Skriftlig fremsættelse (11. april 2025)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service (initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.)

(Lovforslag nr. L 199)

Dette lovforslag fremsættes i lyset af Civilstyrelsens redegørelse vedrørende faste værger af 12. januar 2024, hvor det bl.a. fremgår, at Familieretshuset af ressourcemæssige årsager alene er i stand til at behandle de allermest akutte sager om etablering af værgemål og de sager, hvor der er lovbestemte frister. Det fremgår desuden af redegørelsen, at Familieretshuset den 20. december 2023 i Familieretshusets rapport om faste værger for 2022 har oplyst Civilstyrelsen, at sagsbehandlingstiden i sager om f.eks. frigivelse af midler og forbrug af formue er op til 2½ år. Der henvises i den forbindelse til bilag 112 (Alm. del) til Folketingets Retsudvalg af 25. januar 2024.

Som de mest centrale ændringer foreslås det for det første, at der indføres en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage. Dette skal sikre, at værgen har det fornødne kendskab til de personer, som værgen har under værgemål.

Som det andet foreslås det, at der etableres en ny, mere simpel kategori, som kan give adgang til at bistå med personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, for personer, der har behov for bistand hertil, uden at dette kræver beskikkelse af værgemål, men alene en udstedt attest fra Familieretshuset. Der lægges i den forbindelse op til, at Familieretshuset får et reaktivt tilsyn med den pågældende pårørende, således at Familieretshuset først indleder en tilsynssag, når Familieretshuset gennem henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride imod interesserne for den, hvis anliggender varetages.

Som det tredje foreslås det, at værgemålslovens krav om, at værgen skal sørge for, at formuen bevares, udgår. Dette erstattes af et krav om, at formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Samtidig foreslås kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af Familieretshuset, ophævet. Dette vil samlet betyde, at der etableres en videre adgang til at bruge af formuen.

Som det fjerde foreslås det, at en værge, der misbruger sit hverv, skal kunne sanktioneres med bøde. Det samme gælder den, der på baggrund af en attest har adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter.

Lovforslaget fremsættes efter den 1. april, da lovforslaget forud for høringsperioden, henset til behovet for hurtigt at adressere de ganske betydelige udfordringer, der er med sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet i Familieretshuset, blev udarbejdet alene på baggrund af dialog med de relevante myndigheder. Efter høringsperioden har Justitsministeriet derfor brugt tid på at inddrage og imødekomme interessenternes høringssvar i tilretningen af lovforslaget. Lovforslaget ønskes derfor og i lyset af behovet for hurtigst muligt at bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne behandlet i indeværende samling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.