L 217 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Spørgsmål 79

Vil ministeren til lovforslagets § 3, nr. 60 redegøre for, at ansøgeren Ahmad Khaled Baryallay ifølge lovforslaget er bosiddende i Afghanistan og ifølge bemærkningerne er afghansk statsborger, født i Afghanistan i 2010, herunder for hvilken tilknytning ansøgeren har til Danmark, om ansøgeren forstår og taler dansk, og om ansøgeren nogensinde har boet eller været i Danmark? Kan ministeren garantere Folketinget, at ansøgeren ikke har tilknytning til Taliban? Vil ministeren, såfremt internationale forpligtelser i f.eks. statsborgerretskonventionen forudsætter at ansøgeren får indfødsret med nærværende lovforslag, redegøre specifikt for, hvilke konkrete internationale forpligtelser, der angiveligt forpligter Folketinget at meddele indfødsret ved lov til personer bosiddende i Afghanistan med tvivlsom tilknytning til Danmark, samt for hvordan Folketinget kan frigøre sig fra en sådan forpligtelse? Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag om, at ansøgeren udgår af lovforslaget med bemærkninger om, at ansøgeren er afghansk statsborger, født og bosiddende i Afghanistan med tvivlsom reel tilknytning til Danmark? Vil ministeren tilkendegive, om ministeren er enig med spørgeren i, at det er uhensigtsmæssigt, at en afghaner født og bosiddende i Afghanistan får dansk indfødsret med vedtagelsen af lovforslaget, når vedkommende ikke engang gider at bo i Danmark?
Dato: 09-05-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: indfødsrets og naturalisering

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 09-05-2025
Modtaget: 09-05-2025
Omdelt: 09-05-2025

Spm., om redegørelse for at ansøgeren Ahmad Khaled Baryallay ifølge lovforslaget er bosiddende i Afghanistan og ifølge bemærkningerne er afghansk statsborger, født i Afghanistan i 2010 og teknisk bistand til ændringsforslag om at ansøgeren udgår

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version