L 168 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven. (Ændring af tilladelsesprocessen og VVM-kompetencen for elproducerende anlæg på havet, forkortelse af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter, mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 12-03-2025

Fremsættelse: 12-03-2025

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2025)

20241_l168_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2025)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven (Ændring af tilladelses-processen og VVM-kompetencen for elproducerende anlæg på havet, forkortelse af minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter, mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v.)

(Lovforslag nr. L 168)

Lovforslaget bidrager til at optimere og præcisere processen for tilladelser til opsætning af vedvarende energi. Blandt andet implementeres to tiltag fra 'servicetjek' af tilladelsesprocesser for havvindmølleparker, jf. Klimaaftale om grøn strøm og varme fra juni 2022. Det ene tiltag afskaffer kravet om, at Energistyrelsen skal godkende opstillers forundersøgelsesrapport, før der kan søges om etableringstilladelse til elproduktionsanlæg på havet. Samtidig bortfalder muligheden for, at godkendelsen kan påklages til Energiklagenævnet, hvilket reducerer ansøgers procesrisiko og kan indebære en tidsbesparelse. Det andet tiltag forkorter høringsperioden over VVM-rapporten fra mindst 8 uger til mindst 30 dage, hvilket er i overensstemmelse med VVM-direktivet. Forkortelsen vil gælde for elproducerende anlæg på både land og havet og implementerer i praksis en anbefaling fra NEKST-arbejdsgruppen Mere sol og vind på land.

Med lovforslaget overflyttes kompetencen til at vurdere flydende solcelleanlæg på havet i henhold til miljøvurderingsloven fra ministeren for grøn trepart til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Dette vurderes hensigtsmæssigt, idet Energistyrelsen allerede er tilladelsesmyndighed efter VE-lovens § 25 for flydende solcelleanlæg på havet og er VVM-myndighed til at vurdere elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind på havområdet. Derud over indføres en hjemmel til at stille krav om, at opstillere overholder EU-direktiverne om naturbeskyttelse, hvis de foretager undersøgelser, som kan påvirke havbunden mhp. repowering af eksisterende anlæg.

Lovforslaget præciserer også VE-loven således, at Energistyrelsen kan føre tilsyn med "vilkår og krav" i alle nuværende og evt. kommende tilladelser og i udbudskontrakter. Dertil præciseres VE-loven, så Energistyrelsen kan opkræve gebyr for sagsbehandling af alle nuværende og kommende ansøgninger om tilladelser til og tilsyn med vilkårene i tilladelser og udbudskontrakter for VE-projekter.

Lovforslaget indfører også en særlig adgang til at forbeholde særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v. Reglen vil være en særregel til udgangspunktet i tinglysningsloven. Ændringen vil i højere grad muliggøre eksempelvis leasing, da leasinggiver med ændringen vil få mulighed for at borttage anlæg ved evt. mislighold af betalingsaftale. Initiativet følger af regeringens solcellestrategi af maj 2024.

Med implementeringen af VEIII-direktivet i dansk ret gives der mulighed for at udpege såkaldte fremskyndelsesområder, som medfører en forenklet miljøvurderingsproces for anlægsprojekter i området. Med lovforslaget indføres hjemmel til, at Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø kan opkræve gebyr for screening af konkrete projekter til fremskyndelsesområder.

Endeligt indfører lovforslaget hjemmel til at fastsætte regler om, at der for projekter i fremskyndelsesområder indføres en ny gebyrordning for erstatningsnatur, der giver nye muligheder for at kompensere projektets mulige konsekvenser for beskyttede arter ved, at der betales for erstatningsnatur. Ordningen implementerer dele af EU's VEIII-direktiv.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025 med undtagelse af delen om gebyrordningen for erstatningsnatur, som foreslås at træde i kraft den 21. maj 2025 af hensyn til implementeringsfristen jf. VEIII-direktivet. Da lovforslaget indebærer erhvervsrettet lovgivning er der opnået dispensation fra kravet om, at forslagets del om en gebyrordning for erstatningsnatur vedtages senest 4 uger før d. 21. maj 2025 samt opnået dispensation for de faste ikrafttrædelsesdatoer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.