Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 3. behandling af lovforslag nr. L 208:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Ligestilling af adopterede fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 23.04.2025. 1. behandling 08.05.2025. Betænkning 28.05.2025. 2. behandling 03.06.2025. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 10.06.2025).

Jeg fornemmer, at hr. Karsten Hønge ønsker ordet. Velkommen.

Det var rigtigt fornemmet. I landskampen i går aftes blev der begået et frispark, som førte til udvisning fra kampen. Jeg må sige, at beskæftigelsesministeren også i den grad har tacklet igennem over for de adopterede og efter min mening kvalificeret sig til et gult kort. I februar havde jeg ministeren her i salen, men det var umuligt at trække en undskyldning frem. Den senere undskyldning blev født, men først efter hjælp af både sugekop og tang. Undskyldningen kom så endelig for at have skabt usikkerhed og utryghed i mange hjem.

Beskæftigelsesministeren og forligspartiernes satte fundamentale spørgsmålstegn ved adopteredes danskhed og accepten af dem i det danske samfund. Ministeren slog kiler ind mellem forældre og børn og mellem familier og resten af det danske samfund. Det er virkelig underligt, at beskæftigelsesministeren fortsat siger, at alle hele tiden vidste alt om hele det her forløb, og at intet kom bag på ministeren, og samtidig siger ministeren, at det var en fejl, da de adopterede blev omfattet af loven. Begge dele kan jo ikke være rigtige på samme tid. Nå, men godt forklaringerne fortaber sig i tågerne.

SF støtter selvfølgelig det lovforslag, der ligger, for nu bliver en ekstremt skæv lov lidt mindre skæv, når vi undtager adopterede, børn af surrogatmødre, børn født på ferie og børn af udsendte af den danske stat. Men regeringen og forligspartierne inddeler borgerne i kasser og i klasser. Nogle er finere end andre og får særbehandling.

For hvad med de mange andre? Organisationen Danes Worldwide vurderer, at der siden 1992 årligt er indrejst ca. 20.000 danske statsborgere til Danmark efter endt udlandsophold. Sara Vergo, formanden for Djøf, og generalsekretær for Danes Worldwide Michael Bach Petersen har beregnet, at omkring 400.000 danskere faktisk kan blive omfattet af loven.

Det er f.eks. journalist Peter Tygesen, som jeg har korresponderet med. Han arbejdede som journalist for Weekendavisen og senere for Folkekirkens Nødhjælp i det sydlige Afrika. Peter og hans kone fik Christine, og hun bliver omfattet af loven, fordi hun er registreret som indrejst. Børn af den danske ambassadør i Sydafrika bliver undtaget, men ikke er børn af korrespondenter og medarbejdere i nødhjælpsorganisationer. Hvor er det rimelige i det?

Dagbladet Politiken har bragt historien om Johanne og Anders Nygaard, som fulgte Anders Nygaards danske arbejdsgivers opfordring om at tage til Ukraine for at lede firmaets gruppe af ukrainske softwareudviklere. Deres datter var 8 år, da de tog af sted, og hun er derfor senere registreret som indrejst i Danmark og rammes derfor af loven.

»... et lille land, og dog så vidt om jorden/end høres danskens sang og mejselslag.«, skrev H.C. Andersen i sin smukke hyldest til vores fædreland. I dag er det måske mere lyden af taster og klik med computermus, man kan høre fra danskere i udlandet, men meningen er den samme. Mange danskere arbejder i en periode i udlandet, og at straffe dem giver ingen mening. Men fremover er nogle jo finere og mere rigtige danskere end andre danskere.

Lad mig vende tilbage til landskampen i går, for der er vel ikke noget mere dansk end at se de rød-hvide spillere på banen, eller senere på sommeren, hvor vi forhåbentlig kan se danske cykelryttere markere sig i Tour de France. Men hvis de får børn i udlandet, vil de senere blive registreret som indrejste i Danmark, hvis de altså vender tilbage, og derefter vil de potentielt blive ramt af den her nidkære lov.

Ministeren og forligspartierne lægger jo ikke skjul på formålet med loven, nemlig at få mennesker med etnisk minoritets-baggrund i arbejde. Men ikke en eneste kvinde med somalisk baggrund, der bor i Vollsmose, kommer i arbejde ved at ramme sportsfolks børn. Ikke en eneste mand i Gellerupparken med baggrund i Mellemøsten kommer i uddannelse ved at ramme børn af journalister eller it-eksperter, som i en periode arbejder i Sydafrika eller Ukraine. Hvad er dog baggrunden for den slags tosserier?

Jo, ministeren fortæller, at alle de her mennesker skal omfattes af loven, for ellers vil Danmark blive ramt af den konvention, der sikrer folk mod forskelsbehandling. Men først går regeringen ind i en musefælde, og den argumenterer derefter så for, at alle mulige andre også skal fanges ind i musefælden. Hvis regeringen virkelig er bange for, at Danmark vil blive anklaget for forskelsbehandling, ville det mest naturlige nok være at trække lovforslaget tilbage i stedet for at tage endnu flere til fange.

Vi havde engang en udlændingeminister, der sagde, at vi skal have en stram udlændingelov, men vi skal ikke have en skør udlændingelov. Hvad kan man kalde den her lov andet end skør – ovenikøbet, vil jeg påstå, dobbelt skør? For selv de tiltag, der rettes mod netop etniske minoriteter, virker heller ikke. Beskæftigelsesministeriets egne tal dokumenterer, at ethvert job, som man regner med der kommer ud af den her lov, vil koste op imod 0,5 mio. kr. at få sat i stand. Det her er altså skørt på alle planer.

Men det er jo også en mærkelig regering. Den her mærkelige regering sender jo nu også modsatrettede signaler. Udenrigsministeren har sagt:

Vi risikerer at skubbe udlandsdanskere væk, hvis de mister fundamentale rettigheder, hvis de oplever at blive afvist i stedet for anerkendt, hvis de bliver mødt som fremmede i stedet for landsfæller.

Udenrigsministeren rammer bolden helt præcist; det gør Socialdemokraterne ikke.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Stinus Lindgreen.

Tak for talen. Jeg vil blot kvittere og sige, at i Radikale Venstre er vi jo fuldstændig enige, og vi stemmer også for lovforslaget, fordi det gør en urimelig lov lidt mindre urimelig. Men præmissen er jo fuldstændig rigtig, for som ordføreren siger: Det er en forkert lov. Ordføreren nævner flere, der bliver ramt. Jeg har også selv holdt tale fra talerstolen, fordi jeg bliver ramt, og fordi mine børn bliver ramt. Jeg er fuldstændig enig i den frustration, ordføreren kommer med her. Det er urimeligt, at børn bliver straffet for, at deres forældre er rejst ud i verden og har gjort det, man er blevet opfordret til, om det så er som forsker, som ansat, som nødhjælpsarbejder, eller hvad det måtte være. Det er urimeligt, og regeringen ved det godt, og politikerne ved det godt. Ordføreren siger jo selv, hvad det er, man ønsker at opnå med den her lov. Det er at ramme en bestemt gruppe, og det må man ikke, for det er diskriminerende, og så vælger man at ramme dem i flæng. Det er jo skørt. Jeg er fuldstændig enig, og jeg vil blot kvittere og sige tak. Jeg holdt selv min tale ved andenbehandlingen og havde ikke tænkt mig at sige noget i dag, men jeg blev meget inspireret af det, der blev sagt fra talerstolen. Så tak for det.

Ordføreren.

Tak. Jeg husker meget tydeligt hr. Stinus Lindgreens tale om sine personlige oplevelser ved at komme tilbage efter et ophold i udlandet. Måske kunne man også sige – lidt i den samme boldgade, selv om det ikke helt var som ph.d.-studerende, at hr. Stinus Lindgreen var i udlandet – at vi herhjemme på den ene side har en lovgivning omkring ph.d.-studerende, der direkte opfordrer ph.d.-studerende til at tage til udlandet. Det er ikke at tvinge dem til det eller sige, at det er en forudsætning for at få en ph.d., at du tager til udlandet, men det er dog noget, man opfordrer til. Men hvis man gør det og man får børn, vil de blive ramt af loven. Altså, hvor dumt er det lige?

Den næste er fru Karin Liltorp.

Jeg vil også bare gerne sige tak for talen. Jeg tror ikke, at der er nogen herinde, der kan være i tvivl om, at konsekvenserne af den her lov er helt hen i vejret. Den vil opfordre fremtidens forskere til at undlade at tage til udlandet. For én ting er vi politisk enige om, nemlig at den oprindelige lov både er meget, meget dyr og ikke forventes at få nogen i arbejde, men jeg tror også, at vi alle sammen er enige om, at det er tudetosset, at den kommer til at ramme folk, der bare gerne vil tage en tjans i udlandet. Så tak for, at ordføreren tog ordet.

Ordføreren.

Tak. Jeg kommer til at tænke på en film. Jeg synes jo, at det er alt for sjældent, at man oplever en tømrersvend spille rollen som førsteelsker, men i den her film, hvor en tømrer faktisk gjorde det, blev der sagt: Meget mærkelig regering.

Så er det hr. Jens Joel.

Tak for det. De to spørgere, der lige har haft ordet, har jo et konsistent synspunkt. Både Alternativet og Radikale siger jo, som jeg forstår det, at man ikke ønsker den her lov. Det er lidt vanskeligere med SF, for SF vil faktisk gerne have, at vi har et værn, at vi beskytter vores velfærdssamfund i en international verden, og at vi stiller nogle krav til, at man ikke nødvendigvis, når man kommer udefra, kan få hele pakken fra dag et.

Det siger SF at man ønsker. Alligevel siger SF, at man siger nej til de værn, vi kan stille op, så mit banale spørgsmål er: Har SF et andet værn, som man ønsker at beskytte velfærdssamfundet med, eller er det bare bragesnak, at vi trods alt skal have grænser for, hvem der kan komme hertil udefra, og hvad de kan få?

Ordføreren.

Det, som vi her hørte sammen, var en stemme fra musefælden. Det er det her med, at fordi vi har nogle, vi synes vi skal have ind, så skal alle ind; folk, der ikke har noget som helst med intentionen med loven at gøre, skal tages med ind i fælden, fordi man ellers kunne blive anklaget for noget i forhold til en international konvention.

Det er jo indlysende, at SF mener, at der skal være forskellige værn omkring vores velfærdsmodel. Men nok så vigtigt er det, vil jeg egentlig sige i den her diskussion, at vi er meget optaget af, hvordan vi kan få flere af vores borgere med etnisk minoritetsbaggrund i uddannelse og i job. Se, når formålet er at få etniske minoriteter i uddannelse og i job, giver det ingen mening, at man rammer softwareudviklere i Ukraine, landsholdsspillere eller Tour de France-ryttere.

Så det, man kan gøre her, er, at man må trække loven tilbage og lave nogle initiativer, der rent faktisk virker i forhold til at få etniske minoriteter i arbejde, hvad den her lov jo heller ikke gør. Altså, tænk sig at give 0,5 mio. kr. pr. job, man kan få etableret. Men der vil vi være til at snakke med i SF. Hvis man kan lave initiativer, der faktisk lever op til formålet, så vil det være fint. Det her rammer ved siden af bolden.

Spørgeren.

Ordføreren siger, at vi nu hører musefælden igen. Altså, jeg hører mere den fiktion og den film, der blev omtalt lige før. Jeg ved godt, at ordføreren bare gerne vil have taletid til det her, men sandheden er jo, at ordføreren ikke forholder sig til det helt banale.

Helt åbenlyst handler den her lov ikke om arbejdspligten. Altså, beskæftigelseskravet har intet med arbejdspligten at gøre. Det handler om, hvad man får, når man kommer hertil. Det handler om den diskussion, vi har omkring værnsregler. Arbejdspligten er en helt anden lovgivning, og det ved ordføreren jo godt, men ordføreren spiller helt og fuldstændig bevidst på, at det ved man ikke nødvendigvis, når man lytter til det.

Så når SF både vil blæse og have mel i munden og siger, at vi skal have værnsregler, men at alle de værnsregler, vi kan finde på, ikke er gode nok, og når SF ikke har nogen selv, så er det jo en tilståelsessag.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil gerne give hr. Jens Joel ret i, at SF aldrig vil stå bag en lov, der fuldstændig vilkårligt rammer børn, der er født i udlandet, fordi deres forældre har været taget til udlandet, enten som fodboldspiller, håndboldspiller, Tour de France-rytter, softwareudvikler eller, som hr. Stinus Lindgreen, forsker. En så tosset lov kommer vi selvfølgelig aldrig til at stå bag.

Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Som hr. Jens Joel sagde, handler det her forslag jo ikke om arbejdspligten. Men ordføreren talte om arbejdspligten fra talerstolen og sagde, at det var virkningsløst, og at man var meget uenig i det her. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvad er SF's politik for at få indvandrerkvinder i arbejde i Danmark?

Ordføreren.

Jeg kan bare lige sige til hr. Frederik Vad, at jeg faktisk ikke mener, at jeg nævnte arbejdspligten. Jeg nævnte loven som sådan, så jeg har ikke nævnt det. Men det er nu egentlig en detalje, for det, det handler om her, er, at man laver en lov, som man har en intention om skal medvirke til at få flere med etnisk minoritetsbaggrund i uddannelse og i job.

Til det påpeger jeg som det første, at det ikke kommer til at virke efter den hensigt – eller det gør det, men det bliver dog en ekstremt dyr måde at gøre det på, at hvert job kommer til at koste 0,5 mio. kr., og det er Beskæftigelsesministeriets egne tal. Så som det første kommer det altså ikke til at virke efter den hensigt, man har sagt det skal gøre. Til gengæld rammer man en hel masse andre mennesker, der ikke har noget som helst at gøre med at få etniske minoriteter i arbejde.

Jeg tror meget på at gøre noget i kommunerne. Der vil jeg da nævne, at jeg synes, bl.a. Odense Kommune har lavet nogle meget fornuftige initiativer i samarbejde med fagforeningerne og med firmaerne i byen til at få sat mere gang i at få mennesker med etnisk minoritetsbaggrund i arbejde. Der findes en række andre metoder end at bruge en metode, der koster 0,5 mio. kr. pr. job.

Spørgeren.

Kan vi så ikke få sat nogle flere ord på de metoder?

Ordføreren.

Jo, det vil jo bl.a. være, at man får en meget mere håndholdt indsats. Jeg har haft fornøjelsen af at møde en række frontmedarbejdere, som man jo kalder det, både i Vollsmose, men også i andre af det, vi kan kalde udsatte bydele i Danmark. Det, jeg synes socialrådgiverne tydeligt melder tilbage, er, at de skal have mulighed for helt anderledes at tage udgangspunkt i de enkelte menneskers liv og give dem den her håndholdte indsats i forhold til at komme i job og uddannelse.

Der er da ikke nogen, der vil påstå, at det er en nem opgave, for så havde vi jo nok løst den for længst. For det er da, og det anerkender vi i SF, en kæmpeopgave, og det er en opgave, der skal tages fat om. Vi er ikke berøringsangst i forhold til at diskutere, hvordan man får etniske minoriteter i arbejde i Danmark. Det her virker bare ikke, og det rammer de forkerte.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så vi siger tak. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 111 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.