsministeren på det seneste har talt om en modernisering af rigsfællesskabet og et fortsat samarbejde og måske endda et ligeværdigt samarbejde. Mit spørgsmål til statsministeren er så, om det også gælder udenrigs- og sikkerhedspolitikken, eller om statsministeren og regeringen måske forestiller sig, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken helt hjemtages af Færøerne og Grønland på sigt.

Statsministeren.

Jeg vil gerne sige, at for mit vedkommende er en modernisering af rigsfællesskabet jo ikke sådan et enkelt punkt eller et enkelt nedslag. Jeg mener i al beskedenhed, at vi har været i gang med det igennem en årrække. Kontaktudvalgets etablering er en del af det her. Når vi fra dansk side siger, at hvis der er et grønlandsk ønske om at åbne selvstyreloven op og kigge på en revision af den, er det jo også en del af det.

I forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitikken og rigsfællesskabs konstruktion i det hele taget er det ikke Danmark, der går ind i samarbejdet med et ønske om at lave det om. Det er det ikke. Vi er sådan set glade for det rigsfællesskab, der er, men vi forsøger efter bedste evne at være respektfulde i vores respons, når et af de to andre lande siger: Her er noget, vi ønsker at ændre. Det er i det lys, man skal se, at vi har aktiveret § 6-nævnet, tvistløsningsnævnet. Det er første gang i vores historie, vi har gjort det, og det er jo faktisk med henblik på at sikre et albuerum, som i dag ikke er til stede for Færøerne, hvad angår selvstændigt medlemskab af WTO, og som måske også vil kunne overføres til andre områder, bl.a. det nordiske samarbejde.

Vi siger tak til statsministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Jo, der er lige kommet en på. Værsgo til hr. Rasmus Jarlov.

Tak, og lad mig starte med at sige, hvis det må være mig tilladt, at jeg synes, statsministeren ser nydelig ud i dag i blåt jakkesæt. Så vil jeg spørge statsministeren om et par ting, som jeg har spurgt om tidligere, bare for at give statsministeren mulighed for at svare på dem, hvis statsministeren måtte have lyst til det.

Det ene er: Ser statsministeren for sig, at Danmark fortsat skulle yde økonomisk støtte til Grønland efter en hypotetisk løsrivelse.

Det andet er det samme, som hr. Alex Ahrendtsen spurgte om før, og jeg spørger bare, fordi der ikke blev svaret på det. Det er, om statsministeren er tilhænger af, at der skal være værnepligt i Grønland.

Så er der et sidste spørgsmål, som jeg simpelt hen ikke synes statsministeren kan lade være med at svare på, og det handler helt konkret om vores arbejde her i Folketinget. Det er noget, jeg har sagt i 10 år, og det er: Hvorfor sidder grønlændere og færinger ikke med i forsvarsforligskredsen? Jeg håber, at statsministeren vil tage stilling til det som chef for regeringen, for det er nemt at sige, at det er op til forsvarsministeren. Det er det jo ikke. Det er en beslutning, man træffer i regeringen. Hvorfor holder man færinger og grønlændere ude af relevante forligskredse: politiforligskredsen og forsvarsforligskredsen? Det er fagområder, som betyder meget for Grønland og Færøerne, og hvor man har mulighed for at inddrage dem i demokratiet. Jeg har aldrig forstået, hvorfor de ikke bliver inviteret ind. Var det ikke et område, hvor man kunne styrke vores samarbejde?

Statsministeren.

Tak for det. På det konkrete spørgsmål omkring værnepligt, vil jeg svare, at det er noget, man må diskutere med de to lande, om man ønsker at indføre en værnepligt. Det er jo nogle lidt forskellige konstruktioner, man har på henholdsvis Færøerne, i Grønland og i Danmark, når det kommer til forsvar og militær, men den diskussion må man tage i det omfang, man finder den relevant.

Det bliver så også mit svar på det med forlig, for det er op til de enkelte forligskredse, hvis tingene skal se ud på en anden måde. Forlig kan selvfølgelig ændre sig, men jeg bliver nødt til at sige, at den normale forligspraksis på Christiansborg ikke er, at det er enkeltpersoner eller enkeltmedlemmer af Folketinget, der indtræder i forligskredsen, men at det er partier. Det er jo også lidt vigtigt at sige i forhold til vores kolleger fra henholdsvis Færøerne og Grønland, at det i så fald, i hvert fald hvis det er gængs forligspraksis, ikke vil være det enkelte indvalgte folketingsmedlem, der indgår. Så vil det være partiet, der indgår.

Det er mit indtryk, og jeg håber det er rigtigt – det har jeg i hvert fald fået bekræftet i anden sammenhæng – at der er et meget, meget tæt samarbejde om selvfølgelig ikke mindst hele det arktiske arbejde mellem forsvarsministeren og både Grønland og Færøerne, men altså også vores kolleger her i Folketinget.

Jeg ser ikke flere indtegnet til korte bemærkninger, så vi siger tak til statsministeren. Vi går nu over til forhandlingerne og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første er ordføreren for forespørgerne, hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Mange tak til statsministeren for redegørelsen, såvel den skriftlige som den mundtlige her i dag. Det er dejligt at mærke og registrere, med hvilken grundighed og ærlighed præciseringerne kommer fra regeringen i forhold til de aktuelle forhold og den store alvor, der er forbundet med det. Det er også rigtig dejligt at kunne registrere, at der er en fremdrift i samarbejdet og i holdningen til samarbejdet de tre parter, de tre lande, i rigsfællesskabet imellem. Det er tydeligt, at omstændighederne og de geopolitiske forhold præger retningen i samarbejdet i øjeblikket, og det er tydeligt, at vi reflekterer dybt over forholdene og prøver at se tingene i et perspektiv, hvor proportionaliteten skal holdes i fokus. Der er rigtig mange prioriteringer, men jeg vil gerne takke jer alle sammen, for jeg synes, vi er rigtig dygtige til at samarbejde. Jeg synes, vi evner det, og jeg synes, at vi evner at se hinanden i øjnene i forhold til alvoren.

Fra socialdemokratisk side vurderer vi, at vi er på sporet. Vi har er fælles om at være afstemte, i forhold til hvilken retning vi skal gå, vi er årvågne, og vi har en tæt dialog, og det er også dejligt i forbindelse med redegørelsen tydeligt at kunne se, at lige nøjagtig dialogen på alle niveauer bliver understøttet. Der er mange ting, der bliver drøftet igen og igen for at finde ud af, hvad der er det væsentlige.

Vi har i såvel Færøudvalget som Grønlandsudvalget en rigtig god praksis for at tage rigtig væsentlige emner op. Jeg synes, det er to udvalg, der i den grad markerer sig med dygtig ledelse, og det er et spørgsmål om, at vi virkelig får fundet ud af, hvad der er væsentligst. For vi er jo optaget af – og det også det, jeg bemærker at statsministeren gør opmærksom på både i den skriftlige og den mundtlige redegørelse – at vi er tre forskellige lande, men at vi har en samhørighed. Vi ønsker samarbejdet. Vi er velfærdsstater, men vi er også utrolig opmærksomme på hinanden. Selv om vi er tre individuelle lande, sammenstiller og sammenligner vi meget ofte forholdene, og det er jo, fordi vi er så tæt forbundne, som vi er.

Vi er også godt klar over, at det er vidt forskellige beslutninger, der bliver truffet af politikerne i de tre lande, men alligevel er vi opmærksomme på og kigger ind i, hvilke forventninger de tre befolkninger har til det serviceniveau, der leveres i de tre lande og de offentlige instanser og institutioner, som leverer det.

Så er vi jo meget opmærksomme på – og der er vi fra socialdemokratisk side rigtig glade for den præcisering, som også fremgår af den skriftlige redegørelse – at hvis det er forhold, der er rigsanliggender, er det utrolig væsentligt for regeringen at få fokuseret på, at der praktiseres den samme standard i de tre lande. Og hvor har vi haft mange drøftelser om det over årene.

Jeg mener at registrere, også i tydeliggørelsen fra regeringens side, at det her er af stor væsentlighed. Det gælder også den præcisering, der ligger i, at man har bedt alle ressortministerier om at fokusere på, hvor der ligger forhindringer, hvor der er uklarheder, som skal gribes politisk, og fordi det er rigsanliggender, er det jo et spørgsmål om at få det her bragt herned i Folketingssalen. Her er jeg altså som sagt rigtig glad for at opleve, hvordan vi meget konkret og meget resultatsøgende tager fat på det.

Vi er gang på gang vendt tilbage til det forhold, at kendskabet de tre lande i rigsfællesskabet imellem er for dårligt. Vi har prøvet at allokere ressourcer, og vi har prøvet at følge det og monitorere det, men det er jo helt tydeligt, som alvoren i situationen er trukket op i øjeblikket, at de tre landes befolkninger ser en fordel i, at vi får intensiveret kendskabet til hinanden. Derfor er det fra socialdemokratisk side et stort ønske, at vi virkelig får sat konkrete handlinger bag det her, også fordi der har vist sig en villighed til også at allokere ressourcer til det at skabe en større forståelse de tre lande imellem.

Den sikkerhedspolitiske situation vil jeg ikke sige så meget om. Jeg synes, statsministeren og den skriftlige redegørelse tydeliggør alt det, der ligger i forhold til sikkerhed. Det handler både om fysisk og mental sikkerhed, om militær sikkerhed, om cyberkriminaliteten og alle de andre elementer, som udvikler sig så utrolig drastisk og hurtigt – næsten fra den ene dag til den anden.

Vi er fra socialdemokratisk side rigtig glade for, at vi også fokuserer på de tre landes sundhedsvæsener. Selv om både Grønland og Færøerne har hjemtaget sundhedsvæsenet for mange år siden, er det sådan, at når man har små befolkninger og man får et højere og højere teknologisk og videnskabeligt udviklet sundhedsvæsen, så er der højt specialiserede funktioner, man ikke kan have. Derfor er det rigtig godt, at vi allerede har et integreret samarbejde, men også at der fra både færøsk og grønlandsk side bliver spurgt til, hvordan vi kan intensivere det her. Det er egentlig blot for at linke tilbage til, hvad der er befolkningernes forventninger til sundhedsvæsenet. Ja, vi er et rigsfællesskab, og derfor er der ikke en forståelse for, at der skal være de store forskelle.

Jeg har selv haft den personlige store glæde, at jeg har arbejdet i det grønlandske sundhedsvæsen og boet i Grønland mange år tilbage, og jeg tænker lidt på de store udfordringer, der er i forhold til rekruttering af personale. Det gør sig også gældende på Færøerne, men i særdeleshed i Grønland. Det er et af de områder, hvor vi godt kan forstå, hvilken glæde det også er for et dansk sundhedsfagligt personale at komme op og yde en indsats både på Færøerne og i Grønland. Der er tusindvis af danskere, der har gjort det, og det skaber et godt incitament. Der er en stor glæde og spænding forbundet med det, og jeg tror, det er en af modellerne, vi skal hive op igen, og at vi skal spørge: Hvordan kan der skabes en større forpligtelse til at forbinde de tre lande, så vi ikke risikerer at stå med, at der eksempelvis i Grønland fraflytning

langs kysten er en meget, meget vanskelig situation i forhold til at få dækket selv de mest basale sundhedsfunktioner.

Vi har i udvalgene også diskuteret erhvervsudvikling, finansiering og investeringer, og det er klart, at hvis usikkerheden er stor inden for rigsfællesskabets ramme, kan det godt blive vanskeligere at tiltrække investeringer udefra. Der er det rigtig dejligt at se, at redegørelsen præciserer den danske stats og regeringens lyst til at kigge ind i de her vanskeligheder.

En ting, vi har diskuteret gennem mange år og for år siden med meget stort fokus på Færøerne, er fraflytningen. Det var en meget alvorlig situation. Det er meget glædeligt at se i redegørelsen, at fraflytningudfordringen på Færøerne er reduceret markant. Det er vendt. Men nu kigger vi ind i en forudsigelse af en meget stor fraflytning fra Grønland, og vi glæder os fra Socialdemokratiets side til at se på, hvilke muligheder der eventuelt kan være. Redegørelsen præciserer også, hvor mange eksempelvis grønlændere der bor i Danmark. Det er et meget stort antal.

Redegørelsen fokuserer også på, at nogle af de grønlændere, der er født i Grønland, og som bor her i Danmark, har en hverdag, der er præget af mange sociale udfordringer. Det er også noget, vi har diskuteret i udvalget og her i Folketinget, og det glæder os fra socialdemokratisk side, at vi kan stå sammen om at prøve at skabe nogle rammer, som gør, at man, uanset om man er social udsat, så får en god hverdag og et godt liv.

Så det er en redegørelse, der på alle måder er rigtig interessant og, som jeg indledte med at sige, lægger alvoren direkte frem. Det ligger også til os og vores kultur, og jeg håber virkelig, at vi vil kunne stå sammen og tale os rette og få samarbejdet op at køre i et endnu højere og mere velsmurt gear. Jeg oplever personligt, at det er, som om noget af den skepsis, der tidligere sådan var indlejret, på en eller anden måde er nedtonet, og det håber jeg vi vil kunne holde fast i.

Så endnu en gang tak til statsministeren og til regeringen for redegørelsen, og en stor tak til jer folketingsmedlemmer, der er valgt i Grønland og på Færøerne, for samarbejdet. Vi glæder os til at tage fat på de udfordringer, der ligger.

Så er det min opgave at læse en vedtagelsestekst op. Jeg er lidt i tvivl om, om jeg skal nævne alle partierne, men jeg vil forsøge mig med at sige, at det er alle partierne fraset Naleraq, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti, der står bag den her vedtagelsestekst, og den lyder som sådan:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2025 til efterretning.

Folketinget konstaterer, at den alvorlige internationale sikkerhedspolitiske situation i stigende omfang også berører rigsfællesskabet med det uacceptable pres fra USA om at overtage Grønland. Folketinget noterer sig, at der er et tæt samarbejde mellem de tre lande om relevante udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål.

Folketinget bakker op om rigsfællesskabet og opfordrer til, at samarbejdet udvikles og moderniseres baseret på gensidig respekt, ligeværdighed og fælles værdier.

Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at følge Færøernes og Grønlands økonomi. Folketinget opfordrer endvidere til, at Danmark bidrager til samarbejde om erhvervsudvikling og investeringer i f.eks. kritisk infrastruktur, herunder også i forhold til EU, hvis der er ønske om dette.

Folketinget konstaterer, at Danmark, Færøerne og Grønland har et godt samarbejde på en lang række områder, og opfordrer regeringen til, at udeståender på danske ansvarsområder på Færøerne og i Grønland prioriteres og løses.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 87).

Tak til ordføreren. Nu er der så nogle korte bemærkninger., og det er igen muligt at få to korte bemærkninger. Den første er til fru Aaja Chemnitz. Værsgo.

Mange tak til ordføreren for det engagement, som ordføreren viser i Grønlandsudvalget, og det engagament på vegne af Socialdemokratiet, som vi ser på mange måder som grønlandsordførere. Det vil jeg gerne sige tak for.

Det har jo været en tid, der har været svær. Det er der ingen tvivl om. Det har også været en tid, der har været meget travl. Man kan sige, at i en usikker tid er det også vigtigt, at vi står sammen, og noget af det, vi tit har nogle drøftelser om, er jo et bekymringspunkt, som vi har tilfælles, og det er sundhedsområdet. Vi ved jo godt, at det er Grønland, der har ansvaret, og så er det Danmark, der har ansvaret for det mere specialiserede. Der er ingen tvivl om, at vi får mere og mere brug for det specialiserede, så derfor kommer Danmark nok også, uagtet hvordan det ligesom kommer til at være fremadrettet, lidt mere ind over, kan man sige. Men det er jo et kæmpe bekymringspunkt, at det er så vanskeligt at rekruttere og fastholde sundhedspersonale. Det er utrolig svært at sikre, at man får den tidlige diagnose. Vi ved, at psykiatriske patienter har det svært i Grønland osv. osv.

Så jeg kunne godt tænke mig indledningsvis at spørge ordføreren, hvordan vi i fællesskab måske kan se på et lidt tættere samarbejde på sundhedsområdet.

Ordføreren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Jeg forsøgte at give udtryk for i min tale, at det bekymrer os i Socialdemokratiet, at rekruttering og fastholdelse af det sundhedsfaglige personale bliver et stigende problem. Det har været et stort problem igennem mange år, men det ser ud, som om det er et stigende problem.

Der, hvor jeg tænker vi skal gribe det, er, at vi ved, at der er tre elementer, der skal være til stede, for at man kan udvikle kvalitet i sundhedsvæsenet, ligesom det gælder alle andre steder. Vi skal have kapacitet nok, vi skal have den rigtige faglighed, og der skal være kontinuitet. Alle tre elementer kan være en udfordring. Jeg tror på, at der kan laves politiske drøftelser, hvor man ser en højere grad af forpligtethed, men hvor man skaber incitamenterne.

Der er allerede en struktur, som gør, at de danske regioner skal give orlov til personale, som søger ansættelse i Grønland og Færøerne. Jeg tror, at der er en stor interesse blandt de faglige grupperinger i at tage det op af posen og få det vitaliseret. Det tror jeg er en mulighed. Det er jo ikke, fordi vi har for meget personale i Danmark, men udfordringen er meget større i Grønland eksempelvis.

Spørgeren.

Mange tak. Der er jo brug for både at tænke kortsigtet og langsigtet i den her situation. Meget af det, ordføreren er inde på, er det mere langsigtede, som IA sagtens kan bakke op om.

På kort sigt kan man sige at Grønland betaler omkring 180 mio. kr. for de ydelser, som vi køber hos bl.a. Region Hovedstaden og andre steder i Danmark, og det er jo nogle af de områder, man måske kunne gå ind og kigge på for at se, om man i virkeligheden skulle få Danmark til at betale lidt mere. Noget af det, Sundhedsstrukturkommissionen siger, er, at det grønlandske sundhedsvæsen kommer til at mangle 1 mia. kr. årligt, så det er i hvert fald en ret stor bekymring og et opmærksomhedspunkt hos IA.

Ordføreren.

Ja, og lige nøjagtig den analyse, der blev lavet, af det grønlandske sundhedsvæsen for et år eller to siden viste jo netop, hvordan forudsigeligheden er i forhold til udvikling, både økonomisk, men også allokeringsmæssigt i forhold til personale, og det er præcis den, vi skal tage fat i.

Det glæder mig, at der i finansloven er sat yderligere penge af til sundhedsområdet – 140 mio. kr. Det er jo et spørgsmål om, at man også fra regeringens og flertallet bag finanslovens side kigger ind i, at det her er en nødvendighed. Men vi skal også holde fast i – og det er der, dialogen skal være der imellem Grønland og Danmark – at man jo tog det hjem som et grønlandsk område tilbage i 1992 med de konsekvenser, der ligger deri. Men det, der er analysen nu, er bare, at sundhedsvæsenet udvikler sig, og dermed bliver der en diskrepans imellem de tre landes sundhedsvæsener, og det var det, jeg præciserede virkelig er ugunstigt.

Så er det fru Anna Falkenberg.

Tak, og tak til ordføreren for en rigtig fin og positiv tale og også for det samarbejde, vi har i Grønlandsudvalget og Færøudvalget. Jeg vil gerne lige komme ind på den del af ordførerens tale, der handlede om det her med samme standarder i alle tre lande i rigsfællesskabet, hvad angår fællesområder. Der lægger jeg jo rigtig mange af mine kræfter, f.eks. i politiet, kriminalforsorgen og domstolene, som er ting, vi beslutter her i dag. Jeg giver statsministeren ret i, at der er et rigtig godt samarbejde i dag for os folketingsmedlemmer med både forligskredsene og ministerierne, men dermed ikke sagt, at det ikke kunne blive endnu bedre.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik sådan et helt billede af, hvad der er for nogle udfordringer for f.eks. Færøernes politi, kontra hvad der er for de danske politikredse. For det er virkelig en politikreds, der er langt bagud i forhold til de andre. Så jeg kunne godt tænke mig, at man ligesom fik alle tingene på bordet, i forhold til hvad det er for nogle udfordringer, der er – her taler vi også meget digitale udfordringer – så vi faktisk fik et billede af, hvad det var for nogle ting, vi skulle tage med til bordet, når vi nu kommer til at forhandle. Er det noget, som ordføreren er enig med mig i – at vi ligesom bliver nødt til at have det fulde billede, for at vi kan lave de ændringer for at få standarden på samme niveau?

Ordføreren.

Ja, det er jeg faktisk enig i, og tak for spørgsmålet. Jeg synes, det ligger i både den skriftlige, men også i statsministerens besvarelse, men især i den skriftlige del, at ressortministerierne er blevet bedt om at kigge ind i, hvor der ligger nogle udfordringer i forhold til lige nøjagtig at kunne få kigget på den samme standard.

Det er helt rigtigt, som ordføreren siger, at de teknologiske dele er noget af det, vi har talt rigtig meget om i forhold til såvel Færøerne som Grønland. På de udvalgsrejser, vi har haft, og hvor vi har haft drøftelser med fagfolkene – og det gælder både på hele det juridiske område, politiområdet og med hensyn til domstolene – er noget af det, de løbende har sagt til os, at man ville ønske, man kunne sikre en mere lige udvikling her.

Spørgeren.

Tak. Det er jeg helt enig i. En anden ting, jeg så kunne tænke mig at komme ind på, og som ordføreren også kom ind på i sin tale, er nemlig det her med kendskabet til hinandens lande – apropos min kollega fru Aaja Chemnitz' spørgsmål til statsministeren om at få lavet sådan et større topmøde blandt unge i rigsfællesskabet, for at vi virkelig kan få sat fokus på det her med kendskabet til hinanden. Det er måske også særligt de danskes kendskab til Færøerne og Grønland, som halter en lille smule.

Er det noget, som ordføreren også er positiv over for og måske også gerne vil spille en rolle i?

Værsgo til ordføreren.

Ja, det vil jeg helt sikkert. Jeg tror, vi alle sammen skal sige, at vi står tæt sammen her om at prøve at få det givet al den eksponering, som man kan. Så ja til nye initiativer, topmøde og andet, men jeg vil også gerne understrege, at der foregår rigtig meget i dag, som vi godt kan være med til at understøtte yderligere. Jeg bor hjemme i Aalborg, og jeg kan rigtig godt lide også at være en del af det, der er den færøske menighed med gudstjenester og andre ting. Fru Aaja Chemnitz og jeg var i Det Grønlandske Hus for få uger siden til et kæmpestort arrangement, som handlede om alvoren lige nu og her. Det var fantastisk at se så mange mennesker, der var, og der var sikkert også færinger blandt de mange tilhørere, for der er jo rigtig meget sammenfald, i forhold til hvad der er nødvendigt at kigge ind i.

Hr. Rasmus Jarlov.

Når socialdemokrater udtaler sig om rigsfællesskabet og Grønland, kan man mærke, at der er faldet sådan en meget tung dyne af selvcensur ned over dem. Socialdemokrater tør aldrig tale om de svære emner og holder sig så utrolig meget tilbage, og der er virkelig mange ting, som socialdemokrater aldrig vil tage stilling til. Jeg spurgte før statsministeren igen, hvad Socialdemokratiets holdning til at give økonomisk støtte til et hypotetisk selvstændigt Grønland er. Jeg fik ikke noget svar på det, og jeg gør mig heller ikke nogen forhåbning om at få et svar fra ordføreren nu, fordi det åbenbart er politikken, at vi ikke må tale om det.

Vi må ikke fortælle sandheden, som er, at så klarer man sig selv, hvis man løsriver sig. Man tør ikke gå imod de amerikanske løgnekampagner, som har kørt, om, at Kina næsten er lige ved at overtage Grønland, at Danmark ikke har råd til at udvikle Grønland og mange andre løgnehistorier, som bliver fortalt fra amerikansk side. Man lader amerikanerne udfolde sig med et kæmpe kontor midt i Nuuk. Spørgsmålet er bare: Hvorfor er I så tilbageholdende? Hvorfor siger I ikke de ting, som selv en blind kan se er nødt til at blive sagt, så vi kan få noget sandhed ind i vores diskussion?

Ordføreren.

Jeg kunne også vende den om og sige, at hvis selv en blind kan se tingene, hvorfor er det så, man nødvendigvis skal italesætte alting, altså hvis det er givet? Jeg tror, at i den sensitive situation, der har været, er det at beherske roen og lave en nødvendig deeskalering rigtig godt politisk håndværk, kan man sige, hvis det lykkes. Jeg synes, at vedtagelsesteksten, som Det Konservative Folkeparti også er med i, er helt tydelig: Vi tør godt at italesætte, at det, USA praktiserer af pres over for eksempelvis Grønland, er fuldstændig uacceptabelt.

Spørgeren.

God pareret sådan rent sproligt, vil jeg sige. Men hvorfor tør I f.eks. ikke sige til amerikanerne, i forhold til bestikkelsesscenariet, som mange amerikanere turnerer rundt med, at det ikke kommer til at ske, og at vi ikke vil acceptere det? Jeg synes, der er behov for meget mere klart at sige: Det her kommer under ingen omstændigheder til at være noget, som vi accepterer, ikke bare fordi grønlænderne ikke vil, men også, fordi vi ikke vil. Hvorfor vil Socialdemokratiet aldrig sige det?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg synes, det har været sagt fra regeringens side og fra socialdemokratisk side, at beslutninger, der omhandler Grønland, også skal besluttes i Grønland. Der er nogle rigsanliggender, og dem har vi fuldstændig styr på, men statsministeren har her i dag sagt, og det står også i redegørelsen, hvad det er, regeringen er villig til i forhold til en drøftelse og en lydhørhed, hvis ting bliver rejst fra grønlandsk side eller fra færøsk side.

WTO-sagen i forhold til Færøerne er et rigtig godt eksempel. Her er man er gået forud, og man har taget den op, og det gør man også i forhold til sagerne, der drejer sig om Grønland. Men det er også et spørgsmål om at forstå respekten de tre lande imellem.

Så er det hr. Carsten Bach.

Tak til Socialdemokratiets ordfører for en fin tale, synes jeg, og i øvrigt også for gode svar på bemærkninger her fra salen indtil videre. Særlig vil jeg lige bemærke den sætning med formuleringen om den indlejrede skepsis, som ligesom på det seneste er blevet nedtonet i samarbejdet i rigsfællesskabet. Jeg synes, det er en rigtig fin formulering.

Jeg interesserer mig lidt for det her begreb moderniseret rigsfællesskab. Jeg er ikke sikker på, om ordføreren selv brugte lige præcis det begreb i sin tale, men statsministeren har jo brugt det ved flere lejligheder, og der er også blevet talt om et ligeværdigt rigsfællesskab.

Nu har der i ordførerens tale været en del fokus på sundhedsvæsnet, som jo er et hjemtaget område. Der er blevet spurgt ind til politi og retsvæsen, som jo ikke er hjemtaget på nuværende tidspunkt. Jeg kunne godt tænke at høre ordføreren uddybe i forhold til det fremtidige samarbejde – altså de ting, vi skal arbejde sammen om fremadrettet, ikke de hjemtagede områder – hvordan man i Socialdemokratiet forestiller sig det, sådan at det ikke bare bliver et køre rundt-system, hvor vi blot giver tilskud, og så betaler man for nogle ydelser fra dansk side.

Ordføreren.

Jeg brugte ikke begrebet at modernisere rigsfællesskabet, men jeg er fuldstændig enig med statsministerens udsagn og regeringens udsagn her. Statsministeren siger, og det er i hvert fald også en socialdemokratisk holdning, at vi er utrolig glade for rigsfællesskabet. Men vi ved også, at vi lever i en tid, som er en anden.

Derfor er vi også villige til fra socialdemokratisk side at være lydhøre, hvis der kommer ønsker i forhold til at tage ting op til en vurdering. Det synes jeg faktisk der er gode eksempler på både i forhold til det nordiske samarbejde, Helsingforsaftalen og WTO og andre dele. Det er et spørgsmål om at følge med tiden. Og så synes jeg, at svaret egentlig er givet, i forhold til hvordan vi får kigget på det, der er rigsanliggender.

Jeg synes, det eftersyn, som regeringen vil lave i forhold til alle ressortministerier, og som jeg ved har stået på gennem længere tid, også drejer sig om grænsehindringer og andre ting. Det er lige nøjagtig et samarbejde de tre lande imellem i forhold til at få kigget på, hvad behovet er, og hvorfor ting er forandret. Jeg synes, at nogle af de ressourcemæssige afklaringer, der er sket på det sidste, jo også er et spørgsmål om at lave den her mere fælles standard for tingene.

Værsgo.

Tak for det svar, som jeg synes et eller andet sted er nøgternt og fint. Jeg vil gerne spørge ind til et andet område, og det handler igen om det her med det moderniserede rigsfællesskab; nu har jeg så fået bekræftet, at ordføreren ikke selv brugte begrebet.

Hvis vi tager udgangspunkt i det moderniserede rigsfællesskab og investeringer, som også statsministeren har været inde på – altså i infrastruktur og måske investeringer i forhold til potentiel minedrift, det vil sige råstofindvinding, som jo også er et hjemtaget område – hvordan ser man så i Socialdemokratiet på de her investeringer i infrastruktur og måske råstofindvinding, særlig i forhold til et afkast fra nogle af de her investeringer i infrastruktur og råstofindvinding?

Værsgo.

Tak. Det er et godt spørgsmål. Vi havde jo en diskussion i Grønlandsudvalget i sidste uge, hvor både dansk industri og grønlandsk industri og erhverv deltog, og hvor vi præcis fokuserede på, hvordan vi får skabt den ramme for fremtidige investeringer. Jeg sagde i min tale, at med så meget turbulens og usikkerhed og amerikanske tanker om at overtage Grønland, kan det jo godt være, at det påvirker det internationale investeringsmiljø og lyst i forhold til Grønland.

Men som statsministeren også sagde i sin tale her: Man kigger jo også mod EU. EU har udvist en interesse og har åbnet et kontor i Nuuk, og det er jo den vej, vi skal kigge. For vi kan gøre noget fra dansk side, men det ville jo være rigtig godt at få gjort det her i en international ramme, og der er jo gensidige interesser mellem EU, Grønland og Færøerne. Der kan også være amerikanske investeringer; vi har tidligere kigget på kinesiske investeringer, og det er der jo en sikkerhedsimplikation i forhold til.

Dermed tak til Socialdemokratiet og den ordfører. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. Så er vi her igen: den årlige debat om rigsfællesskabet. Selv om vi står på samme måde som sidste år, føles det nok lidt anderledes i år, for så mange ting har forandret sig rundt om os først og fremmest som følge af USA's nye præsident, Trumps, voldsomme ageren over for Grønland og Danmark.

Men lad os først vende øjnene mod rigsfællesskabet. Tak til statsministeren om redegørelsen og for den indledende bemærkning. Jeg er enig i, at denne debat er yderst relevant. Det er meget relevant at sætte rigsfællesskabet til debat i Folketinget, så det er jeg rigtig glad for at vi gør igen i år, og det er utrolig aktuelt. Grønland har fået et nyt Inatsisartut og et nyt naalakkersuisut, altså et nyt Landsting og en ny regering. Stort tillykke med det. Med dette valg har Grønland også sat en ny retning: en samarbejdsregering på tværs af alle partier på nær ét parti med tydelige signaler om samarbejde med Danmark for på den måde at blive stærkere i Grønland. Fra Venstres side vil jeg gerne gøre det klart, at det er et samarbejde, vi rigtig gerne vil være med til at udvikle og samarbejde om. Mulighederne i Grønland er store, og vi vil gerne støtte det grønlandske folk i deres ønsker om udvikling af det grønlandske samfund.

Færøerne er ikke haft lagtingsvalg, men her har man taget ønsket om WTO så langt, at Danmark og Færøerne i fællesskab har nedsat et tvistløsningsnævn. Jeg er også rigtig glad for, at den danske regering og Venstre bakker op om, at Færøerne og Grønland kan få egen stemme i Nordisk Råd.

På Færøerne forstår jeg at debatten i høj grad går på en tunnel til Suðuroy og om tilbagetrækningsalder, og for noget tid siden handlede den også om abortlovgivning. Det er alle emner på hjemtagne områder.

Men alle vores diskussioner inden for rigsfællesskabet blegner i den meget anmassende interesse fra USA: gentagne ønsker fra Donald Trumps side om side om at overtage Grønland – noget, der på mange måder lyder som trusler; besøg fra vicepræsidentens hustru, der bliver til et besøg af vicepræsidenten på Pituffik Space Base midt i den grønlandske valgkamp. Det har rystet Grønland, og det forstår jeg godt. Jeg forstår godt, at det giver anledning til stor utryghed. Men i det her tilfælde stod det grønlandske samfund sammen og afviste interessen fra USA. Det var et meget stærkt og klart signal, som jeg har meget stor respekt for.

Nu har USA tilsyneladende valgt en ny strategi. Det forlyder fra anonyme kilder, at USA vil spionere mod Grønland og Danmark. Det er en svær situation, som ryster mig rigtig, rigtig meget. Jeg har set USA som den frie verdens leder; USA, som har kæmpet for demokrati og menneskerettigheder i verden; USA, som sammen med os og med andre lande har stiftet forsvarsalliancen NATO. Nu truer USA med at tage dele af et allieret land og vil spionere imod os. Glemt er årtiers samarbejde, vores støtte til USA, når de bad om det, alle de soldater, som har kæmpet side om side med amerikanerne, fordi de bad om det. Alt for ofte har danskere måttet ofre deres liv i den kamp, som USA bad os kæmpe. Alt det bliver bare skubbet til side, fordi Trump vil gøre USA stort.

Det må vi tage alvorligt, men vi må heller ikke overreagere. USA er stadig vores allierede. Vi har et tæt forsvarssamarbejde med USA, og det ønsker vi også fortsat at have i fremtiden. Vi ønsker stadig en fri verden – også en fri verden for Grønland, for Færøerne, for Danmark, for Europa. Amerikanernes reaktion er voldsom, men den bunder i en bekymring, som ikke er kommet ud af ingenting. Arktis er igennem en årrække blevet mere og mere militariseret. Rusland og Kina har etableret en større militær tilstedeværelse i Sibirien. Afisningen af det arktiske hav giver nye sejlmuligheder, men også nye risici. Dem skal vi tage alvorligt.

Derfor investerer Danmark også massivt i forsvaret af Grønland og Nordatlanten. Med Arktispakken fra foråret har vi i samarbejde med Folketingets partier og ikke mindst sammen med Grønland og Færøerne sikret massive investeringer i forsvaret af Arktis og Nordatlanten. Det drejer sig bl.a. om arktiske skibe, arktisk basisuddannelse, et bedre situations- og efterretningsbillede og meget, meget mere.

I efteråret skal endnu en arktisk pakke forhandles på plads. Den skal forbedre sikkerheden og forsvaret i regionen. Sagt med andre ord: Danmark investerer massivt i forsvaret af rigsfællesskabet.

De udefrakommende trusler kalder på sammenhold i rigsfællesskabet. Hvis vi ønsker fortsat samarbejde, og det gør vi i Venstre, må vi kæmpe for vores samarbejde. Fremadrettet må vi forvente at fremmede kræfter vil arbejde på at splitte os internt i rigsfællesskabet, og derfor må vi også være opmærksomme på at sikre en god dialog imellem os. Vi bør tage fat i hinanden, når vi hører vanvittige historier, og finde løsninger i fællesskab.

Vores fælles historie har både gode og dårlige sider. Vi har giftet os på tværs af grænserne og flyttet frem og tilbage. Det gør, at familiebånd findes på tværs af rigsfællesskabet, og i Danmark bor der rigtig mange grønlændere og færinger. Vi har i samarbejdet opbygget rigtig gode velfærdssamfund i både Grønland og på Færøerne, men nogle gange er mennesker kommet i klemme i fremskridtet. Det skal vi også tage alvorligt, og det skal vi have klarlagt.

Jeg vil også rigtig gerne takke de nordatlantiske folketingsmedlemmer. Jeg sætter utrolig stor pris på jeres tilstedeværelse i Folketinget og på samarbejdet. For det første synes jeg, at det er med til at give vores arbejde i både Færøudvalget og Grønlandsudvalget en rigtig god kvalitet, hvor vi har fokus på, hvad der rent faktisk rører sig i Nordatlanten. Vi må være ærlige og sige, at det ikke er altid, at alle nyheder når til Danmark, og det er I gode til at bringe med ned til os. Det sætter jeg rigtig stor pris på. At rejse de rigtige diskussioner, at få besøg af dem, der har noget på hjerte og kan fortælle os, hvad det er, vi skal være opmærksomme på, giver os kvalitet i vores arbejde.

Så vil jeg også gerne takke for de mange samtaler, som vi har haft om Færøerne og Grønland. Det er utrolig uvurderligt for mig som grønlandsordfører og færøordfører, at jeg kan have de her samtaler, hvor jeg hele tiden kan få at vide, hvad der foregår, og hvad der sker, og få en fornemmelse af, hvad der rører sig. Afstandene er lange i rigsfællesskabet, men I skal vide, at det er hjertebåndet ikke, og vi holder utrolig meget af Nordatlanten. Derfor sætter jeg pris på den konstante dialog med jer. Så tusind tak, fordi I er her, og fordi I tager ordet, og fordi I gør det relevant.

Så vil jeg sige, at der er meget at arbejde på i et rigsfællesskab, og der er mange ting, der altid kan gøres bedre, og det er vi villige til at se på. Men først og fremmest tror vi på rigsfællesskabet. Og truslerne udefra bliver større, må vi stå tættere sammen. Tak for samarbejdet, og tak for ordet.

Der er en række korte bemærkninger. Først er det fra fru Aaja Chemnitz, IA.

Tak til ordføreren for den fine tale, og også tak for det gode samarbejde. Det går også den anden vej. Vi er utrolig glade for at have den her meget tætte dialog, og det er jo næsten hver uge, at vi har møde i Grønlandsudvalget, så vi gør virkelig, hvad vi kan for at presse aktuelle emner ind og give så meget viden som muligt om, hvad der rører sig i Grønland.

Vi har jo et ordsprog, der hedder: »Intet om os, uden os«. Det har vi hørt til hudløshed efterhånden, og det er jeg rigtig glad for, for det er jo noget, der kommer fra mig. For jeg kan huske, at da jeg kom herind første gang, var vi med i nul forhandlinger overhovedet, og jeg kan også huske, at man måske kom flyvende, holdt en tale 8-10 gange i løbet af året, og så var der ikke særlig meget opmærksomhed omkring Grønland. Men det må man sige har virkelig forandret sig.

Et område, hvor jeg stadig væk føler, at der er plads til forbedring, er på forsvarsområdet. Der føler jeg, at vi simpelt hen ikke ved nok om, hvad der foregår. Vi ved ikke nok om de forhandlinger, der er, og på trods af at vi har en god og tæt dialog med forsvarsministeren, ved vi også, at tingene hele tiden forandrer sig, særlig i den her tid, hvor der er rigtig meget pres fra amerikansk side. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren i forhold til det her med, at man i Grønland får mere viden omkring sit eget land, og om det er noget, som ordføreren er enig i at vi også skal have, også på forsvarsområdet.

Vi venter et kort øjeblik. Næ, det behøver vi ikke. Værsgo.

Tusind tak. Jeg synes jo, det er rigtig dejligt, at vi har fået Færøerne og Grønland så meget på dagsordenen, som vi har. Det er meget relevant, og det er ikke mindst takket være jeres indsats og din indsats, fru Aaja Chemnitz. Så tusind tak for det.

Så vil jeg sige, at jeg godt forstår, at man gerne vil være involveret i forhandlingerne, og jeg ved, at forsvarsministeren også gør sit bedste for at gøre det. Jeg bemærkede, at det, tror jeg, er første gang, at Grønlands udenrigsminister har været med til lanceringen af en pakke på forsvarsområdet. Det ser jeg som et tegn på, at man forsøger at inddrage det tættere, og jeg tror, at man er åben over for at se på, hvad man yderligere kan gøre for at sikre den her tættere dialog. Men det er, sådan som jeg kan se det, helt klart en høj prioritering fra regeringens og også fra forsvarsministerens side, at man har den her tætte dialog.

Spørgeren.

Mange tak. Det er jo rigtig godt, at regeringen og naalakkersuisut har et tæt og godt samarbejde. Det er helt afgørende. Men der er jo også et rugbrødsarbejde, og vi fører også parlamentarisk kontrol med regeringen. Derfor mener jeg, at vi som nordatlantiske medlemmer, såfremt vi ønsker det, også skal have mulighed for selvfølgelig at vide meget mere om, hvad der foregår på området.

Et andet område, som vi har samarbejdet en del om, var erhvervsudviklingen, som har fyldt rigtig meget i Grønlandsudvalget. Det har vi også drøftet tidligere med ordføreren, så det kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren om: Er det et område, som ordføreren mener vi bør lægge lidt mere vægt på i det arbejde, vi laver omkring Grønland?

Vi venter et kort øjeblik. Ja, værsgo.

Jeg synes, det har været et rigtig spændende fokus, vi har sat på erhvervsudvikling i Grønlandsudvalget, og jeg kan også se, at den nye grønlandske regering har sat fokus på det samme. Jeg synes, det er yderst relevant at kigge nærmere på, hvad vi kan gøre i fremtiden. Som jeg prøvede at sige i min tale, vil vi gerne gøre, hvad vi kan, for at understøtte Grønland i udviklingen, og en del af den udvikling handler jo også om erhvervsudviklingen. Noget af det, vi har hørt om i Grønlandsudvalget, er bl.a. ønsket i forhold til infrastruktur og i forhold til mikroinvesteringer.

Så der er jo forskellige retninger, og jeg synes også, det var et rigtig spændende møde, vi havde sidste gang i Grønlandsudvalget, hvor vi netop havde besøg af Dansk Industri og Grønlands Erhverv, der kunne fortælle om, hvad de ser mulighederne er i fremtiden.

Så er det fru Anna Falkenberg, Sambandsflokkurin.

Tak for det, og tak til ordføreren for en rigtig, rigtig fin tale, og tak for det gode samarbejde, vi har til daglig, og ordførerens altid konstruktive tilgang til alle de sager, vi drøfter til daglig.

Jeg kan huske, at en af de første debatter, jeg havde herinde i salen, var, da ordføreren var minister for nordisk samarbejde, hvor vi drøftede det her med Færøernes og Grønlands tilgang til det nordiske samarbejde. Dengang havde regeringen ikke helt den samme tilgang til tingene, som man måske har i dag, i forhold til at vi faktisk i dag står som én enhed imod de andre – eller ikke imod de andre, men for at vise de andre nordiske lande, at vi faktisk hører sammen og vil de samme ting. Derfor synes jeg, at det, som jeg også sagde til statsministeren tidligere, var et rigtig, rigtig fint billede, da alle de otte nordiske regeringsledere stod side om side med de nordiske flag i baggrunden. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens betragtning, og hvad der gik igennem ordførerens hoved, da hun så alle otte lande stå ved siden af hinanden som ligestillede parter i det nordiske samarbejde, som jo er ekstremt vigtigt i de her tider, vi er i dag.

Værsgo.

Tak. Jeg blev selvfølgelig utrolig glad, da jeg så alle de nordiske lande inklusive Grønland og Færøerne stå på rad og række. Jeg ved, hvor meget det betyder i Færøerne og Grønland, og det har jeg kunnet mærke igennem lang tid. Det har været noget, som vi i Danmark også har kæmpet for, så jeg synes, det var rigtig positivt at se, at man blev behandlet som ligeværdige. Det håber jeg vi kan se endnu mere af i fremtiden.

Så er det hr. Sjúrður Skaale. Nej, det er det måske ikke, for der er et spørgsmål til. Værsgo til spørgeren.

Tak, og tak for det svar. Noget andet, som ordføreren også kom ind på, er det her med investeringer i rigsfællesskabet og Færøernes ønske om den her tunnel. Vi har jo prøvet at finde en eller anden måde for, hvordan vi kan lave det som en slags fælles projekt. Der har været idéer på Færøerne om, om man måske kunne lave det som et rigsfællesskabsprojekt, i forhold til at vi bruger hinandens styrker, når vi skal til at finansiere den her tunnel – noget, som jeg hører bredt her i hvert fald at der er positive toner over for. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens tanker om et sådant projekt, som man ligesom vil gå ind i sammen.

Ordføreren.

Det er jo en rigtig spændende tanke, men så vidt jeg forstår, har man ikke helt afklaret i Færøerne, hvordan man ønsker løsningen endnu. Derfor vil Danmark jo formelt først tage stilling til det, når der er kommet et ønske fra Færøerne. Men som jeg ser det, mener jeg, vi skal udvikle samarbejdet i rigsfællesskabet og ikke afvikle det, og derfor er jeg åben over for de ønsker, man kan have, og for at se nærmere på, hvad der er af muligheder.

Det var godt, vi fik det med – jeg beklager. Så er det hr. Sjúrður Skaale

Tak for det, og tak for talen. Jo mere selvstyre, Færøerne får, jo bedre trives man selvfølgelig, men jo større chance er der også for, at man går i hver sin retning, og at det kan skabe nogle konflikter en gang imellem. Flere sager får en anden dimension i den her tid, en sikkerhedspolitisk dimension. Danmark har lukket sine havne for Rusland af sikkerhedspolitiske hensyn; Færøerne har ikke gjort det, og Færøerne har ansvaret for fiskeri og handel. 29 russiske skibe har ret til at anløbe færøske havne, og det er den mest frie adgang, som russiske skibe har til noget land i Vesten.

Der er nogle færøske borgere, som ikke er helt trygge ved det. Er det nu okay, er det i orden, er det trygt? Hvad er ordførerens mening, holdning og viden og fornemmelse for det? Er det sikkerhedsmæssigt i orden?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, hr. Sjúrður Skaale. Det er jo et meget relevant spørgsmål, men det er også et hjemtaget område. Jeg tror, at det færøske Lagting ikke vil være særlig begejstret, hvis jeg begyndte at udtale mig om et hjemtaget område på den måde. Derfor vil jeg vare min mund og med forsigtighed bare sige, at det er et hjemtaget område, og at man jo på Færøerne må have en diskussion om, hvad man synes er den kloge beslutning her.

Spørgeren.

Det er jo lige det, for det er et hjemtaget område og et ikkehjemtaget område, for sikkerhed er ikke et hjemtaget område. Er det måske sådan en gang imellem, at man fra dansk side ikke tør eller holder sig tilbage fra at sige, hvad man mener om en eller anden ting, fordi man har en vis berøringsangst, selv om ansvaret er dansk. Sikkerhed er et dansk ansvar, fiskeri er et færøsk. Er det måske nogle gange således, at man er så bange for en konflikt, at man holder sig tilbage fra at sige det, som man måske tænker?

Ordføreren.

Jeg tror, at man skal være meget opmærksom på, at ting kan komme til at virke ulige i forholdet mellem lande i rigsfællesskabet, og det skal vi som danskere have stor respekt for. Derfor skal vi være opmærksomme på, hvordan vi udtaler os om forskellige ting, så vi ikke kommer til at lyde, som om vi dikterer forskellige ting. Det er det, jeg forsøger at afspejle i den måde, jeg svarer på. Det er en respekt for det hjemmestyre og selvstyre, som man har. Det er et forsøg på at respektere den opdeling, der er af magten inden for rigsfællesskabet, at jeg også siger, at det er et hjemtaget område.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Tak for en god tale, men jeg synes – ligesom også med Socialdemokratiet – at det bliver meget poleret. Man holder sig ligesom på sikker grund, hvor man ikke kommer til at sige noget, som man forestiller sig nogen overhovedet kunne være uenig i. Det bliver jeg nødt til lige at udfordre lidt.

Synes Venstre, at Danmark skal give støtte til et – hypotetisk – løsrevet Grønland i form af økonomisk støtte og/eller andre former for støtte efter en løsrivelse?

Ordføreren.

Der er jo stor forskel på forskellige ordførere fra forskellige partier og på den tilgang, man har til politisk diskussion – det er der ingen tvivl om – men nu er det jo et hypotetisk spørgsmål, hr. Rasmus Jarlov stiller mig, for der er ikke på nuværende tidspunkt kommet et ønske fra Grønland om fuldstændig at løsrive sig. Lige nu snakker vi i højere grad om et fællesskab og et samarbejde. Derfor synes jeg ikke det er relevant at forholde sig til hypotetiske spørgsmål

Spørgeren.

Jeg kunne godt høre, at fru Louise Elholm er gået i skole hos Anders Fogh Rasmussen med den formulering, at hun ikke ville svare på hypotetiske spørgsmål. Meget fint. Men det er et yderst relevant spørgsmål, for det er jo en opfattelse, der florerer i Grønland. Der var endda en kæmpe meningsmåling i Berlingske Vinter, som viste, at de fleste grønlændere har opfattelsen af, at Danmark vil blive ved med at give økonomisk støtte. Hvis man ikke modsiger den slags opfattelser, som jo er forkerte, fordi den samme meningsmåling viste, at et kæmpe flertal af danskerne under ingen omstændigheder vil være med til det, så får det jo lov til at stå, og så render grønlænderne rundt med en falsk opfattelse af, at man kan få i både pose og sæk, altså at man både kan melde sig ud af fællesskabet og få fordelene ved at være med i det. Og så er det jo super attraktivt at melde sig ud.

Så hjælp da lige med at få lidt klarhed over den diskussion, og sørg for, at det ikke fremstår som en paradisisk tilstand uden ulemper at melde sig ud af rigsfællesskabet.

Ordføreren.

Jeg håber bestemt ikke, at der er nogen, der melder sig ud af rigsfællesskabet. Jeg synes, vi har meget gavn af hinanden. Det var også det, jeg prøvede på at sige. Men jeg mener så heller ikke, at der er nogen grund til at tale sig væk fra hinanden. Det er et hypotetisk spørgsmål, som jeg ikke synes er relevant at begynde at tage store diskussioner om her og nu – hvad sker der, hvis det ene land bliver selvstændigt? Jeg vil gerne arbejde for sammenhold. Jeg vil gerne arbejde for, at vi har et rigsfællesskab; ikke for, at vi taler os fra hinanden

Dermed tak til fru Louise Elholm. Så er der en, som har været hele raden rundt for at bede om lov til at holde sin tale, og det har han fået. Så dermed er det nu hr. Alex Ahrendtsen for Dansk Folkeparti.

Tak, formand, og tak til mine kollegaer for fleksibiliteten. Det er første gang i de 14 år, jeg har siddet i Folketinget, at jeg er gået på talerstolen før, end jeg skulle have lov til. Tak til Danmarksdemokraterne for at have givet mig lov. Undskyld, jeg nåede ikke at spørge De Konservative. Er det o.k. for De Konservative og for Venstre? Jeg takker alle. Også en tak til statsministeren. Jeg måtte lige på knæ for også at få lov efter en hård forhandling, så tak for det. Jeg har en forhandling ovre i Børne- og Undervisningsministeriet kl. 17, og ministeren vil gerne have, at jeg er der. Så derfor tak for fleksibiliteten, og nu til talen.

Danmark og Færøerne og Grønland har en fælles historie og en fælles fremtid, hvis vi tager ansvar. Rigsfællesskabet kræver samarbejde, og det kræver vilje fra alle parter.

Jeg vil starte med Færøerne, som Dansk Folkeparti gerne vil rose. Det skyldes, at Færøerne viser handlekraft og ansvar. Det viser den glimrende redegørelse, som vi har fået; også en ros for redegørelsen, som er skrevet i et godt sprog og er meget præcis og neutral. Statsministeren må meget gerne rose sine embedsfolk for redegørelsen. Hvad viser den så? Færøerne har økonomisk vækst, der er en lav ledighed på 1 pct. – det svarer jo til en arbejdsløshed på næsten nul – og en ansvarlig økonomi med styring. Man har hævet pensionsalderen, hvilket sikrer holdbarhed. Der er reformvilje både politisk og samfundsøkonomisk, og så har man også haft overskud til et særdeles visionært projekt, nemlig tunnelen til Suderø. Det svarer til 15 pct. af bruttonationalproduktet. Det er virkelig modigt og ambitiøst. Det forudsætter sandsynligvis også hjælp eller medfinansiering fra Danmark. Det er vi villige til at støtte i Dansk Folkeparti.

Hvis man sammenligner med Femernforbindelsen, udgør den knap 2 pct. at Danmarks bnp, og det er jo et kæmpe projekt. Så det siger noget om det visionære i Suderø-tunnelen på Færøerne. Det er en fantastisk idé, som man har talt om i mange år. Hver gang jeg har været deroppe, nævnte man Suderø.

Anderledes ser det ud på Grønland. Redegørelsen viser jo, at det er ret alarmerende. Befolkningstallet falder med 11.000 frem mod 2050; beskæftigelsen falder med 18 pct.; der er færre i den arbejdsdygtige alder; mange flere bliver ældre; og så vurderer Det Grønlandske Økonomiske Råd, at der vil være et underskud på 3 pct. af bnp uden nødvendige reformer. Grønland har ikke overtaget en lang række sagsområder endnu. Dertil kommer den grønlandske politiske elite, som jeg og Dansk Folkeparti synes drømmer lidt urealistisk om selvstændighed. Der er en voldsom økonomisk afhængighed af Danmark, som finansierer langt over halvdelen af landskassens indtægter. For os er det udtryk for en verdensfjernhed og uansvarlighed over for de grønlandske borgere.

Så er der også et provokerende element, nemlig samarbejdet med Kina. Grønlandske politikere åbner helt åbenlyst for samarbejdet med Kina i en geopolitisk svær situation. Det synes jeg er ekstremt provokerende, og jeg forstår ikke, at man gør det. Kina er en autoritær stormagt, der søger fodfæste i Arktis. Det er der et stort land lige ved siden af Grønland, der på ingen måde vil acceptere. Det udfordrer også NATO, og det truer kongerigets sikkerhed. Hvor naiv må man være? Det er farligt, ikke bare for Grønland, men for hele riget.

Vi ved jo, at USA siden 2007 har forsøgt at vinde grønlændernes hjerter. Man sagde det åbenlyst til os, da vi besøgte Thulebasen for nogle år siden. Trump har været så uforsigtig at være transparent og gennemsigtig og helt klart sige, hvad man vil, men det har været en langsigtet strategi fra amerikanernes side, siden grønlænderne fik mulighed for at stemme om selvstændighed eller ej. Derfor kan det heller ikke nytte noget, at man flirter med Kina – det går simpelt hen ikke. Der håber jeg, at vores grønlandske folketingskollegaer kan tale deres politikerkollegaer på Grønland til fornuft.

Jeg ønsker også på vegne af Dansk Folkeparti at udøve kritik af regeringen. Her har man gjort for lidt for at advare grønlænderne om flirten med Kina. Dernæst har vi ingen kampklare kapaciteter på Grønland. Dansk Folkeparti har foreslået, at vi sender et kompagni – det er ca. 100 soldater – til Grønland med panserværn, så vi kan forsvare os. Det er en del af en tripwire-logik; altså, vi ved godt, at 100 soldater ikke er nok til at forhindre en stor fjendtlig stat i at overtage Grønland, men det sender et signal om, at vi skal nedkæmpes. Det er på samme måde, når man har 4.000 soldater i Baltikum; det er ikke nok til at standse den russiske hær, men det sender et signal om, at russerne først skal nedkæmpe soldaterne, hvis de vil have det. Derfor bliver vi nødt til at sende et klart signal: Grønland er ikke til salg, Grønland er ikke ubeskyttet, men en del af kongeriget – og vi vil forsvare det.

Der må regeringen levere og tage ansvar. Det er ikke nok at henvise til forsvarschefen, kære statsminister. Jeg har taget det op i forsvarsforligskredsen. Jeg har endnu ikke fået svar på, om forsvarschefen kan gøre, som han vil. Forsvarsministeren har også henvist til forsvarschefen. Den her skubben aben frem og tilbage synes jeg ikke klæder nogen i den situation, vi står i. Vi har brug for klare signaler, og normalt er statsministeren leveringsdygtig i klare signaler og klar tale. Jeg håber, at vi snart kan få det også på dette område. Der bliver nok at tage fat på.

Det er også mit ønske, at Danmark får anerkendt indsatsen militært og kapacitetsmæssigt på Grønland som en del af styrkemålene. Jeg kan forstå, at det er et lidt større problem at få det anerkendt, men hvis ikke, må vi jo sørge for, at vi investerer det, vi skal.

Afslutningsvis vil jeg bare ganske kort sige, at rigsfællesskabet kræver, at vi i denne tid sender klare budskaber, at vi har en militær tilstedeværelse overalt, og at vi har en ærlig samtale, både med Grønlands og Færøernes ledere. Det er lidt sværere med de grønlandske, fordi de er lidt mere følsomme; de færøske politikere er lidt mere hårdføre og kan godt tåle karsk tale. Men vi må ikke overlade det til andre at definere vort rigsfællesskabs fremtid. Så har jeg en vedtagelsestekst:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender rigsfællesskabet som en værdifuld ramme om fællesskab, samarbejde og gensidig respekt mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Kongeriget står stærkt, når vi står sammen.

Samtidig konstaterer Folketinget med bekymring, at det grønlandske selvstyre fortsat har vanskeligt ved at overtage centrale sagsområder. Det kalder på tæt støtte og langsigtet kapacitetsopbygning. I en tid med stigende geopolitiske spændinger og udenrigspolitiske trusler i Arktis finder Folketinget det uacceptabelt, at regeringen har undladt at sikre en tilstrækkelig militær tilstedeværelse i Grønland. Der bør derfor snarest etableres et kompagni soldater med kapacitet til panserværn, så Kongeriget kan varetage sin suverænitet og afskrække fjendtlige stater. Rigsfællesskabet må ikke blive et sikkerhedspolitisk tomrum.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 88).

Tak for ordet.

Fru Anna Falkenberg, Sambandsflokkurin.

Tak til ordføreren for en tale, hvor jeg til dels er enig i mange af punkterne, men der er også flere af punkterne, som vi ikke ser ens på. Særlig den her opdeling mellem færinger og grønlændere synes jeg ikke er klædelig for nogen, særlig ikke for rigsfællesskabet. Vi er alle sammen tre forskellige lande med tre forskellige tilgange til tingene, og det synes jeg at man skal respektere.

I forhold til den del, ordføreren kom ind på, om Suðuroytunnelen og den kæmpestore investering, vi står foran at lave på Færøerne, sagde ordføreren, at det nok ville kræve dansk medfinansiering. Det ved jeg at der ikke er nogen på Færøerne der taler om på nogen som helst måde. Det, der bliver talt om fra nogens side, bl.a. mit parti, er, at vi godt kunne tænke sig at tage et lån i Danmark, sådan at vi sparer nogle renter, i forhold til hvis man går ud på verdensmarkedet og tager et lån dér. Men der er ikke nogen, der taler om, at der skal være dansk medfinansiering på sådan et projekt. Det vil jeg bare gerne slå fast en gang for alle.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke rigtig, hvad der er klædeligt. Altså, jeg tager bare udgangspunkt i redegørelsen, som klart oplister de forskelle, der er mellem færinger og grønlændere; dem har jeg redegjort for. Så må ordføreren jo henvende sig til Statsministeriet og sige, at det ikke er klædeligt, at man laver det. Der er en forskel. Jeg refererer bare.

Med hensyn til det med lån er det jo en strid om ord. Det er jo en form for medfinansiering, når det er lån. Man får så ikke den tunnel finansieret, hvis Danmark ikke er med. Men hvis man kan klare det uden, er det fint. Jeg sagde bare, at hvis man har brug for medfinansiering fra Danmark, støtter Dansk Folkeparti det. Det synes jeg egentlig er meget venligt.

Fru Aaja Chemnitz.

Tak for talen. Jeg forholder mig sagligt til politik, og derfor synes jeg også, det var en meget ærgerlig afslutning på talen at sige, at grønlandske politikere er meget følsomme, for vi er lige så forskellige, som danske politikere er. At sige andet ville være det samme som at holde DF ansvarlig for noget, som Enhedslisten har sagt, og det tror jeg trods alt at DF vil frabede sig. Så jeg tror, at man skal forholde sig til den politik og det parti, man ligesom står over for, og så være opmærksom på, at der er nuancer i grønlandsk politik, ligesom der også er det i dansk politik.

Et område i forhold til den økonomiske situation, som IA også har italesat mange gange, er, at vi er i begyndelsen af dødens gab, altså at indtægter og udgifter løber fra hinanden, og det er der stor bekymring over i Grønland. Det er noget af det, jeg er meget optaget af at prøve at finde nogle løsninger på. Og så er der det her spørgsmål om Kina. Der er også forskellige holdninger til det, og jeg vil sige, at jeg synes, det er rigtig, rigtig positivt, at Grønland går i gang med at kigge på en investeringsscreeningsmekanisme, hvor man ligesom ser på, hvad det er for nogle investeringer, der kommer, og hvad det er for nogle interesser, der ligesom kommer med det, netop fordi vi jo f.eks. i Afrika har set, at der har været rigtig dårlige eksempler på det. Så jeg kunne godt tænke mig at bede ordføreren nuancere sine udtalelser i respekt for, at grønlandske politikere findes i mange farver og mange former.

Værsgo.

Jeg får at vide, at jeg ikke må sige, at nogle politikere er følsomme, men det viser jo netop, at man er følsom, når jeg så bagefter bliver afkrævet, at jeg skal nuancere mine synspunkter. Selvfølgelig er der forskelle. Det er jo velkendt, hvad fru Aaja Chemnitz står for. Det er også velkendt, hvad nogle grønlandske politikere står for, nemlig en flirt med Kina. Jeg synes, vi skal sige meget klart og tydeligt, at den går ikke, især i den situation, vi står over for. I en svær geopolitisk situation går det bare ikke, at man vifter med et rødt flag foran tyren og flirter med Kina. Det skal vi sige ærligt og kontant, og så tager jeg det lidt roligt, at nogle så reagerer på, at man siger, at politikere er følsomme. Jeg er også følsom, men jeg er også politiker, og jeg har brug for ærlig snak især i den her situation. Det er sådan, man er over for venner. Man er ærlig.

Værsgo.

Mange tak. Altså, jeg synes egentlig, det er lidt mere komisk, end det er sådan rammende. Så derfor tænker jeg egentlig, at det siger mere om ordføreren, end det gør om grønlandske politikere generelt. Der er rigtig mange konkrete opgaver, der skal løses i Grønland. Det er der ingen tvivl om, og derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi italesætter dem og vi også peger på løsningerne, for det er den måde, vi også kommer frem. For det er os, der lever i det; det er os, der er i det; og det er os, der skal leve med konsekvenserne af det. Så det er vigtigt for mig at sige, at vi har mange forskellige holdninger i grønlandsk politik. Jeg sidder her i dag som repræsentanten for Grønland, men jeg vil ikke være ansvarlig for alt, hvad der bliver sagt i grønlandsk politik.

Ordføreren.

Jeg svarer på spørgsmålene. Jeg siger ærligt og redeligt, hvad Dansk Folkeparti står for, og så har jeg kritiseret de grønlandske politikere, der flirter med Kina i en situation som denne. Det er ikke nogen løsning. Det forværrer tingene, og der er mit budskab bare klart, at det skal de holde op med.

Så kan hr. Alex Ahrendtsen komme til forhandling. (Alex Ahrendtsen (DD): Tak). Nu går vi videre til den almindelige ordførerrække, og det er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Først vil jeg sige tak til statsministeren for redegørelsen, både den mundtlige og den skriftlige, og så synes jeg faktisk, det har været spændende so far – indtil videre; rigtig mange gode pointer.

I Danmarksdemokraterne er vi store tilhængere af rigsfællesskabet. Vi ønsker grundlæggende et stærkt samarbejde, der tager hensyn til de færøske og grønlandske befolkningers ønsker til fællesskabet. Det er også vores opfattelse, at der er en god dialog og et godt samarbejde i rigsfællesskabet, og det skal vi bygge videre på og værne om. Redegørelsen er en status på Grønlands og Færøernes økonomi helt generelt, og det er altid spændende læsning. Jeg glædes da over, at økonomien på Færøerne er i fremgang, og at der er en høj beskæftigelse og lav ledighed. Det er også godt, at der er styr på gælden, som er lav. Færøerne er et samfund i vækst, og befolkningen er vokset med ca. 6.500 personer siden 2011 – en stigning på ca. 14 pct. – men økonomien er ikke holdbar på længere sigt. Derfor er det også godt, at man på Færøerne sætter pensionsalderen op, i takt med at levetiden stiger. Det er vedtaget, at pensionsalderen er 68 år i 2023. Der er forslag om at lade pensionsalderen stige med 3 måneder om året fra 2025-2042. Så det ser ud til, at Færøerne vælger en anden vej end den, vi har valgt et Danmark, og færingerne skal selvfølgelig have deres frihed til at vælge deres egen vej. Færøerne følger med tiden, og det er godt, at det nu er muligt f.eks. at afsone en fængselsdom på egen bopæl med elektronisk fodlænke. Det er også glædeligt, at det er besluttet at bygge et nyt fængsel, der forventes færdigt i 2030.

Da vi behandlede redegørelsen F 26 om rigsfællesskabets muligheder og udfordringer i april sidste år, glædede vi os over, at Færøerne har mod på at overtage flere sagsområder, og i redegørelsen var nævnt luftfart og søret. I år står der i redegørelsen, at landsstyret har et ønske om at overtage disse områder, så der er altså ikke sket meget det sidste års tid. Sidste år savnede vi også et punkt i redegørelsen om de fiskeriaftaler, som Færøerne siden 1977 har haft med Rusland. I slutningen af 2024 er der indgået en ny fiskeriaftale gældende for hele 2025. Jeg har bemærket, at det har været oppe tidligere. Aftalen er ikke i strid med EU's sanktioner mod Rusland, fordi madvarer ikke er omfattet af EU's sanktionspakke. Som jeg forstår det fra pressen, er Færøernes socialdemokratiske regeringsleder, Aksel V. Johannesen, imod aftalen, som hans egen regering har indgået. Det virker underligt, men det er selvfølgelig op til færingerne selv, hvem de vil indgå aftaler med.

Jeg vil egentlig gerne spørge til, om ikke fiskeriaftalens betydning for den færøske økonomi kunne oplyses nærmere i fremtidige redegørelser. Jeg kan forstå, at fiskeriaftalen er meget omdiskuteret på Færøerne, og det ville være rart, om Færøerne helt kunne undgå at lave fiskeriaftaler med Rusland i disse år, hvor den vestlige verden har et, jeg tør nok sige et anstrengt forhold til Rusland. I Grønland er økonomien under pres, og der er udfordringer med holdbarheden af økonomien på længere sigt. Det skyldes bl.a., at befolkningen forventes at falde med 11.000 personer fra 2025, hvilket også vil medføre et fald i beskæftigelsen. Det sker i en periode, hvor store årgange samtidig når pensionsalderen. Man kan se frem til et underskud på de offentlige finanser på over 3 pct. af bnp i sidste halvdel af 2030'erne. Det giver selvfølgelig udfordringer for ønsket om selvstændighed, der skal være båret af en selvbærende økonomi. Men Grønland skal også gribe de muligheder, der er. Der er store muligheder for at skabe et turisterhverv. I dag udgør turismen kun en mindre del af Grønlands økonomi, ikke mindst efter den nye atlantlufthavn er åbnet i Nuuk i slutningen af 2024, og senere åbnes der også en lufthavn i 2026 i Ilulissat. Så muligheden for at komme til Grønland som turist forbedres meget.

Vi har naturligvis også fulgt med i det øgede amerikanske fokus på Grønland. Vi deler i store træk regeringens og Grønlands måde at håndtere de udfordringer, som det giver. Det er også vigtigt at slå fast, at der allerede er et godt og et værdifuldt samarbejde med USA på forsvarsområdet. Derudover foregår der mange efterforskningsaktiviteter efter råstoffer i Grønland, hvor mange udenlandske firmaer er involveret. I sidste uge havde vi møde med Grønlands Erhverv og Dansk Industri, og vi ønsker vitterlig, at der skal arbejdes ihærdigt på at finde nogle løsninger, hvor danske virksomheder er proaktive sammen med grønlandske. Men som sagt er mange udenlandske firmaer involveret i det, der foregår i dag på Grønland. Kan sådanne aktiviteter øges, og kan amerikanske firmaer involveres mere, end de er i dag, kan det også være vejen frem, det skal dog gøres klogt.

Danmarksdemokraterne og jeg ser personligt, at amerikanske virksomheder nok er et langt bedre alternativ end kinesiske. De grønlandske og færøske samfund rummer rigtig mange muligheder, og det er i høj grad op til befolkningen i Grønland og på Færøerne at gribe muligheder og forme fremtiden.

I forhold til noget af det, der er blevet sagt, vil jeg rigtig gerne bakke op om udbredelsen af kundskaben til de tre lande hinanden imellem. Jeg tror faktisk på, at det er et behov, der er reelt og eksisterende. Når jeg tænker på min egen skoletid – det er mange, mange år siden efterhånden – kan jeg faktisk ikke huske, hvor lidt, men det har været meget, meget lidt, jeg lærte om Grønland, for at være helt ærlig. Jeg har jo en lille smule tilknytning til Grønland, idet min datter har grønlandsk blod i sig. Så det er nok derfra, jeg har den største viden om Grønland, og den er trods alt begrænset alligevel. Så jeg mener, det er en vigtig dagsorden at få fulgt op på.

Så vil jeg også gerne lige nævne, at jeg bilder mig selv ind, at langt, langt hovedparten af mine 178 kolleger herinde – langt, langt hovedparten – vil Grønland og Færøerne det bedste. Det, vi skal finde ud af, er, hvordan vi gør det i et ærligt, åbent og konstruktivt samarbejde. Tak for ordet.

Fru Aaja Chemnitz, værsgo.

Mange tak til ordføreren for en rigtig fin tale, og også tak for engagementet i Grønlandsudvalget. Jeg er rigtig glad for, at Danmarksdemokraterne også har lagt den linje, som de har lagt, i forhold til Grønland i den situation, vi har oplevet med Trump og det pres, der har været fra USA. Så det vil jeg gerne sige tak for. Så var ordføreren inde på det her med turisme, og for ikke så lang tid siden var jeg i Sisimiut, og nogle af dem, jeg talte med, var dem fra Hotel Sisimiut, og de fortalte, at i og med at landingsbanen i Kangerlussuaq er blevet rykket til Nuuk, som er den primære lufthavne indtil videre, er turismen egentlig bare rykket fra ét sted til et andet sted. Det synes jeg egentlig er lidt tankevækkende, i forhold til at vi ikke nødvendigvis har fået flere turister – måske en lille smule – men at vi egentlig bare har rykket vores turisme fra ét sted til et andet sted. Derfor synes jeg egentlig at jeg gerne vil gribe ordførerens ord omkring det her med at udvikle turismen i Grønland, for det synes jeg helt sikkert at vi skal, men vi skal også gøre det på en måde, så vi sikrer, at det her bliver bæredygtigt. Så det kunne jeg godt tænke mig at høre, altså hvordan vi kan sikre, at vi ikke bare rykker rundt på turismen, men at vi rent faktisk også får styrket turismen.

Ordføreren.

Tak. I forbindelse med vores sidste rejse i Grønland, hvor vi var i Qaqortoq, havde vi en samtale med borgmesteren, som er i fuld gang med at bygge deres landingsbane eller flyplads. Jeg er ikke engang sikker på, at den er færdig; det tror jeg faktisk ikke helt den er endnu. Der havde man jo en udfordring med, at man faktisk havde bygget landingsbanen for kort i forhold til at invitere turister ind mere åbenlyst. Jeg tror på, at turisme i Grønland er en meget speciel turistform. Min oplevelse var, allerede da jeg var deroppe, at der var en stor interesse for det. Der lagde et krydstogtskib til hver eneste dag, mens vi var i Qaqortoq i de 4 dage. Så det er et spørgsmål om at få det planlagt og tilrettelagt, så man inviterer turisterne og spreder den turisme, der kommer, ud, sådan at man får den fordelt fornuftigt. Jeg er udmærket klar over det, som fru Aaja Chemnitz siger, nemlig at turismen reelt kun er flyttet lige nu, og der skal en større indsats til for at sprede den.

Så er der ikke flere spørgsmål til Danmarksdemokraterne. Tak for det. Vi går videre i ordførerrækkefølgen til hr. Karsten Filsø fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg står her som vikar for vores sædvanlige ordfører, som til sin store ærgrelse ikke kan deltage i debatten på grund af andre pligter. Men tak for redegørelsen. Vores tre nationer skal tage hinanden alvorligt, og vi skal gøre os umage for at forstå hinanden og komme hinanden i møde. Lige for tiden er der mange bolde i luften, og vi skal træde forsigtigt, både inden for rigsfællesskabet og i relationerne udadtil. Men vi kommer ikke uden om på et tidspunkt at nedsætte det, vi kan kalde en kommission for forholdet mellem Grønland, Færøerne og Danmark, og hvis det lyder lidt langt, så kan vi jo bare kalde det rigsfællesskabskommission. Både Grønland og Færøerne kræver helt berettiget at få mere magt, mere indflydelse over egne affærer. Rigsfællesskabet skal være en bygning med plads til tre forskellige folkeslag og mødes på tværs af kulturer. Desværre har rigsfællesskabsbygningen en del K3'ere, hvor der fyger sne ind igennem utæthederne. Der er revner i rigsfællesskabet, og der er brug for akut renovering, som skal føre til et nyt fællesskab baseret på respekt og ligeværd eller til selvstændighed, hvis de grønlandske og færøske vælgere måtte ønske det.

Der er brug for en ny ordning, en demokratisering, en modernisering, en opgradering af rigsfællesskabet. Måske er der brug for bare helt banalt at komme med et forslag til at bringe rigsfællesskabet, de tre nationer, mere i overensstemmelse med den faktiske, eksisterende virkelighed. Det ville både rense og ilte vores relationer. Vores tre folkeslag, de tre lande, de tre nationer, skal finde nye måder at være sammen på eller løsne båndene på en respektfuld måde.

Jeg vil i den forbindelse på vegne af SF anerkende statsministerens oprigtige engagement i at få renset op i relationerne og på den baggrund arbejde hen imod en forsoning, som er nødvendig. Lige nu og her er især Danmark og Grønland, men jo også hele rigsfællesskabet, under maksimalt pres fra USA. USA's imperialistiske fangarme forsøger at banke kiler ind i åbninger i rigsfællesskabet. Man udnytter den grønlandske selvstændighedsdiskussion, der var meget oppe i tiden for ikke så lang tid siden. Det er åbenlyst en fjendtlig handling fra en NATO-allieret, og hvis det lykkes, bliver konsekvenserne dramatiske, især for Grønland. Men rystelserne vil kunne mærkes over hele verden, når aftaler, traktater, alliancer og de regelbaserede internationale samfund er brudt ned. Trump påstår at have brug for Grønland af sikkerhedspolitiske årsager, men det hænger slet ikke sammen med virkeligheden. USA kan til enhver tid få tilladelse til nye militærbaser og adgang til havne. Der er ingen rationelle begrundelser for kravene fra Trump, og det efterlader os med den triste konklusion, at det alene handler om en præsidents personlige stormagtsdrømme og imperialistiske ambitioner. Make America great again handler desværre også om at gøre USA større ved at tilrane sig land fra andre. Når venner opfører sig sådan, har vi ikke så meget brug for fjender.

Det er afsløret, at USA spionerer mod Grønland og Danmark, og det handler ikke bare om et legitimt behov for at være velorienteret. Meget tyder på spionage og udbygning af den amerikanske repræsentation, og det er et led i forberedelserne til at kunne overtage Grønland. Hvis disse imperialistiske planer bliver virkelighed, er der fri bane for Rusland til at fortsætte med at spise sine naboer og få Kina til at invadere Taiwan. USA sætter nye absurde standarder med sine aggressive provokationer, og i Moskva og Beijing ser man fornøjet til. Jeg er sikker på, at USA's optræden sætter dårlige idéer i hovederne på lederne i andre autokratiske og diktatoriske lande. Grønland tilhører jo naturligvis ingen andre end grønlænderne selv, hvilket de også gentager gang på gang, og stærke internationale alliancer må stå fast på retten til at beslutte sin egen fremtid. Disse alliancer omfatter bl.a. Canada og de europæiske lande og skal bygge på folkeretten og de grundlæggende bestemmelser i NATO's manifest.

Situationen er ekstremt alvorlig, og faren driver ikke over, blot fordi præsident Trump ikke udtaler sig om Grønland i et par uger. Naivitet hører ikke til i politik og slet ikke i den iskolde og farlige situation i Arktis. Naalakkersuisut har fremlagt en arktisk strategi, og den sikkerhedspolitiske linje placerer entydigt Grønland i den vestlige, demokratiske verden, og det er vigtigt, at vi i rigsfællesskabet trækker samme vej, når det gælder de sikkerhedspolitiske spørgsmål. I Nordisk Råd arbejder man på at gøre Grønland og Færøerne og Ålandsøerne til fuldgyldige medlemmer – initiativer, der udspringer af USA's uacceptable pres på Grønland.

Det er godt, at der er fundet gode løsninger vedrørende posten som arktisk ambassadør og rollen som formand for Arktisk Råd. Det peger fremad. Samme pragmatiske tilgang bør Danmark have, når det kommer til de ikkehjemtagne ansvarsområder i Grønland. SF støtter, at Grønland kan overtage flere områder uden samtidig at overtage de økonomiske forpligtelser. For Danmark ændrer det ikke på udgifternes omfang, der fortsat betales over den danske finanslov, men det kan samfundsmæssigt få positive gevinster, at administrationen flyttes til Grønland.

Det er vigtigt at påpege, at der er brug for investeringer i Grønland, og det gælder især på socialområdet og i sundhedsvæsenet, men også inden for uddannelse og f.eks. minedrift og infrastruktur. Beredskabsuddannelsen i Kangerlussuaq oplever stor interesse, og på flere nye måder skal den grønlandske befolkning være en langt større del af overvågningen og forsvaret af Grønland. For SF er investeringer i Arktis højt prioriteret i forhandlingerne om oprustning og modernisering af det danske forsvar. Både på Grønland og på Færøerne handler det om at intensivere overvågningen efter skibe og ubåde.

Vi må stå sammen om at håndtere den nok største trussel mod menneskeheden, nemlig klimakrisen. For 15 år siden udtalte en udenrigsminister på sit engelsk, men måske med Koldingaccent, at isen smelter ved polerne. Det er et problem, der desværre især påvirker Grønland, men også Færøerne i langt højere grad end Danmark. Danmark må derfor anses for særlig forpligtede, når det gælder om at levere den nødvendige reduktion af fossile brændstoffer, for vi skal nå i mål med klimamålene. Jeg vil derfor som så ofte før kvittere for det, når naalakkersuisut fastholder politikken på en grøn kurs ved at fortsætte med at udbygge vandkraften. Udbygningen af de nuværende vandkraftprojekter vil øge andelen af vedvarende energi i den offentlige forsyning fra 70 pct. nu til knap 90 pct.

Turisme vil give store muligheder i Grønland, og med åbningen af lufthavnen i Nuuk og senere også med lufthavnen Ilulissat vil det ændre fundamentalt på adgang til landet. Rammerne for lufthavnsbyggeri, hvor selvstyret ejer to tredjedel og Danmark en tredjedel, har vist sig som et pragmatisk model.

Jeg vil runde af med at sige, at Grønland, Færøerne og Danmark står over for nogle store udfordringer, og jeg tror, at vi klarer det bedst ved at stå sammen. Inden jeg takker for ordet, skal jeg hilse fra Enhedslistens ordfører, fru Trine Pertou Mach. Hun var ikke på toppen, og hun var nødt til at gå. Men som det fremgår, står Enhedslisten bag forslaget til vedtagelse. Tak for ordet.

Hr. Rasmus Jarlov, Konservative.

Tak for en fin tale. Jeg har et enkelt spørgsmål. Hvad er SF's opfattelse af Grønland og Færøernes juridiske folkeretlige status i forhold til Danmark? Er de en del af Danmark, er de selvstændige lande, eller er de noget andet?

Ordføreren.

De er en del af rigsfællesskabet. Der arbejdes meget på, at vi skal være tre jævnbyrdige parter. Det er jo den proces, vi står i. Vi er tre selvstændige parter i et ligeværdigt samarbejde.

Tak. Spørgeren.

Tak. Så er spørgsmålet: Hvad er rigsfællesskabet? Er det en stat, eller er det en overstatslig institution? Jeg bliver meget forvirret, når jeg hører, at de er en del af et rigsfællesskab. Vi har f.eks. et sæde i FN. Der står der Danmark. Der står ikke rigsfællesskabet. Det er ikke en ting, der findes andet end i dansk sprogbrug, men sådan rent juridisk er det jo ikke en konstruktion, der rigtig findes. Jeg er sådan lidt forvirret over, hvordan man egentlig betragter det. Betragter man dem som selvstændige lande i dag eller som noget andet?

Ordføreren.

Tak. Selvstyreloven er ikke statisk. Den udvikler sig efter sin tid og efter de ønsker, som Færøerne, Grønland og Danmark måtte have. Der er tale om én nation, der er rodfæstet i Danmark, men vi har to parter i Færøerne og Grønland, som ønsker større og større selvstændighed. Det er også det, der står i selvstyreloven, altså at man gradvis skal have mere og mere selvstændighed, og det er jo den diskussion, vi kontinuerligt har.

Dermed tak til Socialistisk Folkeparti. Vi går videre i ordførerrækken. Nu er det Hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Rigsfællesskabet har brug for en frisk start. Tidligere har rigsfællesskabet lidt været en fastlåst størrelse, hvor de tre lande har haft en mere eller mindre fikseret og vedligeholdende tilgang til det indbyrdes forhold, måske endda en lidt tilbageskuende og bebrejdende tilgang til nogle af fortidens fejltrin. Derimod er der nu, særlig med det netop overståede valg i Grønland og den nye grønlandske regering, en situation, hvor vi med en frisk start og en helt anden dynamisk tilgang kan støtte hinanden i at finde den rette form til et nyt og moderne rigsfællesskab.

Statsministeren har ved flere lejligheder på det seneste talt om, at vi skal modernisere rigsfællesskabet, og at samarbejdet skal være ligeværdigt, dog ikke med hensyn til udenrigspolitikken, må vi forstå på debatten lidt tidligere, hvor det i hvert fald ikke er på den danske regerings initiativ, at der skal foretages nogen ændringer. Grønland og Færøerne har jo, som det er nu, en mulighed for at hjemtage en stor del af den politiske administration. Det er bare ikke de hjemtagne områder, som vi hverken nu eller i fremtiden skal have det helt store fællesskab omkring. Nej, det centrale samarbejde i et moderniseret rigsfællesskab vil selvfølgelig være netop de områder, vi fortsat er og skal være fælles om, også i fremtiden.

Lad mig derfor igen i år tage afsæt i noget af det, vi jo så faktisk er fælles om stadig væk, men som mærkelig nok ikke er særlig fremtrædende i redegørelsen. Jeg taler selvfølgelig om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken. Det er også derfor for mig en meget stor skuffelse, at den skriftlige redegørelse heller ikke i år nævner den grønlandske udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi »Grønland i verden – Intet om os, uden os«, som den hedder.

Strategien var relativt ny for et år siden, da vi senest havde den her årlige redegørelsesdebat, og måske derfor var strategien sidste år ikke nævnt i statsministerens skriftlige redegørelse. Er den så det i år? Nej, det er den desværre ikke, og det betyder også, at redegørelsen heller ikke kan opnå mere end højst karakteren 02. Hvorfor er det så en væsentlig mangel ved redegørelsen? Ja, det er det, fordi det er meget relevant for Folketinget – specielt sådan som den politiske sikkerhedspolitiske situation har udviklet sig det seneste år – at høre statsministerens syn påGrønlands ønske om fortsat at undgå militær oprustning og permanent militær tilstedeværelse i Arktis.

Sidste år svarede statsministeren på mit spørgsmål om netop fraværet af den grønlandske sikkerhedspolitiske strategi i sin redegørelse og sagde, at strategien var et godt stykke arbejde, der ville komme til at indgå i de videre drøftelser Danmark og Grønland imellem. Forhåbentlig vil statsministeren i dag give Folketinget et mere uddybende indblik i, hvad statsministeren og regeringen mener om Grønlands sikkerhedspolitiske strategi, og sigemereend blot det, at det er en fin strategi, og forhåbentlig vil statsministeren give Folketinget indblik i, hvad de videre drøftelser af strategien konkret har udmøntet sig i. Det har i hvert fald ikke udmøntet sig i regeringens egen arktiske strategi, for den lader stadig væk vente på sig.

Det er et faktum, at der i strategien for Grønland står, at man ikke ønsker militær opbygning og permanent militær tilstedeværelse, hvilket må siges at stå i skærende kontrast til, hvad der ellers sendes af signaler fra det danske kongerige og regeringen i Danmark til internationale samarbejdspartnere såvel som modstandere om den militære udvikling i Arktis.

Spørgsmålet er så, om statsministeren medgiver, at det er et udtryk for en kontrast i rigsfællesskabet, at Grønlands sikkerhedspolitiske strategi siger det ene, mens udmøntningen i forsvarsforliget siger noget helt andet. Regeringens eget fokus og store satsning på at trække NATO-forsvarssamarbejdet i retning af Arktis og det høje nord i form af egentlige arktiske NATO-styrkemål mislykkedes vist godt nok, hvilket må betragtes som enten en diplomatisk fiasko for regeringen eller et udtryk for, at man i toptopministerierne ikke har været vakse nok ved havelågen, og at man simpelt hen har set alvoren for sent og derfor ikke er kommet ud af starthullerne. Men arktiske styrkemål ville måske trods alt have været mere, end hvad rigsfællesskabet kan holde til for nuværende.

Alligevel er der, hvis man nærlæser det, taget forskud på glæderne i den skriftlige redegørelse, hvor der står angivet, at den samlede markante investering, altså arktispakkerne under forsvarsforliget, som også statsministeren omtalte tidligere, skal laves bl.a. med henblik på at opfylde NATO's kommende styrkemål. Det bliver så slet ikke tilfældet, kan vi nu forstå på de seneste dages pressehistorier.

Ydermere vil jeg gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved, om den eksisterende kontrast imellem strategien fra Grønlands side og udmøntningen fra dansk side er et udtryk for det, den skriftlige redegørelse omtaler som regeringens, landsstyrets og naalakkersuisuts ønske om tæt, respektfuldt og ligestillet samarbejde om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken med særlig relevans for Færøerne og Grønland. Det mener jeg faktisk ikke det er. I stedet vil jeg kalde den skriftlige redegørelse for en copy-paste-tilgang, og jeg mener faktisk på ingen måde – på ingen måde! – at samarbejdet i rigsfællesskabet det seneste år har været copy-paste.

Jeg og Liberal Alliance mener, at der jo særlig efter tiltrædelsen af den nye grønlandske regering har været tale om et tæt og tillidsfuldt samarbejde imellem Grønland og Danmark og måske særlig imellem statsministeren og den nye selvstyreformand – et samarbejde, som kan føre rigsfællesskabet og særlig udenrigs- og sikkerheds- og forsvarspolitikken ind i en helt ny epoke. Det kræver dog, at vi er åbne om det og vedkender os udfordringerne og taler ligeud af posen, også i forbindelse med en redegørelsesdebat om rigsfællesskabet i Folketingssalen. For den her årlige debat må, i hvert fald for mig at se, ikke blive en copy-paste-debat med udgangspunkt i det samme faktaark år efter år.

Men alt i alt og de væsentlige mangler til trods lader jeg og Liberal Alliance redegørelsen bestå med karakteren 02. Liberal Alliance støtter derfor også vedtagelsesteksten oplæst af Socialdemokratiets ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen, tidligere i debatten. Tak for ordet.

Fru Aaja Chemnitz, værsgo.

Tak til ordføreren for en, synes jeg, interessant tale. Jeg vil sådan set give ordføreren ret i, at der jo er et eller andet dilemma, i forhold til at vi snakker om rigsfællesskabet 2.0, men at det, vi kigger ind i, er en redegørelse, som egentlig kigger bagud. Jeg vil sådan set også gerne give ordføreren ret i, at den udenrigspolitiske strategi for Grønland er vigtig.

Fra IA's side mener vi, det er vigtigt, at vi også reviderer den, sådan at den ligesom følger med tiden, og man kan jo sige, at særlig forsvarsområdet virkelig er noget, der har rykket sig, fra den blev udgivet og til nu. Vi ved jo, at NATO's styrkemål kommer, og vi ved, at der er ting, der ligesom kommer til at ske i den kommende tid. Derfor vil det give rigtig god mening principielt at sige, hvad det er, Grønland vil rent forsvarspolitisk, sådan mere overordnet. Men det er egentlig mere en konstatering.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om, hvad det er, man fra Liberal Alliances side mener man skal gøre i forhold til at styrke forsvaret i Grønland.

Værsgo.

Der er for Liberal Alliances vedkommende ikke nogen tvivl om, at det, der er afgørende for forsvaret i Danmark, men også forsvaret i Grønland er: NATO's styrkemål, NATO's styrkemål og NATO's styrkemål. Det er jo også derfor, at jeg refererer til de kommende – nu manglende – arktiske styrkemål som en diplomatisk fiasko for regeringen, for det ville have været det rigtige. Det er det rigtige at få inddraget spørgsmål om Arktis i NATO-sammenhæng, og jeg er enig med spørgeren i, at redegørelsen her kigger bagud.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at drøfte det og vil jo måske på et senere tidspunkt stille spørgeren mere eller mindre det samme spørgsmål i forhold til den udenrigspolitiske strategi fra grønlandsk side, som jo er skabt på et tidspunkt, hvor IA har siddet med regeringsmagten, og hvor jeg nu ligesom fornemmer, at man i IA ønsker at revidere den tilgang. Det er en drøftelse, jeg glæder mig til at have på et senere tidspunkt.

Spørgeren, værsgo.

Mange tak. Jeg tror, det giver rigtig god mening, når det er så centralt et dokument både på det udenrigs- og forsvarspolitiske område, at man reviderer den. Det er jo selvfølgelig noget, som er et anliggende hjemme i Grønland, men som vi jo har en stærk holdning til i IA, i forhold til at man ligesom skal følge med tiden og give plads.

Så er der jo også et eller andet paradoksalt i, at vi er gået lidt under radaren. Altså, Grønland er gået under radaren i forhold til forsvarsområdet, fordi der netop ikke har været nogen NATO-styrkemål. Men jeg synes faktisk, det er rigtig positivt, bl.a. fordi det giver nogle muligheder for alt det, vi har talt om der mangler, som overvågning, men også for, at vi, hvis der sker noget, vi ikke bryder os om, når vi øger vores overvågning, så rent faktisk også kan gå ind at styrke forsvaret af Grønland. Så derfor venter jeg også meget spændt på de her styrkemål fra NATO.

Ordføreren.

Det er jo et supergodt udtryk, altså det her med, at Grønland er gået under radaren, når vi taler om NATO's styrkemål. Det, der jo er væsentligt her, er at få Grønland og Arktis ind på radaren i NATO-sammenhæng, og det er jo det, der ser ud til at mislykkes for regeringen. Det er, som jeg ser det, en diplomatisk fiasko.

Grunden til, at det er vigtigt med revisionen af den udenrigspolitiske strategi, er jo, at man i Danmark har ventet på, at Grønland skulle komme med en udenrigspolitisk strategi, før man kunne lave sin egen udenrigspolitiske strategi. Det har vi så stadig væk ikke set fra regeringen. Men hvis den grønlandske udenrigspolitiske strategi nu skal ændres igen, kommer vi til at vente endnu længere på, at regeringen i Danmark kommer med sin arktiske strategi.

Til nye seere bør jeg nok lige sige, at vi indimellem venter på tolken. Det er altså ikke jeres signal, der fryser, når vi lige pludselig står fuldstændig stille og kigger nedad.

Så er det fru Anna Falkenberg. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for en rigtig fin tale. Et af de områder, som ordføreren kommer ind på, er et af de fællesanliggender, som vi stadig har, nemlig forsvar, og som jeg personligt, og som Sambandspartiet stadig væk synes vi skal have som et fællesområde, fordi det er en styrke, at vi ligesom kan stå sammen om det helt store billede, som forsvaret jo nemlig er.

Det, jeg godt kunne tænke mig at komme lidt ind på, er, hvordan vi så skal træffe de her beslutninger inden for forsvars- og sikkerhedspolitik. I dag er der jo en fin dialog mellem regeringerne i Danmark og Færøerne og Grønland, men der er alligevel en eller anden beslutningsret, der ligesom er stedfæstet her. Jeg kunne godt lidt tænke mig, at vi fik en debat om, hvordan vi får forankret nogle af de beslutninger, som man træffer, også parlamentarisk hjemme på Færøerne og i Grønland.

Kunne ordføreren se for sig, at man ligesom lavede en fast ramme, hvor man, når man er blevet enige om nogle ting hernede, derefter har en følgende proces hjemme i parlamenterne på Færøerne og Grønland, så man ligesom får det også parlamentarisk forankret der?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet og bemærkningen, og tak for den entydige opbakning til et rigsfællesskab med et fælles forsvar. Det sætter jeg stor pris på og mener er vigtigt. Det er jo også derfor, at det her nye, moderne rigsfællesskab, som vi ser ind i, og som vi jo alle sammen skal tale om – lige ud af posen også, som jeg sagde i min tale – altså om, hvad det er for nogle udfordringer, vi står over for, sådan at vi kan finde den rette form fremadrettet.

Det er jo politik og aftaler, som bliver indgået på regeringsniveau, men når vi sidder i Danmark og udmønter forsvarspolitikken i forsvarsforliget, er det jo sådan set på partipolitisk niveau og noget, som vi jo så også gennemfører via en proces i Folketingssalen efterfølgende. Derfor er der et behov for, at vi nytænker og ser ind i en anden måde at drøfte udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik på i rigsfællesskabet. Med nogle af de udfordringer, vi har set tidligere, f.eks. i forholdt til WTO, er vi nok nødt til at få nogle lidt mere faste rammer på det samarbejde, vi har i øjeblikket.

Spørgeren.

Tak. Det er lige det, jeg er inde på, for jeg tror, at en af de her dele, der kommer til at være i moderniseringen, nemlig er, at vi får nogle faste rammer, sådan at vi ikke sidder hjemme på Færøerne og tænker på, om vi skal prøve at sige nej for lige at se, om danskerne tør gøre det alligevel, men at vi faktisk sikrer, at der er en beslutningsproces på Færøerne efterfølgende. For der tror jeg faktisk, at vi kommer til at have en debat på Færøerne om, om det er nødvendigt med de her investeringer, i stedet for om, hvad der vil ske, hvis vi gør det ene eller det andet.

Vi kan tage radaren, som skal opstilles på Færøerne, som et godt eksempel, hvor debatten jo handlede meget mere om, hvem der skulle tage beslutningen, end om, om vi har behov for radaren. Så jeg tror, at det at lægge tingene i nogle faste beslutningsrammer ville være en stor del af den her modernisering, som vi står foran.

Ordføreren.

Der er jo mange ting, som foregår bedst i et formaliseret samarbejde, når det handler om beslutningsprocesser. Der er jo selvfølgelig også noget smukt i, kan man sige, inden for et rigsfællesskab med relativt løse bånd at kunne tale sig frem til den rette fælles position, men det skaber også nogle usikkerheder, når vi står over for en fælles ydre udfordring, som vi gør i rigsfællesskabet i øjeblikket.

Hr. Sjúrður Skaale, værsgo.

Tak for det. Nu taler ordføreren om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, som er sådan en slags kerne. Færøerne kan overtage – hvad ved jeg – fiskeri og handel, mens Danmark har ansvaret, når det gælder forsvar og sikkerhed. Det er i hvert fald et fælles ansvar. Nogle gange er det bare sådan, at det er den samme ting. Noget har et sikkerhedsmæssigt aspekt, samtidig med at det som udgangspunkt er noget andet, f.eks. handel og fiskeri. Norge tillader ligesom Færøerne russiske skibe i sine havne i tre udvalgte havne i Nordnorge, men der er regelmæssige, rutinemæssige besøg fra politiet om bord på de skibe. Det bliver så indberettet til Norges svar på PET, hvad der er at se på de her skibe. Der er flere skibe, som har adgang til de færøske havne. De har friere adgang, end de har i Norge, og der er ikke noget besøg af politiet, og der er ikke nogen indberetning til PET. Man har fundet f.eks. militært udstyr på skibe i norsk farvand, som er kommet direkte fra færøsk farvand. Der er ikke nogen undersøgelse. Mener ordføreren, at den opgave løftes i øjeblikket?

Ordføreren.

Nej, jeg mener ikke, at den opgave løftes tilstrækkeligt i øjeblikket, og det er jo måske nok en knast i det her nye samarbejde, som måske er lidt for løst og uformelt, at det er lidt svært helt præcis at vide, hvor grænserne går, når der ikke er et nyt, formaliseret og moderne samarbejde, hvad det her angår. Og så håber jeg ikke, at spørgeren misforstod min tale, for jeg taler jo varmt for et nyt, moderne og ligeværdigt rigsfællesskab, og det skal vi tale om, sådan at vi når derhen, for jeg og Liberal Alliance mener jo heller ikke, at udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken ensidigt skal føres af den danske regering.

Spørgeren, værsgo.

Tak for det. Tak for den pointering, og jeg er jo selvfølgelig helt enig. Men når der er to lande, som skal tale om, hvordan man gør tingene, og der kan være modstridende interesser, og der nogle gange er sikkerhedsmæssige aspekter af noget andet, så kræver det en dialog, som er rimelig fordomsfri og åben. Har ordføreren den opfattelse, at der nogle gange er en lille smule berøringsangst, som gør, at den samtale, som burde være der om f.eks. de russiske skibe ved Færøerne, ikke finder sted?

Ordføreren.

Ordet berøringsangst er ikke blevet brugt tidligere. Jeg tror, Socialdemokratiets ordfører havde nogle formuleringer, som mindede lidt om det, og som jeg medgav Socialdemokratiets ordfører måske er gledet lidt i baggrunden på det seneste. Men der er for mig at se ikke nogen tvivl om, at der stadig væk er en vis grad af berøringsangst på nogle af de områder, som spørgeren også er inde på her, hvor fiskeri og fiskeriaftaler lander et eller andet sted imellem et hjemtaget område og et ikke hjemtaget område, og hvordan ansvarsfordelingen så er i den situation.

Så er det hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak. Og tak for, at ordføreren også præciserer, at NATO's styrkemål er afgørende for rigsfællesskabets samlede geografiske område. Det er også en klar socialdemokratisk holdning.

Så synes jeg, at når vi taler om det arktiske område, bliver vi også nødt til at huske historien. Ilulissaterklæringen fra 2008 siger, at vi skal forsøge med al magt at holde det arktiske område som et lavspændingsområde. Det har jo været det, der har præget politiske holdninger fra både amerikansk side, dansk side og grønlandsk side op til nu, hvor vi så pludselig står i en ganske anden situation i forhold til det uacceptable pres fra USA's side i forhold til at overtage Grønland.

Jeg har et spørgsmål til ordføreren, og det går på, at når ordføreren kritiserer, at den grønlandske udenrigspolitiske strategi ikke er omtalt, så er det jo et spørgsmål om, at den er lavet før USA's aggression. Derfor er den vel egentlig nu post festum, lige så vel som vi også i Danmark laver nye strategier med baggrund i den aktuelle situation og ikke med henblik på, hvordan tingene så ud for 1, 2 eller 3 år siden.

Ordføreren.

Tak. Når vi taler om, om noget er passé eller post festum, som spørgeren brugte, så må man da i hvert fald konstatere, at begrebet lavspænding længe har været passé. Jeg har hørt indtil flere af regeringens ministre, den socialdemokratisk ledede regerings ministre, lige præcis nævne det i anden sammenhæng, altså at lavspændingen i forhold til Arktis længe har været passé. Så Ilulissaterklæringen, Arktisk Råd osv. er jo reelt set nogle organer – p.t. er de jo også sat ud af kraft – hvor det er svært at forestille sig en fremtid, hvor Rusland skal indgå i en eller anden form for dialog med ene NATO-lande i Arktisk Råd. Jeg tror i hvert fald ikke rigtig på det. Det er jo også derfor, jeg siger, at NATO's styrkemål er afgørende, også for Arktis, og at det vil det være fremadrettet. Jeg synes, det er godt, den socialdemokratiske ordfører nu også erkender, at lavspænding jo på den måde faktisk er passé i Arktis.

Spørgeren.

Ja, det er det desværre, for jeg forstår virkelig godt, hvorfor man samledes om så væsentlig en tekst tilbage i 2008. Jeg synes bare, det er urimeligt, at ordføreren siger, at der er væsentlige mangler ved redegørelsen i forhold til at præcisere det omkring den grønlandske udenrigspolitiske strategi, når ordføreren alligevel siger, at situationen bare har forandret sig så meget.

Jeg vil sige, at det er egentlig det, jeg læser ind i redegørelsen; det er, at det er en situationsvurdering her og nu. Jeg ved ikke, hvad vi har skullet bruge den til. Selvfølgelig skal man fra grønlandsk politisk side forholde sig til den. Jeg siger ikke, at den er post festum; jeg siger bare, at meget er forandret, siden den blev lavet.

Ordføreren.

Tak for bemærkningen. Og med en reference tilbage til spørgerens svar på hr. Rasmus Jarlovs spørgsmål, da spørgeren selv var på talerstolen, er det jo rigtigt, at det, der er helt åbenlyst ligegyldigt, behøver man jo måske ikke skrive i en skriftlig redegørelse om rigsfællesskabet.

Det, jeg er nervøs for i den her forbindelse, er netop den ventetid, vi nu ser ind i igen i forhold til regeringen i Danmark, altså den socialdemokratisk ledede regerings arktiske strategi, fordi man i Grønland nu er nødt til at revidere den grønlandske arktiske strategi, inden regeringen i Danmark kan gå i gang med deres arbejde. Det er det, jeg begræder.

Hr. Rasmus Jarlov, Konservative.

Jeg har jo den samme militære uddannelse som hr. Carsten Bach, som reserveofficer. Vi har også begge to været forsvarsordførere meget længe. Jeg har selv været det i 10 år og været formand for Forsvarsudvalget det meste af tiden. Men jeg forstår ikke hr. Carsten Bach og Liberal Alliances besættelse af NATO's styrkemål. Altså, det, vi skal bruge til at forsvare Grønland, er skibe, fly, satellitter, radarer og helikoptere. Vi skal jo ikke bruge dem mere eller mindre af, om de står i et papir fra NATO eller ej. Vi skal bruge det, der skal til, for at vi kan forsvare og passe godt på Grønland. Som vi også begge to har fået gennemgået meget grundigt, er NATO's styrkemål jo for det meste ikke andet, end at det danske forsvars top tager til NATO og præsenterer: Vi har tænkt os at investere i det her, så kan I ikke gøre det til NATO's styrkemål? Så vender de tilbage og siger: Det, vi allerede har besluttet, er så NATO's styrkemål.

Så hvis man tror, at det sådan er noget, der kommer ned fra oven som en objektiv vurdering af, hvad vi har brug for, så tager man jo fuldstændig fejl og er helt vildledt. Så kan hr. Carsten Bach ikke forklare for mig, som om jeg er en militærnægter opvokset på Christiania, hvorfor Liberal Alliance synes, at NATO's styrkemål er så vigtige?

Værsgo.

Helt grundlæggende er jeg og Liberal Alliance uenige med hr. Rasmus Jarlov og Det Konservative Folkeparti, i forhold til hvad forsvaret af Grønland afhænger af. I Liberal Alliance mener vi, at forsvaret af Grønland afhænger af NATO, NATO's styrkemål, og tilsyneladende er det så for Det Konservative Folkeparti en opgave, der ene og alene skal adresseres i Danmark.

Det er jo måske i virkeligheden lidt sådan, det er i øjeblikket, og det var også derfor, at jeg fra talerstolen og i min tale begræd, at vi jo så, må vi forstå, fremadrettet heller ikke ser ind i en periode med egentlige arktiske NATO-styrkemål. For jeg mener, og Liberal Alliance mener, at det, der er afgørende, ikke kun er forsvarskompetencen i en krigssituation, men jo særlig i en fredssituation afskrækkelsen. Og uanset hvad Danmark kunne stille med i Grønland nu og i fremtiden, ville det næppe afskrække hverken russere eller kinesere.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det var bare overhovedet ikke det, jeg spurgte om. Altså, der er meget stor forskel på, om forsvaret af Grønland afhænger af NATO, eller om det afhænger af NATO's styrkemål. De to ting er jo ikke det samme. Selvfølgelig er jeg da enig i, at i en eller anden fuldstændig urealistisk situation, som aldrig nogen sinde kommer til at ske, hvor der er en eller anden kæmpe trussel om militær invasion af Grønland, så kan Danmark ikke forsvare det alene, og så har vi brug for hjælp fra allierede. Det kommer aldrig til at ske, for Grønland er ikke et vigtigt militært mål på den måde, hvor der er en invasionstrussel.

Det, jeg spørger om, er: Er vi ikke selv i stand til at definere, hvad det er for nogle kapaciteter, der skal til? Hvorfor sidder vi og venter på NATO for det?

Ordføreren.

NATO's styrkemål er jo et udtryk for Danmarks forpligtigelser i forhold til NATO-samarbejdet, og det vil det også være i forhold til forsvaret af Grønland og forsvaret af Arktis. Det er jo rigtigt, som hr. Rasmus Jarlov på den her måde understreger, at NATO's styrkemål fremkommer i en forhandlingssituation, hvor man i Danmark, men jo også fra NATO's side, kigger på den overordnede planlægning: Hvad er det, der skal til af kapaciteter, for at man kan forsvare Grønland og Arktis?

Dermed siger vi tak til Liberal Alliance. Nu går vi videre i ordførerrækken til hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Først og fremmest vil jeg godt starte med at sige tak til statsministeren for redegørelsen, både den skriftlige og besvarelsen her i salen i dag, og ellers vil jeg takke mine mange kollegaer, der har taget del i den her debat. For den her debat kalder både på respekt og på ærlighed; respekt for vores fælles historie og ærlighed om, hvor vi står, og hvor vi gerne vil hen med rigsfællesskabet. Rigsfællesskabet er ikke et perfekt system, men det er et fællesskab, der har båret os langt, og et fællesskab, hvor vi på tværs af afstande og forskelligheder deler ansvar, muligheder og udfordringer. Vi er tre lande med forskellige sprog, kulturer og veje i livet. Men vi er også tre folk, som historien har bundet sammen, og som i dag frivilligt og aftalebaseret vælger at samarbejde. Det er ikke en tvangstrøje. Det er et valg. Det er et valg, vi skal behandle med omtanke og med respekt.

For der er ingen tvivl om, at både Grønland og Færøerne er på vej til at tage et stadig større ansvar for egne forhold, og det skal vi ikke bare acceptere, det skal vi respektere. De er ligeværdige partnere i det her fællesskab, og når de vælger at tage nye områder hjem, som sker i disse år, skal vi bakke op og stille os til rådighed med faglighed, erfaring og samarbejdsvillighed. Det handler ikke om at holde fast. Det handler om at holde hånden under og række hånden ud.

Men det er også vigtigt at sige, at det stadig er en opgave, vi bedst løser sammen. Det gælder forsvaret, sikkerhedspolitikken og særlig i Arktis. Det gælder domstolene, det gælder politiet, og det gælder de mange bånd mellem mennesker og institutioner på tværs af landene. Det handler ikke om at styre. Det handler om at være til stede og blive bedt om at være det og om at bidrage med det, vi kan.

Vi skal også se os selv i spejlet. Der lever fortsat mange udsatte grønlændere i Danmark, som ikke møder den værdighed og den støtte, de har brug for. Her gør regeringen og kommunerne en indsats, men vi er ikke i mål. Vi støtter f.eks. videreførelsen af bisidderordningen og socialt opsøgende arbejde, men det kræver, at vi tør tale om fordomme, systemfejl og manglende koordinering. Vi har et ansvar, også herhjemme.

Så er der spiralsagen, som er en sag, der hos mange grønlændere har vakt smerte, vrede og mistillid. Det er godt, at regeringen nu har sat en udredning i gang sammen med det grønlandske folk og den grønlandske regering, der er afgørende for, at den bliver grundig og uafhængig, og at den fører til læring og handling. Tilliden er ikke givet. Den skal genopbygges, og det gør vi kun ved at lytte, ikke ved at forsvare os, ved at handle, ikke afvente.

Verden omkring os forandrer sig. Krigen i Ukraine har flyttet grænser for, hvad vi troede var muligt. Stormagter kigger på Arktis. Vi skal være klar. Her spiller rigsfællesskabet en vigtig rolle, både i Arktisk Råd og i det internationale samarbejde. Men det kræver, at vi løfter i flok, og at Grønland, Færøerne og Danmark er med ved bordet. Vi koordinerer. Vi konkurrerer ikke. Rigsfællesskabet skal ikke bygge på fortid. Det skal bygge på nutid og på den fremtid, vi gerne vil skabe sammen. Det kræver, at vi tydeligt siger, som der er blevet sagt fra Grønlands side rigtig mange gange: Intet om os, uden os. Det gælder alle tre parter, altså både Grønland, Færøerne og Danmark. Det gælder også, når Danmark forhandler med EU eller med NATO. Det gælder, når vi ser på lovgivning, der har betydning for Grønland og Færøerne. Vi kan ikke tage rigsfællesskabet for givet. Vi kan vælge at vedligeholde det med respekt og samarbejde og ved at have et åbent sind. Vi står i et fællesskab, der både rummer en lang historie og store muligheder. Det skal vi tage alvorligt.

Her til sidst vil jeg gerne takke de grønlandske og de færøske medlemmer her i Folketinget for et rigtig godt samarbejde i både Grønlandsudvalget og i Færøudvalget. Det er altid en fornøjelse at møde op i de udvalg og samarbejde med jer, for dér kan vi snakke om alt lige fra stort til småt. Jeres dør er åben, hvis man har brug for at vende noget. Jeg var sågar nede ved Sjúrður Skaale i dag for lige at vende et lille spørgsmål. Det skal I have stor tak for. Det sætter vi virkelig pris på i Moderaterne. Så herfra synes jeg bare, vi skal tage vores rigsfællesskab rigtig, rigtig alvorligt. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er fru Aaja Chemnitz. Værsgo.

Mange tak. Det er ikke så meget et spørgsmål; det er egentlig mere en kommentar, for jeg vil gerne sige tak til Moderaternes ordfører for det engagement, som ordføreren lægger for dagen. Vi holder flere og flere møder i Grønlandsudvalget, og ordføreren møder troligt op uge efter uge og suger rigtig meget viden til sig omkring Grønland. Så jeg vil gerne sige tusind tak den indsats.

Noget af det, vi taler rigtig meget om, er erhvervsudvikling. Derfor kunne jeg godt tænke mig også at give ordføreren mulighed for måske at folde lidt ud, hvordan man ser at man eventuelt kunne samarbejde i forhold til erhvervsudviklingen ud fra den viden, som ordføreren har fået igennem arbejdet, bl.a. i Grønlandsudvalget.

Ordføreren.

Tak for det. De sidste par uger, måske endda måneder, har vi snakket rigtig meget om erhvervssamarbejde i Grønlandsudvalget. Vi har haft besøg af rigtig mange interessante mennesker, som har kunnet berige os med deres viden, både fra Det Grønlandske Erhvervsråd, fra Dansk Industri og fra det danske erhvervsliv. I Moderaterne er vi klar over, at vi ikke kan løse opgaven selv. Vi er nødsaget til at have både det danske erhvervsliv med, men også det grønlandske erhvervsliv og sågar det europæiske erhvervsliv, fordi der er rigtig, rigtig store muligheder. Vi skal bare turde at kigge på hinanden og snakke om de udfordringer, der er; og så skal vi turde tage de valg, der skal til, for at gøre det. For der er uanede potentialer i Grønland, som vi har snakket om på udvalgsmøderne. Det er døren, der skal åbnes, for at vi kan komme videre, og for at vi kan få beriget samfundet endnu mere i Grønland.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og vi går derfor videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til færingerne og grønlænderne – tak for at holde os danskere ud. Det kan være en udfordring; det ved vi godt. Men vi holder meget af jer, og husk på – også når I hører min tale nu – at dem af os, der gerne vil bevare rigsfællesskabet, er dem, der elsker jer mest. Dem af os, der siger jer lidt imod en gang imellem, er dem, der respekterer jer mest, fordi vi ved, at I godt kan tåle det, og vi sætter pris på ærlighed.

USA's intention om at annektere Grønland er uacceptabel i alle former, og vi vil bekæmpe det på alle måder. Vi vil ikke acceptere trusler; vi vil ikke acceptere løgnekampagner om, at kineserne er ved at overtage Grønland, eller at det forgældede USA bedre kan udvikle Grønland, end de selv og Danmark kan, eller at USA har nogen som helst ret til Grønland. Der vil være tale om et simpelt røveri, hvis USA forsøger at tage Grønland. Vi vil bekæmpe det militært, hvis USA invaderer, og vi vil smide undergravelsesagenter ud. Vi vil bekæmpe det på alle måder.

Vi synes fra Konservatives side, at regeringen er for passiv i situationen. Regeringen lader USA udfolde sig for meget med et kæmpe kontor midt i Nuuk, som har en eneste erklæret opgave: at miskreditere Danmark og at drive Grønland mod løsrivelse fra Danmark for derefter at kunne overtage det og plyndre landet for dets ressourcer. Regeringen har nærmest ikke turdet sige amerikanerne imod i de internationale medier, og derfor har den amerikanske propaganda stået for uimodsagt. Der har selvfølgelig været klare ytringer om, at det er grønlænderne selv, der bestemmer, for i Grønland har man været meget klare i mælet, synes jeg, og sagt klart, at man ikke ønsker at blive overtaget af USA, men den danske regering kunne godt have været tydeligere. Det havde været gavnligt, om man havde været mere aktiv med at modsige de løgnehistorier, som bliver udbredt, og som er en meget vigtig del af at gøde jorden for en amerikansk overtagelse.

Jeg synes også ofte, at danske politikere i det hele taget, og det er ikke kun i regeringen, savner mod til nogen sinde at sige især grønlænderne, men også lidt færingerne imod. De er lidt for bange for at støde dem, men jeg tror, det er en forkert strategi. Også grønlændere skal siges imod, når de siger noget forkert, eksempelvis hvis de beskylder Danmark for folkedrab, som der har været nogle ret voldsomme udsagn om. Vi bør gøre rigsfællesskabet meget mere attraktivt for Grønland og Færøerne. Vi vil også gerne bruge flere penge på det, hvis det er nødvendigt. Men det må også være tilladt for Danmark at stå fast på sine rettigheder og interesser.

Også debatten i dag viser, at de fleste danske politikere er så berøringsangste, at de dårligt tør stå fast på selv grundloven. Man tør ikke sige, at selv om Grønland og Færøerne er sig selv og har helt deres egne identiteter og kulturer, er de også en del af Danmark. Man tør ikke stå fast på, at fordi vi på den måde er én stat, fører vi udenrigspolitik sammen. Man tør ikke sige, at løsrivelse ikke er et tag selv-bord. Jeg har spurgt, jeg tror tre gange her i løbet af debatten, om, hvad holdningen var hos nogle af de største partier til, om man ville betale penge til, støtte Grønland efter en hypotetisk løsrivelse, og man vil ikke svare på det.

Man tør næsten ikke engang sige dem imod, når Danmark fejlagtigt og meget groft beskyldes for at have forsøgt at dræbe grønlænderne som folk. Det tror jeg er en fejl. Hvis ikke vi er ærlige og udveksler meninger, kommer vi ikke til at forstå hinanden bedre. Så kommer vi til at sidde fast med hver vores holdning, som aldrig ligesom rører hinanden, og vi kommer aldrig til at have mulighed for at tale os tættere på hinanden.

Der er en konstant diskussion om, hvorvidt vi kan lave rigsfællesskabet bedre, og den diskussion vil vi meget gerne tage. Måske kan det konstrueres bedre, men vi mangler at høre de gode forslag til hvordan. Dem vil vi meget gerne have. Hvis jeg selv skulle designe rigsfællesskabet fra bunden, tror jeg umiddelbart ikke, jeg ville lave det så meget anderledes, end det er i dag, med et fælles parlament i rigets største by, hvor der sidder repræsentanter fra både Danmark, Grønland og Færøerne til at træffe de fælles beslutninger, som vi træffer sammen, og med et udstrakt lokalt selvstyre, men med en fælles udenrigspolitik, et fælles forsvar, en fælles valuta og et fælles retssystem og et statsborgerskab, som giver rettigheder og beskyttelse for alle borgere i hele riget.

Det virker meget fornuftigt sådan grundlæggende i sin konstruktion og egentlig meget demokratisk. Jeg havde nok, hvis jeg skulle lave det helt fra bunden, givet 4 mandater til Færøerne og 4 til grønlænderne, for ligesom det er i EU, er det altid lidt svært at være dem, som stikker lidt ud fra de andre og er et mindretal. Så ligesom Danmark har flere repræsentanter i Europa-Parlamentet end vores befolkning egentlig berettiger til, burde man også have det her i Folketinget. Det var én ting, man kunne lave om.

Men lad os få nogle konkrete bud på, hvad det er, der kan laves om, for der er jo et meget stort ønske om, at samarbejdet skal være mere ligeværdigt. Men hvad betyder det helt præcis, at man har et mere ligeværdigt samarbejde? Det betyder selvfølgelig åbenlyst, at man skal lytte mere til færingerne og grønlænderne. Det tror jeg alle er enige om. Hvordan sikrer vi det? Det må handle om, at man bl.a. sidder med, når beslutningerne bliver truffet, og hvordan sikrer vi det? Lad os få konkrete forslag til det.

Hvad betyder ligeværdighed? Betyder det, at vi skal føre en udenrigspolitik, hvor Danmark har 1 stemme med 6 millioner mennesker og Færøerne har 1 stemme med 50.000 mennesker og Grønland har 1 stemme med 57.000 mennesker? Den type af lighed har jeg måske lidt svært ved at se for mig. Det virker ikke sådan helt rimeligt over for de 6 millioner danskere, vi så på den måde skulle træffe mange beslutninger for – med den stemmefordeling i hvert fald. Så der er jo et vigtigt spørgsmål: Betyder lighed, at hver borger tæller lige meget, eller betyder det, at hver af de 3 lande skal have 1 stemme, og så skal vi træffe beslutninger, hvor 6 millioner danskere kan blive stemt ned af 100.000 mennesker? Den konstruktion har jeg lidt svært ved at se hvordan vi ligesom knækker. Derfor har vi behov for at få nogle bedre bud på, hvordan vi kan indrette det. Men jeg vil understrege – og jeg mener det helt ærligt, og det er ikke for at skyde noget ned, eller fordi jeg ikke vil lytte til forslag – at jeg simpelt hen bare mangler at høre dem.

Vi har følgende ønsker til regeringen, som er meget konkrete: Vi synes, man skal tilbyde Grønland flere penge til udvikling. Jeg tror ikke, Færøerne har så meget brug for det. Færingerne er efterhånden rigere end danskerne, i hvert fald i perioder, når fiskepriserne er gode, så jeg tror ikke, der sådan er behov for vildt meget der. Men jeg synes, det er på tide, at Grønland får flere investeringer fra Danmark, hvis man vel at mærke vil have dem selvfølgelig. Men de skal i hvert fald tilbydes. Lad os investere mere; lad os sørge for, at der er en udvikling og også en højere levestandard i Grønland, som jo stadig væk har en levestandard, som er betydelig lavere, end den er i Danmark.

Lad os gerne tage en diskussion om selvstyreloven. Jeg synes, det er sundt og fornuftigt, at vi ikke betragter den som noget helligt, men noget, der kan laves om, for det er jo en lov, der er lavet her i Folketinget, og dermed kan den også laves om. Vi kunne ikke drømme om at gøre det, uden at man på Grønland ønsker det – sådan hen over hovedet på dem – men lad os få nogle bud på, hvordan vi f.eks. kan lave en smartere fordeling af indtægterne fra råstoffer, som i højere grad ansporer til udvikling i Grønland, i stedet for at vi nu kører med en 50-procentsreduktion af indtægterne, som måske gør, at der ikke kommer nok gang i råstofudvindingen. Lad os tage en åben debat om det.

Som jeg også har nævnt tidligere, kunne vi virkelig godt tænke os, at regeringspartierne – det er det vel rettelig, men lad os nu være ærlige, for dem, der bestemmer i regeringspartierne, er regeringen, det er partilederne, det er statsministeren – holder op med at holde grønlandske og færøske politikere ude af relevante forligskredse i Folketinget. Det er simpelt hen forkert, at vi ikke har de grønlandske og færøske partier repræsenteret i forligskredsene. Når man sidder og træffer beslutninger, som har stor betydning for Grønland og Færøerne, i bl.a. forsvarsforligskredsen, hvor jeg selv sidder, så er det underligt, at IA, Sambandspartiet og andre partier ikke kan sidde med i de forligskredse.

Så ønsker vi, at der bliver lavet et ministerium for rigsfællesskabet, for der er behov for mere fokus. Det er forkert, at det ligger som sådan en lille biting i Udenrigsministeriet og delvis i Statsministeriet, hvordan vi hjælper med at varetage grønlændernes og færingernes interesser. Der er behov for mere fokus, mere muskelkraft – også fra embedsværket.

Så må vi kræve, at DR oplyser danskerne mere. Vi må sørge for at forsvare Grønland. Det har også en betydning i forhold til diskussionen om USA. Vi ved alle sammen godt, at det danske forsvar ikke vil kunne forsvare Grønland fuldt ud mod en fuldtonet amerikansk invasion, men det er simpelt hen vigtigt, at vi viser amerikanerne, at vi mener det her dødalvorligt. Selv en militærnation vil vi kæmpe imod. Det har en betydning, at vi viser, at vi siger nej under alle omstændigheder, selv hvis det kommer til det. Jeg når ikke mere, kan jeg se på formanden. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er fru Aaja Chemnitz fra IA. Værsgo.

Man siger jo, at dem, man tugter, elsker man, og det er også det, som ordføreren er inde på. Vi har aldrig været i tvivl om Konservatives kærlighed til Grønland, og jeg vil sige, at det særlig er ordføreren, der har lagt engagement i det og også har lavet et udspil, som vi fra IA's side også har været med til at bidrage til, i forhold til at se tingene igennem. Så i hvert fald tak for engagementet.

Så tror jeg, det er vigtigt at tale om ligeværdighed, og hvad ligeværdighed egentlig er for en størrelse, for jeg tænker sådan lidt, at det, jeg hører, egentlig lidt er en kritik af, at man fra dansk side ikke er mere konkret, i forhold til hvad man vil i samarbejdet med Grønland. Det er min opfattelse, at ligeværdighed også betyder, at Grønland er nødt til at læne sig mere ind i opgaven. Det er Grønland, der er nødt til at være meget konkret. Så kan godt ærgre mig over, at jeg måske ikke er på lidt før, så jeg kan være konkret på Grønlands vegne. Men den debat, vi i virkeligheden har brug for, er, at Grønland begynder at blive meget konkret, og det handler også om, at man kan stille krav til hinanden og stille modkrav til hinanden. Det, der jo også ligger i ligeværdighed, er, at man møder hinanden lidt mere i øjenhøjde.

Jeg er meget enig med ordføreren i, at Grønland også bør sidde med i forsvarsforligskredsen. Hvilke fordele kan ordføreren se der kunne være i det?

Ordføreren.

Tak, og også tak for et godt samarbejde med fru Aaja Chemnitz gennem rigtig mange år efterhånden, som har beriget os meget i forhold til at komme med bedre forslag til, hvad man kan gøre for Grønland. Det sætter vi stor pris på. Jeg håber virkelig ikke, at der er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved vores kærlighed til Grønland, for den er meget, meget stor, og det er derfor, vi gerne vil bevare rigsfællesskabet. Hvis vi ikke kunne lide Grønland eller Færøerne for den sags skyld, kunne det være lige meget med at bevare rigsfællesskabet. Det er det, jeg mener, når jeg siger, at det er os, der gerne vil bevare det. Det er os, der stritter imod, når man forsøger at opløse det, det er os, der holder mest af jer, for hvis vi var ligeglade med jer, var vi også ligeglade med rigsfællesskabet. Så det synes jeg er vigtigt at få slået fast.

Forsvarsforligskredsen er der, hvor vi træffer beslutninger om, hvilke kapaciteter vi skal have i forsvaret: Hvor mange soldater skal der være det ene sted, hvilke kapaciteter skal der være, og hvad for nogle uddannelser skal der være i Grønland? Det er jo så oplagt, at der bør sidde grønlandske folketingsmedlemmer med. Det er det, der er selve meningen med, at vi har Folketinget som et fælles parlament for både Danmark, Grønland og Færøerne. Det her er jo ikke bare Danmarks parlament, det er også Grønlands og Færøernes parlament. Det er derfor, I sidder her, og så skal I selvfølgelig være med i det arbejde.

Spørgeren.

I forhold til det pres, vi har oplevet fra amerikansk side, har vi jo selvfølgelig også skullet forholde os til både best case- og worst case-scenario, og det vil også sige situationer, som vi i virkeligheden ikke bryder os om, hvilket ordføreren også var lidt inde på. Så jeg tænker også, at det giver mening, at vi får mulighed for at sidde med i nogle af de drøftelser, fordi vi netop har kendskab til både udfordringer, men også løsninger, som måske er funderet lidt mere i det grønlandske samfund, end hvis det kun er Forsvarsministeriet, der finder på løsningerne.

Ordføreren.

Det er helt oplagt. Forsvaret af Grønland har været diskuteret meget i forsvarsforligskredsen. Det er ikke nogen overraskelse for nogen, tror jeg, at det er noget, vi taler rigtig meget om. Jeg er enig i det, som er det grønlandske landstings udenrigspolitiske strategi, nemlig at man ikke skal sidde og diskutere en hel masse om, hvad der skal ske i Grønland, uden om grønlænderne. Så kan man jo gå over åen efter vand, og det gør man ofte. Så ringer forsvarsministeren til selvstyret og spørger dem, hvad de mener, men vi har jo altså også to repræsentanter, som sidder her i Folketinget fuldstændig på lige fod med mig selv og repræsenterer deres landsdel, og så skal man selvfølgelig sidde med i de forligskredse, også politiforligskredsen.

Så er det fru Anna Falkenberg fra SP. Værsgo.

Tak skal du have, og tak til ordføreren for en fin tale. Jeg sætter stor pris på, at man siger tingene, som de er, og at vi får en reel og åben debat om de ting, der ligger foran os. Ordføreren efterspørger noget konkret om den her modernisering eller struktur for et nyt rigsfællesskab, eller hvad vi skal kalde det. Jeg kan hilse og sige, at Sambandspartiet har lavet et meget gennemarbejdet og konkret forslag til, hvordan vi ser vores forhandlingsudgangspunkt i en forhandling om et nyt rigsfællesskab, som jeg gerne sender til ordføreren. Vi vil jo gerne bevare rigsfællesskabet, ligesom jeg ved at ordføreren og Det Konservative Folkeparti gerne vil. Der lægger vi op til, at vi har en fælles udenrigspolitik, og at vi har en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Men når det kommer til udenrigspolitikken, er vi jo nødt til at kunne se det på en måde, hvor vi i Færøerne også kan repræsentere os selv i anliggender, der kun vedrører os, som f.eks. når vi taler WTO, når vi taler fiskeriforhandlinger og andre ting. Så vi bliver ligesom nødt til at tænke det lidt på ny og lave udenrigspolitikken i måske to søjler: en, hvor vi står stærkest sammen udadtil, og så egentlig tre dele, hvor vi repræsenterer os selv i nogle få anliggender.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Det er klart, at der jo er udenrigspolitiske spørgsmål, som helt klart kun bør afgøres af det, man ønsker på Færøerne, hvad ved jeg, f.eks. færgedriften mellem Orkneyøerne og Færøerne eller fiskeriforhold. Der er jo masser af ting, som selvfølgelig ikke er noget, danske politikere skal sidde og bestemme, og vi har intet ønske om det, overhovedet, slet ikke på nogen måde. Den autonomi skal der selvfølgelig være. Spørgsmålet er bare, om modellen skal være, at man så fører to forskellige former for udenrigspolitik, eller om modellen kan være, at Færøerne så bare bliver sat ind og repræsenterer Danmark. Det er f.eks. sådan, vi gør med Arktisk Råd nu. Vi sætter grønlændere i spidsen for det, og så taler de på vores alles vegne, inklusive Danmark. Altså, det giver lidt mere vægt, kan man sige, så det kunne måske også være positivt for Færøerne, at man kunne tale på Danmarks vegne, i stedet for at det var omvendt i nogle af de situationer. Jeg ved ikke, om det kunne være en model, men jeg er meget åben for at drøfte, hvordan man løser den problematik.

Spørgeren.

Det er jo i sådan nogle løsninger, vi skal forsøge at tænke. Vi kan også tage det nordiske samarbejde som en model, hvor vi jo faktisk har behov for at stå der i vores egen ret så at sige. Det nordiske samarbejde er meget, meget særligt for os på Færøerne. Men jeg tror, at meget af det, vi skal til at gøre for at modernisere og gøre det nyt, faktisk er at formalisere nogle beslutningsprocesser. Det tror jeg faktisk er den overordnede ting, der skal ske, i hvert fald fra Færøernes side, sådan som jeg ser det, så vi faktisk får en debat om de ting, vi skal tage stilling til – og ikke altid kun om, hvordan vi tager stilling. Det tror jeg er nøgleelementet i et nyt rigsfællesskab.

Ordføreren.

Lad os tale om det. Jeg synes bestemt, at det bør kunne imødekommes, at man ikke skal trække rundt med nogle danske embedsmænd eller danske ministre, som i virkeligheden ikke har nogen interesse i eller viden om de ting, der bliver drøftet, så Færøerne ligesom får i hvert fald den fulde praktiske styring af nogle af de drøftelser. Jeg tænker, at det må kunne løses. Vi vil meget gerne holde fast på enheden, og vi vil også meget gerne holde fast i vores grundlov, for ellers begynder tingene virkelig at falde fra hinanden, synes vi, og så ender det med, at der ikke er noget fællesskab tilbage. Men jeg håber, at vi kan finde nogle gode løsninger på det.

Så er det hr. Sjúrður Skaale.

Tak for det. Nu gjorde ordføreren sine holdninger sådan lidt mere bløde og blødte lidt op, da han svarede Anna Falkenberg. Nu sagde ordføreren, at man skal sige det, som man tænker det, men jeg synes, at talen i sig selv var lettere anakronistisk. Der er ét parlament, og det er Danmarks parlament, og der er én udenrigspolitik. Det lyder, som om han vil lægge sådan en juridisk jernring rundt om rigsfællesskabet. Det vil simpelt hen betyde rigsfællesskabets død. At man med politisk forståelse har ladet Færøerne udvikle sig, som der har været behov for, er det, som har skabt den store succes, som rigsfællesskabet er.

Folketinget er ikke Færøernes parlament. Hvis du spørger 500 mennesker på Færøerne om, hvad dit parlament er, ville alle 500 sige, at det er Lagtinget. For det er Lagtinget, der vedtager de love, som de lever under. Derfor er det ikke en god idé at tale om, at det her er Færøernes parlament, som om det er folketingsmedlemmerne, der repræsenterer det færøske flertal på Færøerne. Spørgsmålet er: Hvis Rasmus Jarlovs tanker havde været gældende i 1970'erne, ville Færøerne så have fået lov til at stå uden for EU?

Ordføreren.

Det har jeg ikke overvejet, så det tror jeg ikke jeg kan svare på, altså lige de sidste spørgsmål. Det er vigtigt at være præcis her og at citere korrekt. Jeg sagde jo faktisk netop det modsatte. Hr. Sjúrður Skaale citerer mig for at sige, at det her er Danmarks parlament. Jeg sagde præcis det modsatte, for jeg sagde, at det ikke er Danmarks parlament. Jeg sagde, at det er et fælles parlament for hele rigsfællesskabet. Man må jo spørge sig selv, hvad hr. Sjúrður Skaale laver her, hvis det ikke også er et parlament for færingerne.

Jeg er da godt klar over, at færingerne identificerer sig meget, meget mere med Lagtinget. Det er jeg da fuldstændig klar over. Det træffer jo også, hvad ved jeg, 95 pct. af de beslutninger, som er relevante for Færøerne, men rummet her er også for færingerne. Det er derfor hr. Sjúrður Skaale sidder her, og det er derfor, færingerne stemmer til folketingsvalget. Vi skal komme det i møde, være åbne og også inddrage dem af jer, der sidder her. Det er jo det, jeg prøver at lægge op til. Det kan jo ikke være rigtigt, at man bliver holdt udenfor som et eller andet andenrangs medlem, og det kan man da heller ikke have nogen interesse i som færøsk folketingsmedlem.

Spørgeren.

Så kommer vi også lige hinanden lidt nærmere. Det er jo sådan, at der er en politisk virkelighed; og så er der en juridisk virkelighed, som er en anden. Grundloven nævner slet ikke Færøerne og nævner ikke rigsfællesskabet overhovedet. Men vi har udviklet en forståelse, som gør, at det her er blevet en kæmpesucces, og vi må for alt i verden ikke lægge en juridisk ramme eller en jernring rundt om det, for så vil ingen trives i det. Derfor er det utrolig vigtigt, at man har den politiske forståelse, som man hele tiden har haft, og som har gjort, at det er blevet en stor succes.

Ordføreren.

På den anden side kan jura også nogle gange skabe noget klarhed og sørge for, at man ligesom forstår og kan afgøre, hvad der er ret og rimeligt i bestemte situationer. Hvis der ikke er klare spilleregler, er der en tilbøjelighed til, at man kan blive mere uvenner, fordi man sidder og har forskellige opfattelser af, hvad der er ret og rimeligt. Jeg tror faktisk, at det er et problem i vores rigsfællesskab, at det er så uklart, hvad det er for en status, Færøerne og Grønland har, i forhold til Danmark. Der synes jeg, at det er meget klogt en gang imellem lige at være skarp på, hvad folkeretlig status er. Det er ikke, fordi jeg siger, at det ikke kan laves om. Jeg siger det bare, så vi ikke beskylder nogen, som agerer, som de skal ifølge grundloven, for at gøre noget forkert.

Den næste spørger er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Det Konservative Folkeparti er jo et meget kongetro parti, i hvert fald i mit mindset, og jeg hører næsten, at ordføreren har fået inspiration hos Hans Majestæt Kongen, som i sin meget tidlige ungdom holdt en tale, hvor han netop også talte om det, som fru Aaja Chemnitz nævnte lige før, nemlig at den, man tugter, elsker man, og hvor den daværende kronprins vist sagde, at han og prins Joachim aldrig havde betvivlet prins Henriks kærlighed. For det er jo sådan lidt en den, man tugter, elsker man-tilgang, som Det Konservative Folkeparti lægger for dagen, i forhold til at man jo sådan set egentlig vil fastholde rigsfællesskabet i sin nuværende konstruktion, men at man alligevel taler om det mærkelige i, at man ikke kan have nordatlantiske mandater med i en forsvarsforligsaftale. Men det beror jo netop på, at de fælles udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske elementer aftalen mellem den danske regering, den grønlandske regering og den færøske regering, og derfor ville det i virkeligheden være en lidt mærkelig konstellation, hvis man havde nordatlantiske mandater i forsvarsforligskredsen, når der så oveni laves aftaler regeringerne imellem. Så kan Det Konservative Folkepartis ordfører ikke sige, at nogle af de her eksempler, der fremdrages fra talerstolen, jo netop tilskriver, at vi skal have et nyt og moderne rigsfællesskab?

Ordføreren.

Jeg synes, at det siger meget om, hvor meget berøringsangst mine kolleger her i Folketinget har, at man betragter min tale, som om jeg har tugtet nogen. Når jeg f.eks. siger, at jeg ikke er enig i, at Danmark har begået folkedrab, så synes man, at det er at tugte grønlænderne, eller når jeg siger, at jeg synes, at vi skal overholde grundloven, synes man, at det er at tugte grønlænderne. Det synes jeg siger meget om, hvor vi står henne, i forhold til hvor lidt vi egentlig tør sige om de faktiske forhold i rigsfællesskabet, og jeg tror, at det er meget usundt at komme derhen, hvor man slet ikke tør sige noget, sådan som mange af ordførertalerne også var, altså meget overfladiske og uden ret meget indhold, men med sådan lidt høflighedsfraser og ellers ikke så meget andet indhold. Jeg mener virkelig – og det er ikke, fordi det løser rigsfællesskabets problemer – at det er åbenlyst forkert, at vi har folketingsmedlemmer, som ikke får lov til at sidde i en forligskreds, fordi de kommer fra Grønland og Færøerne, men kommer man fra Bornholm, kan man godt sidde med. Det er jo en forskelsbehandling, som er urimelig og strider med grundlovens intentioner.

Spørgeren.

Tak. Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at det ikke er det, vi siger til hinanden, der er udfordringen her. Som jeg også selv sagde i min egen tale, synes jeg, at vi skal tale lige ud af posen. Så det er jeg sådan set enig med ordføreren i. Det er ikke det, jeg mener, når jeg siger, at Det Konservative Folkeparti i en eller anden udstrækning giver en den, man tugter, elsker man-tilgang til kende fra talerstolen i dag. For det handler jo om det her med at fastholde og fastlåse rigsfællesskabet i noget, som det var tidligere, i stedet for aktivt at gå ind i en debat om, hvad et moderne rigsfællesskabet er, og bl.a. også en debat om det, som ordføreren selv er inde på, nemlig hvad der skal ske med de investeringer. Vi skal have en åben debat om, hvad afkastet skal være på de investeringer, som Danmark måske fremadrettet skal lægge i rigsfællesskabet. Hvordan skal afkastet fordeles? Det skal vi ikke bare sige at vi vil have en åben debat om; vi skal også kunne sige hvordan.

Ordføreren.

Hvis man gør det til noget anakronistisk eller gammeldags eller forkert, at man gerne vil fastholde rigsfællesskabet, som jo bygger på vores grundlov, og som er ret tungt at lave om, fordi det så kræver en grundlovsændring at lave det om, så tror jeg i hvert fald, at Liberal Alliance er ude af trit med, hvad befolkningen mener. For vi ved jo, at danskerne bakker op om rigsfællesskabet og også om, at Grønland og Færøerne er med i det, og det er i hvert fald ikke et synspunkt, vi afviger fra i Det Konservative Folkeparti. Vi kommer til at blive ved med at have den holdning.

Den næste spørger er hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for en rigtig fin tale – meget ærlig og direkte. Så vil jeg jo gerne vende tilbage til et par ting, jeg selv nævnte. Det ene er, at jeg er af den helt klare overbevisning, at jeg har ca. 178 kollegaer, der bakker et hundrede procent op om rigsfællesskabet. Og så nævnte jeg selv en åben, ærlig og konstruktiv tilgang til det.

Så vil jeg faktisk gerne bekræfte ordføreren i, at der er en situation, hvor man igennem det sidste års tid har vejet sine ord på en guldvægt. Jeg har i hvert fald nogle gange været nervøs for, at det ville blive vendt og drejet imod mig, desværre, når tanken egentlig har været det gode, jeg ville, og det mener jeg er forkert. Det er derfor, jeg er opsat på, at vi også skal kunne argumentere imod hinanden uden at blive skudt folkemord og udnyttelse af kryolitminer osv. i skoene. Det giver bare et rigtig, rigtig dårligt udgangspunkt for at komme videre med det, vi alle sammen ønsker. Så det var bare for at bekræfte ordføreren i, at det kan vi godt se giver mening. Vi skal tale ordentligt og åbent med hinanden.

Ordføreren.

Det mest respektfulde er at sige, hvad man mener, ærligt og relativt direkte, men selvfølgelig høfligt. Jeg kan også godt lige tilføje, at det sidste er vigtigt, altså at man også gør det høfligt. For jeg kan godt forstå – det må jeg sige, det er en ting, der gør mig meget ked af det – at man nogle gange fra især grønlandsk side bliver ked af det over nogle af de kommentarer, man hører fra danskere om grønlændere. Det gør også mig meget vred, når jeg hører nedladenheder fra dansk side.

Så selv om vi nogle gange synes, at grønlænderne kan være hårde, nogle gange direkte grove, når det eksempelvis handler om at beskylde os for at have forsøgt at dræbe det grønlandske folk, så er der også grund til at kigge indad, i forhold til hvordan danskerne taler om grønlændere. Jeg forsøger selv at tale pænt – det synes jeg altid jeg gør – men samtidig at få sagt tingene. Det tror jeg er vejen frem.

Spørgeren.

Det er jeg enig i, og det er netop det, der er udfordringen. Vi skal altid kunne tale ordentligt sammen i en ordentlig tone, uanset hvor uenige vi måtte være, og jeg er faktisk ikke sikker på, at vi er uenige. Det er lige netop den situation, hvor det i min optik jo går begge veje, og hvor der, som ordføreren også nævner, har været nogle ret direkte, grimme, voldsomme udfald, som egentlig gør det svært at bevare roen og komme tilbage på en pæn og ordentlig måde. For jeg ønsker i hvert fald et konstruktivt, oprigtigt samarbejde. Så der vil jeg bare appellere til, at det her går begge veje, og at vi taler ordentligt til hinanden og finder den rigtige løsning.

Ordføreren.

Der er stort rum for forbedring, også, og jeg skulle næsten sige især, fra dansk side på det område, og man skal ikke undervurdere betydningen af det. For én ting er jura og interesser og økonomi og alt muligt andet, men et fællesskab, også et rigsfællesskab mellem Danmark, Grønland og Færøerne, beror i sidste ende på, at vi kan lide hinanden. Derfor er det jo utrolig vigtigt, at der bliver talt ordentligt fra begge sider.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og så blev det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Jeg vil starte med i hvert fald lige at hilse fra hr. Martin Lidegaard, der desværre ikke selv havde mulighed for at være her i dag. Så med fare for at jeg måske i forhold til hr. Rasmus Jarlovs standarder kommer til ikke at kunne være helt så konkret, vil jeg i hvert fald sige, at jeg dog er glad for at få mulighed for at være her.

Statsministeren nævnte ordet sammenhold rigtig mange gange til at starte med. Det tror jeg der er en rigtig god grund til, og jeg tror, der er god grund til at blive ved med det. Jeg tror, der er god grund til, når vi står her og taler om rigsfællesskabet, at vi taler om sammenhold i rigsfællesskabet, men også sammenhold her i Folketinget, når rigsfællesskabet trues af andre. Det har været en hård tid. Jeg tror, det bliver ved med at være en hård tid lidt endnu, men dermed er det jo desto vigtigere, at vi rent faktisk holder sammen, også når andre presser på udefra.

Jeg er enormt glad for at kunne få lov til at sige tak til vores samarbejdspartnere fra både Grønland og Færøerne – medlemmerne her i Folketinget: Tusind tak for jeres engagement. Jeg dækker ind for hr. Martin Lidegaard en gang imellem, og jeg sætter enormt stor pris på vores samarbejde, og jeg ved, at det i særdeleshed også gælder for hans vedkommende.

Så vil jeg faktisk også gerne benytte lejligheden til at sige tak til statsministeren og det store arbejde, der er lagt for dagen i forbindelse med den udfordring, som rigsfællesskabet har stået over for i løbet af særlig de sidste måneder. Det har været en hård tid, men jeg synes, der har været en god og rolig hånd på rattet, og tak for det.

Der er enormt mange udfordringer i vores rigsfællesskab, og der er meget at tage fat på. Noget af det, der optager mig enormt meget, er, hvordan vi sikrer vores unge markant bedre muligheder på tværs af rigsfællesskabet, men også en langt større forståelse for hinanden og de forskelligheder, som vores rigsfællesskab skal kunne rumme. Jeg tror, det er enormt vigtigt, at vi ser på, hvordan vi ligeværdigt kan arbejde med uddannelse og vidensudveksling, og hvordan vi sørger for, at det bliver langt nemmere for unge at lære af hinanden.

Og så bed jeg mærke i den enormt store og flotte dækning, der var, af det grønlandske valg her sidste gang, også i danske medier her i Danmark. Selv om jeg ikke har nogen store forhåbninger om, at der er særlig mange danske journalister, der følger med på nuværende tidspunkt i Folketingssalen, så skal der i hvert fald lyde en opfordring herfra til, at man rent faktisk bliver ved med det, når der er valg andre steder i rigsfællesskabet end lige i Danmark.

Tusind tak, fordi jeg måtte komme her i dag. Jeg ser virkelig frem til samarbejdet. Jeg ser også frem til, at vi fra Uddannelses- og Forskningsudvalget får mulighed for at tage på udvalgstur, forhåbentlig her til august, til Grønland. Vi ser utrolig meget frem til den tur. Tak for samarbejdet, og tak for ordet.

Der er ikke nogen spørgsmål til ordføreren, så derfor fortsætter vi i talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Aaja Chemnitz fra IA.

Tak for ordet. Allerførst tak til statsministeren for redegørelsen, som er interessant. Vi kan jo også se, at Det Økonomiske Råd beskriver mange af de nuværende og kommende strukturelle udfordringer med samfundsøkonomien og med demografien i Grønland og med den fraflytning, vi også har talt meget om i dag. Man kunne kalde det en indre trussel. Man kunne kalde det dødens gab. Som det er velkendt, har vi også et amerikansk pres, som skaber en trussel udefra. Derfor har det også været vigtigt for mig at være i Grønland mange gange og holde møder med de relevante naalakkersuisutmedlemmer; for vi er i en tid, hvor vi har brug for at koordinere tæt med hinanden, hvordan udviklingen af Grønland skal være. Ledelsen af vores land sker først og fremmest hjemme i Grønland, men den bør også ske i en tæt koordination med Danmark.

Derfor tror og håber jeg også, at rigsmødet, som skal afholdes her senere i den her måned, bliver ret afgørende for den retning, man får sat i fællesskab. For jeg tror, det er vigtigt, at Grønland også begynder at blive konkret i forhold til de investeringer, som vi jo snakker om. Jeg tror, det er vigtigt, at vi investerer i søkabler. Jeg tror, det er vigtigt, at vi investerer i energiforsyning, i havne langs den grønlandske kyst og i den enkelte vej, der skal være mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Jeg tror, det er vigtigt, at de infrastrukturinvesteringer kommer højt op på dagsordenen, for det er investeringer, der har et dual use-formål, som samtidig kommer forsvaret af Grønland til gavn og det grønlandske samfund til gavn.

Regeringen og naalakkersuisut ønsker at udvide samarbejdet om erhvervsudvikling. Og ud over det samarbejde, der er mellem private virksomheder i Grønland og i Danmark, tror jeg, det er afgørende, vi også skaber muligheder for investeringer i Vestnordenfonden, som har rigtig gode erfaringer med at investere lokalt og også investere der, hvor det rent faktisk gør en forskel; hvor det er varige projekter, som også skaber noget afkast over år. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at investere i mikroinfrastruktur. Det har vi også set i Grønlandsudvalget. Det er noget af det, som jeg bl.a. har været ude at se i Sisimiut faktisk gør en ret stor forskel med selv relativt få penge her fra Folketinget. Og så tror jeg, det er vigtigt, at vi holder døren åben for en større investeringsfond, så staten også kan være med til at sætte skub i konkrete erhvervsprojekter i Grønland. Jeg tror desværre ikke, at vi udelukkende kan overlade det til de private virksomheder, selv om man godt kunne ønske sig det.

Ud over at investere i infrastruktur og erhvervsudvikling er vi også nødt til at investere i mennesket. Vi er nødt til at investere i et tættere samarbejde på sundhedsområdet og på socialområdet. Det er tydeligt for alle – med alle de her ting, jeg remser op – at alle midlerne i nordatlantpuljen er blevet brugt mange gange, og at de er alt for få, og derfor er det også vigtigt, at vi får øget beløbet i nordatlantpuljen, så det ikke bliver en begrænsning, men så det skaber de muligheder, som vi har været inde at snakke om her i løbet af i år.

For fælles investeringer i rigsfællesskabet er afgørende. Vi skal investere i en nordatlantisk klasse, som allerede er der, men er udfordret i forhold til at have elever nok. Vi skal investere i unge på tværs af rigets dele i form af en fortsættelse af Sjómaq. Vi skal investere langt mere i undervisning om hele rigsfællesskabet i den danske folkeskole. Vi skal investere i studierejser. Selv om alt det, jeg snakker om, måske kan lyde lidt dyrt, så er alternativet langt mere sårbart. For hvis vi mener det alvorligt med rigsfællesskabet, er det afgørende, at vi investerer det nødvendige i det, også i at udvikle rigsfællesskabet i fællesskab.

Hvis vi skal se på nogle af de konkrete samarbejdsprojekter, der allerede er på bordet, er der indgået en hensigtserklæring allerede tilbage i 2023 om låneoptag i et vandkraftprojekt i Nuuk, i Qasigiannguit og i Aasiaat, som er det andet projekt. Projektet i Nuuk er beregnet til ca. 3 mia. kr., og det bør også udbygges med en transmissionslinje til ca. 1 mia. kr. ekstra, hvis det er, at vi skal sikre en redundans, hvilket også er vigtigt i forhold til forsvaret. Så det er endnu et dual use-projekt. Hertil ved vi dog også, at der er et renoveringsefterslæb i Grønland på 1,8 mia. kr. på vores energiforsyning. Og vi har jo set tydeligt med de her strømnedbrud, der har været i Nuuk, hvor sårbart det i virkeligheden er, når der er bare ét kabel, der bliver brudt over. Sammen skal vi også sikre, at der er en nødvendig sikring af søkablet, så vi står meget mere robust. Vi skal sikre, at vi får et tilstrækkeligt beredskab, for hvis der er trusler udefra fra nogen, som ikke ønsker os det godt, så skal vi stadig væk kunne have et velfungerende samfund. Så det handler om en robustgørelse af det grønlandske samfund, også når vi snakker om det overlap mellem forsvar og det grønlandske samfund.

Vi skal selvfølgelig også se på, hvordan vi med private midler og med lån f.eks. i havne og i erhvervsprojekter kan gøre, hvad vi kan for at skabe langt mere erhvervsudvikling i det grønlandske samfund, så vi får råd til det velfærdssamfund, som vi ønsker, og så Grønland ad åre kan tage et langt større ansvar, fordi det sådan set også er i Grønlands interesse, at det er nogle penge, vi selv er med til at generere. For at kunne gøre det er det også vigtigt, at der er en delvis offentlig finansiering af det, for det ville være alt for sårbart at gøre det alene ved at overlade det private virksomheder, altså i forhold til udviklingen af det grønlandske samfund.

Noget af det, som vi kan se, er, at når vi står sammen, er vi stærkere, end når vi står alene. Vi har vist på både social- og sundhedsområdet, hvor vigtigt det er, at vi f.eks. har sikret mere end 100 mio. kr. til en styrket social indsats i Grønland, eller hvordan vi har sikret 140 mio. kr. mellem Grønland og Danmark til sundhedsområdet. Det er afgørende for udviklingen af det grønlandske samfund. Det er afgørende i forhold til at sikre, at endnu flere har lyst til at blive i Grønland og være med til at bygge det grønlandske samfund op. For ikke så lang tid siden var jeg faktisk ude at spørge mange af de grønlændere, som bor i Danmark, hvad årsagen er til, at de er flyttet. Mange af dem sagde, at det er på grund af sundhedsvæsenet, eller at det er på grund af et barn med et handicap eller f.eks. en diagnose, som ikke kan få hjælp hjemme i Grønland. Det var de to altovervejende grunde til, at folk flyttede.

Derfor synes jeg jo også, det giver mening, at vi gør mere hjemme i Grønland i forhold til at sikre, at man står stærkere. Noget af det, vi ser på sundhedsområdet, er, at naalakkersuisut sådan set ønsker, at de 140 mio. kr., som vi har fået afsat over en 4-årig periode, egentlig skal være et årligt beløb – i forhold til de udgifter, man har til indsatserne i Danmark. Det er noget af den behandling, der sker i Region Hovedstaden. Det er noget af det, der sker på R3 i Skejby, hvor vi har de psykiatriske patienter. Ved at gøre det kan man også frigøre nogle midler hjemme i Grønland, så man kan få indkøbt scannere til at diagnosticere kræft tidligere og meget mere lokalt end i dag, hvor det er, at folk får en meget sen diagnose. Som jeg efterhånden mange gange har sagt her fra talerstolen, ser vi sådan set, at dødeligheden for kræftpatienter i Grønland er dobbelt så høj, som den er i resten af Norden, og det synes jeg ikke vi kan være bekendt. Og derfor er det vigtigt, at vi også har fokus på psykiatriske patienter. Vi ved, at det at forebygge selvmord og det at sikre bedre hjælp til børn med diagnoser og psykiske handicap også kan være med til at sikre en robustgørelse af det grønlandske samfund.

Der er mange, mange opgaver, som ligger foran os, men jeg tror, at den gode tone selvfølgelig også er vigtig at være fortaler for. Den gode tone er vigtig, når vi skal sikre det gode samarbejde, og når den gode tone ikke er der, bliver det kontraproduktivt, i forhold til at vi kan have et rigsfællesskab, hvor vi faktisk bevæger os fremad. Jeg kan huske, da jeg kom herind for snart 10 år siden og, som jeg sagde lidt tidligere i dag, overhovedet ikke var med i nogen forhandlinger, og hvor usynlige os fra Grønland og os fra Færøerne i virkeligheden var. Vi kom en enkelt gang imellem og sagde nogle ord, men der var ikke særlig meget debat. Vi kan jo se, hvor lang debatten i dag har været, og se, hvor meget engagement der faktisk er – ikke kun herinde i salen, men faktisk også til de udvalgsmøder, der handler om Grønland. Det synes jeg har været enormt rart at se, og det har også givet mig ret meget håb om, at hvis vi bliver ved med ligesom at fodre det engagement og i fællesskab begynder at blive meget mere konkrete, så er det jo sådan set der, vi hele tiden bevæger rigsfællesskabet en lille smule fremad.

Så jeg mener, at vi alle sammen har et medansvar. Jeg mener, at Grønland har et kæmpestort ansvar i forhold til at blive konkrete, og jeg synes også, at vi står over for nogle forhandlinger her til efteråret, som jeg i hvert fald kommer til at læne mig meget ind i, hvor jeg virkelig kommer til at gøre, hvad jeg kan i forhold til at gøre mere. F.eks. ved vi på socialområdet, at de grønlandske huse i dag betaler for socialindsatsen derude, på trods af at grønlændere i Danmark jo egentlig er danske statsborgere, der bor i Danmark. Derfor bør det egentlig være på finansloven, frem for at det er noget, som naalakkersuisut betaler. Vi ved også, at socialområdet i Grønland er stærkt udfordret, og vi synes, det er oplagt, at man også får afsat nogle penge til en social innovationspulje, så man kan udvikle nogle nye sociale metoder. For det er meget tydeligt at se, at den måde, vi gør det på, og de mere end 100 mio. kr., vi har fået afsat, ikke helt har haft den effekt, som vi gerne vil have. Så vi skal måske også begynde at tænke i andre baner.

Med det vil jeg bare gerne sige tak for det gode samarbejde og tak for ordet. Qujanaq (tak).

Tak. Den første spørger er fru Anna Falkenberg fra SP. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren for en rigtig fin tale, og tak for altid at insistere på den gode tone og den konstruktive tilgang. Det synes jeg er rigtig vigtigt, og det er der, vi faktisk skaber resultater.

Nu kom ordføreren her til sidst ind på de kommende forhandlinger, der ligger i efteråret, og jeg kunne godt tænke mig at komme ind på et område, som jo er et fælles område, nemlig politiet og anklagemyndigheden. Det er jo en af de forhandlinger, vi kommer til at kigge ind i den næste tid. Jeg kunne godt tænke mig at få ordførerens take på, hvad den grønlandske tilgang kommer til at være i de forhandlinger, for for Færøernes del er der altså behov for et løft af politiet og anklagemyndigheden.

Nu har jeg været i Grønland et par gange, også med Retsudvalget, med fokus på retsområdet, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det er for nogle ting, I kommer til at lægge vægt på i de forhandlinger, så vi også får sikret det her samme niveau i alle politikredse i hele rigsfællesskabet.

Ordføreren.

Mange tak. Tak for samarbejdet, også herfra. Det er sådan set relativt basale behov, kan man sige. I Grønland er det at have en båd næsten lige så vigtigt som at have en bil, og derfor ønsker vi flere politibåde, særlig i Diskoområdet, for der har vi kun en enkelt båd hos politiet, som sejler rundt og løser rigtig mange opgaver i, jeg kan ikke engang huske, hvor mange bosteder der er i det område. Så en politibåd, særlig i det område, ville være ønskværdigt.

Så ser vi, at der er flere og flere grønlandske betjente, der desværre stopper, fordi de også er enormt attraktive på arbejdsmarkedet. Så en fastholdelse af de grønlandske betjente vil vi gerne prøve at se om vi kan være med til at arbejde for – og så en politistation i Nuuk.

Ønsker spørgeren ordet igen? Nej. Vi fortsætter, og den næste er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for en rigtig god tale, og den viderefører jo bare den konstruktive linje, som jeg tror ordføreren bare har indlejret i sin personlighed.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål, som går på bosætningsmønstre. Der er jo nok en entydighed i bosætningsmønstre i store dele af verden, og det her med balancen mellem kyst og by i Grønland, men også mellem Grønland og Danmark, er en stor udfordring i Grønland. Det er også en ganske stor udfordring på nogle stræk i Danmark. Men mere end 17.000 personer, der er født i Grønland, bor i Danmark. Det her fraflytningsmønster skal vi have gjort noget ved – det kan jeg også høre ordføreren sige – og vi skal se på empirien. Ordføreren har været ude at finde ud af, hvordan de svarer; det kan være i forbindelse med sundhedsvæsenet, med handicap og andre ting. Der er jo reelt en stor forskel, og derfor er mit spørgsmål: Den tendens kan vi jo næppe ændre meget hurtigt, så vi kan nå at se en fraflytning, der bliver ganske stor i løbet af de næste 5 eller 10 år, så har ordføreren et forslag til, hvad vi skal gribe til på kort sigt?

Ordføreren.

Mange tak. Jeg tror, at vi på sundhedsområdet også er nødt til at tænke lidt kortsigtet og finde nogle løsninger der, og om det så er, at man måske rejser lidt tidligere til Danmark og får hjælp, frem for at man går og ikke kan få hjælpen hjemme i Grønland, er jeg sådan set ret åben over for det.

Så er ordføreren også selv inde på det med den gode tone, og det gælder jo sådan set også i samfundet, altså at man føler, at der er plads til en. Uanset om man har grønlandsk, dansk, filippinsk eller en anden baggrund, synes jeg, det er enormt vigtigt, at der er respekt omkring den mangfoldighed, som der jo også er i Grønland, og en erkendelse af, at vi vil have brug for arbejdskraft udefra, også i de år, der kommer.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Ja, værsgo.

Det er et godt svar. Jeg sagde det også i den tale, jeg holdt som Socialdemokratiets ordfører, altså at det omkring sundhedsvæsenet tror jeg virkelig er rigtig, rigtig afgørende.

Der er også et andet element, jeg tror er årsagen til det, og det er spørgsmålet om bolig. Altså, jeg oplever, når vi besøger Grønland, at der er en rigtig stor udfordring i forhold til at få en god og en passende bolig på kysten. Det er ikke muligt at flytte til Nuuk – det er mit indtryk – selv om man har bygget og bygget i Nuuk. Så vil det også give en affolkning. Men der er også nogle, der vælger at tage til Danmark, fordi boligsituationen i eksempelvis Aalborg, hvor jeg bor, er sådan, at det er meget lettere at få en bolig i Aalborg, end det er noget sted i Grønland. Hvad tænker ordføreren i forhold til det?

Ordføreren.

Mange tak. Jeg tror desværre altid, det vil være nemmere at få en bolig i Aalborg, end det vil være at få en i Grønland, men jeg anerkender fuldt ud, at det er sådan, det er.

Jeg har jo tidligere sagt, at der, hvor der er job, er der ikke boliger, og der, hvor der er boliger, er der ikke job. Altså, det er jo det, jeg mener med, at der er nogle strukturelle udfordringer, og det er jo det, som jeg i virkeligheden synes man på en eller anden måde er nødt til at finde en samfundsplan for, som stikker dybere end det, vi kan stå og snakke om lige her. Men det er jo sådan set at tage hånd om de der strukturelle udfordringer og så pege på løsninger relativt hurtigt. Der kan man jo godt indgå i et samarbejde med Danmark på nogle af områderne, men man må også i højere grad tage et lidt større ansvar selv.

Den næste spørger er hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne. Værsgo.

Tusind tak for talen. Den var god, som den altid er, når ordføreren går på talerstolen og taler om Grønland. Ordførerens passion, og hvordan hun brænder for det her område og virkelig føler, vi skal gøre noget godt her, stråler virkelig ud af hende. Jeg vil følge lidt op på, hvad hr. Flemming Møller Mortensen snakkede om. Vi har haft det oppe at vende et par gange i udvalget, altså befolkningsvæksten – eller rettere sagt det modsatte. Nu kan jeg læse i redegørelsen, at der står, at den vil falde med omkring 10-12.000 frem mod 2050, men jeg mener, at ordførerne har sagt, at det endda ser værre ud end som så i forhold til den grønlandske vækst i befolkningen. Har hjemmestyret nogen planer for, hvad vi gør her? Jeg mindes også, at ordføreren snakkede om, at hvis vi kigger 10 år frem, bor der måske 25 eller 30 pct. af den grønlandske befolkning i Danmark. Er der nogle planer for, hvad vi kan gøre her?

Ordføreren.

Mange tak. Det er sådan set allerede 25 pct. af Grønlands befolkning, der bor i Danmark. Kigger vi frem til 2050, er det noget, der ligner 40-45 pct., hvilket jo er ret alarmerende. Det er noget, jeg har italesat i mange år, men det er også noget, der er enormt svært for os i Folketinget at gøre noget ved, for det handler om leveomkostninger, det handler om boliger, og det handler om den velfærd, man skal skabe hjemme i Grønland. Så når vi insisterer på ligeværdighed i rigsfællesskabet, kræver det jo også, at Grønland tager et langt større ansvar i forhold til at gå ind og pege på løsninger. Det er nu, jeg ser at der er et vindue, som er ekstraordinært på grund af det pres, vi i fællesskab har oplevet i forhold til rigsfællesskabet, og den kile, man har forsøgt at sætte ind. Det er også derfor, jeg har ret store forhåbninger til, at man på rigsmødet senere i den her måned kommer til at blive konkret, både fra Grønlands side, men også fra dansk side.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det var jo lidt, som vi havde forventet. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Når vi kigger på, hvad Grønland skal leve af i fremtiden, er det jo både fiskeri og en fortsat vækst i fiskeriet, men også turisme. Som ordføreren selv har sagt, skal turisme vækste rigtig, rigtig meget. Hvis vi kigger på, at befolkningstallet falder, og at man skal vækste, er der noget, der ikke helt hænger sammen. Så vi skal jo have fundet ud af, hvad vi gør, i forhold til at der kommer til at mangle hænder i de to erhverv fremadrettet.

Ordføreren.

Mange tak. Nu har jeg jo været i politik i så lang tid – jeg har også siddet i vores eget parlament hjemme i Grønland tidligere – og jeg er nok lidt træt af de her store fantasiprojekter. Jeg har brug for noget, der er meget småt og håndgribeligt, men alligevel gør en forskel. Så jeg er meget fortaler for små og mellemstore virksomheder. Noget af det, der giver mig rigtig meget håb, når jeg er hjemme i Grønland, er, når der er nogle unge mennesker, der har startet et firma, f.eks. Raw Arctic, eller når der er alle mulige nye initiativer. Det er både min generation, men det er også mine børns generation, der begynder at tage nogle initiativer. Det er dem, jeg synes at vi skal nurse og være med til at skabe de rigtige rammer for, så de kan være med til at udvikle økonomien i Grønland.

Så er det Carsten Bach fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, også tak herfra for ordførertalen. Jeg skal med det samme deklarere, at sundhedspolitik ikke er min spidskompetence, men jeg synes, at drøftelserne omkring sundhedspolitik i rigsfællesskabet, særlig Grønland, er meget spændende, fordi det jo er et hjemtaget område. Så er der noget specialiseret sundhed, som blev udført i Danmark, og som der også er en pris for, som blev betalt af selvstyret. For lidt siden mener jeg jeg hørte ordføreren tale for, at Danmark måske i højere grad skal betale for specialiseret behandling i sundhedsvæsenet, og der er mit spørgsmål så, om ikke det i en eller anden udstrækning måske kan forklares lidt lettere ved at betegne det som et øget bloktilskud.

Ordføreren.

Man kan jo kalde det, hvad man vil. Jeg havde det lidt på samme måde, som da vi havde diskussionen om det her med at bekæmpe seksuelle overgreb på børn. Jeg har det lidt sådan, at jeg tror, at folk er mere optaget af, om hjælpen kommer, end hvor den kommer fra, og derfor tænker jeg, at hvis du er syg, eller hvis din mor eller far er syg med kræft, eller dit barn har en psykiatrisk diagnose og du nærmest ikke engang kan få barnet diagnosticeret eller få hjælp til barnet, tror jeg sådan set, at man ønsker, at der er nogen, der handler på det. Det er egentlig bare det, jeg er fortaler for, altså at vi også er med til at tage et medansvar for det.

Spørgeren.

Ja, og tak for svaret. Det ligger så fint i forlængelse af, hvad ordføreren normalt har af tilgang til, at det her handler om Grønland og den grønlandske befolkning, hvor det ikke er så vigtigt, hvor pengene kommer fra. Men jeg synes jo, at det her ligger i meget fin forlængelse af det, vi har talt om tidligere, og det handler måske om nogle mere formaliserede rammer af et nyt og moderne rigsfællesskab. For er ordføreren ikke enig med mig i, at det vil være en bedre måde at modernisere rigsfællesskabet på, hvis man fra dansk side kunne foretage nogle investeringer, der også over tid kunne give et afkast og blive tilbagebetalt, sådan at det på den måde kunne lette den offentlige økonomi i Grønland?

Tak. Ordføreren.

Mange tak. Jeg mener, at et rigsfællesskab skal være meningsfuldt, og at et rigsfællesskab skal være i evig bevægelse, og det er egentlig derfor, jeg sådan tænker, at hvis det er det, der er vigtigt for os i Grønland, er det vigtigt, at man også lytter fra dansk side.

Så vil jeg egentlig gerne kommentere på en tidligere debat, der også handlede om det her med den arktiske strategi, for det, jeg i hvert fald hører fra Grønlands politik, er, at man ikke nødvendigvis ønsker at have en fælles arktisk strategi, men at have en fælles arktisk politik. Så man tager det egentlig lidt mere fra gang til gang, altså hvordan vi egentlig står i den her situation. Der kan man sige, at der er den tætte dialog også super vigtig.

Den næste spørger er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, fru formand. Jeg vil gerne prøve at blive lidt klogere på, hvor meget man fra Grønlands side har et ønske om investeringer fra Danmark. For jeg er faktisk helt oprigtigt i tvivl om, om det egentlig er et ønske. Vores parti og flertallet i Folketinget, tror jeg – og det tror også at regeringen vil – vil meget gerne investere i Grønland, men det er klart, at det kan vi ikke rigtig gøre, hvis Grønland ikke vil have det. Jeg har tidligere hørt grønlændere, som er modstandere af det. Bl.a. kan jeg huske diskussionen om lufthavne, hvor nogle så det, som at man kommer til at komme til at være endnu mere under Danmark, hvis det var, at man tog imod investeringer. Det var man imod, og man syntes, at man blev mindre selvstændig af at tage imod investeringer.

Så spørgsmålet er egentlig, om fru Aaja Chemnitz kan gøre os klogere på, hvor den debat står i Grønland, altså om der er et ønske om det. For hvis der ikke er, kan vi jo lige så godt lade være med at overveje det fra dansk side, men hvis der er, kunne jeg godt se nogle rigtig gode muligheder i, at vi lavede nogle investeringer, som kunne gøre både Danmark og Grønland rigere.

Ordføreren.

Mange tak. Også tak for samarbejdet i øvrigt. Jeg tror først og fremmest, at man er nødt til, lidt ligesom man gjorde med lufthavnene, at sige, at hvis man kan gøre det sådan, at Grønland lægger nogle penge i kassen, ogat Danmark selvfølgelig ogsåenten tager et lån eller lægger nogle penge ind til noget investering, så er Grønland jo sådan set også er forpligtet, og det synes jeg sådan set også giver rigtig god mening. Så kan det godt være, at det er ud fra økonomisk formåen, og den kan være lidt forskellig. Men det synes jeg sådan set er en ret fin måde at gøre det på.

Er der er modstand i Grønland? Ja, det vil du helt sikkert kunne finde. Jeg oplever, at det er et mindretal, som har modstand mod det. Jeg tror aldrig helt, at du vil kunne eliminere noget af den modstand mod det. Men jeg oplever tværtimod også, at der faktisk er et kæmpestort flertal, som ønsker, bl.a. på sundhedsområdet, eller når det gælder infrastruktur eller erhvervsudvikling, at man rent faktisk får et godt samarbejde og i virkeligheden et tættere samarbejde mellem Grønland og Danmark. Det synes jeg er vigtigt at bakke op om, også fra Folketingets side.

Spørgeren.

Tak. Det er jeg glad for at høre, for jeg synes, at det er oplagt, at vi finder ud af at investere noget mere. Danmark har jo et stort overskud i de her år på statsbudgettet. Vi er et af de lande i verden, som har det største overskud. Jeg tror, at det var på 4½ pct. af vores bruttonationalprodukt sidste år, hvilket er ret utroligt, og tak til Novo Nordisk for det.

Nogle af de penge kunne jo meget fint investeres i udviklingen af Grønland, hvis det var, at man kunne finde nogle gode projekter. Det ville selvfølgelig være som medinvestor, ikke som eneaktionær og nogen, der sidder og bestemmer livet oppe på Grønland. Det ville selvfølgelig være sammen med Grønland. Kapitalen har vi jo, så jeg ser store muligheder i det.

Ordføreren.

Mange tak. De store investeringer sker helt sikkert på infrastrukturdelen. Det er det, jeg hører at Grønland er allermest konkret omkring, og jeg ved også, at man er i gang med at få udarbejdet en liste med forskellige ønsker, man har, som ogsåflugter meget godt med de overskrifter, som jeg har givet udtryk for.

Så er der erhvervsområdet, og der skal vi jo huske på, at der både er et makroniveau, men sådan set også et mikroniveau. Det gælder f.eks. det her med Vestnordenfonden. Hvis man lægger 48 mio. kr., altså 12 mio. kr. hvert år, kan det faktisk gøre en kæmpestor forskel i det grønlandske erhvervsliv. Så det er jo ikke altid, at det er milliarder, vi taler om, men nogle gange er det også de lidt mindre projekter, der kan gøre en forskel.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og derfor går vi videre i talerækken, og den næste på talerstolen er fru Anna Falkenberg fra SP. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for en rigtig god debat her i dag, og tak til statsministeren for redegørelsen. Vi befinder os i en tid, hvor netop sammenhængskraften mellem Danmark, Færøerne og Grønland er vigtigere end nogen sinde før. Det er ikke bare et abstrakt princip, men en konkret nødvendighed. Lad mig begynde med en positiv og opløftende observation, som vi også har talt om her i dag. Det er nemlig en stor fornøjelse at se både Færøerne og Grønland repræsenteret og deltage aktivt ved det nordiske ministermøde i Finland den 26. maj her i år. Det er ikke blot symbolsk vigtigt, men det er også et billede på, hvordan rigsfællesskabet er, når det fungerer allerbedst. Det er ikke begrænset deltagelse, men tværtimod styrker det stemmerne i alle tre dele af riget. Vi var der som ligeværdige aktører i det nordiske samarbejde. Det er præcis den tilgang, jeg mener bør gennemsyre hele vores rigsfællesskab, både i det udenrigspolitiske arbejde og i de sikkerhedspolitiske drøftelser og i det mere daglige samarbejde også. Det nordiske møde i Finland minder os om, at vi som rigsfællesskab har noget unikt. Vi står med en kombination af geografisk spændvidde, ressourcer, historie og værdier, som er en styrke i verden, hvis vi forstår at bruge det aktivt og ansvarligt.

Men vi må også se realiteterne i øjnene, og rigsfællesskabet står over for et pres udefra. Det er en ny form for stormagtsrivalisering i Arktis, ændrede geopolitiske interesser i Nordatlanten eller nye forsøg på at splitte enheden med misinformation eller diplomatiske forsøg på at skabe splid mellem rigsdelene. Vi har fået syn for sagen, da en allieret stormagt har sat rigsfællesskabet under pres med ønsket om at overtage Grønland. Efterretningstjenesterne har også advaret om spionage og trusler om hybridangreb fra Rusland, og netop i den forbindelse er det afgørende, at vi fastholder og styrker sammenhængskraften og samarbejdet i rigsfællesskabet. Vi må ikke tage det for givet, og det kræver vedligeholdelse, som jeg har sagt gentagne gange. Det kræver politisk vilje, og det føler jeg der er, og det kræver, at vi anerkender vores forskelle, men ikke lader dem blive til afstand.

Færøerne flyver ofte under radaren, også i den danske offentlighed og i den politiske debat her på Christiansborg og ikke mindst ude i den store verden. Det betyder dog ikke, at færingene og Færøerne ikke mærker konsekvenserne af den geopolitiske forandring i verden, tværtimod. Færøerne ligger i et geopolitisk nøgleområde midt i Nordatlanten. Vi mærker presset, og vi mærker behovet for, at rigsfællesskabet står som en troværdig og robust enhed i mødet med omverdenen. Når store aktører forsøger at trække Færøerne ind i deres interessesfære, har vi brug for et fællesskab, der bakker os op, og hvor vi føler os som en naturlig og ligestillet del. Derfor er det altafgørende, at rigsfællesskabet ikke kun bliver nævnt i festtaler, men er noget, vi investerer i til daglig. Jeg vil også lige tilføje, at det virkelig er noget, som vi gennem de seneste par måneder og måske det seneste halve til hele år for alvor har mærket.

Et område, som vi også har været lidt inde på her i dag, og som vi i høj grad har brug for at investere i, er politiet på Færøerne, som er et fælles område, og som vi træffer beslutning om her i Folketinget. Det færøske samfund har de seneste år udviklet sig markant, og vi har set en stigende befolkningstilvækst og oplevet en buldrende økonomi, og Færøerne har været i rivende udvikling. Men den udvikling skaber også nogle ting, der går i en forkert retning. Vi ser en stigning i sager, der kræver politiets tilstedeværelse. Organiseret kriminalitet er ikke længere et ukendt fænomen. Økonomisk kriminalitet og forbrydelser mod unge og børn på nettet er voksende, og det er noget, der bekymrer mig. Det kræver både et solidt beredskab og større ekspertise og opkvalificering blandt politifolk. Derfor vil jeg klart og tydeligt sige her i dag, at ved de kommende politiforhandlinger vil jeg arbejde for, at politiet på Færøerne bliver prioriteret højere og løftet op på et højere niveau, så det er sammenligneligt med de danske politikredse. Det skal siges, at der er gjort meget, men der mangler altså stadig et stykke. Det gælder både, hvad angår ressourcer og udstyr, så vi for alvor kan få et politi på Færøerne, der er rustet til den opgave, som et moderne færøsk samfund står over for. Hvis ikke vi investerer i det, risikerer vi at svække sammenhængskraften og folks tiltro til de rigsinstitutioner, som vi har.

Netop sammenhængskraften er for mig et nøgleord i den her debat, og det er også blevet nævnt rigtig mange gange, men jeg tror, at en gentagelse er fint for os alle sammen. For hvad betyder det egentlig? Det betyder, at vi som tre ligeværdige dele af riget står sammen om at løfte fælles opgaver, støtte hinanden i krisetider og dele ressourcer og viden. Kontaktudvalget mellem Færøerne, Grønland og Danmark er et glimrende eksempel. Ministre på højeste plan mødes og kan diskutere løsninger på kommende udfordringer. Dertil inddrages Færøerne og Grønland også i sikkerhedspolitiske spørgsmål, men det betyder også, at vi har respekt for vores forskellige vilkår – sprog, kultur og politiske prioriteter. Sammenhængskraft handler ikke om en ensretning, men om samhørighed.

Færøerne har sin egen regering og sit eget parlament og egne ansvarsområder, og vi ønsker at tage ansvar. Vi ønsker samtidig at være en del af noget større, et rigsfællesskab, som giver os muligheder for stordriftsfordele, og som giver adgang til sikkerhedspolitiske garantier, og som giver os fælles værdi og et retssamfund. Vi vil gerne være en aktiv og konstruktiv del af riget, men det kræver, at vi føler os hørt og set, og det kræver, at Folketinget og regeringen prioriterer relationerne til Færøerne, og det gælder ikke kun, når der er krise, men også i det daglige samarbejde. Det er noget, som jeg ved der er fokus på. Vi skal turde tale om fremtiden og om, hvordan vi styrker rigsfællesskabet, samtidig med at vi respekterer forskellene, hvordan vi skaber en ramme, hvor både Færøerne og Grønland kan tage mere ansvar, uden at det fører til splittelse.

Som jeg har sagt tidligere i dag, er Sambandsflokkurin kommet med et ret konkret bud på, hvordan vi ser en modernisering, sådan at vi får udvidet Færøernes råderum på udenrigsområdet og får formaliseret denne praksis i en ny selvstyrelov. Men det er vigtigt, at de her ting ikke sker forhastet, men at de sker, når vi har drøftet tingene ordentligt og har taget en god beslutning. Så min ambition er klar: Jeg ønsker et rigsfællesskab, der er stærkt, ligeværdigt og fremtidssikret, og et fællesskab, der ikke kun består på papiret, men som opleves meningsfuldt for alle borgere i alle tre dele af riget.

Så lad os sammen tage ansvar, lad os investere i vores relationer, lad os prioritere de områder, hvor Færøerne har et behov, som f.eks. politiet, og lad os styrke det samarbejde, som gør os stærkere sammen, end vi ville være hver for sig. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for en god tale, og også tak til Sambandspartiet for at ville rigsfællesskabet. Det er vi glade for at der er mange færinger der gerne vil. Hvordan er der blevet taget imod Sambandspartiets forslag til modernisering af rigsfællesskabet af resten af de politiske partier på Færøerne?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Grundlæggende er der blevet taget godt imod det. Det er det korte svar. Det har gjort, at mange af de andre partier også har forsøgt at komme med nogle konkrete ting. Jeg føler ikke rigtig, de er kommet med det endnu. Det har udmøntet sig i, at lagmanden har indkaldt til forhandlinger, i forhold til hvordan partierne ser det. Jeg tror, at det, at vi i Sambandspartiet, som står fast i forhold til rigsfællesskabet og gerne vil beholde det, kommer med nogle konkrete ting til modernisering, måske også har dæmpet debatten en lille smule, fordi vi ikke, som man også har set førhen, bare i krampetag holder fast i noget, som var engang, men faktisk ser en udvikling. Det har faktisk neutraliseret debatten en del, hvor der er få, der taler om løsrivelse, og flere, der taler om konkrete løsninger til, hvordan vi skal formalisere samarbejdet. Dermed ikke sagt, at der ikke findes nogen, der gerne vil have løsrivelse, men debatten er blevet mere saglig, vil jeg sige.

Spørgeren.

Er der endnu lavet nogen vurdering af, om det harmonerer med grundloven, eller om det kræver ændringer af grundloven? Grunden til, at jeg spørger, er, at det jo er noget vanskeligere lige at lave grundloven om, altså det er en ret stor proces i Danmark med folkeafstemninger og flertal og alt muligt andet.

Ordføreren.

Tak. Vi har skrevet meget klart og konkret i vores forslag, at vi ønsker, at vi stadig skal have én grundlov med nogle forudsætninger på nogle fælles områder, som giver os stordriftsfordele som f.eks. politi, anklagemyndighed, forsvar og andre ting. Hvad angår grundloven sådan i sin helhed, altså hvad vi kan og ikke kan, tror jeg, at meget kommer til at afhænge af den afgørelse, der kommer til at være i tvistløsningsnævnet i forhold til WTO i forhold til den del, der handler om udlandsområdet, altså hvad vores juridiske rammer i dag kan rumme. Det er også derfor, jeg har været meget interesseret i, hvad for nogle muligheder man arbejder ud fra her fra Danmark af, alt efter hvad for en afgørelse nævnet kommer med.

Tak. Den næste spørger er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak for det, og tak for en rigtig god tale. Vi har arbejdet sammen igennem mange år. Det er skønt. Jeg synes, redegørelsens afsnit i forhold til de økonomiske perspektiver i forhold til Grønland rejser nogle advarselsflag om det her med, at der er fuld beskæftigelse. Situationen er jo nået til, at man ikke kan udnytte det fulde potentiale, fordi der er fuld beskæftigelse. Hvordan ser ordføreren på det? Og hvordan har ordførerens parti været indstillet i forhold til de nylige beslutninger om at hæve pensionsalderen? For det er jo det, vi gør og har gjort i Danmark. Det er jo det, der er at holde hånden under velfærden og muligheden for altså også at drifte, for den økonomiske udvikling er understøttet af beskæftigelsen og mulighederne.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu sagde spørgeren Grønland, men jeg tager for givet, at der blev ment Færøerne. Der har jo været en stor drøftelse i forhold til holdbarheden af den færøske økonomi. Det er rigtigt, at der er fuld beskæftigelse. Vi har også fået rigtig meget udenlandsk arbejdskraft ind, som har gjort, at vi stadig har fuld beskæftigelse, og det er jo unikt i sig selv. Vi mener fra Sambandspartiets side, at det at hæve pensionsalderen isoleret set ikke kommer til at gøre den store forskel. Vi mener, at vi burde se på det som en helhed. Vi er ikke afvisende i forhold til at hæve pensionsalderen, men vi synes, man burde se det i sammenhæng med f.eks. at fjerne modregningen for pensionister, der gerne vil arbejde længere, og måske noget med at lægge de mange kommuner på Færøerne sammen i lidt større enheder. Vi tænker, at der er behov for en større reform og ikke kun at hæve pensionsalderen isoleret. Der er faktisk behov for at se det store billede.

Spørgeren.

En anden ting, der også fokuseres på i redegørelsen, er de store anlægsprojekter. Det har jo givet meget positiv omtale, at Færøerne har formået det. Jeg har selv været i rundkørslen og kørt rundt under vandet. Men er der også en grænse? Altså, nu er det Suderø, det drejer sig om, og jeg ved ikke helt, hvordan den politiske vind er på Færøerne i forhold til så astronomisk stor en investering. Men jeg kan jo godt se på redegørelsens økonomioverslag her, at det er store beløb, man opererer med.

Ordføreren.

Tak. Det er det, og vi har jo knyttet Færøerne sammen, så næsten alle kan køre rundt til hinanden. Det mangler vi kun til Suderø nu, og så er det 99 pct. af Færøernes befolkning, der kan køre rundt til hinanden. Meget af den vækst, vi har haft på Færøerne, har været, fordi vi har knyttet landet så meget sammen, og du ikke skal køre mere end halvanden time fra det ene punkt til det andet. Det er en kæmpe styrke, vi har.

I forhold til investering i Suderøtunnellen er det alle, der gerne vil have den lavet. Vi mangler blot at finde ud af, hvad for en linjeføring der skal være af selve tunnellen, samtidig med hvordan den skal finansieres og andre ting. De kommer til at have rigtig store udgifter til den nye færge og andre ting alligevel. Så der er nogle ting i regnestykket, som jeg synes i hvert fald mangler i nogle af de tabeller, I har været fremme med.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og derfor fortsætter vi i talerrækken. Hr. Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin. Værsgo.

Tak for det. Først vil jeg sige tak for redegørelsen og for samarbejdet i sin helhed. Jeg har ikke noget at beklage mig over. Jeg synes, det er fortrinligt, og jeg sætter stor pris på statsministerens engagement og vilje til at finde løsninger på det, vi står over for. Det sætter jeg meget stor pris på. Så tak for det.

I min tale ved afslutningsdebatten for et par uger siden gennemgik jeg i punktform Færøernes samarbejde med Rusland inden for fiskeri og handel fra 1977 til i dag. Jeg synes ikke, at gennemgangen efterlader nogen tvivl om, at Rusland tænker på mere end handel og fisk. Det viser deres gennemgående strategiske tænkning, når det gælder Vesten som helhed, og det viser deres ord og gerninger i forbindelse med det konkrete samarbejde med Færøerne også. Som jeg sagde: Det handler om tillid. Det handler om, hvorvidt vi har tillid til, at Rusland ikke har de mål med samarbejdet, som de selv siger at de har.

Efter debatten fik jeg en mail fra en færøsk borger med en brevveksling, som vedkommende havde haft med det danske udenrigsministerium. En måned efter Ruslands totalangreb på Ukraine skrev den bekymrede borger, at der gennem mange år havde ligget russiske skibe i havn, 150 m fra hvor hun boede. Hun var bekymret over skibenes tilsyneladende ukontrollerede adgang til færøske havne; en bekymring, sagde hun, som var blevet større på det sidste, selvfølgelig efter angrebet. Hun sluttede sit brev med ordene: Vi er ikke trygge ved de færøske myndigheders prioriteringer i forhold til vores sikkerhed.

Efter en måned fik hun svar, hvor der stod – citat – at de færøske myndigheder har ansvaret for kontrollen af udenlandske fartøjers anløb af færøske havne. Eventuelle spørgsmål herom bedes derfor rettet til de relevante færøske myndigheder. Borgeren takker for svaret, men skriver igen, at hun har brug for at spørge, hvem der har ansvaret for Færøernes sikkerhed. Vi er mange, der er rigtig bekymrede og ikke tror, at de færøske politikere og myndigheder tager de nødvendige forholdsregler i en tid som denne. Vi har aldrig nogen sinde set en eneste tolder eller anden myndighed ved skibene. Hvem kan man som borger rette sin bekymring til, når tilliden til de færøske myndigheder ikke er til stede? Citat slut.

Det tjener Udenrigsministeriet til ros, at hun også anden gang får et personligt svar. Citat: Færøernes sikkerhed varetages som en del af kongerigets samlede udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik. Der er tæt dialog og samarbejde herom mellem rigsdelene. Angående de konkrete forhold, du nævner, vedrørende russiske skibe i færøske havne, skal jeg endnu en gang henvise dig til de relevante færøske myndigheder, som er ansvarlige for kontrol af udenlandske fartøjers anløb af færøske havne. Citat slut.

Vi er altså inde i den grå zone, hvor det bliver stadigt sværere at sige, hvem der har ansvaret. Fiskeskibes anløb af færøske havne er færøsk ansvar. Fiskeri- og handelsaftaler er færøsk ansvar. Fiskerikontrol er færøsk ansvar. Toldkontrol er færøsk ansvar. Men som der står i brevet til borgeren: Sikkerhed er dansk ansvar. Og det er det altså i henhold til alle vores helt grundlæggende love. Politiet er en dansk myndighed; PET er en dansk myndighed; FE er en dansk myndighed.

Rusland er som bekendt i krig mod Vesten, mest synligt med de soldater, kampvogne, missiler og granater og droner, der skaber død og ødelæggelse i Ukraine, men også med støtte til despoterne i lande som Iran og Nordkorea og med cyberangreb, sabotage og misinformationskampagner. Og som jeg sagde under afslutningsdebatten: Ruslands nye maritime doktrin siger helt klart, at også fiskeskibe kan blive en del af det militære beredskab. Det er en af grundene til, at de fleste lande har lukket havnene for næsten alle russiske skibe.

Det er en af grundene til, at Norge, der er under stærk kontrol og tillader russiske skibe at anløbe tre havne, har regelmæssige inspektioner af skibene, ikke bare af toldmyndigheder og fiskeriinspektion, men også af politiet, der er i tæt dialog med sikkerhedstjenesterne. Det var det, der gjorde, at norsk politi under et rutinetjek i 2023 fandt militært kommunikationsudstyr – gammelt, men dog militært – om bord på de to russiske fiskeskibe Lira og Ester. Det blev så indberettet til politiets sikkerhedstjeneste, der bekræftede, at der var tale om militær kapacitet. Da skibene blev undersøgt, var de kommet direkte fra Færøerne, hvor de mellem 2017 og 2022 havde anløbet havnene mere end 200 gange. Disse to skibe er ikke de eneste, som norske myndigheder har haft under kraftig mistanke for ulovlig virksomhed, og som tilsyneladende uden opsyn har opereret ved Færøerne.

Som jeg har sagt tusind gange før, er jeg personligt stærkt skeptisk over for samarbejdet med Rusland. Det er jeg både af politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske grunde. Jeg tror, at vi som samfund kunne tjene flere penge, hvis vi selv fangede de store mængder fisk, som vi giver Rusland ret til at fiske i vores farvand i bytte for rettigheder i Barentshavet. Det er der delte meninger om, og det er en færøsk diskussion, for det, vi gør, er ikke ulovligt. Det er heller ikke et brud på EU's sanktioner, som Færøerne har tilsluttet sig.

Men ovennævnte borgers bekymring handler ikke om økonomien i det her; den handler om sikkerhed. Vi taler om et land, som fører krig mod Europa, der spreder død og rædsel i Ukraine og vækker frygt, ikke bare i Georgien og Moldova, men også i Litauen, Finland, Sverige og Danmark. Selv om de russiske skibe er blevet færre, siden man sidste sommer forbød dem at købe varer og tjenester på Færøerne, ja, så er de der stadig væk. Formelt er de en del af det russiske militær, der ligger uden for den bekymrede borgers køkkenvindue.

Når det er der, vi er, er det ikke de lokale myndigheder, der har ansvaret, eller en fiskeriinspektion eller de færøske toldmyndigheder. Kvindens bekymring handler ikke om, hvorvidt der smugles en flaske vodka eller et glas kaviar i land; hun er bekymret for sikkerheden. Og ansvaret for den ligger hos politiet, hos PET, hos FE, hos danske myndigheder. Det er danske myndigheder, der aldrig har fundet det udstyr om bord på russiske skibe ved Færøerne, som norske myndigheder har fundet om bord på de samme skibe ved Norge, efter at skibene vel at mærke kom fra Færøerne.

Kan kvinden være tryg ved, at de danske myndigheder, der har ansvaret, også løfter ansvaret? Svaret på det spørgsmål burde ikke blæse i vinden – men det gør det. Tak.

Mange tak for det. Så er der en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Flemming Møller Mortensen. Værsgo.

Jeg vil også sige mange tak. Og jeg siger virkelig tak for det meget nære samarbejde i vores hverdag her i Folketinget.

Så vil jeg sige til ordføreren, at den borger, der i Tórshavn føler sig utryg, og den fortælling, ordføreren nu har fremført – ikke dén fortælling, men fortællingen om det russiske fiskefartøj – gør dybt indtryk på mig, når vi taler om en sammenhæng, hvor sikkerhed er det allerøverste punkt på vores fælles dagsorden, ikke bare i rigsfællesskabet, men i Europa som helhed; så er det naturligvis med til at gøre et dybt indtryk.

Mit spørgsmål er, fordi det er politiet, det er FE, det er PET, der har ansvaret: Har ordføreren en mulighed for at give et billede af, hvilken kapacitet der skal være, altså om det her er et spørgsmål om – med udgangspunkt i det, der er Tórshavns hverdag, det, man ser politiet gøre deroppe – at de ikke har taget opgaven ind som en opgave, de skal løse, eller om det er et spørgsmål om, at kapaciteten eventuelt ikke er til stede? Eller er der en anden bevæggrund?

Mange tak. Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og tak for det, der blev sagt om vores samarbejde. Det er meget fint, også på det helt personlige plan.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare på det spørgsmål. Jeg synes, det ville være betryggende for mange borgere – den borger, jeg nævnte, er ikke fra Tórshavn, men fra en bygd, hvor der ligger mange russiske skibe – hvis der i hvert fald en gang imellem var en inspektion, som så blev indberettet, så man følte, at der var nogen, der holdt hånd i hanke med det. For når man ser, hvad der sker i Norge for dem, der arbejder der, så er det måske ikke så mærkeligt, at der er nogle på Færøerne, som bor lige ved siden af de her skibe, der bliver en lille smule deprimerede, i forhold til om alt nu er, som det skal være.

Flemming Møller Mortensen frafalder. Så er den næste hr. Carsten Bach.

Tak. Det er sådan set bare for at kvittere for den supergode pointe, det er med de eksempler, som ordføreren fremdrager omkring sikkerhed og russiske skibe i færøske havne. Det er der jo måder, som Folketingets partier kan adressere det på her i Folketinget. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er noget, jeg selv vil tage op, også med forsvarsministeren i forsvarsforligskredsen. Der er også et andet forum, hvor jeg er repræsenteret i Folketinget, og hvor man kan tage den type af spørgsmål op, og det vil jeg gøre.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, hvad ordføreren selv har gjort i forhold til at adressere den her problemstilling over for regeringen. Har ordføreren haft samtaler med forsvarsministeren og måske også justitsministeren? Og senere kan det endda være, at vi kan få statsministerens vurdering af en situation som den, ordføreren lige har beskrevet fra talerstolen.

Mange tak. Ordføreren.

Jeg har jo samtaler med ministre jævnligt. Jeg kan ikke så godt referere fra de samtaler, jeg har. Men det er da noget, som jeg har haft en bekymring om.

Tak for det. Den næste korte bemærkning er til hr. Henrik Rejnholt Andersen.

Tak for talen. Det er da, som hr. Flemming Møller Mortensen sagde, noget, der gør indtryk på en, at der er borgere på Færøerne i de små bygder rundtomkring deroppe, der har den her frygt. Vi har tidligere her i Folketinget talt om fiskeri og om russiske trawlere og de store russiske fiskefabrikker, der ligger deroppe. Har regeringen på Færøerne tidligere prioriteret fiskeriet frem for sikkerheden?

Tak for det. Ordføreren.

Tak for det. Jeg tror, at de partier, som går ind for et samarbejde med Rusland, ikke mener, at der er en sikkerhedsrisiko ved det samarbejde. Det er derfor, at man gør, som man gør, og sådan er det. Jeg tror ikke, at der er nogen, der bevidst tilsidesætter sikkerheden. Jeg er ikke enig i det, men man mener, at der er en økonomisk fordel ved det, og at der ikke er nogen sikkerhedsrisiko, og derfor har man det samarbejde, man har.

Tak for det. Hr. Henrik Rejnholt Andersen.

Tak for det svar. Det var også lidt det, jeg forventede at høre, for det er jo naturligt at svare på den måde. Jeg har sejlet rundt ved Færøerne, da jeg var soldat, og vi lavede stort set ikke andet end at lave fiskekontrol på de her russiske fiskefabrikker og trawlere. Der ved jeg, at der var nogle af mine kollegaer om bord, der også tjekkede udstyret på de her trawlere. Er det sådan, at man slet ikke prioriterer at kigge efter sådan noget længere, når man laver fiskekontrol deroppe? Er det overhovedet ikke noget, det danske Søværn prioriterer? Er det noget, du har kendskab til?

Tak for det. Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nej, det er ikke noget, jeg har kendskab til. Det, som jeg får at vide fra relevante personer, er, at der ikke bliver lavet inspektioner af politiet om bord på skibene, ligesom der bliver i Norge. Om skibene bordes, når de er ude på feltet, kender jeg heller ikke noget til. Det mener jeg ikke de gør.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi give ordet til statsministeren.

Tak for det. Og tak for en generelt god debat. Jeg har en side med positive refleksioner og en side med nogle negative, og det gode er, at den positive er meget længere end den negative, så den vil jeg tillade mig tage først, for jeg oplever en oprigtig interesse i Folketinget for rigsfællesskabet og for vilkårene i både Grønland og Færøerne, og det er positivt og nødvendigt.

Jeg oplever en generel vilje til at modernisere rigsfællesskabet, og til dem, der har efterspurgt det, vil jeg sige, at man ikke kan sætte det så konkret på formel, som det er efterspurgt. Som det blev sagt, er vi ikke en statisk størrelse; vi skal være en dynamisk størrelse. Vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Det her er politik, men det er også jura, og jeg synes, at det, der er vores styrke lige nu, er, at der i hvert fald fra regeringens side – der er nogle lidt mere, kan man sige, differentierede budskaber fra Folketings partier – er et entydigt ønske om at imødekomme de behov og ønsker, der er fra både Færøerne og Grønland i forhold til eksempelvis WTO-medlemskab, medlemskab af Nordisk Råd og andre ting. Det, vi mangler, er en juridisk ramme, hvor tingene kan lade sig gøre, ikke en politisk ramme. Og det er bedre, for tænk, hvis vi havde en juridisk ramme, men ikke politisk vilje. Nu har vi den politiske vilje, og så skal vi nok finde en vej. Men det betyder selvfølgelig også, at der er ting, der skal afklares. Det er jo derfor, vi har igangsat tvistløsningsnævnet, altså § 6-nævnet. Det er for at bede Højesteret om sammen med andre at finde en vej, så vi får den nødvendige juridiske afklaring til at kunne træffe de beslutninger i fællesskab, som vi ønsker os.

Jeg lytter mig også til, at der er en bred erkendelse af, at den nye sikkerhedspolitiske situation ikke alene er anderledes, men også er udfordrende og kommer til at kræve ganske meget af os alle sammen. Og det er godt, og det kommer til at have en afsmittende betydning både i forhold til det rent forsvarspolitiske, som har været berørt en del, men også, kan man sige, i forhold til sikkerhedspolitikken lidt bredere. Jeg lytter mig også til, at der er opbakning til investeringer – og det er jo i høj grad i forhold til Grønland. Der har i dag været en diskussion om sundhedsområdet. Det er jo et område, vi er i gang med at samarbejde om. Vi har tidligere i fællesskab prioriteret socialområdet, og nu er det i høj grad sundhedsområdet, vi arbejder med. Jeg er enig i mange af de ord, der er faldet i dag, om udfordringerne på sundhedsområdet, og hvorfor vi har behov for et stadig tættere samarbejde. Jeg er meget enig i, at der med hensyn til de infrastrukturprojekter, vi står over for at skulle investere i – og det ønsker vi fra den danske regerings side; det er klart, at vi her jo også afventer nogle konkrete ønsker fra naalakkersuisut og et mere konkret samarbejde med et nyt naalakkersuisut – skal være det, som fru Aaja Chemnitz talte om tidligere, nemlig dual use. For hvis vi gør det her på en klog måde, vil investeringer i kritisk infrastruktur både have et formål rent forsvarsmæssigt og militært, i forhold til erhvervsudviklingen og potentielt også i forhold til turismen, og de vil dermed tjene både et økonomisk og et forsvars- og sikkerhedsmæssigt hensyn, men i virkeligheden også kunne understøtte et Grønland, der hænger bedre sammen, hvad angår infrastruktur af mere intern karakter.

Jeg er meget glad for alle de kommentarer, der er faldet om behovet for at arbejde videre med de arktiske kapaciteter. Jeg synes, det er en god aftale, der ligger i Arktis Kapacitetspakke l. Nu har vi behov for at bevæge os videre, og vi går snart i gang med drøftelserne om Arktis Kapacitetspakke ll.

Så har der været nogle helt konkrete nedslagspunkter, som er blevet berørt af flere, og som jeg enig i. Det handler bl.a. om behovet for, at vores unge får et stærkere og bedre kendskab til hinanden. Det synes jeg vi skal blive ved med at arbejde sammen om hvordan vi gør helt konkret. Jeg tror stadig væk, at der, hvis jeg skal se på det med danske briller, er et potentiale i forhold til modtagelsen, når unge kommer hertil for at dygtiggøre sig, for at læse og måske for at bosætte sig for en stund.

Flere har berørt retsområdet, ikke mindst i forhold til Færøerne – det er også relevant i forhold til Grønland, men nu er spørgsmålet bl.a. blevet rejst i forhold til Færøerne. Vi skal være opmærksomme på, at der i hele rigsfællesskabet virkelig er noget, vi er fælles om her, og det er, at vi mangler kapacitet på det retspolitiske område, fordi kriminalitetsbilledet flytter sig; det bliver værre, og det bliver dybere, også konsekvenserne deraf. Så vi er alle sammen udfordrede, både i forhold til politiet og anklagemyndighederne og i forhold til domstolene og kriminalforsorgen. Det er jo sikkert et vilkår, der vil blive ved med at eksistere, fordi de kriminelle og deres aktiviteter bliver grovere og grovere. Vi skal kunne følge med, og det må vi jo så gøre i en balance. For jeg tror, at vi alle her også føler os forpligtet, i forhold til at hele rigsfællesskabet selvfølgelig skal være dækket på en ordentlig måde.

Så der er masser af positive refleksioner, og jeg vil selvfølgelig også gerne have lov til at takke for dem, der har noteret sig positivt. Det arbejde, der har pågået siden starten af januar, havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke vi havde haft et tæt samarbejde, både her i Folketinget, men selvfølgelig også med de to andre dele af rigsfællesskabet.

Hvis jeg skal pege på den enkelte negative ting, og det blev faktisk kun til en enkelt, så er det, at der i nogle af ordførerindlæggene er sådan en lille undertone i mådenat tale om rigsfællesskabet på, som jeg ikke bifalder, og som jeg ikke ønsker at bakke op om, og jeg synes, der var nogle grove generaliseringer, bl.a. af vores grønlandske politiske kolleger, som jeg synes er både forkerte, men også unødvendige, og de tjener i hvert fald ikke noget positivt formål.

For hvis vi skal kunne stå distancen, og hvis Danmark, rigsfællesskabet og Europa skal kunne klare sig i en verden, som er blevet farligere, og som er blevet mere utryg – det er den sværeste sikkerhedspolitiske situation, vi befinder os i mange, mange år – så kræver det mere end noget andet sammenhold. Det vil jeg egentlig bare for mit eget vedkommende opfordre alle til at have som en ledetråd, også når vi måtte være uenige og i de politiske diskussioner, der måtte pågå.

Til sidst stillede hr. Rasmus Jarlov mig mange spørgsmål på den relativt korte tid, der var, så jeg nåede ikke at svare på dem alle. På det lidt større spørgsmål om, hvad der måtte skulle ske efter en mere grundlæggende ændring af det dansk-grønlandske forhold, er vores helt principielle holdning – og det er ikke, fordi vi taler udenom, og det er ikke, fordi vi ikke vil have diskussionen – at vi tager tingene i den rækkefølge, de måtte ske i.

Der har ikke været fremsat et ønske fra naalakkersuisut om selvstændighed. Der pågår en naturlig og en selvfølgelig diskussion i de to lande om, hvad fremtiden måtte byde på. Det hilser jeg velkommen, men vi er ikke i forhandlinger, og derfor indgår jeg selvfølgelig heller ikke i forhandlinger, hverken fra den her talerstol eller i andre sammenhænge.

Mange tak. Der er en række korte bemærkninger. Den første er til hr. Carsten Bach.

Tak, og tak til statsministeren for at tage anden runde. Under statsministerens første runde noterede jeg mig med glæde, vil jeg faktisk sige, at statsministeren sætter større lid til NATO's planlægning i forhold til forsvaret af Grønland end til Dansk Folkepartis planlægning i forhold til forsvaret af Grønland. Det sætter jeg meget stor pris på. Det ville jeg starte med at sige. Statsministeren sagde også under sin første runde – uden at jeg vil citere det sådan hundrede procent – at NATO kommer til at prioritere Arktis i langt højere grad. I min egen tale fremførte jeg jo det, som jeg har kaldt en diplomatisk fiasko for regeringen, nemlig at vi jo tilsyneladende ikke opnår det ultimative i forhold til et fælles EU-forsvar af Arktis, altså i forhold til arktiske styrkemål. Der kan statsministeren måske for det første bekræfte, at det er sådan, som pressen har omtalt det de seneste dage, nemlig at der ikke kommer egentlige arktiske styrkemål, og måske kan statsministeren så i stedet for udfolde lidt, hvad det vil sige, når statsministeren siger, at NATO kommer til at prioritere Arktis i langt højere grad fremover.

Mange tak. Statsministeren.

Som det er spørgeren bekendt, har vi ikke tildelt de nye styrkemål endnu, og jeg udtaler mig selvfølgelig først om styrkemålene, når det er aftalt i NATO-sammenhæng. Hvad betyder det med et øget fokus i NATO på Arktis? Ja, det betyder, at der jo er syv arktiske stater, inklusive kongeriget Danmark, og langt de fleste af os er NATO-lande, og de fleste af os er også europæiske. Vi har jo selvfølgelig ikke noget samarbejde med Rusland. Det siger sig selv. De har erklæret sig som fjende af Vesten og dermed også af kongeriget Danmark. Men vi er i meget, meget tæt dialog med de andre arktiske NATO-lande, og der er både en enighed i de arktiske lande om et styrket samarbejde i NATO-sammenhæng i forhold til det høje nord og Arktis, men der er også – og det er jo noget af det, jeg også har brugt tid og kræfter på siden den 7. januar – opbakning bredere, altså også i hovedstæder, der ikke direkte har noget med Arktis at gøre, i forhold til en opprioritering af NATO-samarbejdet.

Mange tak. Hr. Carsten Bach.

Tak. Så vil jeg gå over til nogle af de spørgsmål, som jeg stillede i mit indlæg fra talerstolen, omkring Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og de drøftelser, som statsministeren sidste år omtalte ville pågå efterfølgende mellem Danmark og Grønland, og hvad det er, de drøftelser konkret har udmøntet sig i. For det har jo ikke udmøntet sig i en arktisk strategi fra regeringens side. Statsministeren og regeringen har ikke spillet ud med en arktisk strategi. Så er spørgsmålet til statsministeren: Er det i virkeligheden noget, man har skrinlagt i regeringsregi, altså at komme med en egentlig arktisk strategi?

Tak. Statsministeren.

De drøftelser, der har været, har jo primært udmøntet sig i at håndtere den sværeste udenrigspolitiske situation, vi har befundet os i siden anden verdenskrig. Jeg har meget stor respekt for strategier og handlingsplaner, og jeg ved ikke, hvor mange jeg selv har bidraget til og været involveret i igennem tiden. Men jeg har mere fidus, må jeg være ærlig at sige, til håndtering og til planlægning og til sekvestreringen, og det er det, vi har været i gang med siden den 7. januar i et meget, meget tæt samarbejde med naalakkersuisut.

Tak. Så er det hr. Rasmus Jarlov.

Tak. Statsministeren har sagt rigtig mange gange både i dag og ved mange tidligere lejligheder, at Grønlands fremtid alene afgøres af grønlænderne, og jeg kunne godt tænke mig at få det uddybet lidt, i forhold til i hvor høj grad statsministeren mener det som noget absolut. For juridisk er der nogle ting i Grønlands fremtid, som ikke kan foregå uden Folketingets samtykke jævnfør selvstyreloven.

Vi ville også få behov for en ny grundlov, fordi vi ikke kan køre videre med en grundlov, hvor Grønland er nævnt rigtig mange gange, hvis Grønland måtte vælge den løsning, som er at melde sig helt ud. Så sådan et fremtidsscenarie afgøres i hvert fald ikke rent juridisk kun af grønlænderne. Det mener jeg er et faktum. Men er det så sådan politisk, at statsministeren mener, at Danmark slet ikke har ret til at have en holdning til, hvordan Grønlands status skal være i fremtiden?

Mange tak. Statsministeren.

Selvfølgelig har Danmark ret til det, men det står jo i selvstyreloven, som ordførerens eget parti har stemt for. Der står det. Det er en del af fundamentet for selvstyreloven, at fremtiden for Grønland defineres af Grønland. Det er sådan set en meget fremsynet, progressiv og også meget gennemarbejdet og gennemtænkt lovgivning.

Jeg var ikke selv involveret i den; den har efterhånden nogle år på bagen. Jeg var medlem af Folketinget, men jeg var ikke direkte involveret i det. Der står det jo, og det er, fordi det på det tidspunkt har været anerkendt både i det grønlandske samfund og i det danske samfund, at det er sådan, det må være.

Det betyder ikke, at Danmark ikke har ret til en holdning. Man kan diskutere klogskaben i, hvilken holdning Danmark skal indtage, og hvordan man skal indtage den. Der har vi altså valgt fra regeringens side – og det står jeg på mål for, og jeg vil også mene, det er det rigtige – at have den grundlæggende respekt og så bruge vores kræfter og vores energi på at gøre, hvad vi kan, for, at det udvikles på den bedste måde for alle parter, fordi vi har et rigsfællesskab og er en del af et rigsfællesskab.

Mange tak. Hr. Rasmus Jarlov.

Lad mig prøve at opridse et scenarie, hvor jeg i hvert fald mener at Danmark ville være nødt til at lægge nogle begrænsninger på, hvordan fremtiden kunne afgøres. Lad os sige, at USA tilbyder grønlænderne en pose penge for at forlade Danmark og melde sig ind i USA. Det er en fremgangsmåde, som jeg er ret sikker på at USA ikke selv ville tillade, altså hvis en fremmed magt rejste til Hawaii og tilbød dem, at de kunne få nogle penge for at melde sig ind i Kina. Jeg tror ikke, at nogen lande ville acceptere det. Ville Danmark acceptere sådan et scenarie?

Jeg mener bare, at der er scenarier, hvor Danmark også har noget at sige, i forhold til hvad der er ret og rimeligt og hvordan nogle vil splitte os ad. Der må være nogle scenarier, hvor regeringen også sætter foden ned og siger: Der er nogle ting, vi ikke vil være med til.

Mange tak. Så er det statsministeren.

Vi har været ualmindelig klare fra dansk side, i forhold til at vi selvfølgelig forventer, at alle respekterer vores suverænitet som kongerige. Og der er et »vores«. Vi er et kongerige, og vi vil ikke have, at nogen, heller ikke USA, tilegner sig dele af vores kongerige eller fremkommer med trusler eller på anden vis gør det, som vi allerede har set fra amerikansk side. Tilsvarende har naalakkersuisut, og det gælder både det netop afgående og det nye, meget klart sagt, at man ikke ønsker at være en del af USA.

Mange tak. Så er det fru Aaja Chemnitz.

Mange tak til statsministeren for debatten i dag og også for det gode samarbejde og den fortrolighed, som vi også talte om tidligere. Mit spørgsmål går nok i virkeligheden på amerikanernes charmeoffensiv, for det tror jeg at vi kommer til at se mere af. Jeg har jo tidligere udtalt, at jeg tror, at det er et maraton, ikke en kort sprint. Men jeg tror, vi kommer til at se det på forskellige måder. Vi ved, at der er en amerikansk ambassadør, der skal udpeges, som kommer til Danmark på et tidspunkt, og som også vil vise stor interesse for Grønland. Så det kan godt være, at det får en anden form, men der vil trods alt være en eller anden form for, hvad skal man sige, pres og måske også et ønske om at sætte en kile ind mellem Grønland og Danmark. Så det kunne jeg godt tænke mig at høre statsministerens kommentar til.

Så har jeg et andet spørgsmål, som handler om forsvarsområdet. Noget af det, vi ved, er, at særlig Sydgrønland og Østgrønland ikke er særlig godt dækket ind, så hvis der f.eks. er et krydstogtskib,der støder på skær eller noget i den stil, kan der gå flere dage i forhold til search and rescue. Så det kunne jeg godt tænke mig at høre om statsministeren synes er noget, vi skal opprioritere og have lidt større fokus på.

Mange tak. Så er det statsministeren.

Man kan sige, at hvad angår beredskab, er både Grønland og Danmark jo i en situation, hvor opgaverne bliver flere og udfordringerne tilsvarende bliver flere, og det må vi så have med ind i vores mere generelle prioriteringer. Lad mig gøre det helt klart: Jeg tror, at USA er seriøse. Jeg mener heller ikke, at jeg har sagt noget andet siden den 7. januar. Jeg har ikke forsøgt at trække fra. Jeg har ikke forsøgt at lade som om på noget tidspunkt. Amerikanerne er seriøse. Præsident Trump er seriøs. De vil have Grønland.

De er seriøse, men det er vi også, og vi kommer ikke til at give os. For det ikke sådan, vi er, og det er ikke sådan, verden kan være. Rigsfællesskabet er kongeriget Danmark. Ingen kommer til at få lov at anfægte vores integritet, hvad angår territorier og grænser. Det står ikke i modsætning til, at vi fra dansk side kan have en respekt for, at fremtiden for Grønland defineres af grønlænderne.

Mange tak. Så er det fru Aaja Chemnitz.

Mange tak. Det er jeg sådan set meget enig i. Noget af det, som jeg tror man også er nødt til kigge ind i forhold til et beredskab, er, om vi bør have et lidt større civilberedskab. Jeg oplever sådan set, at rigtig mange jo er til stede ude i området omkring Grønland. De kunne sådan set godt være med til at bidrage i lidt højere grad. Vi har jo selv været med til at få Grønlandsvogterne sat i gang, men det har bare ikke helt kommet op at flyve.

Så det er nogle af de ting, jeg også synes ville være interessant at kigge ind i. Kunne man måske aktivere flere, som allerede er derude, og som egentlig gerne være med til at hjælpe til og ligesom rapportere ind, når de ser noget, de ikke bryder sig om?

Mange tak. Så er det statsministeren.

Det synes jeg er gode pointer, og det kan jo diskuteres i forbindelse med de prioriteter, der er i forhold til det samlede beredskab. Det her har jo også en sammenhæng med vores samfunds robusthed. Det er noget, vi har behov for at få højnet og få prioriteret i alle dele af rigsfællesskabet, fordi den sikkerhedspolitiske situation er, som den er. Jeg tror i øvrigt, det er rigtigt, at rigtig mange mennesker ønsker at bidrage. Vores befolkninger er ikke dumme. De kan se, præcis hvad det er, der sker i de her år, jf. også eksemplet fra Færøerne før. Så jeg tror, at det er rigtigt, at der vil være opbakning til det, og vi har behov for det.

Mange tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til statsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 11. juni 2025.