Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 3. behandling af lovforslag nr. L 217:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 24.04.2025. 1. behandling 09.05.2025. Betænkning 28.05.2025. 2. behandling 04.06.2025. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 10.06.2025).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Der er flere, der har indtegnet sig. Det er om forslagets endelige vedtagelse. Det er ikke om ændringsforslaget. Der er ikke nogen, der ønsker at udtale sig om ændringsforslaget, så det vil sige, at forhandlingen om ændringsforslaget slutter, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af udlændinge- og integrationsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og RV), som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Der er nogle, der har tegnet sig på, og jeg vil bare lige sige, at hvis vi skal styre afstemnings-A'et nu og måske også slukke det, vil jeg gerne have, at så mange som overhovedet muligt af alle dem, der har tænkt sig at tage ordet, lige kommer op og beder om ordet. Så kan vi også bedre vurdere, om vi skal slukke afstemningsanlægget, for så kan folk lave noget andet imens. Indtil videre har vi det tændt, og jeg vil gerne bede folk om at komme herop og melde sig på, hvis det er.

Den første, der har bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet. Danmark er vores hjem – et lille land med højt til himlen og dybe rødder i frihed, folkestyre og fællesskab, det smukkeste rige, vores forfædre har bygget op gennem mange generationer. Derfor skal vi også være påpasselige med, hvem vi åbner døren for og byder velkommen som en del af det danske folk. Statsborgerskab er ikke bare en juridisk formalitet, men en optagelse i et historisk og demokratisk fællesskab, vi har arvet, og som vi efter min overbevisning bør give videre i samme ånd. Det burde være en selvfølge, at vi ikke tildeler statsborgerskab til mennesker, der støtter stening, piskeslag eller sharialovgivning.

Alligevel har vi netop vedtaget et ændringsforslag fra regeringen om at fjerne en konkret person fra lovforslaget – en islamisk leder, der har promoveret bøger med holdninger, som er direkte i modstrid med det danske demokrati og med vores grundlæggende værdier. Det er naturligvis positivt og et skridt i den rigtige retning, at regeringen vælger at fjerne den islamiske leder fra lovforslaget, men det er ikke et resultat af regeringens handlekraft. Det er et resultat af reaktioner udefra, en privatpersons skarpe opmærksomhed og borgerligt pres anført af Indfødsretsudvalgets formand, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Sandheden er bare, at det ikke er andet end en lappeløsning – en hurtig løsning, mens fundamentet under vores demokrati fortsætter med at smuldre. Hvis man som den her person har promoveret bøger, der forsvarer brutal religiøs lovgivning, og samtidig søger dansk statsborgerskab, skal alle alarmklokkerne ringe. Så burde systemet fange det. Det skal ikke være, fordi en borger gør os opmærksom på det, eller fordi pressen skriver om det, for det er vores ansvar at sikre, at de mennesker, vi tildeler statsborgerskab til, vil Danmark og alt det, vores samfund står for. At fjerne en konkret person fra lovforslaget er ikke at tage ansvar. Det er som at slukke en ildebrand med en vandpistol. Det ser handlekraftigt ud, men det løser absolut ingenting. Det er desværre meget sigende for regeringens tilgang til indfødsretsområdet: Reagér, når der er kritik, lap løs, når det brænder på, og sylt alt det, vi ikke kan blive enige om.

Tilbage i oktober stillede vi i Liberal Alliance et krav i aftalekredsen om indfødsretsaftalen om, at der skulle indføres en screeningsmodel, der systematisk kan identificere antidemokratisk adfærd hos statsborgerskabsansøgere. Det er et enkelt krav, som opfyldt ville have forhindret sager som lige netop den her, men det ville regeringen ikke. I stedet valgte de ganske klassisk at sylte problemet i en arbejdsgruppe – en arbejdsgruppe, der her et halvt år efter stadig ikke er blevet nedsat, en arbejdsgruppe, der er i virkeligheden blot er en syltekrukke med etiketten: »Vi gør noget, bare ikke lige nu«.

Da vi i Liberal Alliance derefter valgte ikke at stemme for lovforslaget om indfødsrets meddelelse, fordi vi ganske enkelt ikke kan bakke op om et system, hvor vi i blinde tildeler statsborgerskab til potentielle antidemokrater, så blev vi smidt ud af aftalekredsen. Det er, som om regeringen ikke har forstået meningen med grundlovens § 44, stk. 1: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.« Vi har altså et ansvar for at sikre, at vi ikke igen og igen ender i en situation, hvor vi tildeler statsborgerskab til personer, der udviser foragt for de værdier, vores samfund bygger på.

Regeringen har ellers brystet sig af, at den er sat i verden for at tage de svære, nødvendige og ansvarlige beslutninger, men når det handler om noget så vigtigt som at beskytte vores demokrati mod mennesker, der vil undergrave det, svigter regeringen. Så lukker man bare øjnene. Det synes jeg er direkte uansvarligt. Så kære regering: Der er behov for en reel løsning og ikke flere lappeløsninger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er par korte bemærkninger. Først er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg skal lige høre: Ved ordføreren, hvordan Liberal Alliance stemte på indfødsretsområdet f.eks. fra 2019-2022?

Ordføreren.

Ja, det ved jeg godt. Da var vi en del af aftalekredsen for indfødsretsaftalen, og vi stemte derfor for lovforslagene.

Spørgeren.

Er det så på grund af en ny erkendelse lidt a la Socialdemokratiets erkendelse eller de flotte ord, man nu sagde om den skadelige tilgang, at man nu ikke stemmer for det her lovforslag? Var det så det samme svigt, som da LA svigtede i 2019-2022, man nu anklager Socialdemokratiet for? Da gav man også statsborgerskab til en række mennesker, som ikke burde have fået det.

Ordføreren.

Det mener jeg på ingen måde er det samme. Vi blev klogere i Liberal Alliance, og det har jeg sådan set også stået heroppe og erkendt fra talerstolen så sent som ved den sidste tredjebehandling af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Vi er kommet med et nyt udspil om vores nye politik på området, og vi er sådan set klar til at indføre det. Men selv om det faktisk ville løse nogle af de problemer, som Socialdemokratiet selv snakker så højt om og gerne vil løse, siger de bare, når vi så kommer med løsningsforslagene: Ellers tak, det vil vi ikke. Så vil de hellere sylte det i en arbejdsgruppe, der er stadig ikke er blevet nedsat.

Den næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig siger, at det var en årvågen borger, der gravede information frem om denne ansøger til statsborgerskab. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det var for en borger.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg kaldte det en opmærksom borger, men jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at meget af det, der blev skrevet om i pressen, kommer fra bl.a. Eva Gregersen, som har skrevet nogle ting på de sociale medier omkring lige præcis den her person. Det har gjort, at vi jo så i Indfødsretsudvalget har undersøgt personen en lille smule nærmere. Det har jo så resulteret i, at vi ønsker mere inddragelse også i forhold til borgerens perspektiv, og i, at det jo så er Indfødsretsudvalget, der skal tage den endelige beslutning, i forhold til om vedkommende skal have statsborgerskab eller ej.

Spørgeren.

Jeg har hørt et rygte om, at Peter Jensen også har gravet ting frem om denne borger, så jeg kunne godt tænke mig at høre, om fru Sandra Elisabeth Skalvig også har fået henvendelser fra Peter Jensen om denne borger. Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvad det konkret er, ordføreren og ordførerens parti har undersøgt omkring denne her borger.

Jeg har læst Eva Gregersens opslag, som vist handler om, at ansøgeren har haft et opslag, hvori vedkommende har henvist til en encyklopædi på 4.000 sider, og hvoraf det her så rigtignok fremgår et sted. Men hvad mere har man helt konkret gravet frem om denne ansøger? Har ordføreren for det første fået henvendelser for Peter Jensen, og hvad har man for det andet konkret fundet frem?

Ja tak; ja tak. Nu får ordføreren ordet til besvarelse.

Nej, jeg har ikke modtaget henvendelser fra Peter Jensen, som det omtales her. I forhold til hvad jeg har undersøgt nærmere, vil jeg sige, at jeg har undersøgt nogle af de ting, som bl.a. Eva Gregersen kommenterer på i sit opslag på sociale medier omkring promovering af bøger, som måske ikke flugter særlig godt med danske værdier. Derudover har vi jo så i fortrolig form fået oversendt alle sagsakter på denne her konkrete ansøger, og der vil jeg da sige, at der også er nogle ting, der springer mig i øjnene.

Den næste korte bemærkning er til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg vil da på Det Konservative Folkepartis vegne gerne udtrykke glæde over, at LA nu har fundet ud af, hvordan det er, regeringen håndterer indfødsretsområdet.

Man lever jo bl.a. ikke op til aftalen, som blev indgået i 2021, bl.a. i forhold til Kriminalregisteret, hvor man jo ikke kan gå mere end 10 år tilbage i tiden og se, om folk har begået kriminalitet, og ministeren har jo også flere gange sagt, at man stadig væk ikke kan garantere, at der ikke er kriminelle udlændinge på lovforslaget om indfødsrets meddelelse. Så vil vi jo gerne i Det Konservative Folkeparti have mere individuel sagsbehandling. Det har man heller ikke været interesseret i.

Nu har regeringen så lovet at nedsætte en ekspertgruppe, hvor vi jo så kan konstatere, at der nu her efter snart et halvt år stadig væk ikke er sket noget. Så hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg synes, det er dybt kritisabelt, at der bliver ved med at dukke den ene fejl efter den anden op på indfødsretsområdet ovre fra ministeriet af, og så har man bare nogle udfordringer, man ikke tager alvorligt. Vi har bl.a. Kriminalregisteret, hvor vi i de mindre sager kun kan gå 10 år tilbage, men det er altså personer, som er udelukket fra at blive tildelt statsborgerskab.

Derudover står vi med den her problematik, i forhold til at vi giver statsborgerskab til personer, som jeg på baggrund af antidemokratisk adfærd og handling i hvert fald mener overhovedet ikke burde have haft det. Der råber regeringen også bare op omkring, at uha, det vil de også gerne gøre noget ved, men de gør bare ikke noget ved det, og jeg synes, det er dybt problematisk, og jeg synes, det er dybt uansvarligt.

Spørgeren.

Ja, det kan vi kun være enige om, og fra Konservatives side kom vi jo med et forslag omkring konventionerne, som spænder ben for, at vi bl.a. kan udvise kriminelle udlændinge. Blandt andet ønskede vi jo, at vi skulle træde ud af den europæiske menneskerettighedskonvention og træde ind igen med forbehold for artikel 8, som er om retten til familieliv, og også, at vi ikke skulle ratificere statsborgerretskonventionen.

Regeringen forsvarer jo så ligesom det her med konventionerne med, at man har ansat den her ambassadør, godt nok på deltid, som udvalget jo gerne vil tale med. Nu har vi så fået at vide fra regeringens side, at vi ikke må mødes med den her deltidsambassadør og stille spørgsmål til, hvad det er for et arbejde, ambassadøren laver. Hvad tænker ordføreren om det?

Tak! Vi hører nu ordføreren.

Jeg synes, det er dybt mærkværdigt. Altså, et er, at jeg også lidt føler, at de sylter det her med at tage et opgør med konventioner, der står i vejen for, at vi kan føre den udlændingepolitik, som ville være det bedste for Danmark. Men når man så prøver at tage et lille skridt, bliver det en konventionsambassadør på deltid. Altså, hvor meget tid har en konventionsambassadør på deltid? Og når Udlændinge- og Integrationsudvalget så ønsker at skabe noget dialog for at høre om, hvad det er, man prioriterer, og hvad det er, ambassadøren kommer til at prioritere, så får vi bare et blankt nej i forhold til et møde, hvor vi kunne blive klogere på det her.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg synes, ordføreren står på talerstolen med en enormt stor politisk selvtillid på vegne af Liberal Alliance på udlændingeområdet og specielt indfødsretsområdet. Jeg ved godt, at blå samling har truffet en eller anden beslutning om, at man skal bilde danskerne ind, at alting sejler på udlændingeområdet. Jeg vil bare sige: Vi har de strammeste statsborgerskabsregler i Danmark i 40-50 år, de strammeste statsborgerskabsregler!

Ordføreren tilhører et parti, som i virkeligheden ikke har eksisteret i særlig mange år, men som i løbet af de meget få år har haft alle holdninger på udlændingeområdet fra åbne grænser til lukkede grænser. Man har haft alle holdninger på meget få år, og nu står vi i en situation, hvor alt ikke er godt, og hvor der er masser, der skal gøres bedre.

Men vi står i en situation, hvor vi de sidste 5 år har skabt de strammeste regler på statsborgerskabsområdet overhovedet nogen sinde. Så jeg kunne godt tænke mig at bede ordføreren om bekræfte – inden kampagnemaskinen kører videre – om det ikke er rigtigt, at det er på Socialdemokratiets vagt, at vi har fået de strammeste statsborgerskabsregler vel i 50 år?

Ordføreren.

Jeg anerkender, at vi lavede en aftale både i 2018, mindes jeg det var, og så har vi lavet en aftale igen i 2021, hvor vi har skærpet kravene til at blive tildelt dansk statsborgerskab. Det anerkender jeg fuldstændig. Men vi står også med en udfordring om, at på trods af de skærpede krav tildeler vi stadig statsborgerskaber til personer, der vil undergrave vores samfund. Det mener jeg dybt seriøst at vi skal tage alvorligt, og det er det, jeg ikke mener at Socialdemokratiet gør.

Hr. Frederik Vad har selv været en af dem, der har snakket højest omkring det her, og jeg er fuldstændig enig med hr Frederik Vad. Og det er også derfor, jeg er dybt bekymret over, at man ikke tager det her mere alvorligt, end man gør, og ikke ønsker at lave en aftale med Liberal Alliance om, at vi skal have en screeningsmodel; vi skal kunne sortere de her mennesker fra. Jeg mangler stadig svar på, hvorfor Socialdemokratiet og resten af regeringen ikke ønsker det her.

Spørgeren.

Ordføreren svarer jo ikke, og det er, fordi sandheden er, at de stramninger af regler på statsborgerskabs- og udlændingeområdet generelt, som Socialdemokratiet siden 2019 har været drivende i at få gennemført, er stramninger, som Liberal Alliance ikke har leveret, i den tid man har været parti, og i den tid man har haft magt.

Vi har hævet gebyrerne for statsborgerskab, vi har indført bopælskrav, og vi har gjort det muligt at fratage statsborgerskabet, bl.a. fra fremmedkrigere. Vi har nu indført nogle stramninger, som siger, at hvis man har en ubetinget fængselsdom, kan man som udgangspunkt ikke få dansk statsborgerskab. Der skal gøres meget mere, men luk ned for den der blå kampagne, for vi har de strammeste regler på det her område nogen sinde, og det er Socialdemokratiet, der har leveret dem.

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldstændig, at vi har strammet reglerne på det her område. Jeg vil også anerkende hr. Lars Boje for at sige, at Liberal Alliance har rykket sig på det her område. Men vi står stadig i situation, hvor antidemokrater bliver tildelt et dansk pas, og dem mener jeg ikke vi skal tildele et dansk pas. Jeg mener, at vi skal gøre noget for at lukke det hul, der er, men det ønsker Socialdemokratiet tilsyneladende ikke.

Tak.

Nu er der lidt et dilemma, i forhold til om vi skal slukke for afstemnings-A'et. Jeg vælger at slukke for det, men det er, fodi det ud fra dem, der har tegnet sig ind nu, ser ud, som om at der godt kan gå i en rum tid, også fordi udlændinge- og integrationsministeren har meddelt, at han ønsker at gå på talerstolen som afslutning. Så jeg beder om forståelse for, at det måske kan gå hurtigere, og at det måske også kan gå lidt langsomt, men jeg vurderer alligevel, at det kommer til at tage så lang tid nu, at vi slukker for afstemnings-A'et. Men vær lige obs på, at det jo kan gå hurtigere, end vi sådan lige regner med nu.

Næste korte bemærkning er til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Der har desværre indsneget sig en uskik i Folketingssalen, hvor nogle af vores kolleger nævner borgere i denne sammenhæng i Folketingssalen. Det handler om borgere, som har indgivet oplysninger i fortrolighed, og man burde forvente, at den fortrolighed bliver respekteret. Vi får mange henvendelser fra mange borgere i forskellige sammenhænge, og de forventer en form for fortrolighed. Det bliver så gang på gang nu brudt.

Jeg synes, det er en uskik. Jeg synes, at formanden skal skride ind, når det sker. Jeg synes, at Præsidiet skal tage det her op, altså i Præsidiet, til en principiel snak om, at borgere, der har indgivet oplysninger i fortrolighed, også kan forvente, at den fortrolighed bliver respekteret. Jeg er meget ked af den tendens, der er ved at indsnige sig. På mange områder skrider det her i Folketingssalen, og jeg bryder mig ikke om det. Er ordføreren enig i min bemærkning?

Jeg kan jo med det samme meddele hr. Alex Ahrendtsen, at når det er et ønske fra et medlem, at det skal diskuteres, så vil jeg sørge for, at det bliver diskuteret i Præsidiet, altså i forhold til hvem man refererer til. Så hermed er der givet tilsagn om, at det skal jeg sørge for bliver diskuteret.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i det, hr. Alex Ahrendtsen siger, og som udgangspunkt debatterer jeg heller ikke henvendelser, der er modtaget i fortrolighed. Jeg tror bare, jeg vil sige, at jeg er meget enig i det, ordføreren siger. Jeg synes også, det er en uskik, at man er begyndt at debattere fortrolige henvendelser, som vi i Indfødsretsudvalget også får fra private borgere.

Spørgeren.

Tak til tredje næstformand i formandsstolen for at tage det seriøst og tage det op i Præsidiet. Jeg glæder mig til at høre, hvad man når frem til. Det er en vigtig debat, fordi borgerne skal kunne stole på, at man behandler deres henvendelser i fortrolighed, især i følsomme sager.

Tak til ordføreren for en rigtig god tale og for også at imødekomme min henvendelse. Og tak til Liberal Alliance for samarbejdet på det område. Jeg vil også sige tak for at indrømme, at man har rykket sig. Man skal aldrig være for stor til at indrømme, at man har ændret holdning. Vi ved jo alle sammen det er lettere at indtage Jerusalem end at erkende sine fejl.

Ordføreren.

Selv tak for et rigtig godt samarbejde med Dansk Folkeparti. Og selv om jeres indfødsretsordfører ikke er her, vil jeg gerne særlig takke for det samarbejde, som jeg har med hr. Mikkel Bjørn.

Næste korte bemærkning er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg synes i virkeligheden, det er bemærkelsesværdigt med denne historiske dag – for det er en historisk dag. Det er meget, meget sjældent, at vi her i Folketingssalen har pillet en ansøger af et lovforslag. Altså, det er, sådan som jeg erindrer det, sket meget få gange – ikke engang i Dansk Folkepartis guldalder i 00'erne pillede man nogle af de antidemokratiske kræfter af forslag, som man var med til at give dem statsborgerskab med. Det gør man nu under en socialdemokratisk ledet regering.

Så jeg vil bare spørge ordføreren, om man ikke vil anerkende, at det er historisk, at vi ser en ansøger, der er antidemokrat, og som vi vælger at pille af forslaget og sende til en partshøring. Er det ikke historisk?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig også, jeg nævnte det i min tale, altså at jeg fuldt ud anerkender, at det her er positivt, og at det er et skridt i den rigtige retning. Men som jeg også nævnte, mener jeg ikke, at fortjenesten er regeringens. Jeg mener, at fortjenesten særlig ligger hos dem, der har presset på i den offentlige debat, og mere direkte hos Indfødsretsudvalgets formand, hr. Mikkel Bjørn, der har presset på her.

Spørgeren.

Men nu er det immer væk den regering, vi har, som sidder med regeringsansvaret i Danmark. Jeg ved også, at fru Sandra Elisabeth Skalvigs parti også har siddet med regeringsansvaret og også har haft udenrigsministerposten i Danmark, og jeg erindrer ikke, at hr. Anders Samuelsen tog rundt og besøgte lande og udfordrede konventioner osv. Det har været på den her regerings vagt. Det er på den her regerings vagt, at vi piller folk af lovforslaget, og det er på den her regerings vagt, at vi har den historisk strammeste udlændingepolitik – den strammeste udlændingepolitik nogen sinde i danmarkshistorien. Vil ordføreren ikke anerkende det?

Ordføreren.

Men man løser jo ikke udfordringen ved at pille én person af et konkret lovforslag. Der er stadig personer på det her lovforslag, som ikke deler vores grundlæggende værdier. De bliver jo ikke pillet af. Det er én person, I piller af, men resten bliver jo ikke engang undersøgt. Det synes jeg vi skal tage et opgør med, for det mener jeg ville være at tage problematikken alvorligt, og det synes jeg ikke Socialdemokratiet gør.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Når vi nu er færdige med det socialdemokratiske gruppemøde, hvor man sidder og glaserer sig selv i ros, vil jeg gerne anerkende Liberal Alliance for en rigtig god tale. Jeg kunne stadig godt ønske, at man stemte nej konsekvent, som vi gør i Dansk Folkeparti, men jeg anerkender også, at Liberal Alliance er kommet et stykke vej.

Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Vi har ad flere omgange omtalt Mikkel Bjørn-effekten, som jo har gjort, at vi står et helt andet sted på indfødsretsområdet i dag, end man gjorde for bare ganske år siden. Det er på grund af hr. Mikkel Bjørn. Den er ikke længere. Men jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren ikke er enig med mig i, at hvis man virkelig mener det, som man siger fra Socialdemokratiets side, vil man selvfølgelig indkalde til forhandlinger lige med det samme?

For vi kan jo stadig væk se, at der er huller, hvor antidemokrater, islamister og folk, som aldrig nogen sinde burde hverken være i Danmark eller i hvert fald som minimum slet ikke burde få statsborgerskab, stadig slipper igennem det net, man har lavet. Når de stadig kan slippe igennem det net, er det net ikke effektivt nok. Er ordføreren ikke enig med mig i det?

Tak. Ordføreren.

Jeg er meget enig. Jeg ved, at vi er i hvert fald fire borgerlige partier, der gang på gang hernede i salen har opfordret til, at der bliver indkaldt til forhandlinger på det her område. Vi står parate til at komme med løsninger og til at indgå i en konstruktiv forhandling om at finde en løsning på det her område, hvor der er en problematik, som jeg egentlig hører at et flertal i Folketinget er enige om. Problemet er, om man er enig i, at vi skal handle på det lige nu. Det mener jeg vi skal, men det mener regeringen tilsyneladende ikke vi skal.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er sådan set fuldstændig enig. For at være helt ærlig er det eneste rigtige at gøre på indfødsretsområdet sådan set at stemme om hver enkelt ansøger, sådan at hvert folketingsmedlem med ansvar kun for egen overbevisning stemte for eller imod og stod til ansvar for dem, man skal gav statsborgerskab. Det ville også være mere i grundlovens ånd, i forhold til hvordan det var med den oprindelige indfødsret. Men det kommer jo nok desværre ikke til at ske, selv om vi kunne ønske det i Dansk Folkeparti i stedet for den her politiske dovenskab, hvor man bare massetildeler fuldstændig vildt og blodigt. Men tak til ordføreren. Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have nogle forhandlinger, og at vi skal have lukket de her huller effektivt.

Tak. Ordføreren.

Tak for det. Jeg er meget enig.

Næste korte bemærkning er til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg synes jo egentlig også bare, at denne her debat mere skal munde ud i, at man erkender, at man har taget fejl, og at man nu har ændret opfattelse. Det vil jeg altså virkelig ønske, at der var mange andre, der gjorde. Lad os dog holde det på det plan, i stedet for at det er så patetisk, at man påberåber sig retten til at have gjort det rigtige, hvilket bestemt ikke har været i det rigtige.

Jeg må bare sige, at der lige er fremkommet oplysninger om, at vi i år 2096 er i midretal i forhold til egentlige danskere. Det synes jeg egentlig burde være en meget, meget større debat end det her, hvor der er en enkelt, der bliver pillet af et lovforslag, og hvor der, som ordføreren siger, burde være mange flere, der blev pillet af, fordi der stadig væk er nogle betændte personer, men det omtaler man ikke. Jeg synes stadig væk, at situationen er ualmindelig alvorlig for Danmarks vedkommende. Den er i hvert fald ikke til, at Socialdemokratiet skal bryste sig af noget som helst.

Ordføreren.

Jeg meget enig i det, fru Pia Kjærsgaard siger.

Ønsker fru Pia Kjærsgaards sin anden korte bemærkning? Nej. Næste korte bemærkning er til hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg synes, det er en lille smule komisk, hvis jeg skal være helt ærlig, at Liberal Alliance og resten af den blå familie mener, at vi skal have nogen som helst tillid til, at det er den borgerlige familie, der skal kunne løse det her problem. Vi har lige haft et konkret forslag fra Dansk Folkeparti. Respekt for det! Der stemte firkløveret hos de borgerlige jo lyskryds, altså nogle stemte grønt, nogle stemte gult, og nogle stemt rødt. I er jo overhovedet ikke enige på det her område. Det synes jeg er en lille smule spøjst.

Jeg synes, at ordføreren sagde noget interessant lige før, nemlig at Liberal Alliance var helt enige, når Dansk Folkeparti siger, at vi skal behandle hver enkelt ansøger hernede i Folketingssalen, som har ansøgt om statsborgerskab. Så det vil jeg bare bede ordføreren om lige at gentage og måske sætte lidt flere ord på, for det i hvert fald nyt for mig.

Ordføreren.

Det, jeg sagde, at jeg var enig i, af det, fru Mette Thiesen sagde, var den sidste del, der handlede om, at der skulle ske noget på området, og at der skulle indkaldes til forhandlinger, og ikke at vi i Folketingssalen skal sidde stemme enkeltvis. Jeg synes til gengæld, at vi skal have en meget mere individuel sagsbehandling i Indfødsretsudvalget. Så kan vi jo tage dem, der så er positive, og sætte dem på et lovforslag sammen. Det er vi egentlig ikke afvisende over for. Men i forhold til mere individuel sagsbehandling tror jeg at vi er enige med Dansk Folkeparti.

Spørgeren.

Så konklusionen på det her må være, at det var ordføreren så ikke enig i alligevel. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er uenige. Konservative ved vi efterhånden ikke hvad mener på det her område, og med Danmarksdemokraterne er det sådan, lidt ligesom vinden blæser. Altså, hvordan skal den danske befolkning helt ærligt på et så vigtigt område kunne regne med den nye borgerlige firkløver, når I ikke engang kan blive enige om sådan noget som det her?

Med Socialdemokratiet er det er noget andet; vi fremlægger klart og tydeligt, hvad vi mener, og arbejder i den retning. Der har været nogle store fremskridt, som jeg ikke vil gentage. Mange af min kollegaer har været inde på det. Jeg vil bare spørge igen: Hvordan skal nogen dansker kunne have tillid til, at den borgerlige firkløver kommer til at løse det her problem? For I er jo ikke enige.

Ordføreren.

Helt seriøst er vi fire forskellige borgerlige partier, men jeg kan love hr. Thomas Skriver Jensen, at vi hurtigere kan blive enige om en ny indfødsretsaftale, end hvad regeringen, altså Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, kan blive enige om. For I er ikke blevet enige om særlig meget indtil videre. I kan ikke engang blive enige om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, for den er ikke blevet nedsat endnu. Men jeg kan garantere for, at kommer det til, at vi vinder valget og får en borgerlig regering, så skal vi nok også blive enige om at finde en langt bedre løsning på det her område.

Ja tak! Næste korte bemærkning er til hr. Lasse Haugaard Pedersen, Socialdemokratiet.

At man piller en person af lovforslaget, bliver i ordførerens tale omtalt som at slukke ildebrande med en vandpistol – sådan husker jeg i hvert fald det blev sagt. Det foranlediger mig til at spørge: Hvor mange personer blev pillet af lovforslagene, sidst blå blok havde magten?

Ordføreren.

Så vidt jeg ved, er det første gang, man har et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvor vi står ved tredjebehandlingen og piller en person af. Jeg tror, at der en enkelt gang har været en person, der ikke er kommet på lovforslaget, som man har valgt at udelukke. Men så vidt jeg ved, er der aldrig før en person, der er blevet pillet af et lovforslag om indfødsretsmeddelelse. Det synes jeg da også er positivt, men det gør jo ikke, at man løser hele problematikken, for hvad med alle de andre, der er på det her lovforslag? De er jo ikke blevet undersøgt.

Spørgeren.

Så hvis man ser bort fra processen i det, er det én person, sidst blå blok havde magten, og én person under den her regering, og da man gjorde det, sidst blå blok havde magten, var det på foranledning af Det Konservative Folkeparti. Så på den måde kan jeg ikke forstå kritikken der. Men der bliver også sagt, at man hurtigt kan nå til enighed om en ny indfødsretsaftale, og det foranlediger mig så til at spørge: Hvorfor var det, at man så ikke strammede op på de her regler, dengang Liberal Alliance havde magten?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig, at jeg mere end én gang i dag har sagt, at ja, vi har i Liberal Alliance rykket os på det her område. Derudover er det svært for mig, der blev valgt ind i 2022, at begynde at tale om, hvad det var, der skete i Liberal Alliances gruppelokale, før jeg selv blev valgt ind. Så der må jeg være svar skyldig – bortset fra at kunne sige, at ja, Liberal Alliance har rykket sig, også i den tid, som jeg har siddet i folketingsgruppen, og den tid, jeg har været indfødsretsordfører.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Peder Hvelplund, der får ordet som ordfører. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at ønske de godt tusind borgere, som optræder på det her lovforslag, som vi tredjebehandler i dag, tillykke og byde dem velkommen som statsborgere, som nu har de fulde demokratiske rettigheder og kan deltage i folketingsvalg og få et dansk pas. De har været igennem en lang og særdeles besværlig proces med adskillige bureaukratiske benspænd for at opnå den rettighed, men de er nu trods alt nået næsten frem til målstregen. De skal jo deltage i en grundlovsceremoni, før de endegyldigt kan kalde sig danske statsborgere og kan deltage i folketingsvalg.

Jeg synes, det er en demokratisk forudsætning, at de borgere, der bor og har permanent ophold i et land, også har muligheden for at være med til at øve indflydelse. Derfor synes jeg også, det er en demokratisk skændsel, når vi kan se, at 11,4 pct. af de borgere, der i dag opholder sig i landet, ikke har muligheden for at kunne øve indflydelse på det land, hvor de bor og opholder sig. Det er klart, at det ikke vil være dem alle sammen; der vil være nogle, der er her midlertidigt, men der vil være mange, der er her permanent, så det er her, de bor; det er her, de arbejder; det er her, de har deres dagligdag; og det er her, de har deres liv.

Derfor skal de selvfølgelig også have muligheden for at kunne deltage med fulde rettigheder i det demokratiske samfund, så vi ikke får et A- og et B-hold. Men som konsekvens af at Folketinget gradvis har gjort det sværere og sværere at opnå statsborgerskab og dermed stemmeret til Folketinget, er der en større og større del af befolkningen, som ikke har de rettigheder, og det er altså i dag 11,4 pct., som ikke har de rettigheder.

Det lovforslag, vi behandler i dag, giver så tusind af de borgere de fulde rettigheder, men der er et element i det her lovforslag, som jeg mener er en demokratisk skamplet, og det er det, at man ved et ændringsforslag piller én borger af det her lovforslag. Der er to elementer i det, som er særlig bekymrende. Det første element er hele processen i forhold til den måde, som vi normalt behandler statsborgerskabssager på i Danmark. Der er det jo normalt sådan, at en række partier går ind i et lukket rum og laver en indfødsretsaftale, hvor man opstiller nogle kriterier, som efter Enhedslistens mening er alt for stramme og rigide, men man aftaler nogle kriterier, og de partier giver så hinanden håndslag på – man laver en gentlemanagreement – at når borgere opfylder de kriterier, man har listet op, så stemmer man også for ved tredjebehandlingen af lovforslaget. Det giver jo en eller anden form for forudsigelighed for borgere, i forhold til hvilke kriterier det er, man skal opfylde for at kunne opnå statsborgerskab. Kan det betale sig at gå igennem den langsommelige proces med adskillige krav, der skal opfyldes, og gebyrer, der skal betales? Men det gør man, fordi man ved, hvilke kriterier der skal opfyldes for at opnå statsborgerskab.

Det går man her ind og ændrer grundlæggende ved at sige, at her står vi med en borger, som har gennemført processen og har gjort alt det, vi har bedt borgeren om at gøre, men når borgeren så når frem til målstregen, ændrer man lige pludselig kriterierne. Så er det nogle andre regler, der gælder, end dem, man startede med at liste op. Og efter min og Enhedslistens opfattelse bør det jo være sådan, at når man opstiller nogle kriterier; at når staten opstiller nogle kriterier over for borgeren, over for individet, så skal individet eller borgeren også vide sig sikker på, at det er de kriterier, man skal opfylde, uanset om det gælder om, at man skal have et kørekort, eller om det handler om, at man skal have statsborgerskab. Det princip fraviger man; det fraviger regeringen og partierne bag indfødsretsaftalen med det ændringsforslag, de stiller her i dag.

Det andet element, som er stærkt betænkeligt i forhold til det, er, om det her overhovedet er i overensstemmelse med konventionerne. Regeringen anerkender det selv. Nu læser jeg op fra betænkningen, hvor det fremgår tydeligt:

»Der er således en væsentlig procesrisiko forbundet ved at udtage den konkrete ansøger fra lovforslaget med henblik på yderligere sagsoplysning.«

Der er en væsentlig procesrisiko, skriver man. Det er en alvorlig stramning af det, vi nogle gange ser i lovforslag eller betænkninger, hvor man anerkender, at der kan være en procesrisiko. Her anerkender man, at der er en væsentlig procesrisiko, hvilket jo underforstået må betyde, at der er en overvejende stor sandsynlighed for, at det her vil være i strid med konventionerne.

Med den oplysning er det jo indlysende, at regeringen også beder Folketinget om her at stemme for et lovforslag, som med det her ændringsforslag indebærer en væsentlig risiko for konventionsbrud, fordi en række partier bakker op om det. De eneste partier, der ikke har bakket op om det her, er Radikale Venstre og Enhedslisten, og nu sidder Alternativet ikke i Indfødsretsudvalget, men jeg går ud fra, at de næppe heller ville have bakket op om det her ændringsforslag. Men de andre partier går med åbne øjne ind i et konventionsbrud. Det synes jeg er særdeles alvorligt, og jeg synes faktisk, at det er en demokratisk skamplet.

Jeg mener, at det grundlæggende må være sådan, at vi ikke udvider demokratiet ved at begrænse de demokratiske rettigheder. Vi udvider ikke demokratiet ved at fratage borgerne den grundlæggende rettighed, det er at kunne stemme til et folketingsvalg. Og derfor synes jeg, det er betænkeligt og som sagt en demokratisk skamplet, at en række partier bakker op om et ændringsforslag, som betyder, at vi hermed kommer til med overvejende sandsynlighed at bryde konventionerne, og at vi i hvert fald kommer til at krænke individets rettighed i forhold til at kunne være sikker på, at når staten opstiller kriterier, så kan man også være sikker på, at det er med en vis troværdighed, at staten gør det, og at staten står ved sine ord, i forhold til at hvis man opfylder de kriterier, så opnår man også det, man er blevet stillet i udsigt.

Men som jeg startede med at sige, er det her trods alt en glædelig dag, fordi vi kan byde velkommen til godt tusind statsborgere, som har været igennem en langsommelig proces for at opnå den rettighed, det er at kunne få de fulde demokratiske rettigheder og kunne deltage i parlamentariske valg i det land, hvor man bor og har permanent ophold. Så et stort tillykke til dem. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Det er jo ikke rigtigt, at det er en rettighed at stemme til det danske folketingsvalg, hvis man ikke er dansk statsborger. Man skal jo have det danske pas. Man skal være dansk statsborger – både for at stille op til og stemme til det danske folketingsvalg.

Nu er det meget væsentligt at understrege, er det jo er partierne i aftalekredsen, V, M og S, der har stillet det her ændringsforslag. Det vil sige, at aftalekredsen omkring indfødsret også er enige om, at det her ændringsforslag skal stilles. Og det er sådan, at når man skal have dansk statsborgerskab i Danmark, så skriver man under på en tro og love-erklæring omkring danske værdier. Lad mig bare komme med et par eksempler. Lad os tage et tænkt eksempel. Det kunne være en, der prædiker; vedkommende prædiker f.eks., at hænderne skal hugges af, hvis man stjæler fra supermarkedet; at kvinder skal stenes ihjel, hvis de er utro.

Mener Enhedslisten, at det er danske værdier, og at det er nogle personer, vi skal forære et dansk pas?

Ordføreren.

Nu er det jo rigtigt, at i Danmark er statsborgerskab knyttet sammen med valgretten, og derfor handler statsborgerskab jo grundlæggende om, at man får muligheden for at kunne deltage i de parlamentariske valg. Det er jo netop derfor, det er en skamplet, at borgere, der har lovligt og permanent ophold her i landet, ikke har muligheden for at kunne deltage i valg.

Så spørger hr. Anders Kronborg, om der kan være nogle ting, som gør, at man ikke skulle kunne opnå stemmeret. Altså, vi har jo siden 1849-grundlovens vedtagelse gradvis udvidet de demokratiske rettigheder. Vi har sikret, at også forbrydere kan få stemmeret. Vi har sikret, at uformuende også kunne få stemmeret. Principielt bør det jo være sådan, at mennesker skal have muligheden for at kunne stemme, også selv om man har begået noget kriminelt. Så skal man straffes for det, man skal retsforfølges, og man skal stilles for en domstol, men at begynde at sige, at folk kan udøve handlinger, som gør, at de skal miste retten til at kunne stemme til et folketingsvalg, synes jeg er helt uacceptabelt. Jeg er helt med på, at når vi tildeler statsborgerskab, kan der være karensperioder forbundet med kriminalitet.

Spørgeren.

Vi er netop i gang med at tildele statsborgerskaber nu, og der står i grundlovens § 44, at det kun kan ske ved lov. Vi er endnu ikke færdige med lovbehandlingen, og der har vi fundet det nødvendigt i forbindelse med den lovbehandling at stille et ændringsforslag om det, at en borger bliver taget af lovforslaget.

Men jeg synes, at ordføreren mangler at svare på det, jeg reelt spørger om. Igen kunne et tænkt eksempel være en prædikant, der prædiker sharialovgivning og vil have, at kriminelle skal have hugget hånden af, hvis man stjæler en pakke tyggegummi i et supermarked. Det kunne være, man mener, at naboens kone skal stenes ihjel – stenes ihjel! – hvis vedkommende er utro.

Mener Enhedslisten, at det er danske værdier, og at sådanne personer fortjener et dansk pas?

Ordføreren.

Det er absolut ikke demokratiske værdier, og jeg vil til enhver tid bekæmpe den slags synspunkter. Men det er da ufattelig naivt, at ordføreren står og forestiller sig, at de holdninger forsvinder, fordi vedkommende ikke får muligheden for at stemme til et folketingsvalg. De holdninger skal bekæmpes fra dag et, hvor man møder dem, men at forestille sig, at man skal styrke demokratiet ved at begrænse det, er da fuldstændig tåbeligt og naivt – undskyld mig.

Den næste korte bemærkning er til hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Jeg synes, at hr. Peder Hvelplund med en enkelt sætning i den tale får forklaret alle danskere, præcis hvorfor Enhedslisten i den her debat rammer hamrende forkert, og derfor vil jeg bare gerne give muligheden for at præcisere det.

Mener hr. Peder Hvelplund det virkelig, når han sammenligner det at erhverve et kørekort med det at erhverve et dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Helt fundamentalt og principielt bør det være sådan, at når staten udstikker nogle retningslinjer, som man skal opfylde for at opnå en rettighed, så skal den selvfølgelig stå ved sine ord, og det, der sker her, er jo præcis, at de partier, der er bag indfødsretsaftalen, fraviger det princip. Det er i øvrigt også derfor, man plejer at smide partier, der er med i en indfødsretsaftale, ud af indfødsretsaftalen, nemlig hvis de stiller ændringsforslag til et lovforslag, hvor borgere lever op til de kriterier, som partierne bag det har stillet. Derfor handler det jo helt fundamentalt om, at det, vi stiller borgerne i udsigt, det, vi siger til dem at de skal leve op til, skal vi naturligvis også garantere at de kan tro på.

Spørgeren.

Så når man i fremtiden stemmer på Enhedslisten og hr. Peder Hvelplund, stemmer man på et parti, som mener, at det at erhverve sig arveret til Danmark, blive borger i Danmark, få et dansk statsborgerskab, kan sammenlignes med, at man kan få lov til at køre i bil i Danmark? Det er det, ordføreren i dag siger fra Folketingets talerstol.

Ordføreren.

Nej, det kan på ingen måde sammenlignes. Jeg betragter det at kunne stemme til et folketingsvalg som en betydelig mere værdifuld rettighed end det at kunne få et kørekort. Jeg synes sådan set, at det at kunne få stemmeret til folketingsvalget principielt bør kunne omfatte de borgere, der har permanent og lovligt ophold her i landet, og det synes jeg ikke at det at kunne få et kørekort gør.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak. Det er en interessant debat. Jeg er lidt nysgerrig på, hvor dybt det her reelt set stikker hos Enhedslisten. Med hensyn til at pege på en statsminister efter næste valg – det kunne jo være Mette Frederiksen – hører man jo om den politik, som Socialdemokratiet står for, og de stramninger, som de har ønsket og de har lavet i den her periode.

Vil Enhedslisten kræve, at de bliver tilbagerullet for at kunne støtte en regering? Vil Enhedslisten acceptere den nuværende politik på området og så sige, at det bare er et område, man ikke beskæftiger sig med? Eller kommer man til at stille nogle krav om, at der skal ske nogle lempelser i udlændingepolitikken for at kunne støtte en rød statsministerkandidat?

Ordføreren.

Enhedslisten respekterer demokratiet og de demokratiske spilleregler, og det betyder jo, at det, der er et stort flertal for i Folketinget, kan Enhedslisten ikke alene ændre. Men det er da klart, at vi fortsætter med at forfægte vores synspunkter, at vi fortsætter med at stille os op herop på talerstolen og sige, hvordan vi ønsker at reglerne i forhold til at opnå et statsborgerskab skal være, hvordan vi ønsker at sikre, at vi kan udvide de demokratiske rettigheder frem for at begrænse dem, sådan som nogle partier ønsker at gøre det. Men det vil jo altid være et flertal i Folketinget, der afgør, hvordan politikken her i landet skal føres.

Spørgeren.

Okay, det der var godt nok rygsvømning. Altså, prøv at høre, enhver ved jo, at et flertal ikke er statisk, men at flertal skabes, og at man, hvis man sidder som parlamentarisk grundlag, godt kan stille nogle krav om, at der er nogen, der vil rykke sig for at levere noget andet til andre. Det ved alle herinde jo.

Så hvis Enhedslisten bare siger, at det kan man ikke ændre, fordi der er flertal for det, så accepterer man jo også den politik. Der synes jeg måske også bare man skal være ærlig over for vælgerne og sige, at de på det her område ikke kommer til at få noget som helst af Enhedslistens politik, fordi man her har erkendt, at man kører med de andres politik. For så er det, der kommer fra talerstolen, bare floskler.

Ordføreren.

Nu har jeg jo bemærket, at den politiske strategi hos Borgernes Parti er, at man stiller en lang række ultimative krav, og at man, hvis de ikke bliver opfyldt, slet ikke peger på nogen, og man er jo velkommen til at føre politik på den måde.

I Enhedslisten gør vi det på den måde, at vi sætter os ned sammen med de partier, som vi eventuelt kunne udgøre et parlamentarisk flertal sammen med, og vi så bliver enige om en retning, og der er vi fuldt ud klar over, at vi ikke får alle de elementer, som vi ønsker os. Vi stiller ikke en lang række ultimative krav, som jeg forstår at Borgernes Parti gør det. Men det er da selvfølgelig klart, at vi vil forsøge at gøre vores indflydelse gældende. Det gør vi på alle politikområder.

Næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg kunne egentlig ikke lade være med at følge lidt op på det, der blev sagt tidligere af Thomas Skriver Jensen. Det kan godt være, at det er et ekstremt dumt spørgsmål, for jeg burde jo blive klogere, men jeg blev faktisk en lille smule chokeret. Så Enhedslisten mener altså, at det eneste, der ligger i det at få et dansk statsborgerskab, er, at man kan stemme til et valg? Det må man jo gå ud fra. Jeg vil bare godt høre ordføreren, om ordføreren vil bekræfte det.

Ordføreren.

Jeg bestræber mig på aldrig at forhindre nogen i at blive klogere, så jeg bidrager gerne til det hos fru Mette Thiesen, hvis jeg kan det. Det er klart, at en vigtig forudsætning for et demokrati er, at de borgere, der bor der, har permanent ophold, har arbejde, tager deres uddannelse og har hele deres liv i det land, også har mulighed for at øve indflydelse på det. Og det er jo det, man kan gennem et statsborgerskab. I Danmark er det sådan, at valgretten er knyttet op på statsborgerskabet. Derfor er det klart, at den væsentligste effekt af at få statsborgerskab er, at man får de fulde demokratiske rettigheder og kan stemme ved folketingsvalg.

Spørgeren.

Men det er jo nok bare, fordi jeg tænker, at vi lever i 2025, og at der ikke er nogen, der er så dumnaive, at man på den måde har den tilgang til statsborgerskabet. Men det kan jeg jo så forstå at Enhedslisten har. Så tak for at gøre mig klogere på det. Jeg synes, det er en ret vild tilgang til det. Et statsborgerskab er altså ikke bare lige et spørgsmål om, at man kan stemme til et valg. Et statsborgerskab er netop, at man bliver lukket ind i den danske familie, helt ind i hjertet. Der kan jeg så forstå, at Enhedslisten også mener, at folk, der går ind for sharia og stening af kvinder, og at man skal have hugget hånden af, hvis man stjæler, og sådan nogle ting, er fuldstændig fuldgyldige medlemmer af den danske familie. Det er vi bare uenige i i Dansk Folkeparti. Vi vil bekæmpe den holdning alt, hvad vi kan.

Ordføreren.

Tak. Jeg har bemærket, at Dansk Folkepartis demokratisyn på det her område nærmere hører hjemme i 1849, end det gør i 2025. Altså, jeg vedkender mig de principper, der handler om, at der skal være frihed for Loke såvel som for Thor. Jeg vedkender mig de principper, der ligger i Grundtvigs salme »Er lyset for de lærde blot«, altså netop det, at vi ikke begrænser demokratiet til kun at være for de formuende – og mænd, i øvrigt – men at vi gradvis siden 1849 har udvidet de demokratiske rettigheder, så de også gælder folk, der f.eks. begår kriminalitet, så de også har muligheden for at stemme.

Næste korte bemærkning er til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg er også en af dem, der mener, at måske den største trussel mod, at der kan komme en rød blok i fremtiden, der kan finde sammen om et flertal, er, hvis nogle af partierne til venstre for Socialdemokratiet begynder at stille meget, meget håndfaste krav på udlændingeområdet. For hvis udlændingepolitikken sejler, kan en rød blok jo ikke samarbejde, heller ikke selv om den får flertal.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Peder Hvelplund, som jeg egentlig har stor respekt for som ordførerkollega herinde, hvorfor ordføreren tror at et så massivt flertal af danskerne, både til højre og venstre, er totalt imod Enhedslistens politik i forhold til indfødsret og udlændinge generelt.

Ordføreren.

Nu skal man jo være forsigtig med at udlægge, hvad et stort flertal af danskerne ønsker. Jeg vedkender mig fuldt ud, at der kan være problemer med, at der kommer folk med en anden kultur her til landet. De problemer mener jeg at vi skal løse og forsøge at løse i fællesskab. Men der, hvor jeg måske savner et lidt større fokus fra Socialdemokratiet, især den nuværende regering, er på hele spørgsmålet om fordelingspolitikken. Hvordan sikrer vi, at vi undgår, at der opstår store sociale skel? Hvordan undgår vi, at uligheden bliver for stor og voksende? For jeg tror i virkeligheden, at det er det, der er årsagen til, at vi oplever polarisering og konflikter i samfundet. Det betyder ikke, at vi skal lukke øjnene for de udfordringer, der kan være med andre kulturer. Selvfølgelig skal vi bekæmpe negativ social kontrol. Men man lukker øjnene for, at den økonomiske ulighed er den stærkeste motor i forhold til den ulighed og de konflikter, vi oplever i samfundet, og det tror jeg at Socialdemokraterne skulle begynde at være mere opmærksomme på.

Spørgeren.

Men hvorfor tror ordføreren at de fleste af de mennesker, der stemmer både til højre og til venstre – det kan vi jo se af tallene – mener, at Enhedslistens politik på det her område er skruphamrende forkert? Ordføreren kommer lidt ind på noget med, at kultur kan spille en rolle. Men hvorfor tror ordføreren at det er så få mennesker i det her land? Hvorfor tror ordføreren at der er så få danskere i by og på land – på trods af at det et af de mest progressive og socialdemokratiske samfund i verden, i hvert fald i forhold til synet på stat, synet på skat og synet på alt muligt – som er enige i Enhedslistens udlændingepolitik?

Ordføreren.

Nu tror jeg heller ikke, at det er så få. Og jeg synes, at hr. Frederik Vad misser en vigtig pointe, i forhold til hvad demokrati er. For demokrati er jo ikke altid kun, hvad flertallet synes. Demokrati handler sådan set også om, at man kan beskytte mindretal, og at man også kan sikre, at mindretal får rettigheder. Det har for Enhedslisten altid været en fuldstændig afgørende og væsentlig forudsætning, at når vi taler om demokrati, handler det om at skabe et samfund, hvor vi giver plads til alle, altså også folk, der ikke har så mange penge, folk, der har en anden kultur, og folk, der har andre opfattelser. Det er forudsætningen for at have et velfungerende og levende demokrati.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Det er jo altid hyggeligt at se DSU's tæskehold være hernede for ligesom at lukke en flanke af, så Socialdemokratiets vælgere ikke bliver bange for, at de får Enhedslistens udlændingepolitik her til næste valg. Det er jo et dejligt bestilt arbejde, og de sidder lige så ivrige hernede og tænker, at så kommer de et sæde frem næste gang. Men fra Enhedslisten hører jeg sådan lidt, at man vil sætte sig ned og snakke om det. Jeg kender jo ikke Enhedslisten som et parti, der har tænkt sig bare for at få lov til at være med på holdet så ikke at ville have indflydelse. Så kan Enhedslistens vælgere efter det næste valg regne med, at de får hr. Frederik Vads udlændingepolitik, eller har DSU's tæskehold dernede faktisk en pointe i at sige, at Socialdemokratiets vælgere faktisk kan frygte at få Enhedslistens udlændingepolitik? For det er jo lidt det, diskussionen handler om og grunden til, at der er så stor interesse for den socialdemokratiske gruppe i dag.

Jeg kender ordføreren som en dygtig mand, men han har jo ikke sagt noget kontroversielt på talerstolen i dag. Så er det ikke bare sådan, at danskerne har brug for at høre fra ordføreren, om Enhedslisten har tænkt sig at køre Enhedslistens udlændingepolitik efter et valg, hvis de skal pege på Mette Frederiksen?

Ordføreren.

Nu synes jeg, det er et godt princip hernede i Folketingssalen, at man primært debatterer med den, der står på talerstolen, og ikke så meget med dem, der har stillet spørgsmål til den, der står på talerstolen. Men fred være med det.

Som jeg har sagt før, er der da ikke nogen tvivl om, at Enhedslisten vil gøre alt, hvad vi kan, for at presse vores politik igennem, også på de for os væsentlige politikområder. Men at udstikke nogen garanti for, at vi kan få lov til egenrådigt at definere, hvordan udlændingepolitikken skal være, eller hvordan statsborgerskabsreglerne skal være, kommer vi jo ikke til at kunne. Det er klart, at det bliver en samlet vurdering af, hvilken retning vi kan gå med et parlamentarisk flertal. Nu kommer ordføreren jo selv fra et parti, der var med til at lukke øjnene for grundlovsbrud fra en ministers side, og derfor tror jeg ikke, der er nogen herinde, der har noget at lade hinanden høre.

Men Enhedslisten har jo altid haft klare principper, i forhold til hvad der skal til, for at vi kan bakke en regering op, og det samme gælder i øvrigt for, hvad der skal til for at kunne vælte en minister.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, hvad det er for et grundlovsbrud, vi har lukket øjnene for. Altså, vi har en formand, der som den eneste voksne mand herinde har taget sin straf for at beskytte børn fra at være gift med gamle mænd, men det var ikke et grundlovsbrud. Jeg tror, at ved det eneste grundlovsbrud, jeg kan komme i tanke om der muligvis er sket, var vi nogle, der ønskede en advokatundersøgelse af det, og der mener jeg da, at det var Enhedslisten der var den store fortaler for at holde det væk fra det. Men det skal nu ikke komme an på det.

Men jeg frygter faktisk også mere, at Enhedslisten underspiller lidt, for vi så jo i hvert fald i forhold til landbrug og fiskeri, hvor slemt det kan gå, hvis Enhedslisten får magt, som de har agt. Og jeg synes, man underspiller det fra Enhedslistens side, når man siger, at man ikke regner med at få indflydelse, men at det også vil være bekymrende for Enhedslistens vælgere, at man allerede nu ved, at det bliver hr. Frederik Vads udlændingepolitik, de får.

Ja tak! Så er det ordføreren.

Jeg må give ordføreren ret og korrigere mig selv, i forhold til om det var grundlovsbrud eller det var lovbrud. Det er klart, at der er tale om, at det var lovbrud. Men det ændrer jo ikke på, at når vi sætter os ned og skal se på, hvordan en regering kan sammensættes, og hvordan en regering kan føre politik, sætter vi os selvfølgelig ned og ser på den samlede retning i forhold til det, og hvis det er en retning, vi kan stå inde for, kommer vi til at bakke op omkring det. Og hvad vi så kommer til at stille af krav, og hvilke røde linjer der vil være i forhold til en regeringsdannelse, tror jeg ikke er noget, jeg vil stå hernede og debattere med hr. Kim Edberg Andersen, selv om det sikkert kunne være vældig interessant.

Den næste korte bemærkning er til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Det er lidt besynderligt at stå at høre ordføreren råbe og skrige om, at alle andre er naive, når det er ordføreren og Enhedslisten, der er hamrende naive.

Lad mig forklare: Når man får et dansk statsborgerskab, får man ikke alene muligheden for at stemme til folketingsvalget. Man får også mulighed for at stille op til Folketinget og blive valgt. Så omtalte person kan melde sig ind i Enhedslisten, blive kandidat, blive valgt til Folketinget og så stå på talerstolen og tale om stening af kvinder.

Er det virkelig noget, som Enhedslisten og hr. Peder Hvelplund støtter, altså at sådanne personer skal have mulighed for at blive valgt til Folketinget, så de kan stå på talerstolen og sige de ting?

Ordføreren.

Jeg håber sandelig, at der aldrig nogen sinde kommer til at stå nogen på Folketingets talerstol og tale for stening eller sharialovgivning, ligesom jeg heller ikke håber, at der er nogen, der kommer til at stå på Folketingets talerstol og tale for at begrænse de demokratiske rettigheder.

Det sidste har jeg så oplevet at der er nogen der har gjort, og det synes jeg bestemt er bekymrende, men det er jo ligesom det, der er forudsætningen for et demokrati. Det er, at holdninger mødes med åben pande. Der forfægter vi vores demokratiske synspunkter over for hinanden. At forestille sig, at det skulle være at udvide demokratiet at sige, at der er bestemte holdninger, som skal forbydes, synes jeg hører en anden tid til, og det hører i hvert fald en anden demokratiopfattelse til end den, jeg vedkender mig.

Spørgeren.

Så man ville faktisk acceptere, at en person har de holdninger og kan stille op til Folketinget og blive valgt og stå at tale deroppe, alene fordi man har en principiel holdning til, at alle holdninger er i orden. Det synes jeg er ekstremt bekymrende, og jeg synes, det er ekstremt skadeligt, at man giver sådan nogle mennesker lov til at stå på den talerstol, og det gør man jo ved at sige, at de skal have statsborgerskab.

Hvorfor i alverden går Enhedslisten ind for, at en mand som ham kan stå på en talerstol og have de holdninger?

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Alex Ahrendtsen selv skulle overveje de principielle konsekvenser af hr. Alex Ahrendtsens eget forslag. For det ville jo i modsat fald betyde, at der er nogle, der skulle kunne gøre sig til dommer over, hvilke holdninger der er acceptable og kan høres udtrykt herfra Folketingets talerstol.

Nu betragter jeg mig selv som dansk. Jeg betragter sådan set også hr. Alex Ahrendtsen som dansk. Jeg kan bare konstatere, at vi har nogle meget forskellige værdier, og så vil man jo kunne vurdere, hvis værdier det så er, der skal være acceptable og skal kunne blive repræsenteret herfra Folketingets talerstol. Det tror jeg, hvis hr. Alex Ahrendtsen tænker den tanke til ende, vil havne et temmelig ubehageligt sted.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Den næste, der får ordet, er hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti, som ordfører. Velkommen.

Jeg bliver nødt til at spørge: Hader det her Folketing Danmark og danskerne? Man har i årevis ført en forfejlet udlændingepolitik over for folk fra Mellemøsten og Afrika – en politik, som skader landet økonomisk, retsmæssigt og kulturelt. Samtidig fører man sig skamløst frem på de sociale medier og i pressen, og man får mainstreammedierne til at bakke op om, at man da gør noget, alt imens de horrible overfald på danskerne derude i virkeligheden fortsætter. Der er f.eks. den 11-årige dreng fra Køge, som brutalt fik stjålet sit løbehjul fra sig af to ældre drenge fra Mellemøsten, som lige løftede op i trøjen og viste, at de også havde en kniv. Så danskerne lever med de fatale konsekvenser af det her Folketings svigt. Vi har en statsminister, som turnerer rundt og fuldstændig kritisk får lov til at sige, at Socialdemokratiet har en stram udlændingepolitik, alt imens de her ting foregår for øjnene af Danmark.

Vi kan vel godt på nuværende tidspunkt konstatere, at det vigtigste for statsministeren er statsministerens kommende karriere ude i verden. Det er i hvert fald ikke Danmark. For hvad gør Folketinget i dag? Jo, man stemmer for massetildelinger af statsborgerskab til folk fra MENAPT-landene, altså Mellemøsten og Afrika. Man skubber og accelererer simpelt hen den befolkningsudskiftning, som man er godt i gang med at lave herindefra i Folketinget. Alt for længe har de politisk korrekte og medierne kunnet holde det tragiske faktum væk, at politikerne herinde, Folketinget, er godt i gang med at forære Danmark, vores historie og vores værdier til en mellemøstlig totalitær kultur og ideologi. Men tallene kan ikke længere skjules. Der er lige nu desværre kun ét parti, Borgernes Parti, der har modet og viljen til at ændre denne kurs. Det er kun Borgernes Parti, som kræver en ændring i den demografiske udvikling i Danmark. Og jeg ved godt, at alle herinde håber, at vores modstandsbevægelse i Borgernes Parti fejler. Man satser på, at hvis man bare ignorerer os, så er vi forhåbentlig væk efter næste valg, og så kan man fortsætte sit skuespil over for den danske befolkning, alt imens den befolkningsudskiftning, som vi kan se foregår, vil fortsætte.

Jeg har længe opgivet partier som Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale. De har et mærkeligt selvhad til dansk kultur, og partierne ønsker jo ligefrem at accelerere den befolkningsudskiftning ved at tage yderligere tiltag til, at der kommer flere hertil, og at man giver statsborgerskab til flere fra Mellemøsten og Afrika. I dag kan vi se, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne stemmer for at fremskynde den nuværende demografiske udvikling, hvor der bliver flere fra Mellemøsten og fra Afrika i Danmark. Det gør de ved at stemme for statsborgerskab til en lang række mennesker derfra. Det er reelt alt, hvad danskerne derude behøver at vide. For alt andet, der kommer fra disse partier, er spin for at beholde magten.

Men måske er det største svigt faktisk det, som sker fra partier som Liberal Alliance, Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti – partier, som lige nu forsøger at sælge til danskerne, at der skam er et alternativ til Mette Frederiksen. Men er de så også det alternativ, når alt kommer til alt? Nej, desværre. Så alt, hvad der er kommet ud indtil videre, er lidt om proces, noget ligegyldigt christiansborgfnidder og så nogle skåltaler.

Jeg ville sådan ønske, at disse partier ville stå sammen med os i Borgernes Parti og kæmpe for Danmark og danskerne. Jeg ville ønske, at Liberal Alliance, Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti ville garantere danskerne derude, at de vil stå fast på at ændre den demografiske udvikling. Jeg ville sådan ønske, de partier havde modet og viljen. Men det har de ikke. Derfor falder ansvaret på mig, og derfor har vi i Borgernes Parti som det eneste parti i Danmark et krav om, at den demografiske udvikling skal vendes. Når de andre ikke vil, gør vi det; når andre ikke sætter foden ned, så gør vi. Og så må vi se, hvad danskerne vil. Vil danskerne også gerne have et Danmark til deres børn, børnebørn og kommende generationer, eller vil de fortsætte den nuværende kurs, som det her Folketing ikke har i sinde at ændre? Lad mig gøre det klart: Hvis vi fortsætter den nuværende kurs, forgår Danmark. Tallene lyver ikke.

Det er hårde beslutninger, der skal træffes, men det er nødvendige beslutninger, der skal træffes. Det kan godt være, at jeg står ene mand i Folketinget lige nu, men jeg tager den kamp som far for mine børn, jeg tager den for min nabos børn, og jeg tager den for andres folks børn. Jeg kan godt møde danskerne derude, og så må danskerne træffe valget. Jeg tager deres dom, men bagefter vil jeg kunne se mig selv i øjnene. Og danskerne skal vide, og Folketinget skal vide, at der var nogen, der advarede imod den her demografiske udvikling. Der var nogen, der sagde fra; der var nogen, der gjorde opmærksom på det. Der var et reelt alternativ. Folk havde mulighed for at vælge en anden vej. Jeg håber inderligt, at danskerne derude tænker sig godt om til det kommende folketingsvalg og sammensætter et nyt Folketing, der vil tage ansvar for at redde Danmark. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Anders Kronborg.

Tak for det. Vi skal jo til folketingsvalg igen i 2026, og der bliver der sammensat et nyt Folketing. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Lars Boje Mathiesen: Vil Borgernes Parti støtte en borgerlig regering, som ikke vil ændre på den demografiske udvikling?

Ordføreren.

Det spurgte Socialdemokratiet også om, sidste gang jeg var på talerstolen, og der svarede jeg fuldstændig klart: Nej, Borgernes Parti kræver, at en kommende regering skal ændre den demografiske udvikling i Danmark – ellers får man ikke vores stemme. Jeg var meget tydelig sidste gang, og jeg er meget tydelig en gang mere.

Spørgeren.

Vil det sige, at hr. Lars Boje Mathiesen mener, at et af de fire borgerlige partier kan løfte den opgave med at ændre den demografiske udvikling?

Ordføreren.

Altså, indtil videre er den eneste, der har meldt sig som statsministerkandidat, Mette Frederiksen, og hende kommer vi ikke til at stemme på. For hendes ministerbil skal holde foran Rigsretten og ikke foran Statsministeriet. Hun skal holdes ansvarlig for sit grundlovsbrud over for danskerne. Der er ikke andre statsministerkandidater, der har meldt sig indtil videre. Jeg kommer ikke til at pege på nogen, som ikke har meldt sig. Men jeg kan sige det klokkeklart, som jeg har sagt det hver eneste gang fra den her talerstol: Borgernes Parti kommer ikke til at lægge stemmer til en regering, som ikke er villig til at ændre den demografiske udvikling. Længere er den ikke. Det her handler ikke om mig. Det handler om christiansborgspil. Det handler om Danmark og danskerne, og jeg er villig til at risikere min taburet herinde for at redde Danmark – ja, så meget mener jeg det!

Hr. Søren Søndergaard.

Tak. Bare for at få en idé om omfanget af den sindelagskontrol, som Borgernes Parti vil indføre, vil jeg spørge: Hvis nu en person søgte om dansk statsborgerskab og var erklæret nynazist, ville vedkommende så skulle have det?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at man lidt har misforstået det der med, at vi vil lave sindelagskontrol. Jeg har faktisk været kritisk omkring de sindelagssamtaler, for jeg synes faktisk, at de er ligegyldige. For hvis man siger noget på den dag, er det ligesom at gå til eksamen; så siger man noget til eksamen, og så kan man mene noget andet dagen efter. Jeg har spurgt de borgerlige partier, om man så vil være villig til at tage statsborgerskabet fra folk, hvis de bare har ændret holdning, og det vil man ikke. Derfor er jeg ikke den store tilhænger af de sindelagssamtaler. Jeg tror ikke så meget på dem. Så derfor er det, vi siger, at vi bliver nødt til at stoppe tildelingen af statsborgerskaber til folk fra MENAPT-landene generelt set, for ellers ændrer vi ikke befolkningsudviklingen. Så det er ikke noget at gøre med, hvad folk tror på. Det har noget at gøre med, at det, vi kan gøre, er, at vi kan kontrollere det geografisk, og det burde vi gøre.

Spørgeren.

Så en demokrat, der har kæmpet imod islamismen i f.eks. Kurdistan eller et andet sted og har mistet en arm i kampen mod Islamisk Stat, og som kommer til Danmark, lærer dansk og får et arbejde, skal ikke have dansk statsborgerskab, fordi vedkommende kommer fra et forkert sted?

Ordføreren.

Hvis man vil undgå den befolkningsudskiftning, der sker i Danmark, og hvis man vil undgå, at danskerne skal komme i mindretal i Danmark, så bliver man nødt til at ændre den demografiske udvikling, i høj grad i forhold til folk, der kommer fra MENAPT-landene, altså fra Mellemøsten og Afrika. Og ja, det er vi villige til at gøre hvad der skal til for. Og nej, det er ikke nogen ret, at hvis man kommer derfra, skal man have dansk statsborgerskab – overhovedet ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger – eller hov, der kom søreme lige en mere. Det er til hr. Frederik Vad. Værsgo.

Goddag hr. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren lidt ind til remigrationsplanerne, for noget af det, som jeg synes er meget frustrerende på udlændingeområdet, er, at det tit er i overskrifter, vi diskuterer tingene. Når vi kommer ned til, hvor flyene skal lande, hvem der skal med på flyene, og hvilke kriterier der ligesom skal lægge til grund for, at man bliver ekspederet ud af landet, synes jeg, at vi tit mangler nogle konkrete svar. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Lars Boje Mathiesen om, hvordan remigrationsplanerne hos Borgernes Parti sådan konkret skal effektueres. Hvordan skal det helt konkret gøres?

Ordføreren.

Vi kan jo starte med at sende Fasar sig ud af landet – Socialdemokratiet vil jo ikke engang fratage ham hans statsborgerskab; så har vi da taget første skridt, så vi kan jo starte der. Derudover kan vi jo kigge på, at kriminelle udlændinge skal udvises som første konsekvens. Vi skal ikke have en Udlændingestyrelse, som kan overturne de her ting. Så skal de sættes bag lås og slå, indtil de tager ud. Derudover kan vi kigge på alle dem, som er kommet hertil under flygtningestatus. Har de reelt set stadig væk den flygtningestatus? Burde de have den her flygtningestatus? Er deres lande mere eller mindre sikre, i forhold til at de kan komme tilbage igen? Så kan vi kigge på de mennesker, som har fået permanent opholdstilladelse her, og fratage dem deres permanente opholdstilladelse og sige, at de også skal forlade landet igen. Og så kan vi stoppe statsborgerskab, og der er en lang af række andre ting. Vi kan gøre overførselsindkomst kun for danske statsborgere. Der er en lang række ting, som vi kan gøre, som ville rykke de her ting.

Rent konkret handler det om at sige: Dit ophold i Danmark er nu ophørt. Du kan ikke være her længere. Vi putter dig herhen, indtil du selv frivilligt rejser ud. Så kan det godt være, der er nogle, der kommer til at sidde nogle år i et udrejsecenter, indtil de kommer hjem. Derudover stopper vi al udviklingsbistand til lande, som f.eks. ikke vil tage imod dem. Jeg har desværre kun et minut, så det bliver begrænset, og det er svært med det der dybdegående.

Ordføreren har allerede brugt mere end det ene minut. (Lars Boje Mathiesen (BP): Det beklager jeg). Så er det spørgeren.

Jeg kender godt de tricks der. Men, hr. Lars Boje Mathiesen, det bliver bare stadig væk for ukonkret. Altså, vi giver ikke udviklingsbistand til Iran. Iran tager ikke imod deres egne statsborgere. Tjek ved det. Vi har en hjemrejsepolitik i dag, der gør, at vi faktisk får ekspederet afviste asylansøgere hjem, fordi vi har lavet konkrete aftaler med konkrete lande om at tage imod deres egne statsborgere. Men når hr. Lars Boje Mathiesen siger »remigration nu«, og at folk skal hjem, inden de har afsonet deres fængselsstraf, er det bare, jeg siger: Hvem er det, der skal tage imod de mennesker, der skal ind i de fly? Hvilke lande skal tage imod de fly med de mennesker om bord, hr. Lars Boje Mathiesen? Hvordan skal det ske?

Tak! Ordføreren.

Først og fremmest var jeg faktisk ret konkret. Jeg var så konkret, at man blev nødt til at stoppe mig, for jeg kom med konkrete opslag. Dernæst vil jeg sige, at jeg synes, at ordføreren vender det lidt på hovedet. Min prioritet er ikke, hvem der tager imod dem, og hvor de rejser hen. Min førsteprioritet er at få dem væk, altså ud af det danske samfund. Hvor de rejser hen, er jeg sådan set flintrende ligeglad med. Hvordan de rejser hjem igen, er jeg sådan set flintrende ligeglad med. Min prioritet er at få dem ud af det danske samfund for at sikre den demografiske udvikling Danmark. Alt andet kommer ind som en andenprioritet. Så jeg er ikke bekymret for de her ting. Jeg er ret sikker på, at de mennesker vil træffe et valg om at tage et andet sted hen og leve deres liv.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Det er lidt i forlængelse af det spørgsmål, som hr. Søren Søndergaard stillede, for jeg kan forstå, at en demokratiforkæmper fra Kurdistan, som har bekæmpet islamismen i Islamisk Stat, ikke skal være velkommen i Danmark i forhold til at kunne opnå statsborgerskab f.eks., fordi vedkommende kommer fra et MENAPT-land. Så vil jeg bare spørge: Hvis nu det handler om en nazist i Sydafrika, som argumenterer for, at man vil have genindført apartheidstyret i Sydafrika, og som kommer til Danmark, skal vedkommende så kunne få statsborgerskab?

Ordføreren.

Nej, vi mener, der skal ske et generelt stop for tildeling af statsborgerskaber i Danmark til folk fra stort set samtlige lande, også fra Sydafrika.

Spørgeren.

Så det, ordføreren foreslår, er sådan et totalt stop for tildeling af statsborgerskab, uanset hvor folk kommer fra, altså uanset om det er folk, der kommer fra Norge eller Sverige eller Tyskland, eller hvor i verden de end måtte komme til Danmark fra – at folk, som kommer herned og bosætter sig, og som får lovligt og permanent ophold, aldrig nogen sinde skal kunne opnå at få statsborgerskab. Gælder det kun for statsborgerskab, eller gælder det også for ophold i det hele taget?

Ordføreren.

Jeg har stemt imod samtlige gange, jeg kunne stemme imod statsborgerskab herinde. Det gør jeg, fordi den her massetildeling, hvor man ikke går ned og kigger på hvert enkelt individ, går stik imod, synes jeg, intentionen bag loven. Den var, at man skulle tage stilling til hvert enkelt individ.

Vi får et massivt problem i Europa om ganske få år, hvor vi ikke længere kan have den her automatiske tildeling af statsborgerskaber i forhold til Sverige, Norge og de andre nordiske lande, og hvor vi heller ikke kan have de samme regler i forhold til Tyskland og Frankrig. Hvorfor? Fordi de lande har så travlt med at ødelægge sig selv. Så bliver vi også nødt til at lave andre regler i forhold til dem? Ja, det kommer vi til. Jeg ved godt, at det ikke er rart at sige, men bare vent, for de skifter deres befolkning ud, og derfor bliver vi nødt til at tage foranstaltninger, så vi kan beskytte Danmark.

Ja tak! Hr. Lasse Haugaard Pedersen.

Tak. Jeg har taget ordet for at kaste en redningskrans til hr. Lars Boje Mathiesen, for jeg synes også, det er strengt, at alle de konkrete svar, som bliver efterspurgt, skal begrænses af det ene minut, hr. Lars Boje Mathiesen har til rådighed. Så jeg kunne godt tænke mig at følge op på hr. Frederik Vads spørgsmål: Hvordan skal det foregå helt konkret? For ordføreren siger: Jamen det er jo ikke så meget min prioritet at sige, hvor flyet skal flyve hen, men mere at få de her omtalte personer ud af landet. Men uanset i hvilken retning flyvemaskinen flyver, skal den vel lande et sted; det er jo et vilkår. Så hvordan tænker hr. Lars Boje Mathiesen helt konkret han vil udfolde den her politik, i forhold til at flyet – hvilket jo er et vilkår – skal lande et sted, for at de her borgere kan komme ud af landet?

Ordføreren.

Det er en mærkelig magtesløshed, der er i det største parti i Folketinget, i forhold til at man ikke vil passe på Danmark, fordi der er nogle lande, som ikke vil tage imod deres egne borgere. Der kan jeg bare sige, at jeg har en helt anden holdning, vores parti har en helt anden holdning. Vores prioritet er Danmark og danskerne først. Derfor kommer de i udrejsecentre, som vi i modsætning til Socialdemokratiet gerne vil låse af, så der kun er én vej ud, og det er ud af Danmark. Hvilken vej de så tager, hvor de rejser hen, er jeg reelt set flintrende ligeglad med. De skal ikke være i Danmark.

Spørgeren.

Når udrejsecentrene bliver nævnt, kan jeg jo glæde mig over, at den politik, som vi har ført, har gjort, at antallet på udrejsecentrene er halveret to gange gennem tiden. Så også dér har vi leveret.

Jeg vil spørge om noget andet. Der bliver talt om det her med ufravigelige krav, og jeg bed også mærke i, at ordføreren blev belært en smule af hr. Morten Messerschmidt i sidste uge, da vi havde den her debat. Kan ordføreren garantere, at en fremtidig borgerlig regering ikke kommer til at give statsborgerskab til en eneste person fra Mellemøsten eller Afrika, hvis det sker hvilende på deres mandater?

Ordføreren.

Jeg ved godt, man havde travlt med at snakke om ufravigelige krav eller ultimative krav, men jeg har ikke nævnt de ord. Det er sådan en politikeropfundet ting – så har man krav, så har man ufravigelige krav, så har man ultimative krav. Altså, folk, der kender mig, ved, at jeg faktisk siger det, jeg mener, og at jeg mener det, jeg siger, i modsætning til mange andre. Så jeg har været ude at sige, at det er et krav, at der skal leveres på de her ting, og vi har indtil videre nævnt to krav: at den demografiske udvikling i Danmark skal ændres og store bededag skal tilbage. Man skal ikke herindefra fjerne en af folks fridage uden at spørge dem først. Det er horribelt, at man har gjort det.

Det er de to krav. Jeg har aldrig snakket om hverken ultimative krav eller ufravigelige krav. Jeg har sagt, at vi indtil videre har to krav.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg vil også gerne følge lidt op, for når man forlader Danmark, kommer man jo til udlandet. Sådan er det. Alle andre lande end Danmark er udlandet. Vi kan jo ikke bare forvente, at et eller andet andet land vil tage imod nogle, som vi har udvist. Hvis Iran eksempelvis ikke vil tage imod en iransk statsborger, kan vi jo ikke bare udvise iraneren til Sverige eller Polen eller Sydafrika, eller hvor vi nu ville synes han skulle hen. Det bliver hr. Lars Boje Mathiesen da nødt til at forholde sig til. Kom ind i virkelighedens verden.

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Jan E. Jørgensen har misforstået det. Man udviser ikke folk til et andet land. Man udviser folk fra et land. Man udviser ikke folk til et land. Man udviser folk fra et land, udviser folk fra Danmark. Borgernes Parti udviser folk fra Danmark.

Spørgeren.

Men hvis vedkommende ikke kan komme tilbage til det land, vedkommende oprindelig kommer fra, skal vi jo eksportere problemet et eller andet andet sted hen. Det kan man ikke. Det bliver hr. Lars Boje Mathiesen da nødt til at forholde sig til.

Ordføreren.

Vedkommende kan godt tage tilbage til sit land, hvis vedkommende ønsker det. Mange af de her lande har en regel og en ret, der siger, at hvis borgerne ikke selv ønsker at komme tilbage, vil man ikke tage imod dem. Men hvis borgerne ønsker at komme tilbage, kan de jo sagtens komme tilbage. Så borgerne er udvist fra Danmark og skal ikke længere være i Danmark.

Så ved jeg godt, at Venstre åbenbart mener, det er vigtigere med deres regler og deres privilegier og deres rettigheder, end danskernes rettigheder. Der er vi bare grundlæggende uenige. Vi sætter Danmark og danskerne først. Hvis du er udvist fra Danmark, skal du forlade Danmark. Hvor du som borger rejser hen, er os flintrende ligegyldigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den eneste tilbage, der har bedt om ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand, og tak til Folketinget for en livlig debat både ved første-, anden- og tredjebehandlingen. Det er jo ikke altid, man som minister bliver begavet med det, men det er vi jo nogenlunde sikre på at blive her på indfødsretsområdet. Det lovforslag, som vi tredjebehandler i dag, er et lovforslag, hvor vi giver statsborgerskab til ca. 1.100 mennesker, og mange af dem skal så efterfølgende til en grundlovsceremoni, og igen er det sådan, at gruppen af borgere, der tidligere har haft et statsborgerskab i Mellemøsten og Nordafrika, er mindre end gruppen, som kommer fra Europa. Gruppen af folk fra MENAPT-landene er også mindre end gruppen, som er fra andre ikkevestlige lande.

Det er jo ikke altid sådan, det har været. Der var, dengang fru Inger Støjberg var minister, langt flere, som kom fra Mellemøsten og Nordafrika, som fik et statsborgerskab, og der var, dengang Dansk Folkeparti stemte for lovforslagene tilbage i 00'erne, langt flere, som kom fra de lande. Men det er på det her lovforslag hver tiende af dem, der har søgt, som er fra Tyskland, og det er sammen med briterne de største nationaliteter i de sidste 5 år. Der er en brøkdel af dem, det tidligere var, og endda har vi i forbindelse med den her sagsbehandling også pillet en enkelt ansøger ud til fornyet vurdering, fordi der har været en diskussion om vedkommendes loyalitets- og troskabserklæring. Det er i det hele taget meget strammere, og der er meget færre, som kommer ind fra lande, hvis kultur er langt fra vores, end der nogen sinde var, dengang fru Inger Støjberg var minister og LA, K og DF havde mandaterne bag hende. Når Liberal Alliances ordfører så her i dag står og siger, at man med det her lovforslag undergraver vores demokrati, tør jeg næsten ikke tænke på, hvad man gjorde, dengang Liberal Alliance selv sad i regering, hvor det var langt flere af dem, der kom ind, som var fra de lande, som man ikke vil have folk ind fra.

Der er i dag i det, man kalder blå samling, også tre forskellige positioner, altså fire partier med tre forskellige positioner. Man plejer jo at sige, at hvis der er tre danskere, der mødes, så er der to foreninger, og der er i blå samling fire partier med tre forskellige positioner. På den ene side ønsker man i Dansk Folkeparti at stemme helt imod det, og på den anden side ønsker man i Danmarksdemokraterne og De Konservative at stemme for nogle ændringsforslag og så stemme gult, og tilbage står så Liberal Alliance, der vil stemme for andre ændringsforslag og også stemme gult. Så man har brugt tiden på at lave gruppebilleder, og det har selvfølgelig været æstetisk flot og henrivende, men man har altså ikke brugt tiden på at diskutere det her lovforslag, som man i hvert fald her i salen påstår er et af de allervigtigste lovforslag, der er i sådan en folketingssamling. Det er selvfølgelig en prioritering, men jeg må sige, at det undrer mig. Jeg havde ønsket, at hr. Morten Messerschmidt og hr. Mikkel Bjørn havde været her i dag. De efterspurgte mine betragtninger ved andenbehandlingen, men nu har de ikke selv fundet tid til at være her. Jeg håber alligevel, at de får tid til at høre det, for jeg syntes, der var nogle ting, som blev sagt i løbet af behandlingen, som jeg ikke helt forstår.

Så er der bare et par overvejelser i forhold til den debat, der har været under andenbehandlingen og i offentligheden om det her lovforslag. For det første har der været kritik af, at vi laver en partshøring af den person, som er blevet pillet af det her lovforslag, og jeg forstår det faktisk overhovedet ikke. Hvis man i Danmark er blevet anklaget for, at man har begået alvorlig kriminalitet, ja, selv hvis man har tilstået det, f.eks. en voldtægt eller et mord, hvis man er forældre i en børnesag om en tvangsfjernelse, ja, uanset hvad for en proces vi forestiller os i det danske samfund, så er det sådan, at man har lov til at give sin egen version af sagen, og man har ofte også lov til at få en forsvarer eller en bisidder, altså nogen, som kan give en muligheden for at præsentere ens eget synspunkt. Det er altså det, som man ikke ønsker der skal gøres i den her sag, og en, der søger om statsborgerskab, vil man så behandle væsentlig ringere end en, der eksempelvis har tilstået alvorlig kriminalitet. Det er jo Mellemøstens retsopfattelse, som kommer til udtryk her, altså at det er tilfældigheder, at det er magten, som har lov til at pille folk af et lovforslag, uden at høre, hvad for en version de selv har, uden at overveje, hvad det er for nogle ting, der kunne være forkerte i det, som er blevet fremlagt, og jeg undrer mig over, at man fra adskillige partiers side har kritiseret det her, og at man i offentligheden har tegnet et billede af, at det skulle være et problem, at man laver en partshøring af en person, som man piller af et lovforslag.

Så er det blevet påstået undervejs, at statsløsekonventionen skulle være, som LA's ordfører sagde det, citat, et stadig større problem, citat slut. Det har jeg svært ved at se. Man opfordrer i nogle af partierne i den blå samling til at træde ud af statsløsekonventionen, men i det her lovforslag er der altså ikke en eneste, der har fået lempeligere vilkår som følge af statsløsekonventionen. Der har i løbet af de sidste 10 år været seks personer, der har fået lempeligere adgang til et statsborgerskab, som følge af, at vi er medlemmer af statsløsekonventionen. Så det er altså på baggrund af seks personers adgang til lempeligere vilkår i løbet af 10 år, man fra Liberal Alliances side vil sige, at vi nu skal gå ned til vores allierede, den samarbejdskreds, som vi har i Europa, og sige til dem, at vi vil træde ud af statsløsekonventionen, fordi der simpelt hen er så store konsekvenser ved at være i den, at vi ikke længere kan være med i den.

Jeg synes, der er andre ting, som man burde prioritere internationalt. Jeg synes, at man burde overveje, om det, hvis man af og til selv gerne vil være statsminister for Danmark, er seriøst, at man træder ud af konventioner, der har så lille en betydning for vores samfund, og det er også besynderligt, at man i et parti, hvor man indtil for 5 minutter siden ønskede at åbne portene for snart sagt alle i hele verden, der ønsker at komme til Danmark, så længe de havde en aftale med et dansk cvr-nummer, nu slår sig op på strammerkursen og specifikt tager fat i statsløsekonventionen.

Så har jeg en enkelt bemærkning, og det var egentlig mere til hr. Morten Messerschmidt, og nu kunne jeg håbe, at han hører det. For jeg hørte hans indlæg ved andenbehandlingen sådan, at han begræd tabet af Slesvig-Holsten og at to femtedele af riget blev tabt. Der må jeg da sige, at jeg lige i den her sammenhæng, altså når det handler om indfødsret, er enormt glad for, at vi ikke har 2, 3, 4 millioner tysktalende med en helt anden historie og en helt anden kultur i Danmark. Når det handler om vores sprog, om vores nation og om vores fædreland, altså ikke enevældens eller helstatens fædreland, men vores fædreland, Danmark, der, hvor vi siden Ertebøllekulturen, hvor vi siden Gorm den Gamle, og hvor vi siden vikingeskibene har været fælles om vores historie, og alt det, som vi har tilfælles, hvorfor ønsker man at have 3 millioner med en helt anden historie og et helt andet sprog inde i vores kultur? Hvorfor begræder man, at Danmark blev et land, hvor man først og fremmest taler dansk, i stedet for at være et andet Belgien, hvor 40 pct. af befolkningen taler det sprog, som en stor nabonation også taler? Det forstår jeg faktisk ikke, og nu er det selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan diskutere det her. Men jeg troede faktisk, at det handlede om vores fædreland, og at det ikke handlede om, at man bare var ked af at tabe et territorium til en fremmed magt.

Så med de bemærkninger vil jeg sige, at jeg glæder mig til spørgsmålene, og at jeg glæder mig over, at vi med indfødsretsaftalen i 2021 har fået lavet så stramme krav, at de ansøgere, som kommer på lovforslaget om indfødsret, også svarer til de udlændinge, som bor i Danmark, og det er selvfølgelig først og fremmest folk fra Europa og folk fra lande, der kulturelt minder om os. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række spørgere, og den første er fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. I Det Konservative Folkeparti mener vi, at vi skal gøre langt mere for at udfordre konventionerne, og derfor er vi også kommet med et beslutningsforslag tidligere i den her samling. I forhold til at udfordre konventionerne har regeringen jo så langt om længe efter lidt over 2 år ansat den her ambassadør, dog på deltid. Her har udvalget haft et ønske om at få lov til at møde den her ambassadør, men det nægter regeringen os, altså at vi må møde ambassadøren. Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvorfor må vi ikke møde ambassadøren? Hvorfor må vi ikke stille spørgsmål? Hvad er det, regeringen skjuler, siden vi ikke må møde den her deltidsambassadør?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at vores indsats for konventionerne ligger på allerallerhøjeste niveau, og det kommer fra statsministeren, som sammen med otte andre europæiske statsledere konkret har taget initiativ til, at de skal ændres, og at vi skal have mulighed for at smide flere kriminelle udlændinge ud. Så jeg er ikke enig i, at den ambassadør er den eneste, som gør en indsats.

Men jeg har det da selv sådan som minister, at det er mig, der svarer på politiske spørgsmål; det er ikke embedsmænd, som kommer og svarer på politiske spørgsmål. Hvis fru Brigitte Klintskov Jerkel havde bedt om, at en tilfældig kontorchef eller fuldmægtig, eller hvad man kan forestille sig fra mit ministerium, var kommet, så havde jeg da som udgangspunkt også sagt, at jeg hellere selv ville komme og forklare min politik, end at det var en embedsmand, som gjorde det.

Spørgeren.

Nu er det sådan, at vi er folkevalgte, og vores opgave er ligesom at stille spørgsmål. Derfor vækker det stor undren, at vi ikke må møde den her deltidsambassadør. Så nævner ministeren, at statsministeren har handlet på det her med konventionerne. Arh, altså, statsministeren har skrevet et brev sammen med Meloni; det kan man jo ikke ligefrem sige er ensbetydende med, at der nu er handlet på det her med konventionerne. Men det kan jo godt være, det er det, regeringen mener så er nok, altså at man skriver sådan et brev.

Ministeren.

Det er i hvert fald mere, end hvad den regering, som Konservative deltog i, lykkedes med at gøre i sin tid – men det er jo altid nemt at komme og kritisere bagefter.

I forhold til embedsmænd vil jeg bare sige, at lige så vel som fru Brigitte Klintskov Jerkel er folkevalgt, er jeg jo også folkevalgt, og det er mig, der forsvarer politikken i ministeriet. Jeg forestiller mig, det er det samme i andre ministerier, også i Udenrigsministeriet, og jeg synes ikke, at fuldmægtige eller specialkonsulenter automatisk skal stille for Folketinget og svare på politiske spørgsmål. Det er selvfølgelig politikere, der gør det.

Tak.

Jeg kan sige, at vi har seks på talerlisten, og hvis dem, der har tænkt sig at stille spørgsmål, trykker sig ind nu, så kan vi bedre vurdere, hvornår vi skal tænde for afstemnings-A'et. Så jeg vil sige til alle dem, der brænder inde med spørgsmål, at de skal trykke på knappen, så vi ligesom kan vurdere, hvor mange der vil.. Det er der allerede mange der gør; det er fantastisk.

Næste spørger er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ministeren for at gå på talerstolen her til tredjebehandlingen. Jeg vil egentlig gerne spørge til det ændringsforslag, der bliver stillet her. For som jeg også nævnte i min tale, er det grundlæggende urimeligt, at en borger, som fuldt ud lever op til de betingelser, som man stiller for at opnå statsborgerskab, efterfølgende skal opleve at blive pillet af, fordi man flytter målstregen.

Det fremgår jo også af betænkningen til lovforslaget, at det vurderes, at der er en væsentlig procesrisiko, i forhold til at det her kan medføre et brud på menneskerettighedskonventionen, fordi der kommer til at opstå vilkårlighed i sagsbehandlingen.

Hvad er ministerens overvejelse, i forhold til at man med det her lovforslag ikke bare løber en procesrisiko, men en væsentlig procesrisiko i forhold til et brud med konventionerne? Og er det er stadig væk regeringens politik, at man vil overholde de internationale konventioner?

Ministeren.

Det er stadig regeringens politik, at vi vil overholde konventionerne. Vi ønsker at ændre konventionerne. Jeg er ikke enig med hr. Peder Hvelplund i, at vedkommende fuldt ud lever op til de krav, der stilles. Man skal underskrive en loyalitets- og troskabserklæring, hvori det også indgår, at man støtter det danske retssamfund, og det er dét, som vi gerne vil have en fornyet vurdering af. Vi mener, vi gør det på en måde, som svarer til den måde, man sagsbehandler generelt på hos myndigheder i Danmark, altså at man giver folk mulighed for at få en partshøring og give deres version af sagen. Det kan jeg fuldt ud stå inde for.

I forhold til konventionerne generelt prøver vi så vidt muligt at gå til grænsen af dem. Hvis man var stoppet op, hver gang der var en person i den offentlige debat, en professor, en medarbejder ved Institut for Menneskerettigheder, en EU-kommissær eller andre, som havde sagt, at nu er I ved at overskride over konventionerne, så havde vi aldrig nogen sinde fået styr på indvandringen i Danmark, altså med 24-årsregel, parallelsamfundspakke og alle de ting. Det er ting, som vi ved har virket, som vi ved har gjort en forskel, og som gør, at vi klarer os langt bedre end de fleste europæiske lande i forhold til integration. Alle de gange, man har vedtaget noget af det, er der kommet en og sagt: Nu bryder I konventionerne.

Spørgeren.

På samme måde kunne man jo sige, at hvis man reagerer, hver gang der på Facebook eller på nettet i øvrigt bliver rejst tvivl om en enkelt ansøger, og man hver gang reagerer og siger, at her skal vi undersøge noget yderligere, så bliver der jo tale om den totale vilkårlighed, udover den vilkårlighed, der allerede nu eksisterer.

Kan ministeren måske oplyse, hvordan man så har tænkt sig at afdække det her? For mig bekendt erklærer borgeren jo fortsat, at man står ved den troskabs- og loyalitetserklæring. Så kan ministeren måske beskrive, hvordan man har tænkt sig at afdække det i den partshøring, der ligger? For hvis det alene er en bekræftelse, formoder jeg, at den allerede foreligger.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at det ikke er en tilfældig person på internettet, der har gjort opmærksom på den ansøger. Det er via et udvalgsspørgsmål fra Dansk Folkeparti. Det er en helt almindelige parlamentarisk proces, at Folketingets partier stiller spørgsmål til de lovforslag, der er, også indfødsretslovforslag, så jeg er ikke enig i det der med, at det er en tilfældighed. Det kom, før det var omtalt i offentligheden, og det, som vi gerne vil, er at få en skriftlig fremstilling, som derefter skal forelægges for Indfødsretsudvalget til afgørelse i den her sag.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak. Først og fremmest vil jeg gerne kvittere ministeren for rent faktisk at gå på talerstolen her under tredjebehandlingen. Det kunne vi måske også have haft behov for under andenbehandlingen, men jeg vil trods alt gerne kvittere for, at ministeren gør det her ved tredjebehandlingen.

Min tale handlede jo grundlæggende om de udfordringer, vi har i forhold til tildelingen af statsborgerskab. Altså, vi har opsat nogle kriterier, og dem har vi strammet mere end én gang, men der er stadig nogle, der kommer på lovforslaget, som i princippet opfylder kriterierne, men hvor deres handlinger og deres adfærd ikke flugter med det, der i hvert fald i mine øjne skal til for at blive tildelt et dansk statsborgerskab.

Nu har regeringen så stillet et ændringsforslag, som vi har vedtaget, om at fjerne en person på lovforslaget. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ministeren mener, at vi med det ændringsforslag og ved at fjerne den her person, løser de udfordringer, vi rent faktisk står for.

Ministeren.

Nej, jeg mener ikke, det er den bedste måde at gøre det på, men jeg mener, at det er den måde, som i den her situation har kunnet være en løsning. Det, vi har set, er jo, at efter man indførte bl.a. værdispørgsmålene, som hr. Mattias Tesfaye som minister indførte i indfødsretsprøven, så er der en meget stor forskel på, hvem der består prøven. Det, der er tilfældet, er, at folk fra europæiske lande består i meget højere grad end folk, der kommer fra uden for Europa.

Det er jo præcis det, vi ønsker os, altså muligheden for, at dem, der er tæt på os kulturelt, også har mulighed for at få statsborgerskab, fordi det er dem, som vi tror på det er nemmest at integrere, og det er jo det, det handler om. Det mener jeg er en af de meget effektive metoder, der er blevet brugt til at sørge for, at man har en vis kulturel lighed med Danmark, hvis man gerne vil have et statsborgerskab.

Spørgeren.

Jeg er ikke uenig i, at indfødsretsprøven har gjort en forskel. Problematikken ligger bare i, at det ikke er nok. Vi ser stadig personer, der består indfødsretsprøven, men som på ingen måde deler de værdier, vores samfund ligesom er bygget op omkring.

Vi har i Liberal Alliance foreslået, at der skal indføres en model til screening af ansøgerne, men det ville regeringen ikke være med til. Regeringen lovede så, at der ville blive nedsat en arbejdsgruppe, der skulle kigge på det. Den arbejdsgruppe er stadig ikke efter 6 måneder blevet nedsat.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre: Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved de her udfordringer?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at den screening, der blev foreslået af Liberal Alliance, ikke ville have taget den ansøger, nr. 601, som vi har haft en diskussion af i dag; vedkommende ville ikke være blevet fanget af det forslag, som Liberal Alliance fremsatte i efteråret. Det er bare for at sige, at det her er et komplekst område, og det, der er afgørende for, hvordan man eventuelt laver en screening, er jo, om man fanger dem, som man gerne vil fange, og om det står mål med den indsats, der er.

Vi har været i Østrig og se på deres system. Der har man 600 årsværk ansat til bl.a. at lave samtaler med ansøgere. Er der stadig nogen i Østrig, som er fundamentalister, og som får statsborgerskab? Det kan jeg ikke fuldstændig afvise. Jeg vil ikke ansætte 500 statslige årsværk, hvad Liberal Alliance også er imod at man gør, til at lave samtaler med folk.

Tak. Så er det hr. Alex Ahrendtsen.

For det første vil jeg sige til ministeren, at jeg synes, det er en uskik, at man nævner personer, der ikke er i salen. Jeg kan se, at der er mange socialdemokrater, også ministre, der ikke er her i salen, og jeg er ked af, at det åbenbart er blevet kutyme. Vi har alle sammen en god grund til ikke at være her.

For det andet var Socialdemokraterne støtteparti for borgerlige regeringer, da man tildelte statsborgerskaber i massevis. Dansk Folkeparti kæmpede en ensom kamp, og det gør vi for så vidt stadig væk. Socialdemokraterne har siden under statsminister Mette Frederiksen og under ministeren, hr. Kaare Dybvad Bek, ændret kurs – ros for det.

For det tredje vil jeg høre, og nu kommer vi til spørgsmålet: Hvorfor er det så årvågne borgere eller hr. Mikkel Bjørn, der skal opdage kriminelle eller islamister på lovforslag om indfødsret, og ikke ministerens ministerium? Er det ikke på tide, at ministeren får lidt mere styr på den del af sit ministerium?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at når man er ordfører på et lovforslag, har stillet næsten 100 spørgsmål og ikke møder op til tredjebehandlingen, så synes jeg, det er fair nok at kommentere det, for det er en del af den samlede lovbehandling, der er. Ministeriet har skrevet en masse svar, som jeg har godkendt, på spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn, og jeg synes, det er jo fair nok, at det indgår i debatten her, når man ikke selv har fundet tid til at være her. Men det er selvfølgelig en fair diskussion.

Jeg tror, at det, der først og fremmest står i vejen for det, der bliver spurgt til, er grundlovens § 44, altså det, at indfødsret skal gives ved lov, og at vi ikke må delegere et skøn ud af Folketinget. Jeg kan ikke ansætte folk – og det er en klar vurdering, der ligger fra Justitsministeriet ad flere omgange – der skal vurdere de ting. Jeg kan heller ikke ansætte folk, der på samme måde, som nogle borgere eller nogle medarbejdere i Dansk Folkepartis sekretariat eller andre gør, undersøger det og siger: Jeg vurderer, at samlet lever ham her ikke op til demokratiske værdier. Det må vi ikke gøre – det er en klar afgørelse, der ligger ad flere omgange – og det er det, der er i vejen for, at jeg sidder og gør det.

Spørgeren.

Det er simpelt hen ikke godt nok, at det er årvågne borgere, der skal lave ministeriets og ministerens arbejde, eller at det er hr. Mikkel Bjørn som menigt, flittigt folketingsmedlem, der skal grave sig ned i sagerne og finde fejl på fejl, hvorefter regeringen så efter et voldsomt pres i sidste øjeblik tager folk af lovforslaget.

Det er ikke godt nok, minister. Det må ministeren kunne ændre på i stedet for bare at kaste anklager mod folk, der hver dag kæmper en kamp for fædrelandet og Danmark.

Ministeren.

Jeg mindes ikke, at jeg har kastet anklager imod specifikt Dansk Folkeparti i forhold til spørgsmålet om at opdage eksempelvis folk, som har udemokratisk adfærd, eller hvad man vil kalde det. Jeg har sådan set anerkendt Dansk Folkepartis indsats i den her sammenhæng.

Men det er klart, at hvis man vil til at skulle lave en ordning, som skal være i overensstemmelse med § 44 i grundloven, og som samtidig skal delegere en eller anden form for skøn, vil jeg sige, at det er enormt kompliceret, og at jeg ikke kommer til at lave en halv løsning og så præsentere den i forbindelse med sådan et spørgsmål.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Man kan godt undre sig lidt over, at ministeren så trods alt ikke var kæk nok til at gå på talerstolen eller i øvrigt tale imod det, da både hr. Mikkel Bjørn og hr. Morten Messerschmidt var på talerstolen, sidst vi behandlede indfødsretsændringsforslaget fra Dansk Folkeparti. Da sad ministeren på sin plads og smågrinede lidt bøvet i stedet for bare at gå på talerstolen. Nu synes man så, at man skal gå op, så man kan jo godt stille sig selv det spørgsmål, hvorfor ministeren måske ikke turde gå i debat med de to medlemmer af Dansk Folkeparti, men så kan stå her og kloge sig et par uger efter.

Nu ved jeg, at der er blevet botaniseret lidt over det fra den røde side af salen, altså i forhold til at der i den blå blok er nogle, der stemmer gult, men vi stemmer rødt, og det er jeg virkelig glad for, til den her kæmpe massetildeling af statsborgerskaber. Ministeren er jo så, kan man sige, minister i en regering og blandt en del af Folketinget, hvor man jo gladelig bare stemmer for, at alle mulige islamister, kriminelle og alle mulige andre får statsborgerskaber. Så jeg tænker, at den kritik klinger en smule hult.

Tak. Ministeren.

En fjerdedel af alle beslutningsforslag i Folketinget er på mit område, og jeg diskuterede nærmest hver dag i foråret med både hr. Mikkel Bjørn og hr. Morten Messerschmidt. At det sådan skulle være særlig farligt for mig at gå op til en andenbehandling, har jeg svært ved at se. Jeg opfattede det måske mere på den måde, at det var et åbent gruppemøde i Dansk Folkeparti, der blev holdt, for det var først og fremmest Dansk Folkepartis medlemmer, der stillede spørgsmål til hr. Mikkel Bjørn og hr. Morten Messerschmidt.

Jeg synes jo, det er fair nok, at man gerne vil indvie den store offentlighed i det, men det var jo nok ikke det, der var meningen, da man sådan fandt på det der med at stille spørgsmål til dem, der var på talerstolen, altså at det skulle være ens egne partifæller, som først og fremmest holdt en beskæftiget, når man var oppe. Det er fair nok, og det må man selvfølgelig godt, men jeg betragtede det mere som et forsøg på at promovere den indsats, man har lavet, end at man sådan reelt ville høre, hvad jeg mente om det. For det havde jeg jo tilkendegivet allerede ved førstebehandlingen, og jeg tilkendegiver det sådan set også gerne her i dag. Så jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår den kritik.

Spørgeren.

Det der er altså for letkøbt, minister. Hvis man mener, at man skal besvare nogle spørgsmål, som er blevet stillet, så må man jo besvare dem, mens de personer, der stiller spørgsmålene er til stede. Det er jo sådan helt absurd, at man venter til her og tænker: Nå, så kan jeg lige kom ind med den. Ministeren havde alle muligheder, og ministeren husker så i øvrigt også utrolig dårligt, for der var mange, der stillede spørgsmål.

Der vil ministeren så også kunne huske, at vi faktisk fra Dansk Folkepartis side sagde, at fordi der er så meget rod i ministerens ministerium, at fordi det er Mikkel Bjørn-effekten, der gør, at de her mennesker faktisk ryger af lovforslagene, så vil vi have et moratorium, altså simpelt hen have lukket ned for statsborgerskaber, til ministeren får styr på sin egen butik.

Ministeren.

Jeg tror godt, at fru Mette Thiesen ved, at den kraft, som stiller alle de spørgsmål og eftersøger alle de enkeltpersoner, ikke er hr. Mikkel Bjørn selv, men er folk ude i samfundet, bl.a. en specifik person, som jeg ikke nødvendigvis har lyst til at gøre til en del af den her debat. Jeg vil bare sige, at alle, der beskæftiger sig med indfødsret, jo godt ved, at det ikke kommer fra Dansk Folkepartis sekretariat; det kommer udefra, og så videreformidler man det. Det har jeg respekt for man gør, men at sige, at det skulle være en Mikkel Bjørn-effekt, er måske en form for selvros, som man skulle tage på gruppemøderne.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Jeg har to spørgsmål. Det første er: Er det korrekt, at der er en person på lovforslaget fra Somalia, som aldrig har været i Danmark? Er ministeren bekendt med det? Er det tilfældet, og er man bekendt med det? Derudover vil jeg godt rose for den korrekte analyse af både Liberal Alliance og De Konservative og deres fuldstændig nyopfundne tilgang til det her. Det er jo dejligt, hvis de reelt set har ændret holdning, men det har de så åbenbart ikke, for de stemmer jo alligevel gult og ikke rødt til det, når det kommer til stykket.

Mit andet spørgsmål går mere på, at jeg er dybt, dybt bekymret over den demografiske udvikling i Danmark og den sammenhængskraft, der i Danmark. Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at det er det vigtigste for mig og hvorfor, og det er en af grundene til, at Borgernes Parti er blevet startet. Er der noget i de nuværende lovforslag og de ting, som den her regering har gennemført i den her periode, eller det her lovforslag, som overhovedet ændrer den demografiske kurs, og deler man bekymringen om den demografiske udvikling, som den foregår nu?

Ministeren.

Jeg vil sige først, at jeg delvis deler den. Jeg deler den bekymring, som handler om, at hvis man får et land, som består af eksempelvis folk fra Asien og Afrika først og fremmest, så bliver det jo grundlæggende et andet land. Jeg tror, at hr. Lars Boje Mathiesen er enig med mig i, at Danmark er et fædreland; det er jo ikke en markedsplads, hvor alle folk bare skal komme, når de har lyst.

Jeg vil tværtimod sige, at noget af det, som har været i den undersøgelse, der blev lavet i Politiken for nylig, også handler om folk, der kommer hertil. Og hvis jeg ser på det, siden Mette Frederiksen blev statsminister, er de største grupper, der kommer hertil, ukrainere, det er tyskere bl.a., og det er polakker, det er rumænere. Og jeg tror ikke, at man i 2096 vil kunne se, hvem der er efterkommere af de tyskere, der er kommet til Danmark i 2025. Jeg tror, de kommer til at blive en integreret del af Danmark. Så jeg deler den delvis.

I forhold til hvad vi har gjort, vil jeg sige, at nogle af de ting, jeg for nylig selv har gjort, er bl.a. at lukke en studieordning for private uddannelser, hvor der er kommet en del bl.a. fra Nepal og Bangladesh. Vi er også i gang med at ændre den ordning for sygeplejersker, som en del iranere er kommet ind på. Så jeg synes, jeg har taget nogle ret væsentlige initiativer, som kommer til at kunne sætte sig i tallene.

Spørgeren.

Mit spørgsmål var, om man har fået ændret den demografiske udvikling med folk, der kommer fra MENAPT-landene. Jeg har ikke talt om tyskere, englændere eller nordmænd. Lad os nu bare putte svesken på disken: Vi ved godt, hvad problemet er; det er folk, som kommer med den totalitære ideologi islam, der i høj grad er udfordringen i Danmark. Det ved ministeren også. Har man lavet tiltag, som ændrer den kurve eller fortsætter den kurve?

Så var mit andet spørgsmål, om der er en på forslaget fra Somalia, som aldrig har været i Danmark?

Ministeren.

Der er lavet en række skriftlige svar, i forhold til om der er nogle personer på det, man kalder prinsesseordning, eller det, man kalder diplomatfrueordning. Jeg kan ikke huske alle svarene på stående fod, men der kan godt være folk, som eksempelvis er bosiddende i udlandet og også bosiddende i Somalia, men som har adgang, f.eks. gennem at de er gift med danske diplomater eller under andre, særlig mindre, ordninger.

I forhold til MENAPT-lande vil jeg sige, at der de sidste 6 år har været en tilstrømning på ca. 2.000 om året, mens der i de 4 år før det var en tilstrømning på ca. 8.000 om året. Så det er jo markant mindre, end det var tidligere.

Så er det Zenia Stampe.

Jeg vil gerne starte med at rose ministeren for en, synes jeg, stærk tale om dansk retspraksis og -tradition, hvor det ikke er tilfældighed og magt, der råder, men ligebehandling og saglighed. Derfor vil jeg gerne spørge lidt ind til den proces, som regeringen nu har iværksat i forhold til den pågældende ansøger: Hvad er det helt præcis, der skal undersøges? Hvordan vil den undersøgelse foregå, og hvad er det så, der vil blive forelagt for Indfødsretsudvalgets, som den ansøger skal partshøres om?

Ministeren.

Det, som vi konkret tager fat i, er den loyalitets- og troskabserklæring, som vedkommende har underskrevet. Det er den, vi gerne have en fornyet vurdering af. Det er jo begrænset, hvad jeg præcis kan sige om vedkommendes personlige forhold her i Folketingssalen, men det er klart, at det jo handler om, om man overordnet set bakker op om den retsstat og de værdier, som vores samfund bygger på. Der kommer til at være en skriftlig partshøring, og den samlede sag vil så blive forelagt Indfødsretsudvalget på ny, og hvis man der mener, at vedkommende er reel i sin loyalitets- og troskabserklæring, vil vedkommende komme på et nyt lovforslag, og hvis man ikke mener det, vil vedkommende ikke komme på et nyt lovforslag.

Så er den næste fru Pia Kjærsgaard. Nej, undskyld, det er Zenia Stampe for sin anden korte bemærkning. Hun var bare ikke trykket ind.

Vi ser frem til at se den redegørelse, og hvad den konkret kommer til at indeholde.

Så har jeg et andet spørgsmål: Finder ministeren det ikke en lille smule problematisk, at dem, der så bliver underkastet denne ekstra undersøgelse, er nogle, som er fremkommet på baggrund af, som ministeren også selv siger, private borgere, der henvender sig til Dansk Folkeparti, som så henvender sig til ministeren? Dansk Folkeparti har jo sagt det meget klart: Man kigger jo altså især på mennesker fra MENAPT-lande. Det vil sige, at det er etnicitet eller religiøs baggrund, der afgør, hvem der kastes et ekstra blik på.

Ministeren.

Jeg kan sige, at for mit vedkommende og i ministeriet kaster vi det samme blik på det, uanset hvad for en ansøger det er. Men det er klart, at når vi får spørgsmål fra Folketinget, som vi har fået i den her sag, forholder vi os selvfølgelig til de enkeltpersoner, som Folketingets partier stiller spørgsmål om. Det var det, der var vores afsæt for at lave en fornyet vurdering: et folketingsspørgsmål fra Dansk Folkeparti.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jeg synes, det er sådan en underlig diskussion, det der med, at borgere ikke må henvende sig til politikere. Det er da netop det, borgerne skal gøre. Når fru Jensen skriver til mig og siger: Min hjemmehjælp fungerer overhovedet ikke – så tager jeg det op med ældreministeren. Sådan gør andre, og sådan skal det da være i et folkestyre. Så derfor er det da fremragende, at der sidder nogle borgere derude, der også på det her område opdager nogle ting og henvender sig til politikere, og hvor vi så kan gå videre til ministeren. Det er det, man kalder folkestyre, og det er jeg stærk tilhænger af. Det var den ene ting.

Den anden ting er, at jeg synes, det er så ærgerligt, at de her diskussioner specielt om udlændingepolitik altid munder ud i, hvem der gjorde hvad hvornår. Lad os nu prøve at få det til at fungere. Lad os nu prøve – og det er blevet den nye diskussion, som Dansk Folkeparti og jeg tog op for første gang, jeg tror, det er 20 år siden, om konventioner, og da var folk rasende – at begynde at arbejde på det: Hvad gør vi ved konventionerne?

Ministeren.

Først vil jeg sige, er jeg da er meget enig i, at en henvendelser fra borgere er en drivkraft i mange sammenhænge. Jeg skal selvfølgelig som minister sørge for, at det så bliver vurderet og sagsbehandlet på en måde, som vi kan stå inde for, med respekt for hele systemet juridisk set.

I forhold til konventionerne er jeg meget enig. Jeg bliver frustreret, jeg bliver provokeret over, at folk, der begår meget voldsomme forbrydelser, ikke kan udvises af Danmark af forskellige farverige årsager. Det er det, som vi fra regeringens side også har taget initiativ til på europæisk plan at få ændret, fordi vi synes, det er uholdbart, at man ikke kan udvise folk, der kommer som gæster i vores land og derefter begår alvorlig kriminalitet. Så skal man selvfølgelig tage hjem.

Spørgeren.

Altså, jeg kan faktisk ikke rigtig høre noget, fordi der foregår en snak lige ved siden af mig. Tak.

Hvis så bare man ville følge op. Nu har statsministeren jo været rundt i Europa og har prøvet at danne nogle alliancer, så derfor synes jeg egentlig, der er meget at gå videre med, dels i forhold til statsborgerkonventionen, som har været på tale, dels i forhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, hvor der har været stærke kritiske røster og man sender breve og man skriver under fra Europas side. Det virker umiddelbart, som om der er et eller andet på vej. Det er så bare det, jeg ønsker: I stedet for, at man siger ...

(Formanden tysser på forsamlingen). Man skal være stille. Der foregår stadig væk forhandlinger herinde. Så må man gå udenfor. Værsgo.

Tak. Det er sådan set bare det, jeg ønsker: at man skal gå videre med det her, at vi kommer videre med det her i stedet for hele tiden at bebrejde hinanden. Der er ikke noget at bebrejde Dansk Folkeparti – det vil jeg godt sige – men man behøver ikke hele tiden at sige: Jamen så sagde I dengang, og nu vil I ikke. Kan vi ikke bare komme videre, specielt i forhold til opgøret med konventionerne? Der er jeg meget enig i, at den her ambassadør virkelig må vise mod og mandshjerte. Det er jo så noget, vi kan gå videre med foreløbig i næste folketingssamling, og det vil helt sikkert også blive gjort. Og jeg håber, regeringen kommer med nogle resultater inden.

Ministeren.

Jeg vil sige om den diskussion, der foregår på det europæiske niveau, at jeg godt kan huske, hvordan det var, da vi sagde, at vi nu skulle lave modtagecentre, altså aftaler med tredjelande i Europa. Der blev grinet meget. Der blev skrevet mange ledere om, at det aldrig ville kunne lade sig gøre, for det var kun Ungarn, der var med på det. Jeg kan huske, hvordan det var, da vi sagde, at vi skal have en fælleseuropæisk tilbagesendelsespolitik og lave udrejsecentre uden for Europa. Det blev der også grinet meget ad. Der blev sagt, at det aldrig ville kunne lade sig gøre og det kun var østeuropæerne, som nogen sinde troede på det. Nu kan vi se, at Kommissionen i EU kommer med begge de to forslag, altså at det konkret bliver til virkelighed.

Der mener jeg, at det er det samme i spørgsmålet om konventionerne. Det må starte med, at man åbner diskussionen, og uanset om folk griner ad det, er det jo den vej, man når til et flertal af lande.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg havde egentlig tænkt mig at rose ministeren. Jeg tænkte, at efter kun 6 år har man faktisk fundet en, man ville give det, og så fandt jeg faktisk ud af, at det var hr. Mikkel Bjørn, der havde fundet ud af det. Der kunne man lige dukke sig for den kugle i Socialdemokraterne og tænke, at man selv havde lavet noget på udlændingeområdet. Jeg hørte også, at fru Inger Støjberg blev nævnt, og så har man jo fuld plade på sin ansvarsfraskrivelse i Socialdemokraterne.

Men jeg kan huske, at statsministeren under afslutningsdebatten faktisk sagde, at hun ønskede, at statsborgerskabet var betinget. I Danmarksdemokraterne er vi altid behjælpelige over for socialdemokrater, der mangler lidt handling eller bare nogle gode idéer, i forhold til hvordan man kan løse ting. Derfor er vi faktisk kommet med et forslag: Lad os gøre statsborgerskab betinget. Vi har nævnt 10 år, fordi vi tænker, at vi til den tid forhåbentlig er ved at være så langt, at den der halvtidsambassadør også er kommet lidt i sving. Så er vi ved at være der.

Men det, jeg gerne vil høre ministeren om, er, at når nu chefen for butikken, altså for Socialdemokratiet selv, har været fremme og sige det og fru Inger Støjberg er kommet med et forslag om, hvordan vi lige gør det, har ministeren så tænkt sig at bakke op om det.

Ministeren.

Jamen Kim Edberg Andersen mangler bare at nævne Nordjylland, så er der helt fuld plade her i Folketingssalen for de debatter. Men jeg vil sige, at nu husker jeg faktisk den debat, der var i Folketingssalen, og det, jeg husker at statsministeren sagde, var, at ideelt set ønskede hun sig, at det blev gjort betinget. Jeg tror, at der er nogle juridiske ting, vi skal have styr på først, bl.a. vores kære grundlov. Men jeg synes, at det kunne være fint at få et betinget statsborgerskab, men det er klart, at det også skal kunne lade sig gøre i praksis.

Spørgeren.

Man har næsten lyst til at sige selv tak eller velbekomme. Der skal ikke være noget der. Den tager Socialdemokratiet bare og render med. I har jo 90 mandater; det hører vi jo jævnligt. Nå, undskyld, der er faktisk to andre partier i regeringen, men det er ikke det, vi hører. Vi hører, at I har 90 mandater, og at det er jer, der sidder på magten. Når chefen selv siger, at vi skal gøre det betinget, er det jo bare at gøre det. Nu får jeg min tredje erkendelse bare alene i dag, for er det ikke sådan, at Socialdemokratiet bare kommer til at snakke igen? Igen er Danmarksdemokraterne og fru Inger Støjberg kommet med en løsning. Man skal bare slå til. Som vi siger i Nordjylland: Så slå dog til.

Ministeren.

Ej, jeg synes faktisk, at det mest er Danmarksdemokraterne, der snakker, i de her sager. Når jeg ser på statistikkerne over, hvor mange afviste asylansøgere der ikke var rejst ud af landet, da fru Inger Støjberg stoppede som minister, hvor mange flygtninge der kom til i hendes periode, og hvor mange der fik familiesammenføring – alle statistikker – var det ret grelt, i forhold til hvordan det er i dag. Så jeg synes mere, at det er Danmarksdemokraterne, som snakker, end det er Socialdemokraterne, der gør det.

Så er det hr. Søren Søndergaard.

Ministeren har benyttet lejligheden her i dag til at rose den stramme politik om tildeling af statsborgerskab, som betyder, at så få har fået dansk statsborgerskab. Men så er der jo en anden side af den medalje. Den kan man så læse om i f.eks. Kristeligt Dagblad i dag. 11,4 pct. af den befolkning, der er i Danmark – som bor, arbejder, studerer og betaler skat, bum, bum, bum – har ikke dansk statsborgerskab. I København er det omkring 20 pct. Nogle steder er det måske endnu mere. Hvordan forholder ministeren sig til det faktum, at en stadig større del af den befolkning, der bor permanent i Danmark, inklusive deres børn og børnebørn, ikke har dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Jeg er ikke enig i præmissen. Det er ikke folk, der bor permanent i Danmark. Hvis vi ser på de grupper, der kommer til Danmark, og som fylder antalsmæssigt, er det f.eks. indere. Af dem er 78 pct. rejst hjem efter 10 år. Det er tyskere, der kommer for at arbejde. Det er polakker, der kommer for at arbejde. Altså, alle de mennesker, der bor i Danmark, skal ikke have statsborgerskab. Der skal være nogen, som er her eksempelvis midlertidigt for at være i job. De kan være her i 5 år, de kan være her i 7 år, og så tager de hjem igen.

Jeg ville da synes, at det var meningsløst, hvis en polsk arbejdstager, som er her i 4-5 år og arbejder på et slagteri i Jylland, skulle tildeles et statsborgerskab i den tid, vedkommende er her. Det giver da ingen som helst mening. Hvis jeg arbejdede i Polen i 5 år, ville jeg aldrig nogen sinde stille mig op og forlange et statsborgerskab.

Så den statistik mener jeg bare er tal, der er blevet blæst op af venstrefløjen, og som man så bruger til at sige: Se, hvor mange mennesker der ikke kan stemme. Men rigtig mange af de mennesker er det ikke meningen skal stemme i vores samfund.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er meningsløst at forestille sig, at man skal have dansk statsborgerskab, fordi man er i Danmark på ophold i 3 eller 5 år. Men det er jo heller ikke tilfældet for langt de fleste. Lad os f.eks. tage Ishøj. Siger ministeren her, at et flertal af dem, der ikke har dansk statsborgerskab, i Ishøj, inklusive børnene og børnebørnene, er folk, som ikke er her permanent? Er det det, ministeren siger her fra Folketingets talerstol?

Ministeren.

Nej, det, jeg siger, er, at jeg ikke er enig i den udlægning om, at det skulle være langt størstedelen af dem, der bor her permanent. Vi har utrolig mange internationale arbejdstagere i Danmark. Rigtig mange af dem er her midlertidigt.

Så er der en gruppe – det kan eksempelvis være folk, der har begået voldsom kriminalitet – og om dem siger vi, at de ikke kan få statsborgerskab. Jamen man kan godt trække på skuldrene af det, men hvis man eksempelvis tager statsløse palæstinensere og andre grupper, kan man se, at der er en overrepræsentation på faktor fire i forhold til danskere, og i forhold til hvad man laver af voldskriminalitet. Der har jeg det bare sådan, at hvis du slår folk ned gang på gang, når du er i byen, og hvis du voldtager nogen, skal du da ikke have statsborgerskab i Danmark.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Jeg skal høre, om der er flere, der ønsker at udtale sig om lovforslaget.

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 76 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 5 (DF og BP), hverken for eller imod stemte 26 (DD, LA, KF, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)