L 217 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S)

Udvalg: Indfødsretsudvalget

Samling: 2024-25

Status: 2. beh./Henvist til udvalg

1. behandling den 09-05-2025

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 217:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 24.04.2025).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Udlændinge, som har gjort deres pligt og arbejdet flittigt for at leve op til betingelserne, skal kunne blive danske statsborgere. I dag behandler vi lovforslag L 217, der handler om at give en række personer, der er nævnt på lovforslaget, dansk indfødsret, altså så de får det danske rødbedefarvede pas. Det danske statsborgerskab indeholder en række rettigheder. Man kan f.eks. stille op til folketingsvalget, og man kan stemme til folketingsvalget, men det indeholder også nogle forpligtelser at være en del af vores fællesskab, af vores familie her i Danmark. Nye danske statsborgere har en særlig forpligtelse over for alle i vores fællesskab, for i vores fællesskab opfatter vi os som danskere, vi opfører os som danskere, og vi sætter Dannebrog over andre flag.

Det er også derfor, det hvert år er glædeligt at komme til statsborgerskabsdagen, hvor vi synger nogle af de danske sange. De nye statsborgere har Dannebrog i hånden, og man kan virkelig mærke glæden over at træde ind i det danske fællesskab. Foruden at have levet op til de høje krav, vi stiller, er det selvfølgelig også vigtigt, at man kan være selvforsørgende, at man kan bidrage på arbejdsmarkedet, at man kan tale det danske sprog, og at man kan bestå indfødsretsprøven, hvor vi jo testet, om man f.eks. kender brudstykker af vores dejlige danske historie.

Det er helt afgørende, at nye medborgere opfører sig i tråd med det at være dansk. Desværre, må jeg også sige, har der gennem tiden været alt for mange personer, der har fået statsborgerskab alt for let, og som der også er eksempler på ikke bidrager særlig konstruktivt til det danske samfund, som ikke er en del af vores fællesskab, som ikke bidrager på arbejdsmarkedet, og som ikke lever op til det, der er i overensstemmelse med at være dansk. Derfor mener vi i Socialdemokratiet, at det er helt nødvendigt, at vi fastholder de høje krav til personer, der har slået sig ned i Danmark, også efter de har fået statsborgerskab.

I dag er der 1.086 borgere på det her lovforslag, som alle sammen har gjort sig umage med at blive danske statsborgere. Med bipersoner er jeg blevet oplyst at det er 1.586 borgere, som vi behandler i dag. Det er et væsentlig mindre antal, end når vi kigger tilbage i historien. Der er naturligvis også rigtig mange, der søger om dansk statsborgerskab, for Danmark er et attraktivt land. Det danske pas er et attraktivt pas, når man kigger ud og sammenligner med andre lande. Derfor er jeg selvfølgelig også tilfreds med, at dem, der ikke lever op til betingelserne for at blive danske statsborgere, er vi også klar til at sige pænt nej tak til. Derfor blev der jo også i 2024 afvist omkring en tredjedel af de ansøgere, der havde ansøgt om dansk statsborgerskab.

Mange af os, der er ordførere i dag, sidder selv i Folketingets Indfødsretsudvalg, og dér gives der jo heller ikke ved dørene, så man må sige at der skal være gode begrundelser, hvis vi skal ind at dispensere fra de her regler. Det er der nogle gange, og derfor er der også nogle på det her lovforslag, som ikke hundrede procent lever op til betingelserne, men som vi f.eks. haft en samtale med. Det kan også være, at nogle har et handicap, som gør, at vi har dispenseret, og det kan jo også være, at vi har dispenseret fra beskæftigelseskravet, hvis vi virkelig kan se, at vi har med unge mennesker at gøre, der har været aktive i foreningslivet, der har været aktive i forbindelse med deres uddannelse, og som virkelig bidrager til det danske samfund. Socialdemokratiet støtter lovforslaget, og vi glæder os til udvalgsbehandlingen.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal på forhånd beklage, at jeg efter mange forsøg på at tale regeringen til fornuft har mistet stemmen. Men jeg vil gerne spørge ordføreren om, hvad der foranlediger regeringen og Socialdemokratiet til at fortsætte den ukritiske massetildeling af danske statsborgerskaber, til trods for at man ikke har fået styr på hverken kriminalitetstjek eller screening af statsborgerskabsansøgeres holdninger. Det vil sige, at der stadig bliver givet statsborgerskaber til mennesker, der er dømt for adskillige former for forbrydelser, og der bliver stadig givet statsborgerskaber til mennesker, der hader Danmark og måske vil omstyrte demokratiet til fordel for shariastyre og andre ting.

Hvordan kan regeringen og Socialdemokratiet fortsætte den ukritiske massetildeling, når de problemer endnu ikke er løst?

Ordføreren.

Når jeg får sådan et spørgsmål, er jeg også nødt til at dykke lidt ned i tallene og dykke lidt ned i fakta, så det ikke bare står som en retorisk blomst for hr. Mikkel Bjørn. Når jeg kigger tilbage på tallene fra f.eks. 2004, hvor Dansk Folkeparti i nogle år havde været støtteparti til den borgerlige VK-regering, kan jeg se, at der blev givet næsten 15.000 danske pas. Så kan man sige, at det selvfølgelig kan være, at det tog nogle år for Dansk Folkeparti dengang at få styr på det. I 2005, altså året efter, blev der givet mere end 10.000 danske pas, og året efter, i 2006, blev der givet omkring 8.000 danske pas. Når jeg så kigger på tallene fra 2023, kan jeg se, at vi ikke engang er oppe på 3.500, og i 2024 var vi på lige knap 1.400 danske pas.

Så det der med, at vi deler dem ud i flæng, er altså en sandhed med modifikationer. Men det er rigtigt nok, at dengang Dansk Folkeparti sad ved rorpinden i dansk politik, blev der delt væsentlig flere danske statsborgerskaber ud.

Spørgeren.

Jamen det er jo det pureste nonsens. Den periode, som hr. Anders Kronborg henviser til, stemte Socialdemokratiet jo ukritisk for alle lovforslag. Dansk Folkeparti stod som de eneste på talerstolen og advarede mod den ukritiske massetildeling. Så det bliver jo simpelt hen historieforfalskning af en anden verden.

Men det var ikke et svar på spørgsmålet at henvise til en periode, hvor jeg var 10 år gammel. Spørgsmålet er meget simpelt: Hvorfor fortsætter Socialdemokratiet og regeringen den ukritiske massetildeling, når man endnu ikke har løst problemerne vedrørende kriminalitetstjek og screening af ansøgeres holdninger og værdier?

Ordføreren.

Socialdemokratiet mener ikke, at vi skal stoppe med at tildele danske statsborgerskaber til dem, der lever op til de krav, som vi har fastsat. I øvrigt er de krav, vi har på nuværende tidspunkt, de strammeste krav nogen sinde i dansk historie i forhold til tildeling af dansk indfødsret.

Så kører der nogle parallelle spor, fuldstændig sagligt og ordentligt. Regeringen har tilkendegivet, at vi ønsker at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se på, hvordan vi kan screene i forhold til danske værdier. Det arbejde er i gang. Vi er også i gang med et arbejde i Folketingets Indfødsretsudvalget, hvor hr. Mikkel Bjørn i øvrigt selv er formand.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for det. Og tak til Socialdemokratiets ordfører for talen. Der er dog nogle ting, der undrer mig. Ordføreren kommer ind på det her med, at man fra Socialdemokratiets side ønsker at tildele de personer, der ligesom opfylder de fastsatte kriterier, statsborgerskab. Men samtidig har vi jo også de seneste år, hvor vi har haft den nuværende indfødsretsaftale, set grumme, grumme eksempler på personer, der i hvert fald efter min mening ikke burde blive tildelt et statsborgerskab. Der er altså huller; der er personer, som den nuværende indfødsretsaftale simpelt hen ikke fanger.

Så det undrer mig lidt, at ordføreren fra Socialdemokratiet står på talerstolen og siger, at man er tilfreds med den aftale, der ligesom er på nuværende tidspunkt, uden at forholde sig til, at der jo egentlig stadig er mennesker, man tildeler statsborgerskab, uden at man reelt set mener, at de bør have det. Så jeg er egentlig nysgerrig på at høre, om det er korrekt forstået, at ordføreren er tilfreds med den nuværende indfødsretsaftale, og at man fra Socialdemokratiets side ikke har til hensigt at lukke det hul, der ligesom er, sådan at vi ikke giver statsborgerskaber til antidemokrater.

Ordføreren.

Socialdemokratiet er altid villig til at se på stramninger af den nuværende indfødsretsaftale. Det har vi også gjort i den nuværende periode, og vi har også behandlet konkrete tiltag her i salen. Ordføreren for Liberal Alliance er udmærket bevidst om, at der pågår et arbejde i øjeblikket med en ekspertgruppe, som er ved at blive nedsat, og som skal se på screeninger i forhold til f.eks. antidemokratiske holdninger hos ansøgere. Vi har også sideløbende et arbejde i gang i Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor vi på det seneste møde jo nedsatte et underudvalg, som skal arbejde videre. Som jeg forstår det, er det Venstres hr. Hans Andersen, der bliver formand for det underudvalg, og der foregår der jo også et arbejde.

Jeg kan ikke begribe den der logik med, at vi bare skal lade være med at behandle de her forslag, for hvis vi kigger på de sidste 5 år, er de to nationaliteter, der ligger i top i forhold til tildelingen af statsborgerskaber, jo altså folk fra Storbritannien, som vi har et langt og trygt samarbejde med, og så er det som de næste folk fra vores naboland Tyskland. Altså, det er jo faktuelt.

Spørgeren.

Vi har jo set eksempler på personer, som ikke vil Danmark det bedste, eksempelvis folk, der ikke ønsker, at det skal være lovligt at være homoseksuel. Det er da ikke sådan nogle, jeg mener skal have et dansk statsborgerskab.

Ordføreren taler jo så om, at der pågår en masse arbejde. Vi blev smidt ud af indfødsretsaftalen i begyndelsen af januar. Kort tid før meddelte regeringen, at de ønskede at nedsætte en ekspertgruppe, og ordføreren siger, at man stadig er i gang med at nedsætte en ekspertgruppe. Så på 5 måneder – 5 måneder – har man stadig ikke nedsat ekspertgruppen. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at man arbejder på at få nedsat ekspertgruppen for nuværende. Det kan godt være, at ordføreren for Liberal Alliance sidder og griner, men jeg må jo bare konstatere, at det område også er komplekst, fordi vi har nogle af de strammeste regler i øjeblikket.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig repræsenterer jo selv et parti, der sad i regeringen, før Socialdemokratiet kom til i 2019, og jeg kan bare konstatere, at siden vi overtog regeringsansvaret i 2019, har vi strammet de her regler gevaldigt, altså siden dengang hr. Anders Samuelsen var udenrigsminister og dengang fru Inger Støjberg var udlændingeminister.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Tak for talen. Vi kan jo konstatere, at der ikke rigtig sker noget, for det er fuldstændig rigtigt, som den forrige ordfører siger, at der ikke er sket noget i forhold til den her ekspertgruppe. Samtidig er det desværre stadig væk et alvorligt problem, at de automatiske sletninger i Kriminalregisteret betyder, at vi reelt set heller ikke i dag ved, om der er tidligere dømte på lovforslaget her, fordi ministeren stadig væk ikke har løst problemet med slettefristerne i Kriminalregisteret, og det betyder, at sagsbehandlere ikke kan tjekke ansøgere for kriminalitet, hvis deres dom ligger tilbage i tiden. Så hvornår sker der noget?

Ordføreren.

Hele det arbejde omkring kriminalitetstjek har man jo fået at vide nu af Justitsministeriet sagtens kan begynde. Der har været udfordringer med det, og det er også, fordi alt ikke har været digitaliseret tidligere. Det er jo ikke for at skyde det tilbage i tid, fru Brigitte Klintskov Jerkel, men hvis det her var så nemt som bare at knipse med fingrene, kan jeg undre mig over, hvorfor det ikke blev løst, dengang Det Konservative Folkeparti havde justitsministerposten under hr. Søren Pape Poulsen, som sad der i utrolig mange år. Det er jo i den her regeringsperiode, det er ved at blive løst. Så kan jeg sagtens sige og bekræfte, at det har taget en rum tid, men jeg synes faktisk, vi er ved at komme et sted hen i forhold til dansk indfødsret, hvor vi giver et passende antal danske pas i forhold til tidligere. Jeg kan jo konstatere, at der, dengang fru Brigitte Klintskov Jerkels parti sad med regeringsansvaret, var eksempler på, at man på næsten et år gav 17.000 danske pas. Nu er vi altså nede at give et antal, der ligger mellem 3.000 og 4.000, altså mange, mange færre danske pas.

Spørgeren.

Jeg må bare sige, at Socialdemokratiet jo har siddet på magten nu i 6 år. Så den tid, hvor man kan blive ved med at se tilbage og prøve på at fralægge sig ansvaret, er altså udløbet. Jeg kan også konstatere, at Socialdemokratiet overhovedet ikke har leveret på udlændingepolitikken. For ikke et eneste bandemedlem har fået frataget sit statsborgerskab, selv om Socialdemokratiet har lovet det modsatte over for vælgerne.

Ordføreren.

Men vi er jo også nødt til, når der kommer den påstand, at stille modspørgsmålet: Mener Det Konservative Folkeparti, at vi i de 5 år, hvor Socialdemokratiet har siddet på magten, ikke skulle have givet statsborgerskab til de 1.756 personer, der kom fra Storbritannien, de 1.419 personer, der kom fra Tyskland, de 869 personer, der kom fra Polen, et europæisk land, og de 806 personer, der kom fra Ukraine? Sandheden er jo, at langt de fleste, der får danske pas i dag, kommer fra lande, vi sammenligner os med.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Ordføreren fra Venstre hr. Hans Andersen er den næste i talerrækken.

Tak for det. I dag førstebehandler vi et lovforslag, der tildeler statsborgerskab til lige over 1.000 personer og deres børn. I dag er en særlig dag for de mange mennesker, der står på det her lovforslag, for i dag tager de et afgørende skridt mod at blive danske statsborgere. Det er ikke nogen lille ting. Det er stort, og det skal det være. Jeg deltog selv i statsborgerskabsdagen for nylig. Det gjorde indtryk. Det er langtfra en formalitet at blive dansk statsborger. Det er en bekræftelse på, at man aktivt vælger at blive en del af det danske samfund og demokrati, at man tilslutter sig frihed, vores ansvarsfølelse og vores respekt for demokratiet og hinanden. For et dansk statsborgerskab er ikke bare et stykke papir eller et rødbedefarvet pas. Det er en tillidserklæring. Det er den fornemste gave, man kan modtage af det danske samfund.

Det er ikke en ret at blive dansk statsborger. Det er et privilegium, og det skal man gøre sig fortjent til. Derfor har vi i Venstre i mange år stået vagt om, at det skal være forbundet med strenge krav at opnå dansk statsborgerskab. Man skal kunne tale og forstå sproget, man skal forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet, og man skal overholde loven. Vi har løbende strammet kravene gennem årene, netop fordi vi mener, at det skal være noget særligt at blive dansk. Vi skal ikke tilbage til en tid, hvor det nærmest var en ekspeditionssag at få et statsborgerskab. Derfor står vi også fast på, at man ikke kan komme til Danmark og begå kriminalitet og så forvente at få et statsborgerskab som belønning.

Men et statsborgerskab handler jo ikke kun om objektive kriterier. Det handler også om værdier og om at tage del i det fællesskab, vi har bygget op over generationer; et fællesskab præget af tillid, frihed og ansvar. Der er grupper, som kommer til Danmark, og som ikke har taget de værdier til sig, og det er en udfordring. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden udvikler og styrker grundlaget for, hvem vi tildeler dansk statsborgerskab. For 4 år siden foreslog vi i Venstre, at værdier skal tillægges større betydning for tildeling af statsborgerskab som supplement til de stramme objektive krav. Det førte i første omgang til, at der blev indført værdibaserede spørgsmål i indfødsretsprøven. Det var et godt første skridt. Lige inden årsskiftet meddelte regeringen, at muligheden for en screening af antidemokratiske holdninger hos ansøgere skal undersøges. Det arbejde ser vi i Venstre frem til at få resultatet af, så vi kan få et endnu større fokus på grundlæggende danske og demokratiske værdier. Det gode samfund, vi har i Danmark, er ikke opstået ud af ingenting. Det er formet af vores fælles historie, traditioner, kultur og værdisæt. Det er ikke en selvfølge, at vi i Danmark kan leve frit og trygt. Det er noget, vi skal værne om, og det kræver, at vi alle tager ansvar, også dem, der i dag bliver en del af det danske folk. Det forpligter at få dansk statsborgerskab.

Med de ord vil jeg på Venstres vegne ønske jer, der står på dette lovforslag, og jeres familier et stort tillykke. I Venstre støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Venstres ordfører siger, at statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til. Men alligevel giver Venstre sammen med den resterende del af regeringen statsborgerskab både til mennesker dømt for kriminalitet og på det seneste lovforslag også til mennesker, der vil forbyde homoseksualitet og ytringsfrihed. Er det efter Venstres overbevisning folk, der har gjort sig fortjent til et dansk statsborgerskab – og hvis ikke, hvorfor i alverden giver man dem så et dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi også havde den her drøftelse lige omkring juletid i forbindelse med andre beslutningsforslag. Når man står på det her lovforslag, er det, fordi man lever op til kravene. Det støtter Venstre op omkring. Det er både de objektive krav og også kravene, i forhold til at man skal bestå indfødsretsprøven og danskprøven. Derfor er vores tilgang, at det er det, der er status lige nu. Og så vil vi gerne, også sammen med Dansk Folkeparti, se på, hvordan man kan gå videre, for som vi også sagde for år tilbage: Vi vil gerne tættere på dem, der ansøger om dansk statsborgerskab, i forhold til f.eks. at screene for antidemokratiske holdninger. Men som det er lige nu, støtter vi dem, der står på det her lovforslag.

Spørgeren.

Det var en frygtelig snakken udenom. For jeg er helt opmærksom på, at de her folk langt hen ad vejen – medmindre de er dispensationsansøgere eller konventionensansøgere eller mange af de andre undtagelser – lever op til de krav, man har aftalt. Men jeg tager fat i det, ordføreren selv siger, nemlig at man skal gøre sig fortjent til at få et dansk statsborgerskab. Spørgsmålet er meget simpelt: Har de mennesker, der vil forbyde homoseksualitet og ytringsfrihed, eller som har begået forskellige former for personfarlig kriminalitet, og som alligevel står på lovforslaget, gjort sig fortjent til at stå der?

Ordføreren.

Jeg synes, at når man står på det her lovforslag, har man sådan set opfyldt de objektive krav. Man kan sådan set tale dansk. Det kan også være, at man har opfyldt beskæftigelseskravene. Så de har jo både bestået de objektive krav, men har også bestået indfødsretsprøven og altså dermed svaret på spørgsmål om værdier. Det er det, der er status lige nu. I Venstre ønsker vi sådan set at gå videre, og det er også derfor, at jeg er glad for, at regeringen også går videre med at undersøge det og nedsætte et ekspertudvalg.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Jeg synes, det er mange ting, der ikke helt passer i det, Venstres ordfører står på talerstolen og siger. Men lad os starte med en ting. Venstres ordfører nævner både i ordførerens tale, og jeg ved det også fra tidligere, at Venstre er glade for, at regeringen nu vil nedsætte den her ekspertgruppe, men realiteterne er, her 5 måneder efter regeringen meldte ud, at man ville nedsætte en ekspertgruppe, at regeringen ikke har nedsat ekspertgruppen endnu. Så mit spørgsmål til Venstres ordfører er: Hvor længe skal vi vente på, at der bliver nedsat en ekspertgruppe, så man kan gå i gang med arbejdet omkring en screening for antidemokratisk adfærd, og hvor længe vil Venstre fortsætte med at give statsborgerskaber til personer, som har udvist en antidemokratisk adfærd? For man må jo kunne forstå, at ekspertgruppen skal være færdig med sit arbejde, før Venstre er villige til at gå ind og kigge på, om det så er en vej, man ønsker at gå ned ad. Så hvor lang tid er det, vi skal vente?

Ordføreren.

I Venstre er vi sådan set glade for, at vi tager det her skridt, som er et skridt og et yderligere skridt i forhold til at komme tættere på de mennesker, der opnår et dansk statsborgerskab. Og det mener vi vi kan gøre ved at lave en screening. Hvordan det i givet fald skal fungere i praksis, har vi jo brug for nogen bud på, og derfor skal ekspertgruppen komme med det. Hvornår den ekspertgruppe er færdig, kan jeg i dag ikke stå og svare på.

Spørgeren.

Nu spurgte jeg ikke om, hvornår ekspertgruppen var færdig med sit arbejde. Jeg spurgte om, hvornår man forventer man nedsætter den ekspertgruppe, som ikke er blevet nedsat, efter man for 5 måneder siden meldte ud, at man ville nedsætte en ekspertgruppe.

Men lad mig prøve at se, om jeg har held med at få svar på noget andet. Venstres ordfører snakker meget om de her værdispørgsmål, som jo er en del af den seneste udgave af indfødsretsprøven, altså den indfødsretsprøve, som er fra 2021, men i den nuværende cirkulærebeskrivelse er det stadig muligt, hvis man har bestået indfødsretsprøven fra 2015, at blive tildelt dansk statsborgerskab, og der skulle man jo ikke svare på værdispørgsmålene. Så er det noget, Venstre har påtænkt eventuelt skal skrives ud af den nuværende cirkulærebeskrivelse?

Ordføreren.

Vi står ved den aftale, vi har på indfødsretsområdet, og jeg er sådan set oprigtigt ærgerlig over, at Liberal Alliance ikke længere er med, for jeg er af den overbevisning, at vi, Venstre og Liberal Alliance, på mange, mange stræk er enige, i forhold til hvem der skal opnå dansk statsborgerskab. Så jeg er ærgerlig over, at Liberal Alliance ikke længere er med, men det ændrer jo ikke på, at i dag skal vi tage stilling til dem, der er på det her lovforslag, og der støtter vi op om dem alle sammen.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Og tak til ordføreren for talen. Jeg er også lidt optaget af det her med den her ekspertgruppe, også fordi man har brugt det som en undskyldning for at udskyde nogle ting ved at sige: Nu ser vi lige, hvad den her ekspertgruppe kommer frem til. Men den er jo ikke engang nedsat endnu. Vi kunne i forhold til den her konventionsambassadør konstatere, at det tog over 2 år, før man gik i gang med en ansøgningsproces, og så ansatte man så en på deltid. Kommer det også til at tage 2 år, for den her ekspertgruppe bliver nedsat?

Ordføreren.

I Venstre er vi mest optaget af, at ekspertgruppen kommer frem til et brugbart resultat. Vi er optaget af, at vi faktisk kommer tættere på de mennesker, der ansøger om dansk statsborgerskab. Så vi er sådan set optaget af, at vi faktisk når i mål med arbejdet, og vi er sådan set også glade for og tilfredse med, at vi i Indfødsretsudvalget også har besluttet, at vi skal nedsætte et underudvalg, der sideløbende kan arbejde med, hvordan vi også i Indfødsretsudvalget kan komme tættere på de kommende ansøgere om dansk statsborgerskab.

Spørgeren.

Men for at der kan komme et resultat, kræver det jo, at ekspertgruppen bliver nedsat. Så hvornår kan vi forvente at den her ekspertgruppe er nedsat?

Ordføreren.

Jeg tænker, at vi nærmer os kraftigt, og det er jo sådan set vigtigt. Det er vigtigt, at ekspertgruppen faktisk kommer med forslag, som kan bringe os tættere på en model, der kan screene fremtidige ansøgere om dansk statsborgerskab, og det er det, Venstre er optaget af. Vi er i Venstre sådan set optaget resultatet.

Tak til ordføreren fra Venstre. Så er det ordføreren fra Danmarksdemokraterne, fru Charlotte Munch.

Tak for ordet. Jeg har endnu en gang i dag fået lov at vikariere. Det danske statsborgerskab er den fineste gave, man kan få af det danske samfund. Det tror jeg vi alle herinde er enige om. Uenigheden opstår til gengæld, når nogle mener, at det danske statsborgerskab er en rettighed, man nærmest har krav på, mens andre herinde som os i Danmarksdemokraterne ser det som et privilegium. Det er et privilegium, man skal gøre sig fortjent til. For man skal ikke kunne hæve et dansk statsborgerskab i en automat. Man skal vise vilje til at indordne sig, tilegne sig de danske værdier og bevise, at man vil Danmark, før man får del i det danske fællesskab.

Det er derfor Folketingets ansvar at værne om statsborgerskabet og sikre, at det kun gives til dem, der reelt fortjener det, og her må vi konstatere, at der stadig er alvorlige problemer. Indfødsretskontoret har bl.a. den dag i dag ikke mulighed for at tjekke, om ansøgere har fortiet kriminalitet, som de har begået, fordi kriminaliteten ligger langt tilbage og er blevet slettet fra Kriminalregisteret.

Det betyder, at vi her i Folketinget skal tage stilling til statsborgerskab uden at kunne være sikre på, at alle ansøgere faktisk har levet op til reglerne om tidligere kriminalitet. Det er dybt problematisk, fordi Folketinget har fastsat nogle krav, som vi ikke kan være sikre på bliver overholdt, og vi er ikke færdige der. For der stilles også krav til, at man som ny statsborger skal skrive under på en erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark. Som ny dansk statsborger skal man underskrive, at man vil overholde dansk lovgivning, herunder grundloven, og at man vil respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Men vi kan faktisk ikke være sikre på, at dem, der skriver under, rent faktisk lever op til deres ord, for vi undersøger det ikke og vi følger ikke op på det.

I Danmarksdemokraterne frygter vi, at der kan være personer på listen, som ikke i tilstrækkelig grad deler de grundlæggende danske værdier, og som måske ikke er villige til at bidrage positivt til vores demokratiske fællesskab. Vi deler derfor det ønske, som Liberal Alliance tidligere har rejst, om en værdimæssig screening af ansøgere til dansk statsborgerskab. For det er vigtigt, at vi sørger for, at udlændinge, der har hyldet terror, støttet ekstremisme eller sætter religiøse dogmer over dansk lov, aldrig får fingrene i et dansk statsborgerskab – punktum.

Det burde være en selvfølge, at man ikke kan blive dansk statsborger, hvis man har begået kriminalitet, eller hvis man ikke deler grundlæggende danske værdier om frisind, ligestilling og demokrati, men desværre har regeringen indtil nu valgt at lukke øjnene. Regeringen gør intet for at sikre, at Folketingets egne krav faktisk bliver overholdt. Det er uansvarligt, og det undergraver tilliden til, at vi med god ro i maven kan stemme for et lovforslag om indfødsrets meddelelse, og det er ærgerligt. Derfor stemmer vi i Danmarksdemokraterne gult til dette lovforslag. Vi kan ikke støtte en tildeling af statsborgerskab, når der stadig er tvivl om, hvorvidt alle på listen reelt lever op til kravene om lovlydighed og værdier. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Først og fremmest et kæmpestort tillykke til jer, der ser med derude, som er på det forslag, vi behandler i dag, og som snart kan kalde jer danske statsborgere. Det er en stor dag for både jer, men også for alle os andre. For det er ikke bare et stykke papir, I får om lidt, det er også et fællesskab, I bliver en del af, et fællesskab, der bygger på solidaritet, på viljen til at tage ansvar og på troen på, at vi lykkes bedst, når vi lykkes sammen.

Et dansk statsborgerskab kræver, at man gør en indsats, at man lærer sproget, sætter sig ind i samfundet og viser, at man vil være en del af det fællesskab, vi har bygget op over generationer. Og det har I gjort. Mange af jer har i årevis været en del af Danmark. I har arbejdet, studeret og engageret jer; ja, mange af jer er endda født her. I har været en del af hverdagen her uden at have papir på det. Det får I nu, og det er stort.

Statsborgerskabet er også et ansvar, for når vi siger velkommen i fællesskabet, følger der jo også en forpligtigelse med til at passe på hinanden, til at deltage og til at tage et medansvar for, hvor Danmark bevæger sig hen. I dag får I ikke bare et rødbedefarvet pas, I bliver en del af det fælles projekt, vi kalder Danmark, og vi i SF er glade for, at I er med. Så SF støtter lovforslaget, og vi ønsker jer alt det bedste i det liv, I nu går videre ind i som danske statsborgere.

Men jeg er nødt til at slutte min tale et lidt andet sted, nemlig med dem, der ikke er på den her liste. Og det er her, jeg har en anklage mod et flertal i Folketinget, en anklage om at snakke med to tunger. For når vi har massevis af DF-forslag her i salen alle andre dage, hører vi et flertal i Folketinget afvise dem, på baggrund af de bryder med internationale konventioner. Det er i hvert fald det, vi i SF bruger som begrundelse, og som et flertal i Folketinget også bruger. Derfor er det jo grundlæggende dobbeltmoralsk, når man siger det her i Folketinget, når kameraerne er tændt og mikrofonerne giver lyd fra sig, men at det er sådan, når man kommer ind i Indfødsretsudvalget, at piben så åbenbart lige pludselig får en anden lyd. Det er ikke bare noget, vi har kunnet spekulere os til, men noget, vi kan se af tallene, nemlig det faktum, at i 98 pct. af sagerne med handicap fik man dispensation i 2014, mens det i 2021 var 2 pct. Med andre ord har vi også fået retssamfundets ord for, at der foregår brud på Danmarks internationale forpligtigelser.

Jeg synes, det grundlæggende er at snakke med to tunger, når man afviser så mange forslag fra Dansk Folkeparti med den begrundelse, at man ikke vil bryde internationale konventioner, men at man, når man begiver sig ind i det lukkede Indfødsretsudvalg, så ikke har noget imod at stemme nej til folk, selv om – selv om – det vil være et brud på Danmarks internationale forpligtigelser. Det synes jeg grundlæggende ikke er i orden.

Jeg synes, det er fair nok at sige, at man ikke støtter op om de konventioner, Danmark i dag er bundet af på en lang række områder, men så skal man også gøre det konsekvent. Så skal man både gøre det her i Folketingssalen og også i Indfødsretsudvalget. Men jeg synes kun at gøre det ét sted er at holde danskerne for nar, for danskerne har sammensat et Folketing, der respekterer Danmarks internationale forpligtigelser. Det er faktisk et stort flertal i Folketinget, der gør det. Jeg tror nærmest kun, det er DF, der konsekvent siger, at konventionerne skal vi bare ud af. Og så er der nogle partier, der vil ud af nogle bestemte konventioner. Men jeg synes, det er at holde danskerne for nar, at man taler med to tunger på den måde – og ikke kun holder danskerne for nar, men også holder folk ude af det danske fællesskab ved at stemme nej i Indfødsretsudvalget.

Så det er dermed også en bøn om, at man toner rent flag. Enten bakker man fuldtonet op om de internationale konventioner, Danmark er bundet af, både i Folketingssalen og i Indfødsretsudvalget, eller også gør man ikke. Tak for ordet.

Tak for det.. Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg synes godt nok, det er en helt vild anklage mod seriøse medlemmer i dette Ting, at vi systematisk bryder internationale konventioner. Det er jo noget værre sludder. Det er noget værre sludder, og der er jo ingen dokumentation for det overhovedet. Vi tager faktisk også det hensyn nogle gange, hvor vi selv bliver i tvivl om, om det er på kanten, atvi beder om en vurdering i ministeriet af de her personer, der er på lovforslaget.

Jeg kan så bare sige, at det jo er dejligt, at SF er begyndt at komme igen til Indfødsretsudvalgsmøderne. For det har virkelig ikke været særlig opløftende at se den mødestatistik, som SF har haft i Folketingets Indfødsretsudvalg i den her periode. Der kan man sige, at I jo virkelig har ladet nogle mennesker i stikken.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Mads Olsen: Hvis en borger har ptsd, skal det så automatisk give et stempel på, at man skal have et dansk pas – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg synes jo egentlig, det er lidt en indrømmelse, hr. Anders Kronborg kommer med, når ordføreren siger, at når der er de her sager, der er på vippen, så beder man nogle gange ministeriet om en vurdering. Hvis vi ville overholde, respektere Danmarks forpligtelser over for de internationale konventioner, som et flertal af Folketinget jo er gået på valg på, så ville man vel gøre det, alle gange der var noget, der var på kanten. Det synes jeg jo er en indrømmelse i sig selv.

Derudover vil jeg sige i forhold til fakta: DR havde en artikel for et par år siden, hvor det netop var et faktum, at man er gået fra en godkendelsesratio på 98 pct. i handicapsager, der får dispensation, til 2 pct. At tro på, at der ikke er et systematisk brud i Danmarks overholdelse af de internationale konventioner gemt i de mange, mange afslag, mener jeg simpelt hen er forkert. Det har vi også Retten i Roskildes ord for nu. Der blev vi jo fundet skyldige i så at sige at have brudt Danmarks internationale forpligtelser. Så at sige, at der ikke er beviser på det, synes jeg simpelt hen er forkert.

Spørgeren.

Men det var jo en lang udenomssnak. Det var en lang udenomssnak. Jeg spurgte til ptsd, og det er jo taget fuldstændig med åben pande. Der kigger jeg hen på hr. Mikkel Bjørn, for det var jo hr. Søren Krarup, der, dengang Bertel Haarder blev udlændingeminister, med fuldstændig åben pande kæmpede mod den systematik, der havde været i, at bare du kunne få en læges ord for, at du havde ptsd, så skulle der med stempel og blæk blive udleveret et dansk pas. Det er derfor, jeg spørger hr. Mads Olsen: Mener SF, at ptsd skal give et statsborgerskab – ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg kommer ikke til at sige helt præcis, hvordan vi vægter alle sager til Indfødsretsudvalget. For det er nogle komplicerede sager, vi sidder med. Der er også nogle, der er dømt for kriminalitet, og så er det klart, at fordi man har ptsd, giver vi jo ikke automatisk statsborgerskab til dem. Det er jo klart.

Når det så er sagt, respekterer SF de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig. Det har vi altid gjort. Det gør vi både her og i Indfødsretsudvalget.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Mads Olsen og SF har jo grundlæggende misforstået, hvad statsborgerskab og indfødsret handler om. For indfødsret og statsborgerskab er ikke en moralsk kompensation for livets uretfærdigheder. Det er ikke en medicin eller et plaster på såret til mennesker, der er syge eller lider af forskellige former for handicap. Man kan, og det skal man, have utrolig meget medfølelse med mennesker, som er ramt af forskellige sygdomme i tilværelsen. Men det er ikke en kvalifikation i sig selv til at få et dansk statsborgerskab, at man er ramt af forskellige lidelser. Forudsætningen for at få et dansk statsborgerskab er, at man taler dansk, bærer Danmark i hjertet, betragter sig selv som en del af det danske folk. Gør man ikke det, ja, så skal man ikke have et dansk statsborgerskab, og det er sådan set, uanset hvilke lidelser eller handicaps man måtte bære rundt på.

Ordføreren.

Men jeg synes jo, at det grundlæggende er helt okay at have den holdning, Mikkel Bjørn har. Så skal man også bare sige det, og det gør hr. Mikkel Bjørn jo ofte. Hr. Mikkel Bjørn siger jo ofte, at han er ligeglad med de internationale konventioner, og at han giver statsborgerskab til den person, han har lyst til. Det er en position, jeg godt kan respektere, for den er konsistent med det, man siger i offentligheden, og det, man gør i Indfødsretsudvalget.

Det, jeg ikke har særlig meget respekt for, er partier, der går til valg på at respektere internationale konventioner og så konsekvent bryder dem, lige så snart der ikke er kamera på dem.

Spørgeren.

Det er meget fint, men det er desværre sådan, eller det er heldigvis, mener jeg, sådan indrettet, at grundloven vægter over internationale konventioner. Og grundloven siger, at vi som Folketing, som folkets repræsentanter frit og suverænt må vurdere, hvem der skal optages i det nationale fællesskab. Præcis derfor er vi ikke bundet af nogen tvang til at give statsborgerskab til mennesker, der bærer forskellige sygdomme i tilværelsen. For det er op til vores endelige vurdering, hvem der skal have et dansk statsborgerskab. Så det er forkert, når hr. Mads Olsen siger, at det er et brud på konventionen. For grundloven vægter over konventionen i det her tilfælde.

Ordføreren.

Nej, det er ret konsistent et brud på konventionen, når vi ikke giver folk med handicap samme mulighed som folk uden et handicap. Det er jo det, vi er dømt for, sort på hvidt: brud på internationale forpligtelser.

Men hr. Mikkel Bjørn har fuldstændig ret, når han siger, at grundloven står over internationale konventioner, og man kan ikke blive tvunget til ved en domstol i Strasbourg eller andre steder at give mennesker et dansk statsborgerskab. For det er vores suveræne ret herinde i Folketinget. Så er der bare et flertal af Folketinget, der siger, at vi gerne vil operere inden for de rammer, konventionerne sætter. Det gør man så bare ikke altid, når der ikke er lyd og kamera på.

Den næste er fru Helene Brydensholt.

Tak til ordføreren for talen. Jeg vil også gerne rose ordføreren for at rejse kritikken af brud på konventionerne i Indfødsretsudvalget. Jeg er meget enig i kritikken, og jeg synes jo, det netop siger alt, at man kan se en statistik, hvor 98 pct. af mennesker med handicap fik statsborgerskab for nogle år tilbage, og at vi så er nede på 2 pct. nu. Det virker jo helt vildt, og det er også velbeskrevet i medierne og problematiseret alle mulige andre steder, også fra de instanser, der har ekspertviden og skriver rapporter og alt mulig andet om menneskerettigheder og konventionerne generelt. Det, der er i handicapkonventionen, er jo, at man ikke må stilles dårligere end andre på grund af sit handicap, og det er det, der sker i Indfødsretsudvalget.

Jeg vil gerne høre ordføreren, hvordan ordføreren og SF stiller sig, i forhold til hvordan vi så kan undgå, at det her sker, altså de her brud konventionerne, i Indfødsretsudvalget.

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at jeg jo ikke er den første, der har rejst den her kritik. Det er der jo også mange andre på venstrefløjen der har, så jeg står på skuldrene af andre. Jeg er glad for den vedholdenhed, der har været på det område, også fra andre partier.

Det, man kunne gøre, var jo at sige, at det skulle være en myndighed, der tog stilling til det, så det ikke lige var, hvad vi politikere tænkte nede i maven, når vi havde de her sager oppe. Det ville også løse den problemstilling, som hr. Anders Kronborg meget reelt rejser, med, at der jo er forskellige statistikker for, hvornår man kan møde op. For nogle gange har man forhandlinger, der kommer dagen før. Det har jeg da prøvet at få at vide dagen før: Du har et orienteringsmøde om forhandlinger til 30 mia. kr.

Så er jeg da nødt til at møde op, og så kan jeg jo ikke være med i det udvalgsmøde. Det synes jeg da er træls, men det er også bare sådan, det er nogle gange. Det er ikke nogen kritik af ordførerne. Det er bare sådan, folkestyret opererer – at man er nødt til at prioritere, og så kan det godt være svært nogle gange, og nogle kan være uenige. Men det er man jo grundlæggende nødt til, det kan man ikke komme udenom.

Spørgeren.

Tusind tak for svaret, og vi er i Alternativet jo meget enige i, at der burde være en eller anden form for myndighed, der behandler de her sager, og det ikke er politikere, der sidder og sagsbehandler. Hvis der endelig skal sidde politikere og sagsbehandle, så er et andet bud jo, at man som minimum skal give en begrundelse for, hvorfor man giver afslag, og at der kan være en form for klageadgang, som vi jo kender det i resten af det danske samfund. Hvordan stiller SF sig i forhold til det?

Ordføreren.

Jeg synes også, det vil give meget god mening at kigge nærmere på de ting, ordføreren skitserer. For det stiller jo også borgeren et lidt sjovt sted, når vedkommende bare får et afslag og ikke nødvendigvis ved hvorfor, eller hvad vedkommende så at sige skal gøre bedre næste gang for at overbevise nogen ordfører om det.

Så kunne man jo også gøre, ligesom hr. Anders Kronborg sagde det, altså at man nogle gange får en vurdering af, om det vil være i strid med konventionerne. Men hvorfor ikke bare gøre det hele tiden? Jeg synes da, det er et vigtigt parameter at kigge på.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det, og tak til SF's ordfører for talen. Jeg formoder, at SF's ordfører refererer til den dom, der blev afsagt i Roskilde, og jeg sætter pris på, at ordføreren nikker, så jeg lige kan få det bekræftet. Men så er jeg simpelt hen ikke enig i den påstand, som ordføreren anklager flertallet af Folketingets partier for, men også flertallet i Indfødsretsudvalget.

For hvis man læser afgørelsen i den dom, kan man jo se, at ministeriet er blevet frifundet i sagen, og det er de jo blevet, fordi det ikke var i strid med handicapkonventionen at give afslag til den pågældende ansøger. Ansøgeren søgte dispensation, ikke kun for ét kriterie, men for flere forskellige kriterier, og et af de kriterier kunne der godt gives afslag på baggrund af.

Så jeg vil egentlig bare have SF's ordfører til at bekræfte, at vi godt kunne give afslag til ansøgeren, uden at det var i strid med handicapkonventionen.

Ordføreren.

Det er jeg sådan set ikke enig i. For der står i det dokument, der er blevet oversendt af byretten, og jeg citerer:

Byretten fandt, at det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, da Indfødsretsudvalget meddelte A afslag på dispensation fra kravet om bestået indfødsretsprøve. Citat slut.

Så er jeg også med, på at man meddelte et afslag på et andet kriterie, hvor handicap ikke spillede med ind. Men det ændrer jo ikke på det faktum, at man brød med Danmarks internationale forpligtigelser, da en del af afslaget jo kom af, at man så ifølge dommen diskriminerede på baggrund af handicap. Det er jo lidt ligesom at sige, at vi godt kan diskriminere på handicap på ét punkt, men at det, så længe vi bare giver et afslag ud fra et andet punkt, så ikke er et brud med Danmarks internationale forpligtigelser.

Det er jeg sådan set ikke enig i, og jeg mener sådan set, at dommen sort på hvidt siger, at man ved at give afslag med den begrundelse fra indfødsretsprøven, altså det faktum, at hun havde et handicap, har brudt Danmarks internationale forpligtigelser.

Spørgeren.

Men det er jo simpelt hen ikke korrekt. For vi vurderer jo i Indfødsretsudvalget, når vi vurderer det, ikke de enkelte kriterier. Sådan har vi jo i Indfødsretsudvalget valgt at gøre det, og det er jo så os medlemmer af Indfødsretsudvalget, der kan ændre det, hvis det er det det, man ønsker, men vi laver jo en samlet vurdering af hele pakken. Det vil sige, at vi, hvis en ansøger søger om dispensation for flere kriterier, så vurderer det som en helhed, og at vi ikke tager udgangspunkt i de enkelte ting. Det har man valgt at gøre i den her dom. Men den samlede vurdering er jo, at det ikke er i strid med handicapkonventionen at give den pågældende afslag på hele pakken.

Ordføreren.

Men man kunne jo også sætte de samme rammer op for en anden konvention og sige, at vi i forhold til en del af pakken giver afslag med den begundelse, at hun har den forkerte hudfarve, og at vi også giver afslag på grund af noget andet, men at det på grund af, at vi giver afslag på noget andet, så ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, at en del af overvejelserne også var, at man gav afslag på grund af hudfarven. Altså, der er man jo, ligesom byretten i Roskilde gjorde det, også nødt til at kigge lidt på de enkelte ting, og der fandt man jo, at det var i strid med Danmarks internationale forpligtigelser.

Fru Rosa Lund.

Tak for det. Det er noget tid siden, jeg har siddet i Indfødsretsudvalget, idet hr. Peder Hvelplund kom tilbage fra sin orlov. Jeg skrev mig blot på for at sige til SF's ordfører: Tusind tak for talen. Jeg er chokeret over, hvor meget debat det kan skabe, at SF's ordfører står på talerstolen og siger noget så simpelt, som at vi skal overholde de konventioner, vi har tilsluttet os. Jeg synes, det var en god tale, og jeg synes, det var befriende for debatten, at der for en gangs skyld blev talt med en anden tone oppe fra talerstolen. Så tak for det, hr. Mads Olsen.

Ordføreren.

Jeg vil også takke fru Rosa Lund. Jeg nød jo vores samarbejde, da jeg var integrationsordfører tilbage i 2023 og frem til, så vidt jeg husker, marts 2024. Men det er også en kritik, som hr. Peder Hvelplund har rejst før, så på den måde synes jeg jo, at vi på venstrefløjen har været meget enige om, at det her er et problem. Det er et problem, når andelen, der får godkendt dispensation på baggrund af handicap, rasler ned fra 98 pct. til 2 pct. på bare et par år. Og det er jo ikke sagerne, der har ændret sig; det er jo politikernes holdning til det og også politikernes holdning til, hvorvidt det er en god idé at overholde Danmarks internationale forpligtelser, som har ændret sig.

Jeg synes jo, det fint nok, hvis man er ligeglad med Danmarks internationale forpligtelser – jeg er uenig – men så synes jeg bare, man bør sige det, så vælgerne også kan foretage en vurdering om, hvorvidt man så vil støtte sådan et parti.

Så er den næste hr. Mohammad Rona.

Tak for det. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet, men jeg vil gerne komme med et godt råd. Jeg synes, hr. Mads Olsen virkelig skal overveje sine ord fra nu af i forhold til at beskylde et helt udvalg for at bryde konventionerne. Altså, det er jo helt vildt, at man står på Folketingets talerstol og beskylder partier for at bryde konventionerne. Det vil jeg gerne se beviser på. Hvordan kan jeg se beviser på det?

Ordføreren.

Jeg citerer sådan set bare fra den dom, der blev afsagt i Roskilde. Man kan også se det, når vi har det her meget store procentfald fra 98 pct.s dispensationsrate til 2 pct. på bare et par år. Jeg synes, det er rimelig klart, at der foregår systematiske brud på konventionerne i Indfødsretsudvalget. Så kan man jo godt mene, at det er trist at blive anklaget for det. Jeg mener jo sådan set bare, at man bør være konsekvent i, hvad man gør.

Spørgeren.

Trist at blive anklaget for det, siger ordføreren. Altså, det er jo helt vildt, hvad der sker i øjeblikket. Altså, vi er jo millimeter fra, at det her er injurie. Jeg er meget ærlig omkring det her nu, og jeg holder sådan set meget af hr. Mads Olsen, men det her vil jeg simpelt hen ikke have siddende på mig.

Jeg vil gerne bede om, at man fortæller mig konkret, ikke lige nu, men efterfølgende, hvor det er, at vi i Moderaterne har været imod konventionerne. Det vil jeg gerne bede om.

Ordføreren.

Som ordføreren udmærket godt ved, anklager jeg jo ikke nogen specifikke partier, for Indfødsretsudvalget er et fortroligt rum. Man må ikke referere fra det. Det er jo også en del af problemet. Det er et demokratisk sort hul, hvor vælgerne ikke har mulighed for at se os partier over skuldrene.

Jeg kan bare konstatere, at der er et flertal i udvalget, der stemmer nej, og så vidt jeg husker, repræsenterer udvalgssammensætningen jo Folketingets sammensætning, og det er jo et flertal af Folketinget, der siger nej til DF's beslutningsforslag, på baggrund af at det er konventionsstridigt. Det synes jeg da er et mærkværdigt holdningsskifte.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak. Vi skal i dag tage stilling til noget, der i mine øjne er en af de vigtigste beslutninger, vi som folkevalgte kan træffe, nemlig hvem vi skal gøre til medborgere i vores demokratiske samfund og give det privilegie at blive statsborgere i Danmark. Det er ikke bare en formalitet. Det er en tillidserklæring, og det er et ansvar, vi skylder danskerne at løfte med både omtanke og alvor.

Men virkeligheden er, at vi ikke har taget det ansvar alvorligt nok. For vi tildeler statsborgerskaber uden at vide ret meget om de mennesker, vi giver den største tillidserklæring, vi som samfund kan give. Bevares, vi ser på sprogfærdigheder, straffeattester og lønsedler, men vi ved intet om, hvorvidt de mennesker, vi tildeler indfødsret, har Danmark i deres hjerte. Vi ved ikke, om de deler de værdier, vores samfund hviler på, om de vil vores demokrati, eller om de i virkeligheden foragter det. For det at være dansk i hjertet handler ikke kun om sprog, lovlydighed og beskæftigelse. Det handler også om tilhørsforhold, om loyalitet og om at ville være en del af et fællesskab, hvor fundamentet er bygget på frihed, ligestilling og demokrati.

Det er virkeligheden i forhold til den tredje erkendelse, som Socialdemokratiet har slået sig stort op på, en erkendelse, de skal have stor ros for, og hvor jeg er fuldstændig enig i, at det er noget, vi skal tage meget alvorligt. Men spørgsmålet er, om der på dette lovforslag om indfødsretsmeddelelse er mennesker, der blot ønsker at være formelle medlemmer af det danske fællesskab, men som i virkeligheden har deres loyalitet et helt andet sted, eller om der er mennesker, der foregiver at høre til i vores land, men som i deres hjerte foragter Danmark og alt det danske. Hvis vi ser tilbage i historien, er der desværre ingen tvivl, for vi har tildelt dansk statsborgerskab til mennesker, der med al tydelighed aldrig burde have fået det. Sandheden er, at Socialdemokratiet taler meget stort om den tredje erkendelse og de alvorlige problemer, vores samfund står over for, men de tager ikke konsekvenserne af deres egen erkendelse alvorligt. De handler ikke på den. De lader blot problemerne blive ved med at vokse.

I Liberal Alliance har vi erkendt, at et frit, liberalt samfund kun kan bestå, hvis borgerne grundlæggende bakker op om de demokratiske værdier. Derfor har vi også foreslået, at alle ansøgere til statsborgerskab skal screenes for antidemokratisk adfærd. For det bør da være indlysende, at vi ikke skal tildele statsborgerskab til mennesker, der mener, at homoseksualitet bør være strafbart, eller mennesker, der mener, at Danmark i fremtiden skal være et kalifat. Men på trods af de store ord nægtede Socialdemokratiet at forpligte sig til en aftale om, at vi skal kunne frasortere antidemokrater. I stedet blev Liberal Alliance smidt ud af aftalekredsen for indfødsretsaftalen for at tage den erkendelse, Socialdemokratiet taler så stort om, alvorligt. Men behovet er der stadig. Vi skal ikke tildele flere statsborgerskaber til mennesker, der ikke har forstået, hvad et demokrati er, og som ikke har tænkt sig at respektere det i ord og gerning. Hvorvidt de mennesker, der står på det her lovforslag, udviser respekt for demokratiske værdier i deres liv og virke, aner vi simpelt hen intet om.

Så derfor kommer Liberal Alliance ikke til at stemme for lovforslaget om indfødsretsmeddelelse. Og jeg vil gerne appellere til, at Socialdemokratiet og regeringen strammer sig an og fremlægger en model for, hvordan vi fremover sikrer, at mennesker, der tildeles statsborgerskab i Danmark, er mennesker, der respekterer vores land, det land, som i hjertet er mit fædreland. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, jo, der kom en dér. Den kom lige i sidste øjeblik. Fru Zenia Stampe, værsgo.

Tak. Jeg løb bare lige herind, fordi jeg hørte ordføreren sige, at vi ikke kan vide, om dem, der får statsborgerskab med det her forslag, er danske i hjertet eller er demokrater eller ønsker vores samfund – jeg kan ikke helt huske formuleringen. Jeg skal bare høre: Betyder det sådan set, at alle de her mennesker er mistænkt for at være antidemokrater?

Ordføreren.

Som jeg egentlig også fortalte i min tale, aner vi jo intet om de her mennesker. Det er jo derfor, Liberal Alliance har foreslået, at alle ansøgere på et lovforslag skal screenes. Jeg er relativt sikker på, at hvis man screenede alle ansøgere, ville det være en lille håndfuld, der ville, hvad kan man sige, have en form for antidemokratisk adfærd. Jeg ser det ikke sådan, at det gælder størstedelen af dem på det her lovforslag; jeg ser det som en mindre del af dem. Men i bund og grund kan vi jo ikke vide det, for lige nu screener vi ikke, så vi aner ingenting om de her mennesker.

Ordføreren.

Det er jo bare, fordi vi plejer at have sådan et generelt princip, der handler om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist. Og der synes jeg, man anlægger en lidt anden tilgang her. Der er ansøgeren om statsborgerskab åbenbart skyldig eller under mistanke, indtil der er nogen, der har bevist – og det ved jeg ikke hvordan man gør; ved at kigge ind i deres sjæl – at de er uskyldige. Hvordan synes ordføreren egentlig at den præmis er, i forhold til hvilke præmisser vi ellers plejer at lægge for vores samfund?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, der er noget i vejen for, at vi undersøger forskellige ting, når vi taler om, hvem det er, vi skal give dansk statsborgerskab. Jeg mener, at det er en af de største ting, vi kan give videre til nogle andre. Det er en gave, et privilegie, og jeg synes ikke, vi skal give det til hvem som helst, og jeg synes, det er fair nok vi, at vi rent faktisk ser på de her mennesker og ser på, om det er nogen, der vil vores fællesskab det bedste, om det er nogen, der vil vores land det bedste. Det synes jeg egentlig ikke er for meget at se på, inden vi tildeler dem et statsborgerskab.

Så ser jeg ikke flere på min skærm, og vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet. Og tak for debatten. Jeg vil også gå så langt som til at sige, at det her jo nok er det vigtigste lovforslag, vi har i Folketingssalen. Jeg vil gerne sige tillykke til alle dem, der får dansk statsborgerskab nu. Det har I fortjent. Det er et håndtryk med Danmark. Og i den forbindelse vil jeg sige, at det jo er svært at få dansk statsborgerskab i dag. Det er det, i forhold til hvad det har været før. Der er en lang række krav, der skal opfyldes på den ene og på den anden måde.

Jeg mener også, der er et enkelt krav, som vi på et tidspunkt måske skulle kigge på at få justeret. Det er i forhold til de unge, der er under uddannelse. Det har jeg sådan set også talt om før, og det er en af de ting, som vi i hvert fald i Moderaterne kommer til at kæmpe for i regeringen. Vi er jo tre forskellige partier, så det er klart, at vi så skal blive enige om det på et tidspunkt. Med det med at gøre det nemmere for unge i forhold til beskæftigelseskravet er en af de ting, som vi sådan set godt kunne tænke os at der bliver justeret på på et tidspunkt.

Men når det så er sagt, vil jeg sige tillykke til alle dem, der er på lovforslaget. Det her forpligter. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Mange tak. Det lovforslag, som vi behandler i dag, er et forslag om det at give den største gave af alle, nemlig det rødbedefarvede danske pas, til en række personer fra andre lande. Helt konkret omfatter lovforslaget 1.086 personer og omkring 500 bipersoner, som får indfødsret sammen med deres forældre. Før sommerferien sidste år smed regeringen os ud af en politisk aftale om indfødsret. Det gjorde de, fordi vi i Det Konservative Folkeparti stemte gult, da der blev uddelt statsborgerskaber i Folketinget. Det gjorde vi, ganske enkelt fordi ministeren ikke kunne garantere, at der ikke blev tildelt dansk statsborgerskab til kriminelle udlændinge. I Det Konservative Folkeparti synes vi ikke, at det er en menneskeret at blive dansk statsborger. Historisk set er der alt for mange, der har fået tildelt dansk statsborgerskab. Det påvirker sammenhængskraften i Danmark negativt, ligesom det kan sætte vores danske værdier på spil.

Som jeg nævnte sidste gang, da vi behandlede lovforslaget om indfødsretsmeddelelse, lavede vi i april 2021 en politisk aftale om, at udlændinge, der har begået så grov kriminalitet, at de er blevet idømt betinget eller ubetinget fængsel, ikke skal have mulighed for at få dansk statsborgerskab. Det er et sundt og rimeligt udgangspunkt for at passe godt på Danmark, for samfundet skal selvfølgelig ikke åbne sig for dem, der ikke vil følge reglerne.

Desværre er det stadig væk et alvorligt problem, at de automatiske sletninger i Kriminalregisteret betyder, at vi reelt set heller ikke i dag ved, om der er tidligere dømte kriminelle på lovforslaget, for ministeren har stadig væk ikke løst problemet med slettefristerne i Kriminalregisteret. Det betyder, at sagsbehandlere ikke kan tjekke ansøgere for kriminalitet, hvis deres dom ligger tilbage i tiden. I Det Konservative Folkeparti vil vi ikke acceptere, at der muligvis bliver givet dansk statsborgerskab til dømte kriminelle, som ikke vil Danmark. Vi ved som nævnt reelt ikke, om der kan være kriminelle på lovforslaget. Det har ministeren ad flere omgange sagt at han ikke kan garantere. Derfor kommer vi også til at stemme gult til lovforslaget denne gang, for regeringen har stadig væk ikke fået styr på Kriminalregisteret.

Samtidig har regeringen ikke sørget for, at det bliver nemmere at udvise kriminelle udlændinge og tage et reelt opgør med konventionerne. Fra Konservatives side har vi foreslået, at vi ikke længere skal ratificere statsborgerretskonventionen, ligesom vores nabolande har gjort, og at vi skal melde os ud af den europæiske menneskerettighedskonvention og melde os ind igen med forbehold for artikel 8, som omhandler retten til familieliv, da den blokerer for, at vi kan udvise kriminelle udlændinge, hvis de blot har et eneste familiemedlem i Danmark. Det stemte regeringen imod. Desværre kan vi også konstatere, at ikke et eneste bandemedlem har fået frataget sit statsborgerskab, selv om Socialdemokratiet har lovet det modsatte.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Det Konservative Folkeparti er af den klare overbevisning, at der er et arbejde at gøre, når det kommer til reglerne for indfødsret. Det er et kæmpe privilegie at få et dansk pas og stemmeret i Danmark. Og man behøver jo ikke statsborgerskab for at bo i Danmark. Det kan man sagtens gøre uden. Derfor mener vi også, at det er ret og rimeligt, at der bliver strammet op på reglerne for tildeling af statsborgerskab, og derfor kommer vi også med en række udspil i efteråret til opstramninger af reglerne. F.eks. vil vi gerne have oplysninger om, om bipersoner har begået kriminalitet, hvilket jeg er ad flere omgange har nævnt her i Folketingssalen.

Vi vil gerne give statsborgerskab til alle de ansøgere, som har gjort sig umage, og som har mødt alle vores krav og bevist, at de virkelig vil Danmark. Men vi vil ikke stemme for lovforslaget, før regeringen har løst problemerne og kan garantere, at der ikke er tidligere dømte på listen over kommende statsborgere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Da hr. Peder Hvelplund desværre ikke kunne være her i dag, er det mig, der er dagens vikar og har den meget, synes jeg, ærefulde opgave at være ordfører på det her lovforslag, hvor nogle mennesker, som har været igennem nogle meget hårde prøver, skullet opfylde meget skrappe krav, er lykkedes med at få dansk statsborgerskab. Det synes jeg faktisk er en stor ære, og selv om man ikke altid kan mærke det på debatten herinde i Folketingssalen, er det jo faktisk en virkelig god dag og et virkelig dejligt lovforslag, som vi jo i Enhedslisten ville ønske at der var mange flere mennesker på. Sådan er reglerne ikke. Reglerne er for stramme, mener vi i Enhedslisten. Det tror jeg er rimelig offentligt kendt især inde i den her sal. Men jeg synes ærligt talt, at vi skylder de mennesker, der står på det her lovforslag, at give den her debat en mere positiv tone.

Derfor vil jeg gerne starte med at sige tillykke. Vi ved, at de mennesker, der står på det her lovforslag, har været igennem en langvarig sagsbehandling, og at de har levet op til strenge og efter vores mening helt urimelige krav. Med statsborgerskabet bliver de knap 1.100 ansøgere fuldgyldigt medlemmer af det danske samfund. De får stemmeret til Folketinget og det danske pas.

Desværre bliver det her lovforslag om indfødsrets meddelelse det sidste i år. Udlændinge- og integrationsministeren har valgt, at der er mod sædvane ikke fremsættes et nyt lovforslag til oktober, og det sker med henvisning til det danske EU-formandskab i efteråret. I Enhedslisten har vi svært ved at forstå, hvorfor det danske EU-formandskab skal betyde, at ansøgere må vente endnu længere på deres statsborgerskab, men det skal de altså nu. Efter det, vi har fået oplyst, kan det næste lovforslag efter det her først vedtages i april 2026. Det er vi kede af og ærgerlige over i Enhedslisten. Vi synes, det er en forkert prioritering.

Den nuværende indfødsretsaftale blev indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Konservative i april 2021. Reglerne fra 2021 udelukker ansøgere fra at få dansk statsborgerskab, hvis de på et eller andet tidspunkt i deres liv har fået bare en betinget dom, også selv om der er tale om den allermildeste betingede dom, og også selv om dommen faldt, da personen var 17 år gammel og personen først søger om statsborgerskab som 70-årig.

En anden stramning, som blev lavet i aftalen fra 2021, er det såkaldte beskæftigelseskrav. En ansøger skal have været i fuldtidsbeskæftigelse i 3½ af de seneste 4 år for at leve op til kravet. Beskæftigelseskravet straffer unge mennesker, hvis de vælger at tage en uddannelse til gavn for sig selv og for det danske samfund. Så må de jo vente med at blive danske statsborgere. Der er selvfølgelig mulighed for at få dispensation, hvis det støttes af et flertal i Indfødsretsudvalget, men flertallet siger desværre nej til nogle af de unge, som søger om netop dispensation fra beskæftigelseskravet.

To partier er siden 2021 kommet på andre tanker. De synes simpelt hen ikke, at reglerne er stramme nok. Det gælder Konservative og Liberal Alliance, som har forladt indfødsretsaftalen, som i øjeblikket kun har de tre regeringspartier bag sig. Selv om de mennesker, der er på det her lovforslag, har været igennem en lang og for nogle besværlig sagsbehandling, er de jo på en måde heldige, for måske betyder det vedvarende pres fra højrefløjen, at vi snart får endnu strammere regler. Det håber vi ikke i Enhedslisten, og vi har tænkt os at gøre alt, hvad vi kan, for at modarbejde det.

Det giver mig så nærmest kun grund til endnu en gang at lykønske de mennesker, som står på det her lovforslag. De er heldige, at de får statsborgerskabet, og jeg håber ikke, at det, at den yderste højrefløj har forladt den her aftale, inspirerer eller frister eller lokker regeringen til at lave yderligere stramninger i statsborgerskabsreglerne. De kan nærmest ikke blive strammere. Enhedslisten støtter lovforslaget. Tak for ordet.

(Talen er under udarbejdelse)

Endnu en gang fremsættes et lovforslag, hvor hundredvis af udlændinge, mange uden rødder i vores land, uden forståelse af vores kultur og ofte uden reel vilje til at blive en del af det danske fællesskab, skal tildeles det ypperste, vi som nation kan give, nemlig det danske statsborgerskab. Og endnu en gang er det alene Dansk Folkeparti, der har rygraden til at sige nej.

Inde bag disse mure af parlamentarisk høflighed foregår en stille katastrofe, en afvikling af Danmark, som kun ét parti har modet til at bekæmpe. Afviklingen tvinges ikke ned over Folketinget af udefrakommende magter, men indefra med embedsværkets underskrifter og Folketingets samtykke; med papirer, med underskrifter og med love, som udsletter grænsen mellem os og dem, der ikke er os. Det sker, hver gang dette Folketing godkender endnu et lovforslag spækket med navne på mennesker, vi intet ved om, mennesker, som vi aldrig har set i øjnene, som vi aldrig har hørt tale dansk, og som vi aldrig har spurgt: Elsker du dette land? Men Folketinget spørger ikke. I stedet rækker man papirerne frem med bøjet nakke, og i det øjeblik mister vi ikke blot vores værdighed – vi mister os selv.

Statsborgerskab er en investering i Danmarks fremtid, og som med enhver investering bør man spørge: Er det god én af slagsen? Er modtageren én, der med sit liv, sin indsats og sin kærlighed til Danmark har vist, at han eller hun hører til her i vores hjem, i vores folk og i vores fællesskab? Tusinder og atter tusinder tildeles hvert år dansk statsborgerskab uden individuel vurdering, uden personlig samtale og uden reelt kendskab til deres tilknytning til Danmark. Folketinget tildeler statsborgerskaber til mennesker, vi aldrig har mødt, aldrig har forstået og aldrig burde have lukket ind.

En nation er ikke bare en administration. Et folk er ikke bare et sagsnummer. Danmark er sange, salmer, sprog, højtider, historier, helgener og helte. Danmark er en ånd og en hjemlighed, man ikke kan måle i hverken arbejdsmarkedsdeltagelse eller vandel. Det er ikke alle, der kan eller bør blive en del af det, og det er ikke ondskab at sige nej. Det er kærlighed. For hvad gør man, når nogle vil rive taget af ens hjem? Man siger: Nej, det er vores hjem – her bestemmer vi. Men det gør vi ikke. Vi inviterer fremmede ind uden at spørge: Hvem er du, og hvorfor vil du os? Vi giver statsborgerskab til mennesker, der håner vores kultur og opdrager deres børn til at kalde danskerne vantro.

Danmark er noget uerstatteligt, og det er vores ansvar at sige: Her går grænsen. I stedet opfører regeringen og Folketinget sig som en blind notar, der bare underskriver papirer i stakkevis, mens nationens kerne smuldrer. Grundtvig sagde, at indfødsretten udspringer af folkets ejendomsret og arveret til sit fædreland. Og hvad gør Folketinget så med den arv? Man uddeler den på samlebånd uden omtanke for konsekvenserne.

I Dansk Folkeparti ved vi, hvad vi skylder dem, der kom før os, og at statsborgerskab er en af de dyrebareste gaver, vi som land kan give. Hver gang Folketinget tildeler indfødsret til en, der ikke har vist Danmark den ringeste troskab, river Folketinget endnu en flise ud af fundamentet, og snart vil hele huset vakle, ikke i en stor eksplosion, men i et tavst forfald, hvor vi en dag vågner og opdager, at vi har udleveret landet til mennesker, der bruger vores frihed til at nedbryde vores fællesskab.

Dansk Folkeparti vil ikke bidrage til denne nationale glemsomhed, for når nationen smuldrer i stilhed, må nogle rejse sig og sige det åbenlyse: Danmark er værd at elske, og det er værd at forsvare.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Zenia Stampe.

Jeg tror da, vi er enige om det i forhold til folk, der ønsker at omstyrte vores demokrati og hader Danmark. Hvad skal de egentlig have et statsborgerskab for?

Jeg kunne så bare godt tænke mig at spørge mere generelt til muslimer, fordi jeg jo ved, at det ofte er muslimer, hr. Mikkel Bjørn tænker på. Så derfor vil jeg bare gerne spørge, om hr. Mikkel Bjørn mener, at det er muligt at være troende, praktiserende muslim og dansker i hjertet og dermed kvalificeret til at få et dansk pas. Er det muligt ifølge hr. Mikkel Bjørn?

Ordføreren.

Hvis man tager Koranens ord for pålydende og mener, at de anbefalinger og opfordringer, som dikteres i Koranen til mennesker af den islamiske religion, skal følges, så nej. Så er svaret meget simpelt: Nej.

Spørgeren.

Hvad, hvis man ikke tager ordene for pålydende, men stadig væk bekender sig til islam og beder fem gange om dagen – det kan man godt; så vidt jeg ved, er der ikke særlig mange muslimer, der har læst hele Koranen, og det er ikke for at fornærme muslimer. Så hvis man altså er muslim, beder fem gange om dagen, men i øvrigt er tilhænger af demokrati, elsker Danmark og er født og opvokset her, skal man så have dansk pas?

Ordføreren.

Jeg ved ikke med det. Det er en særlig definition, fru Zenia Stampe abonnerer på, hvor man godt kan bekende sig til noget uden at tage det for pålydende, som man bekender sig til. Men jo, det er da klart. Altså, hvis man alene kalder sig noget uden i substansen at være det, så er det jo ikke det store problem, som substansen udgør.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Det er en stor dag i dag. Det er det altid, når vi meddeler folk indfødsret. Det får de jo så ikke i dag, fordi det kun er 1. behandling i dag, men det ender de jo sandsynligvis med at få. Der er tale om knap 1.000 mennesker. Det er et af de mindste indfødsretslovforslag, jeg har været med til at behandle, og desværre er det jo også det eneste i år. Det synes jeg måske er den største skandale på det her område for tiden, altså at regeringen faktisk nøjes med at fremsætte ét lovforslag om indfødsrets meddelelse i år, selv om der er rigtig mange, der søger og også består efter de regler, der er for at opnå indfødsrets meddelelse. Det har et eller andet at gøre med EU-formandskabet, siger man, og det har vi ret svært ved at forstå.

Men i hvert fald tillykke til de knap 1.000 borgere, som med det her forslag kommer til at få dansk indfødsret, altså de samme rettigheder som os, der er født her og har fået et pas helt af sig selv. Tænk, hvis vi i øvrigt blev omfattet af den samme mistanke, som der er nogle der ser på dem, der får indfødsret gennem lovforslag, med. Altså, vi er jo så nogle, der heldigvis er så privilegerede, at vi bare er født med vores pas og derfor faktisk er uskyldige, indtil andet er bevist, og ikke som dem på lovforslaget her, som ifølge nogle altså er skyldige, medmindre de kan bevise noget andet.

Dermed vil jeg egentlig også godt sige en lillebitte smule om den lidt hårde debat, for jeg synes altid, at det er trist. Jeg skammer mig en lille smule over den her behandling, som i virkeligheden for nogle er en festdag – måske er der endda nogle, som står på lovforslaget, der følger med derhjemme, for det er jo nok nogle af de få mennesker, som rent faktisk fremgår af et konkret lovforslag, men det gør man jo lige præcis på lovforslaget om indfødsretsmeddelelse. Jeg skammer mig altid en lillebitte smule over, at de, når vi har den her behandling, som jo er en festdag og også bør være en anerkendelse af det store arbejde, de har lagt i ansøgningen – for det ved vi jo alle sammen er en svær og slidsom proces – så skal følge en debat, der jo som regel kommer til at handle om nogle helt andre end dem selv. For det, som jeg kan forstå gør, at der er to partier i dag, som stemmer gult, og som jo ellers plejede at bakke op om forslaget, er risikoen for, at der kunne gemme sig nogle på listen, der måske havde en meget, meget gammel dom. Derfor skal alle de andre tages som gidsler. Det synes jeg godt nok er trist. Og i det hele taget er det jo trist, at den her behandling altid bliver taget som gidsel i den hårde udlændingepolitik, og at vi ikke kan nøjes med at forholde os til, at vi nu giver et antal mennesker indfødsret, men at vi også altid skal diskutere reglerne, som om det her var en forhandling om reglerne om indfødsret.

Jeg er godt klar over, at det her jo er et andet område, fordi det jo netop er aftalen, der afgør, hvordan ministeriet sagsbehandler de her ansøgninger, så det er jo ikke en forhandling, vi ellers har i Folketinget, og derfor er det måske stedet at sige de her ting. Men jeg bliver altid fyldt af en vis skam over for de mennesker, der sidder derude, og som virkelig er rene i hjertet og har gjort en kæmpe indsats for at nå hertil, og så skal de se sig selv på et lovforslag, hvor det meste af ordførernes taletid går med at tale om antidemokrater og kriminelle m.m. Det synes jeg er virkelig trist, også selv om det måske ikke kan være anderledes.

Så har jeg også bare lyst til at sige, at så vidt jeg husker, var de to partier, der i dag stemmer gult – der er jo også Dansk Folkeparti, der altid, eller i hvert fald i den tid, jeg kan huske tilbage, har stemt rødt – nemlig Konservative, så vidt jeg kunne forstå, og også Liberal Alliance, selv med i aftalen, eller i hvert fald var et af dem, men begge har så fortrudt. Men det her er jo bare en totalt uansvarlig måde at opføre sig på. Altså, man tager 1.000 mennesker som gidsler – 1.000 mennesker – fordi der er en meget hypotetisk risiko for, at der kunne gemme sig en eller to, der på en eller anden måde ikke havde rent mel i posen eller et rent hjerte. Det er så én ting, men der er også det, at begge partier så bruger deres taletid i dag på at snakke om at opgive konventioner – især det her med at træde ud Menneskerettighedsdomstolen for så at træde ind igen med forbehold for artikel 8 om familieret, som jo intet har at gøre med statsborgerskab – dagen efter at man selv har været med til at starte en storm om den her masseovervågningslovgivning, fordi man er bekymret for folks privatliv. Artikel 8 er vores bedste beskyttelse af privatlivet. Jeg synes, det er så uansvarligt, og jeg må bare sige, at den eneste gode nyhed i det – og det er selvfølgelig afhængigt af, hvilket perspektiv man har – er, at jeg tror, at Mette Frederiksen er ret sikker på at fortsætte som statsminister. For den type adfærd kan man på ingen måde basere en regering på.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det. Jeg kan simpelt hen ikke lade være med at kommentere på ordførerens beskyldninger. For ordføreren får det til at lyde, som om de her ting, vi ligesom fra Liberal Alliances side i hvert fald anfægter, er noget, vi ikke har belæg for. Men det er jo det værste af det hele: Vi har rent faktisk belæg for det her. Hvis vi ikke havde det, ville vi jo ikke begynde at anfægte det. Hvis vi ikke vidste, at der i årenes løb er givet statsborgerskaber til mennesker, som jeg i hvert fald ikke mener skal have det, så ville vi jo ikke begynde at anfægte det og begynde at komme med forslag om, hvordan vi kan undgå det.

Det er jo derfor, vi har den her slags debatter. Det er jo, fordi vi ikke er enige i de kriterier, der er på nuværende tidspunkt, fordi de simpelt hen ikke sorterer folk godt nok fra. Jeg er enig med fru Zenia Stampe i, at der er nogle på lovforslaget, som vi også i Liberal Alliance ønsker at give statsborgerskab, hvilket også er grunden til, at vi stemmer gult og ikke rødt. Det er, fordi vi anerkender dem. Men jeg bliver nødt til at spørge fru Zenia Stampe, om hun slet ikke er bekymret for, at vi igen og igen bliver ved med at tildele statsborgerskaber til nogle, der reelt set ikke burde have det.

Ordføreren.

Jeg bliver jo nødt til at rette spørgsmålet tilbage igen: Hvem er det, som vi rent faktisk ikke vil have? Nu siger fru Sandra Elisabeth Skalvig, at der er nogle, som jeg – altså jeg som i fru Sandra Elisabeth Skalvig – ikke mener skal have statsborgerskab. Jamen hvem er det? Hvad er det for nogle konkrete eksempler? Er det dem med de gamle domme, eller er det dem, som ikke er rene nok i hjertet, og som har skrevet et eller andet på Facebook? Hvem er det?

Spørgeren.

Jeg kan sagtens komme med et konkret eksempel. Altså, vi havde bl.a. to til afstemning, sidste gang vi tildelte statsborgerskab. Det var to af dem, der havde deltaget i en samtale i Indfødsretsudvalget, hvor jeg ikke var overbevist om, at de skulle have dansk statsborgerskab, for jeg tror ikke på, at de ville det bedste for Danmark og det bedste for vores demokrati. Derfor mente jeg ikke, de skulle have dansk statsborgerskab.

Det er sådan nogle personer, jeg ikke ønsker, og det er sådan nogle personer, jeg ønsker at vi skal kunne frasortere og tage ud – og gerne, før de kommer på et lovforslag. Er det slet ikke en bekymring, fru Zenia Stampe har?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke, for vi har nogle meget, meget skrappe regler for at få statsborgerskab i dag, bl.a. nogle meget, meget hårde vandelskrav, som handler om kriminalitet. Men det, som fru Sandra Elisabeth Skalvig ønsker – og det kan undre mig, når fru Sandra Elisabeth Skalvig kommer fra et parti, der kalder sig Liberal Alliance – er et krav, hvor man kigger ind i sjælen på folk for at se, om de nu er liberale nok. Det er, skulle jeg hilse at sige, ikke særlig liberalt.

Så er der en anden ting, og det handler om ansvarligheden. Nu er det jo ikke mig, det handler om; i virkeligheden har det ikke noget at gøre med mig, for jeg er ikke med i den aftale om indfødsret. Men man har indgået en aftale, hvor det her ikke var en del af det, og nu stemmer man pludselig gult. Det er bare uansvarlig adfærd.

Så er det fru Helene Brydensholt.

Tak til ordføreren for talen. Jeg er meget enig i det, ordføreren siger rettet mod især Liberal Alliance, om den dobbeltmoral, der jo ligger i, at vi har en retsordfører for Liberal Alliance, der står og i Debatten i går og netop kalder PET-loven en mistankemaskine. Ordføreren og jeg er jo begge to retsordførere, og jeg er totalt enig med retsordføreren i kritikken af PET-loven. Samtidig har vi så en indfødsretsordfører, som foreslår en screening, som er en mistankemaskine, og som vil bruge præcis det samme værktøj, som regeringen foreslår at PET skal bruge, altså at man ligesom puljer en masse mennesker og siger: Nu er I alle sammen under mistanke, og så prøver vi at finde nogen og screene jer for nogle forskellige ting.

Det er da dobbeltmoralsk. Det var måske mere en kommentar end et spørgsmål.

Ordføreren.

Det er dobbeltmoralsk. Hvis man kun er liberal over for dem, man er enig med, så er man ikke liberal. Eller hvis man kun er liberal over for bestemte befolkningsgrupper, men synes, at der er andre befolkningsgrupper, som hele tiden skal være under kollektiv mistanke og ikke skal nyde retsstatens grundlæggende principper, så mener jeg ikke, man er liberal, og jeg synes, det virker en lillebitte smule komisk, når man snakker om frihed og retsstat og liberalisme.

Den næste er hr. Mikkel Bjørn.

Nu er jeg ikke selv liberal, men jeg kan forstå på både Alternativet og Radikales definition, at liberal betyder, at der ikke er nogen grænser mellem det ene og det andet; at man bare lader stå til og åbner op for alt og alle. Men forudsætningen for en liberal stat, der hviler på en liberal retsorden, er jo, at de mennesker, man lukker ind i samfundet, ikke er mennesker, der ønsker at omstyrte det liberale samfund.

Det er jo en meget speciel definition af liberalismen, at liberalismen bare er alt, og det kan slet ikke defineres. Hvis der er noget udenfor, der ønsker at undergrave det indenfor, så er liberalisme bare at byde det velkommen. Det synes jeg er en meget sjov og heller ikke særlig historisk forankret definition af liberalisme. Jeg ved ikke, hvad det er for nogle liberale idéer eller tænkere, som fru Zenia Stampe eller Alternativet henviser til. Jeg mindes ikke, at der er nogen store liberale tænkere, der abonnerer på den form for skør liberalisme.

Ordføreren.

Men det her med illiberale kræfter er jo et kæmpe dilemma, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Lige syd for grænsen ser vi jo et dilemma med lidt omvendt fortegn. Der er et parti, som sidder i Forbundsdagen i Tyskland, og som lige er blevet stemplet som en højreekstremistisk bevægelse. Nu snakker vi ikke forbud, det er der ikke kommet forslag om. Nu taler vi bare om stemplingen. Det er jo et meget stort dilemma, hvordan man som stat skal håndtere illiberale, samfundsundergravende kræfter, som er indenfor.

Her ved jeg godt at det er folk, der kommer udefra. Men når man kigger på Tyskland, for så vidt også Danmark, og ser, hvilke kræfter der allerede er indenfor, som modarbejder vores demokrati og retsstat, så vil jeg nok mene, at de udgør en større trussel end dem, der står og banker på og ønsker et statsborgerskab.

Spørgeren.

Men alle de folk, der er i samfundet, og som udgør en kæmpe trussel mod vores liberale samfund, er jo folk, som fru Zenia Stampes parti har insisteret på at lukke ind i første omgang. Så kan ordføreren godt mene, at dem, der allerede er her, udgør en større trussel end nogle af dem, der står på lovforslagene om statsborgerskab. Men dem, der allerede er her, er jo nogle, fru Zenia Stampe har insisteret på vi skulle åbne for. Så det bliver jo i virkeligheden fru Zenia Stampes Radikale Venstre, der som et venstreekstremistisk projekt undergraver den liberale stat, hun selv ønsker at forsvare.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det var med vilje, at hr. Mikkel Bjørn misforstod mig. Jeg synes egentlig ikke, det var til at misforstå, for den parallel, jeg drog, var til Tyskland, hvor det var et højreekstremt parti. Der er jo ingen tvivl om, at der også er højreekstreme danskere – folk, der er født med et rødbedefarvet pas. Det var dem, jeg snakkede om. De er jo i antal mange flere. Altså, dem, der ønsker at give køb på retsstaten, diskriminerer og gør alle mulige ting, som ikke er i overensstemmelse med danske værdier og det danske demokrati, retsstaten – højreekstreme, som har et dansk pas – er der jo flere af end dem, som står og banker på døren og i øvrigt kan leve op til de meget, meget skrappe regler, der er, for dansk statsborgerskab.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til den næste ordfører, fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak, formand. Jeg havde egentlig skrevet en anden tale, men så blev jeg inspireret af det, som fru Rosa Lund sagde. Fru Zenia Stampe var også lidt inde på det her med, at egentlig burde tonen i den her debat om indfødsrets meddelelse jo være positiv. Det er jo en glædelig dag. Det er de her 1.000+ mennesker, som er kommet igennem nåleøjet og har været så heldige at leve op til de høje krav, der er, til indfødsret. Jeg synes egentlig ligesom fru Rosa Lund, at det er enormt ærgerligt, at den tone ikke præger debatten. Så jeg skriblede lige hurtigt nogle andre ting ned her på mit papir og vil egentlig fokusere på den statsborgerskabsdag, som mange af os lige har været til.

Jeg tror, at rigtig mange af ordførerne herinde, både fra højre og venstre i salen, er enige om, at det er en rigtig fin dag. Vi har en administration, som gør rigtig meget ud af det og laver et rigtig godt stykke arbejde med at give alle nye statsborgere en god oplevelse med at komme herind i demokratiets højborg.

Når man sidder til arrangementet nede i gården, er folk glade, og der er børn, der render rundt og leger. Alle partier har gjort sig enormt umage. Alle, lige fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, har gjort sig enormt umage med at give folk en god oplevelse herinde, og jeg tror, vi alle sammen oplever, når folk så kommer ind i det rum, som vi har pyntet op, og hvor vi har gjort os umage med at lave nogle sjove ting til børnene eller til de voksne og have nogle gode samtaler, at folk bare har det her kæmpe smil i ansigtet. Det er så smittende, og statsborgerskabsdagen er bare den bedste dag for mig her på Christiansborg.

Jeg vil fremhæve et par af dem, jeg mødte. Jeg talte jo med mange på dagen, ligesom alle andre ordførere helt sikkert også har gjort. Jeg mødte en dygtig iransk computeringeniør, en kvinde, som jeg havde en rigtig god samtale med. Hun arbejder i en virksomhed her i København og er helt sikkert en værdsat medarbejder. Desværre – og det er måske det eneste sådan lidt ikke så positive, jeg vil nævne her – kunne hendes mand, som også var veluddannet, ikke få statsborgerskab. Han havde en høj uddannelse fra Iran, men læser nu til sosu-assistent og kan jo så ikke få statsborgerskab på grund af de regler, vi har. Så det havde vi en lang snak om.

Så mødte jeg flere tyske kvinder. Og nu siger jeg tyske – de havde jo alle sammen boet her i 30-40 år, og det grinede de lidt af, for de sagde: Ha ha, nu er jeg dansker. Men det har de jo været i rigtig, rigtig mange år. Dem havde jeg også en rigtig god snak med.

Så var der en ung kvinde, som også er under uddannelse, og som så var en af de heldige, som har fået dispensation i Indfødsretsudvalget. Og tak til min kollegaer for at give hende dispensation. Det tror jeg slet ikke at I vil fortryde, for hun var virkelig, virkelig en skøn kvinde. Jeg lykønskede hende selvfølgelig også med, at hun har fået dispensation, for det er absolut ikke givet, at man får dispensation i Indfødsretsudvalget, heller ikke for beskæftigelseskravet, som man jo skal have, hvis man er under uddannelse.

Jeg mødte også rigtig mange andre skønne mennesker, men dem vil jeg ikke bruge mere tid på at snakke om nu. Men tak for samtalerne. Og så vil jeg bare igen sige tillykke. Jeg ved, at der er rigtig mange, der sidder og kigger med her på folketings-tv, fordi jeres navn står på det her lovforslag, og det er en stor dag for jer, der kigger med. Så stort, stort tillykke. Jeg håber også, at dem, der kigger med, kommer til næste statsborgerskabsdag, så jeg også kan få anledning til at hilse på mange af jer. Tak for ordet.

Der er lige en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn.

For at gå nogle måneder tilbage i tiden vil jeg nævne, at Dansk Folkeparti aldrig har fået svar på, hvorfor det var, at Alternativet gerne ville sætte en person på lovforslaget om tildeling af statsborgerskab, en tyrkisk statsborger, som havde overfaldet en af Dansk Folkepartis medarbejdere for år tilbage. Vi er nysgerrige på at finde ud af, hvorfor Alternativet mente, at en mand, der havde overfaldet en af vores medarbejdere, skulle have dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Det mener jeg at jeg har svaret på. Nu ligger det ret langt tilbage, men så vidt jeg husker, var det en, der havde begået det her for rigtig mange år siden. Og i Alternativet går vi jo ind for at give folk en chance til og muligheden for at bevise, at de er blevet bedre, også selv om de har begået noget kriminelt og er blevet dømt for det. Så det er ligesom det retsprincip, som vi fulgte i den sag, så vidt jeg husker. Men jeg må ærligt indrømme, at det efterhånden er lidt tåget for mig. Jeg mener, at det lå ret tidligt i folketingsperioden.

Spørgeren.

Så hvis man har slået en af vores medarbejdere ned med en flaske og spyttet på ham for nogle år siden, kan man godt få dansk statsborgerskab, også selv om man for nylig har underskrevet en falsk tro og love-erklæring, hvor man bilder ministeriet ind, at man aldrig nogen sinde har begået noget ulovligt og indleverer den til ministeriet, som efterfølgende finder ud af, at vedkommende har begået noget lovligt. Det er helt okay, hvis det står til Alternativet, både at overfalde politiske medarbejdere og at afgive falske erklæringer til ministeriet om, at man er en lovlydig borger, selv om man ikke er det. Hvorfor mener Alternativet, at sådanne mennesker skal have dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Som sagt kan jeg ikke huske alle detaljer i det, men det, jeg mener at jeg kan huske, er, at det var for rigtig, rigtig mange siden. Jeg mener, egentlig, det er fornuftigt, at der er sådan en eller anden form for karensperiode fra tidspunktet, hvor man har begået noget ulovligt, og til, at man så kan få dansk statsborgerskab. Men jeg mener, at den her hændelse ligger mange år tilbage, og der er det bare sådan, at vi i Alternativet går ind for det retsprincip, at man selvfølgelig skal have mulighed for at kunne vise, at man er blevet et bedre menneske.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak for modtagelsen her af vores lovforslag. Tak til ordførerne for debatten om lovforslaget. Det er jo 1.086 mennesker som hovedpersoner, der får dansk statsborgerskab i den her omgang, og det er selvfølgelig, som det også er blevet nævnt flere gange, noget helt særligt. Det er en tillidserklæring fra det danske samfund, og derfor er det selvfølgelig også rimeligt, at vi stiller nogle krav til, at man kan få det.

Dem, der er blevet optaget på det her lovforslag, opfylder de krav, som et flertal i Folketinget fastsatte i 2021, og så er der en mindre gruppe, som har fået dispensation i Indfødsretsudvalget. Der er 961 personer, som efterfølgende skal deltage i en grundlovsceremoni. Jeg elsker alt muligt held og lykke. Det plejer at være en fornøjelig dag med festlig højtidelighed. Jeg vil også ønske tillykke til de 125 ansøgere, som nu med tredjebehandlingen i Folketinget får deres danske statsborgerskab.

Så tak for behandlingen her i Folketingssalen, og jeg ser frem til den videre behandling i udvalget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak, og tak for den meget korte tale fra ministeren. Som jeg var inde på i min tale, er der jo desværre stadig væk det her alvorlige problem med de her automatiske sletninger i Kriminalregisteret, som betyder, at vi i dag reelt set ikke ved, om der er tidligere kriminelle dømte på lovforslaget her. Ministeren har jo stadig væk ikke løst problemet med de her slettefrister i Kriminalregisteret, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren om noget, jeg også har spurgt ind til, dengang vi var en del af indfødsretsaftalen: Hvornår sker der noget?

Ministeren.

Jamen modsat dengang, hvor det var Det Konservative Folkeparti, der havde ansvaret for Justitsministeriet, er vi sådan set i gang med at skabe den digitale særakt, som giver mulighed for, at vi kan se længere tid tilbage i forhold til de personer, som søger statsborgerskab. Jeg tror, at Det Konservative Folkeparti er det parti, der har haft justitsministerposten i længst tid de sidste 50 år – det tror jeg rolig man kan sige – men man har aldrig fundet en løsning på det her. Nu har man så en SVM-regering, som har fundet en løsning ved at digitalisere de særakter, der ligger, og det er selvfølgelig et arbejde, som vi er i gang med. Så i stedet for at stå og spille fornærmet synes jeg da, at den konservative ordfører skulle være glad for, at SVM-regeringen kan løse det, som ingen konservativ justitsminister har kunnet løse.

Spørgeren.

Det er utroligt, som ministeren hele tiden forsøger at fralægge sig ansvaret, som han jo gør ved hele tiden at prøve på at sige, hvad andre har gjort for mange, mange år siden osv., i stedet for at tage ansvar. Jeg kan så også konstatere, at Socialdemokratiet, herunder ministeren, faktisk heller ikke har levet op til det, som man går rundt og lover. For vi kan jo konstatere, at der ikke er et eneste bandemedlem, som har fået frataget sit statsborgerskab, selv om Socialdemokratiet har lovet det.

Ministeren.

Jeg har lagt mærke til, at det er sådan en lidt slidt plade, der altid kommer på, når De Konservative får ordet i nogle sammenhænge. Nu handler det om bandemedlemmer. Så vidt jeg husker, fik den konservative justitsminister også udvist præcis nul bandemedlemmer, så når man peger på folk, peger der som regel fire fingre tilbage på en selv. Jeg vil bare sige i al stilfærdighed, at hvis vi skal snakke om udlændingepolitik sådan i bred forstand – det er jo det, jeg forstår der bliver lagt op til – så har Det Konservative Folkeparti intet at udsætte på os. Altså, man repræsenterer jo en politik, hvor man mener, at alle arbejdstagere skal kunne komme til Danmark. Bare man kender en, der har et cvr-nummer, så kan man komme ind i Danmark uden at have ansøgt om det og uden nogen papirer. Det ville være en katastrofal linje for Danmark.

Så er det fru Zenia Stampe.

Hvad mener ministeren egentlig om den adfærd, som to aftalepartier udviser, ved at man har indgået en aftale om regler for indfødsret og nu stemmer gult med henvisning til nogle ting, som slet ikke var en del af den aftale?

Ministeren.

De to partier har begge to valgt at træde ud af aftalen, og derfor må de jo stille sig, som de vil, og det var netop det, der var anstødsstenen dengang. Det var jo spørgsmålet om, om man kunne stemme gult, når man var en del af en aftale. Det mente de fire partier, der var i aftalen sidste sommer, ikke at man kunne, og derfor smed de fire partier det femte parti ud – eller det femte parti valgte at gå ud, fordi man stemte imod, alt efter hvordan man vil udlægge det.

Det samme fjerde parti, som mente, at det femte parti ikke kunne være med, begyndte så selv at stemme gult og er så efterfølgende også kommet med påstanden. Man sagde, at det femte parti ikke kunne være med i indfødsretskredsen, og når man så selv begyndte at gøre præcis det, som det femte parti havde gjort, og som man krævede at folk skulle ud af indfødsretskredsen for, så siger man: Vi er blevet smidt ud.

På den måde er det parlamentariske spil, og man kan jo blive træt af det, men man kan også se på det som sådan lidt festligt parlamentarisk spil, som der er omkring det her. Men essensen er jo for mig at se, at hvis man ikke stemmer for det, man har aftalt, så kan man ikke være med i en aftalekreds. Det mener jeg at begge de to partier har gjort sig skyldige i.

Spørgeren.

Så vil jeg gå til et andet spørgsmål, nemlig om konventionerne, som de her to partier også ønsker vi skal forlade. Hvordan ser ministeren på muligheden for at få en regering med de to partier, hvor man rent faktisk forlader de her konventioner?

Ministeren.

Først vil jeg sige om det, som er blevet foreslået fra Liberal Alliance om at forlade statsløsekonventionen, fordi der er 6 mennesker, der i løbet af 10 år har fået statsborgerskab på lempeligere vilkår, at det mener jeg er useriøst. For det er at træde ud af noget uden nogen reel begrundelse.

Men hvis man vil gøre det, som Det Konservative Folkeparti vil – altså træde ud af konventioner for så at træde ind igen, hvad jeg mener Trinidad og Tobago er det eneste land der har gjort – så tror jeg bare ikke, at man kan finde frem til noget. Altså, jeg har svært ved at se, at man kan gøre det i en regering. Jeg har svært ved at se, at der nogen sinde skulle være et flertal blandt partier i Folketinget, der vil gøre det. Så det er jo nok noget, man kommer til at droppe efter et valg, men det lyder selvfølgelig meget godt før et valg.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det. Og tak for en utrolig kort tale fra ministeren. Vi har tidligere drøftet den her ekspertgruppe, som der har været lidt debat om, og det har været lidt svært at få svar fra regeringspartierne om, hvor langt man egentlig er med den her ekspertgruppe. Nu er der jo gået 5 måneder, og det sidste, jeg har hørt, er, at ekspertgruppen ikke er blevet nedsat endnu. Så måske ministeren kan gøre os lidt klogere på, om ekspertgruppen er blevet nedsat, eller hvornår man forventer at ekspertgruppen bliver nedsat?

Ministeren.

Jeg vil være ærlig og sige, at det er et meget specifikt tema, altså det her med, om man kan få statsborgerskab, mens man har sagt nogle ting, som på en anden måde kan virke udemokratiske. Så derfor er det noget, som kræver et meget grundigt forarbejde at finde de personer, som rent faktisk mener sig i stand til at håndtere at sidde i sådan et udvalg. Det er noget, jeg regner med er afsluttet inden sommerferien – det vil jeg tro – men det er jo den samme erfaring, vi har på Justitsministeriets område, altså at når man skal finde folk, der er meget specifikke eksperter på et område, tager det simpelt hen noget tid. Jeg ville gerne have klaret det hurtigere, men man må jo spille efter de omstændigheder, der nu engang er.

Så vil jeg sige, at jeg jo ikke har set, at der er nogen på det her lovforslag, som hverken hr. Mikkel Bjørn eller fru Sandra Elisabeth Skalvig eller andre har fundet – eller som der måske er nogle borgere, der har fundet til dem, eller hvordan det nu lige foregår. Så inden man sådan gør det til, at der også her er en masse mennesker, som er antidemokrater, synes jeg, man skal pege på, hvem det er.

Spørgeren.

Tak for et i hvert fald mere konkret svar, end de andre ordførere kunne give os. Det, jeg lidt hører på ministeren, er, at ministeren forventer, at der nedsættes en arbejdsgruppe inden sommerferien. Men så glæder vi os da til efter sommerferien at se, om den ekspertgruppe så også er nedsat.

Ministeren kommer ind på det her med, at ministeren ønsker, at vi skal være lidt konkrete. Nu kan man sige, er det jo ikke er meget, der står på lovforslagene om de pågældende mennesker, men jeg har da oversendt minimum 40 spørgsmål til ministeren, som jeg afventer svar på, i forhold til nogle konkrete personer på lovforslaget. Så det ser jeg jo frem til. Og så må vi se, om der er noget af det, der så lægger an til yderligere spørgsmål.

Ministeren.

Ja, jeg er klar over, at LA har stillet en række spørgsmål i forbindelse med folk, der bor i udlandet, og dem skal vi selvfølgelig nok også svare på. Som jeg har forstået det, er størstedelen af dem folk, der har to danske forældre, altså som normalvis ville have fået indfødsret gennem § 1 i loven om indfødsret. Men de andre gange, vi haft de her diskussioner i Folketingssalen, har der jo været eksempler, man har draget frem, og hvis man fra LA's side gerne vil gøre det til det store dyr i åbenbaringen, altså spørgsmålet om, hvorvidt der er en masse antidemokrater, synes jeg da, at man, ligesom man har gjort de sidste par gange, skal pege på, hvad det er for nogle mennesker, man mener der er det.

Hr. Mikkel Bjørn.

Pointen er jo, at ministeren aldrig nogen sinde har mødt de her mennesker. Han ved ikke, i hvilket omfang de taler ordentligt dansk. Det eneste, han har, er en liste, hvor de her mennesker har krydset nogle punkter af, og det jo ikke det, der er afgørende for, om man er dansk og bør optages i det danske fællesskab. Det er jo, om man betragter sig selv som en del af det danske folk, ser den danske kultur som sin egen kultur og bærer en loyalitet over for Danmark som land i hjertet. Og det ved man ikke noget om i forhold til de her mennesker.

Vi har jo tidligere set mennesker på de her lovforslag, der bærer på det stik modsatte, nemlig en aversion mod det danske samfund og et ønske om at undergrave og omstyrte det danske samfund. Så spørgsmålet er nok nærmere: Hvorfor sikrer ministeren sig ikke, at alle de mennesker, der står på lovforslaget, har en garanteret loyalitet over for det danske samfund, før han giver dem dansk statsborgerskab?

Ministeren.

Altså, hvis hr. Mikkel Bjørn vil have en garanteret sikkerhed for loyalitet over for det danske samfund, tror jeg, man skal ud i nogle metoder, som vi normalt ikke bruger. Det, som jeg forstår er LA's ønske, er, at man laver en screening af, hvad folk f.eks. har skrevet på de sociale medier, men folk kan jo bare lade være med at skrive sådan nogle ting på de sociale medier og stadig væk være illoyale over for det danske samfund. Der er jo den mulighed, at man siger en ting, men gør noget andet, og hvis jeg som minister skal garantere, at 1.086 mennesker inde i deres hovede er loyale over for det danske samfund, så skal jeg jo bruge nogle metoder, som jeg i hvert fald ikke har til rådighed på nuværende tidspunkt, og som jeg egentlig heller ikke tror jeg har lyst til at have til rådighed.

Det, vi gør, når vi beder folk om f.eks. at tage indfødsretsprøven og skrive under på, at de vil overholde det danske samfunds love, er jo at sige, at det er sådan her, reglerne er. Men der er jo en risiko for – ligesom der er en risiko for, at folk begår kriminalitet efterfølgende – at folk simpelt hen er så ligeglade, at de ikke følger de regler, som de skrevet under på at ville følge.

Spørgeren.

Så kan man kalde det en kraftig, dokumenteret og velbegrundet formodning i stedet for, hvis det gør det bedre.

Men jeg vil spørge ministeren ind til kriminalitetstjekket og for den sags skyld også screeningen af ansøgere. Hvad er – og ministeren må gerne være så konkret, som han overhovedet kan være – udsigten til både en løsning af problemet i forhold til kriminalitetstjekket og nedsættelsen af det her udvalg vedrørende screening? Er det et halvt år, er det et helt år, eller er det 5 år? Der synes jeg, det er fair nok, at Folketingets partier får en eller anden form melding om, hvad udsigterne er, uden at ministeren nødvendigvis er helt klar i mælet, hvis ikke han kan være det.

Ministeren.

I forhold til den digitale særakt er det min klare forventning, at vi inden næste lovforslag har en implementeringsplan, der kan sørge for, at det kommer til at køre. I forhold til screeningen er der jo bare det forhold, at jeg ikke er overbevist om, at screening nødvendigvis er den rigtige måde gøre det på. Jeg er enig i, at vi skal forsøge at finde ud af, om folk har decideret antidemokratiske holdninger, men hvis den screening viser sig, som det er tilfældet i Østrig, at koste måske 500 administrative årsværk mere i staten end det, vi bruger i dag, så tror jeg, de bruges bedre, f.eks. i Politiets Efterretningstjeneste eller andre steder, for at modvirke antidemokrater. Og det forbehold vil jeg gerne have lov at tage mig.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Der er blevet bedt om en anden runde, og det vil sige, at vi giver ordet til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Kære, ærede Folketing. Jeg tillader mig at tage ordet til anden runde, da jeg finder beskyldningerne fra Socialistisk Folkepartis ordfører, hr. Mads Olsen, helt ude i hampen, pinlige og et lavpunkt for dette Ting. At SF beskylder et helt udvalg for systematisk og bevidst at bryde internationale konventioner, hører ingen steder hjemme.

Jeg vil gerne se dokumentation for SF's påstand. Jeg synes i øvrigt også, at det er enormt dårlig politisk stil, at det netop er SF, som anklager partier i Folketinget for systematisk at bryde internationale konventioner i et udvalgsarbejde, hvor SF's stort set har været fraværende det meste af denne folketingsperiode.

Jeg står her med dommen fra den 19. december 2024, som SF's ordfører henviser til. Den 2. april bliver der oversendt et dokument til Folketinget med kongekrone og det hele på fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, og der står: »Retten fandt samtidig, at udvalgets afslag på dispensation fra selvforsørgelseskravet ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser.«

Oversat vil det sige, at der var en frifindelse. Der var en frifindelse. Det vil sige, at de beskyldninger, som hr. Mads Olsen kom med, var grundløse.

Jeg bliver i øvrigt enormt bekymret for dansk indfødsretspolitik, når jeg hører SF's ordfører i debatten. Helt konkrete spørgsmål om, om stress og ptsd automatisk skal give dansk pas, kan vi ikke få et klart svar på. Der bliver sagt, at det er kompliceret. Men det er jo ikke mere kompliceret, end det tidligere har været. Vi kan intet konkret svar få fra SF på, hvordan dansk indfødsretspolitik vil se ud, hvis SF får markant indflydelse. Vi kan ikke få et klart svar fra SF på, om de vil tiltræde den nuværende indfødsretsaftale, hvis SF indgår i regeringen.

Hvad vil SF med dansk indfødsretspolitik? Vi ved det ikke. Er der overhovedet personer, der ansøger om dansk indfødsret, som SF vil sige nej til? Vi ved det ikke. Svaret svæver i vinden. Offentligheden ved det ikke. Nu må det være på sin plads efter de grove beskyldninger, som SF kommer med, og som er helt uanstændige for dette Ting, at hr. Mads Olsen kommer på talerstolen og klart redegør for, hvor SF vil hen på indfødsretsområdet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er der et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mohammad Rona.

Tak for det. Og tak for talen. Det er jo lidt ærgerligt, at det er nødvendigt for hr. Anders Kronborg at gå op at sige det der igen. For det var noget af en katastrofe af en tale fra SF på alle mulige måder at beskylde kollegaer og partier sådan direkte, i forhold til at man bryder de internationale konventioner.

Jeg synes personligt, at det lugter af injurier. Hvad siger ordføreren til det?

Ordføreren.

Der er slet ingen tvivl om, at det her for et helt udvalg var ærekrænkende. Det var ærekrænkende. Det var et lavpunkt for det danske Folketing, ikke mindst når man kan stå med dommen fra den 24. december og det er en frifindelse. Jeg kan stå og læse konkrete citater op fra talerstolen, og derfor vil jeg også bare opfordre til, at SF kommer herop på talerstolen og klart dokumenterer de beskyldninger, de fremfører for et helt folketingsudvalg.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Mads Olsen.

Der er mange faktuelle ting i det, hr. Anders Kronborg siger, som er forkerte, men det må vi lige lade ligge. Jeg citerer:

»Byretten fandt, at det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, da Indfødsretsudvalget meddelte A afslag på dispensation fra kravet om bestået indfødsretsprøve.«

Så har vi en artikel fra 2023, hvor Eva Ersbøll, der er en af de førende forskere i indfødsret, siger, og det er et citat:

»Den praksis, vi nu får indblik i, er svær at forene med Handicapkonventionen. For mig ser det ud til, at Folketinget bryder konventionen.«

Så er der en tredje ting: Et fald fra 98 pct., der får dispensation, til 2 pct. er et markant fald. Jeg ved ikke, om hr. Anders Kronborg ikke mener, det er bevis nok, men ellers kan det også være citatet her:

»Kaare Dybvad Bek ønsker ifølge ministeriet ikke at svare på, om han finder det bekymrende, at et flertal i udvalget i strid med internationale forpligtelser gav kvinden afslag på dispensation ... Det skyldes, at det var Indfødsretsudvalget, der traf beslutningen.«

Hvis det er forkert, hvorfor siger ministeren så ikke bare, at det er forkert? Det siger ministeren jo på intet tidspunkt.

Tak. Ordføreren.

Hr. Mads Olsen, vi har den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt her til lands. Hr. Mads Olsen henviser til en helt konkret sag, hvor der fandt en frifindelse sted. I flere af de konkrete sager, vi behandler i Indfødsretsudvalget, kan der være flere parametre omkring det, og jeg citerede helt tydeligt, at det ikke var i strid med Danmarks internationale konventioner.

Hr. Mads Olsen siger her fra Folketingets talerstol, at et udvalg sidder og systematisk bryder internationale konventioner. Jeg vil igen opfordre hr. Mads Olsen til at komme herop på Folketingets talerstol og fremlægge dokumentation for de ærekrænkende udtalelser, som hr. Mads Olsen kommer med til et helt udvalg i det danske Ting.

Spørgeren.

Det er endnu en faktuelt forkert ting, for det er jo ikke et helt udvalg. Jeg siger, at det er et flertal i udvalget. Hvad det så konkret er for partier, kan jeg jo ikke komme ind på. Det er tavshedsbelagt; det må jeg ikke sige, medmindre jeg faktisk vil have en retssag på nakken.

Så det er forkert, når hr. Anders Kronborg siger, at det er et helt udvalg, for det er det da ikke. Det er et flertal i udvalget, og det er problematisk, at danskerne ikke ved, hvilke partier det er, der i valgkamp siger, at man vil overholde internationale konventioner, men hvor det, når kameraerne så er slukket og møderne er uden referat, så ikke sker. Det har vi nu dommens ord for.

Ordføreren.

Jeg kender jo hr. Mads Olsen enormt godt, og jeg ved, at hr. Mads Olsen både kan læse og skrive, og derfor synes jeg, at hr. Mads Olsen skulle genlæse dokumentet med kongekrone fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 2. april 2025, hvor det klart fremgår, at det her ikke var i strid med internationale konventioner. Der fandt en frifindelse sted, hr. Mads Olsen, og derfor er det utroligt, at hr. Mads Olsen fra SF bliver ved med at hænge det samme argument til tørre her i Folketingssalen. Jeg synes, hr. Mads Olsen skal gå på Folketingets talerstol og forklare og forsvare, hvordan man kan ... (Første næstformand (Leif Lahn Jensen: Tak!).

Tak. Så er det fru Helene Brydensholt.

Tak. Jeg vil høre ordføreren, om ordføreren ikke anerkender, at der fra tid til anden netop bliver løftet den her bekymring om, at f.eks. handicapkonventionen bliver brudt i Indfødsretsudvalget. Anerkender ordføreren ikke, at det er en problematik, der gennem mange, mange år er blevet løftet af eksperter, af folk, der er bekymrede, netop på grund af den praksis, der er i Indfødsretsudvalget, som er så fortrolighedsbelagt, og hvor der er så få foranstaltninger, som ellers lever op til de høje retsprincipper og den høje retspraksis, vi ellers har i resten af samfundet.

Ordføreren.

Vi skal huske, at de sager, som Folketingets Indfødsretsudvalg får oversendt fra ministeriet til dispensation, jo er sager, som ikke automatisk kommer på lovforslag, fordi der er et flertal i dette Ting, der har lavet en cirkulæreskrivelse og nogle kriterier. Jeg er en af de politikere, der flittigt kommer i Indfødsretsudvalget og har et godt samarbejde mine kollegaer der, og der er flere eksempler på, at vi faktisk også har oversendt til ministeriet, hvor vi har sagt, at dem ønsker vi lige at udsætte for netop at få vurderet de sager i forhold til eventuelle konventionsbrud i forhold til handicapkonventionen. Så jeg mener faktisk, at vi gør os enormt umage med arbejdet. Men det er klart, at når SF først her på det seneste er begyndt at komme til udvalgsmøderne og er udeblevet i næsten 2 år, har de selvfølgelig ikke den aktuelle viden.

Spørgeren.

Jeg synes ikke helt, ordføreren svarede på mit spørgsmål. Det er jo ikke først i dag, da SF holdt sin tale på talerstolen, at den her bekymring for, at et flertal i Indfødsretsudvalget kommer til enten bevidst eller ubevidst at bryde handicapkonventionen, bliver løftet. Det er jo en bekymring, der er løftet løbende, bl.a. af Institut for Menneskerettigheder, som jo om nogen har forstand på det her. Anerkender ordføreren ikke, at det er en generel kritik og bekymring, som er derude, og som ikke bare kommer fra SF?

Ordføreren.

Jeg anerkender, at Indfødsretsudvalget er et af de mere vanskelige udvalg at sidde i som folketingsmedlem, fordi der er enormt mange hensyn, også hensynet til internationale konventioner, som jeg rent faktisk oplever at et stort flertal af mine kollegaer er utrolig opmærksomme på. Det er også derfor, jeg tager på vej af SF's ordførers meget hårde beskyldning, hvor SF's ordfører mener, at vi systematisk – systematisk – bryder internationale konventioner og ikke bare systematisk, også bevidst. Og det er derfor, jeg mener, at SF er nødt til at komme på talerstolen og fremlægge konkrete beviser.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så vil jeg høre, om der er andre, der vil bede om ordet i anden runde. Det er der ikke.

Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 217:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 24.04.2025).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Hvordan kan regeringen og Socialdemokratiet fortsætte den ukritiske massetildeling, når de problemer endnu ikke er løst?

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Ordføreren fra Venstre hr. Hans Andersen er den næste i talerrækken.

Med de ord vil jeg på Venstres vegne ønske jer, der står på dette lovforslag, og jeres familier et stort tillykke. I Venstre støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren.

Spørgeren.

Men for at der kan komme et resultat, kræver det jo, at ekspertgruppen bliver nedsat. Så hvornår kan vi forvente at den her ekspertgruppe er nedsat?

Ordføreren.

Tak til ordføreren fra Venstre. Så er det ordføreren fra Danmarksdemokraterne, fru Charlotte Munch.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det.. Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Mads Olsen: Hvis en borger har ptsd, skal det så automatisk give et stempel på, at man skal have et dansk pas – ja eller nej?

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Når det så er sagt, respekterer SF de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig. Det har vi altid gjort. Det gør vi både her og i Indfødsretsudvalget.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Det, jeg ikke har særlig meget respekt for, er partier, der går til valg på at respektere internationale konventioner og så konsekvent bryder dem, lige så snart der ikke er kamera på dem.

Spørgeren.

Ordføreren.

Den næste er fru Helene Brydensholt.

Jeg vil gerne høre ordføreren, hvordan ordføreren og SF stiller sig, i forhold til hvordan vi så kan undgå, at det her sker, altså de her brud konventionerne, i Indfødsretsudvalget.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Så jeg vil egentlig bare have SF's ordfører til at bekræfte, at vi godt kunne give afslag til ansøgeren, uden at det var i strid med handicapkonventionen.

Ordføreren.

Det er jeg sådan set ikke enig i. For der står i det dokument, der er blevet oversendt af byretten, og jeg citerer:

Byretten fandt, at det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, da Indfødsretsudvalget meddelte A afslag på dispensation fra kravet om bestået indfødsretsprøve. Citat slut.

Spørgeren.

Ordføreren.

Fru Rosa Lund.

Ordføreren.

Så er den næste hr. Mohammad Rona.

Ordføreren.

Spørgeren.

Jeg vil gerne bede om, at man fortæller mig konkret, ikke lige nu, men efterfølgende, hvor det er, at vi i Moderaterne har været imod konventionerne. Det vil jeg gerne bede om.

Ordføreren.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, jo, der kom en dér. Den kom lige i sidste øjeblik. Fru Zenia Stampe, værsgo.

Ordføreren.

Så ser jeg ikke flere på min skærm, og vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Velkommen.

Men når det så er sagt, vil jeg sige tillykke til alle dem, der er på lovforslaget. Det her forpligter. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

(Talen er under udarbejdelse)

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Zenia Stampe.

Jeg tror da, vi er enige om det i forhold til folk, der ønsker at omstyrte vores demokrati og hader Danmark. Hvad skal de egentlig have et statsborgerskab for?

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så er det fru Helene Brydensholt.

Det er da dobbeltmoralsk. Det var måske mere en kommentar end et spørgsmål.

Ordføreren.

Den næste er hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til den næste ordfører, fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Der er lige en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Så tak for behandlingen her i Folketingssalen, og jeg ser frem til den videre behandling i udvalget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Så er det fru Zenia Stampe.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ministeren.

Spørgeren.

Så kan man kalde det en kraftig, dokumenteret og velbegrundet formodning i stedet for, hvis det gør det bedre.

Ministeren.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Der er blevet bedt om en anden runde, og det vil sige, at vi giver ordet til hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Oversat vil det sige, at der var en frifindelse. Der var en frifindelse. Det vil sige, at de beskyldninger, som hr. Mads Olsen kom med, var grundløse.

Tak til ordføreren. Så er der et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mohammad Rona.

Jeg synes personligt, at det lugter af injurier. Hvad siger ordføreren til det?

Ordføreren.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Mads Olsen.

Der er mange faktuelle ting i det, hr. Anders Kronborg siger, som er forkerte, men det må vi lige lade ligge. Jeg citerer:

»Byretten fandt, at det var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, da Indfødsretsudvalget meddelte A afslag på dispensation fra kravet om bestået indfødsretsprøve.«

Så har vi en artikel fra 2023, hvor Eva Ersbøll, der er en af de førende forskere i indfødsret, siger, og det er et citat:

»Den praksis, vi nu får indblik i, er svær at forene med Handicapkonventionen. For mig ser det ud til, at Folketinget bryder konventionen.«

Hvis det er forkert, hvorfor siger ministeren så ikke bare, at det er forkert? Det siger ministeren jo på intet tidspunkt.

Tak. Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak. Så er det fru Helene Brydensholt.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så vil jeg høre, om der er andre, der vil bede om ordet i anden runde. Det er der ikke.

Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Med de ord vil jeg på Venstres vegne ønske jer, der står på dette lovforslag, og jeres familier et stort tillykke. I Venstre støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for ordet.

Oversat vil det sige, at der var en frifindelse. Der var en frifindelse. Det vil sige, at de beskyldninger, som hr. Mads Olsen kom med, var grundløse.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 217 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

1. behandling den 09-05-2025

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling