Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 191:

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber. (Gennemførelse for Færøerne af ændringsforordning til forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 09.04.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Per Husted fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Da Færøerne ikke er medlem af EU, skal gennemførelse af EU-forordninger ske ved lov. Det er det, vi skal gøre i dag med L 191. Det sikrer vi med det forslag om ændring af lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber. Med lovforslaget sikres det, at der gælder regler for Færøerne, der, tilpasset de færøske forhold, svarer til de regler, som gælder i Danmark.

Færøerne har selvstyre og gør det godt, men på det finansielle område er vi praktisk talt i union med hinanden. Det er der fordele ved, da Færøerne på den måde får samme forhold på det finansielle område, som Danmark og øvrige EU-lande har.

Med de ord vil Socialdemokratiet bakke op om forslaget om, og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde med L 191. Tak for ordet, formand.

Der er ikke nogen kommentarer, så tak til Socialdemokratiet. Den næste ordfører er fru Louise Elholm fra Venstre.

Det er jo helt en leg at komme herop og skulle indføre CRR III-direktivet for Færøerne. Det er noget mindre omfattende end det tidligere forslag. Det her er 277 sider langt; jeg har lige talt efter i dag. Men jeg vil lige gennemgå det. Der er jo en årsag til det. Her gennemfører vi for Færøerne Europa-Parlamentets og Rådets forordning CRR III, som ændrer regler om kreditrisiko og kreditværdijustering (CVA), operationel risiko, markedsrisiko og outputgulv m.m. Da Færøerne ikke er medlem af EU, kræver det derfor særskilt lovgivning. Altså, vi havde jo nogle af de her elementer i det tidligere forslag, bl.a. det om outputgulv og andet, men det er knap så omfattende, når det gælder Færøerne i lovgivningen. Derfor tænker jeg også, at jeg lige hurtigt vil løbe elementerne igennem.

Der lægges op til et outputgulv, der indføres for kreditinstitutter, der bruger interne modeller. Kapitalkrav må ikke reduceres til under 72,5 pct. af standardmetoden og indfases gradvis fra 2025 til 2029. Som jeg forstår det, har det ikke den store betydning for kapitalisering på Færøerne, for der er faktisk ikke rigtig nogen, der er omfattet af det. Så er der det om ejendomsværdibegrebet, som fastsættes i en ny konservativ definition af ejendomsværdi, som skal tage højde for fremtidige prisfald. Så er der det om operationel risiko, hvor de nuværende tre metoder afløses af én ny standardmetode.

Endvidere er der det om markedsrisiko og skærpede krav til store institutter. Der er det om ESG-risici, hvor der også er udvidede krav til alle kreditinstitutter. Så er der det om kryptoaktiver og midlertidige kapitalkrav og eksponeringsbegrænsning på 1 pct. af kernekapitalen, indtil EU fremsætter særskilt lovgivning. Der var også noget om kryptoaktiver i det tidligere lovforslag. Det var jeg ikke inde på, men det er der også her. Det er ikke så omfattende som i det tidligere lovforslag. Så er der noget om kreditværdijusteringsrisiko. Der er det om, at tre nye beregningsmetoder indføres, og så der er det om en standardmetode for kreditrisiko, mere detaljerede risikofølsomme regler, især for fast ejendom, aktier og valutaeksponeringer. Så er der det om interne modeller, begrænsninger for brug af indførsel af minimumsgrænser, inputgulve og fjernelse af krav om fuld udrulning.

På den her måde ensrettes reglerne med Danmark og EU, hvilket styrker færøske institutters adgang til kapital, og det er jo ret væsentligt, for man har også brug for at have adgang til kapital på Færøerne. Vi mener, at det har en positiv effekt, både for Færøerne og hele rigsfællesskabet, at der er en harmonisering af den finansielle regulering.

Det har været i høring på Færøerne. Det har også været behandlet i Lagtinget på Færøerne. Det er blevet færdigbehandlet for et par måneder siden. Så derfor er det her jo også med opbakning fra det færøske Lagting, og vi synes, at det er rigtig, rigtig godt, at vi kører en proces, hvor vi sørger for, at tingene er i tæt kontakt og samarbejde med Færøerne. Det lægger vi stor vægt på fra Venstres side. Derfor kan vi i Venstre også støtte lovforslaget. Vi synes, at det lyder rigtig fornuftigt, og at det kan hjælpe Færøerne i forhold til at sikre adgang til kapital.

Jeg skal også hilse fra fru Anna Falkenberg fra Sambandspartiet og sige, at Sambandspartiet også støtter forslaget.

Tak for hilsenen, og tak til Venstre. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. I Danmarksdemokraterne synes vi jo selvfølgelig, at det giver god mening, at vi får styrket robustheden for kreditinstitutterne på Færøerne, og at vi får gjort det sådan, at reglerne minder om hinanden, både i Danmark, på Færøerne og i EU. Så selvfølgelig kan vi i Danmarksdemokraterne også støtte det forslag her, og vi bemærker selvfølgelig, at man også allerede har vedtaget det i Lagtinget på Færøerne. Tak.

Tak til Danmarksdemokraterne. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg ser ikke SF i salen. Er det korrekt? Det er korrekt. Så går vi til fru Lisa Perkins fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg vil bare gerne lige starte med at sige, at det her er min første ordførertale. Uanset hvor tom salen er, kan jeg konstatere, at den bliver leveret med lige dele spænding, stolthed og nervøsitet. Det er en ære at få lov til at stå heroppe. Jeg har fået lov til at tage den her sag for fru Sólbjørg Jakobsen, der normalt er ordfører for sager, der vedrører Færøerne, og derfor er det mig, der står her i dag.

Som vi allerede har hørt, gennemfører det her lovforslag jo nogle bestemmelser i færøsk lovgivning, som svarer til bestemmelserne i en EU-forordning, der vedrører krav om kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og outputgulvet, og det skal så sikre, at der for de finansielle institutter på Færøerne gælder de samme regler, som der gør i Danmark og EU. I Liberal Alliance støtter vi også lovforslaget.

Hvis vi alligevel skulle komme med en lille bemærkning, ville det være, at det selvfølgelig på længere sigt bør være færingerne selv, der træffer de her slags beslutninger, såfremt de har lyst til at hjemtage reguleringerne på det finansielle område. Heldigvis har vi også hørt, at de har været fint inddraget i den her lovgivningsproces. Tak for ordet.

Selv tak, og tillykke med de første ord fra landets fineste talerstol. Så går vi videre i ordførerrækken, og nu er det fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Det lovforslag, vi skal behandle i dag, har både været i høring – selvfølgelig – på Færøerne og er godkendt i Lagtinget. Da Færøerne jo ikke er medlem af EU, skal gennemførelse af forordningen ske ved lov. Det sikrer vi med dette forslag om ændring af lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Med lovforslaget sikres det, at der gælder regler for Færøerne, der tilpasses netop de færøske forhold svarende til de regler, som gælder i Danmark. Færøerne har selvstyre, men på det finansielle område er vi praktisk talt i union med hinanden. Det er der fordele ved, da Færøerne på den måde får samme forhold på det finansielle område, som vi har i Danmark og i de øvrige EU-lande.

Moderaterne støtter lovforslaget, og jeg skal hilse fra Alternativet og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak for det. Jeg ser ikke Det Konservative Folkeparti i salen, og jeg ser heller ikke Enhedslisten i salen. Er det korrekt? Det er det. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti kan støtte det her forslag. Det er jo et forslag, som færingerne selv gerne ønsker at vedtage, og det vil vi ikke hindre dem i. Noget af det smukke og gode ved Færøerne er jo, at de ikke er medlem af EU. En gang imellem vil de så alligevel gerne have noget EU-regulering, og det vedtager man så på den her måde, og det vil vi ikke hindre dem i, hvis de selv ønsker det. Så vi støtter fuldstændig det her lovforslag. Tak for ordet.

Det er der heller ingen kommentarer til. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak for ordet. Vi skulle lige have afleveret en fin dagsorden til vores nye kollega, der jo selvfølgelig også skulle have en underskrevet dagsorden med sin første tale heroppefra.

Radikale Venstre støtter naturligvis også lovforslaget. Det har jo også været til behandling på Færøerne, hvor der var opbakning til det. Vi synes også, at det giver rigtig god mening, at man sørger for overensstemmelse inden for reguleringen af den finansielle sektor, så vi har et fælles grundlag at gå ud fra. Radikale støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til Radikale Venstre. Så er vi fremme ved erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Som det er sagt, sikrer vi jo med det her lovforslag en gennemførelse af de seneste ændringer til kapitalkravsforordningen for Færøerne. Kapitalkravsforordningen gælder i dag på Færøerne ved lov. Hvis vi kigger lidt tilbage, blev det faktisk nævnt i Folketingets behandling tilbage i 2022, da vi havde en tilsvarende ændring, at Danmark og Færøerne jo praktisk talt på det finansielle område er i union med hinanden. Derfor er det vigtigt, at reglerne gennemføres for Færøerne, både for at styrke – det er jo det, der er et af de centrale punkter – kreditinstitutternes robusthed og også øge den finansielle stabilitet, som jo som sagt er det, der er formålet med forordningen her, så det sikres, at der gælder samme regler for færøske kreditinstitutter som for kreditinstitutter i Danmark og jo også i resten af EU. Lovforslaget sikrer en ensartet regulering på området og gør de færøske kreditinstitutters adgang til kapital og likviditet nemmere.

Afslutningsvis vil jeg gerne kvittere for et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med de færøske myndigheder, og jeg kan med glæde oplyse, at de hørte parter på Færøerne generelt har taget positivt imod lovforslaget. Samtidig kan jeg også oplyse til Folketinget, at lovforslaget har været behandlet i Lagtinget på Færøerne, og at det blev vedtaget den 17. marts i år, altså 2025. Med de ord takker jeg for opbakningen og ser frem tilbehandlingen af lovforslaget i Folketingets Erhvervsudvalg. Tak.

Tak til erhvervsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.