Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 132:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland. (Harmonisering af regler om anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 05.02.2025).

Vi fortsætter dagens dagsorden. Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Det er så utrolig dejligt, når vi kigger på samarbejdet i rigsfællesskabet, at vi har den proces og procedure, at de parlamenter, der er i henholdsvis Færøerne og Grønland, tager bestik af deres situation og rejser forslag her i Folketinget om, hvor der skal laves justeringer henne i forhold til lovgivningskomplekserne. Det er præcis det, det drejer sig om her i dag, hvor parlamentet i Grønland i efteråret 2024 besluttede sig for, at der skal laves justeringer, det vil sige en harmonisering af reglerne om anmeldelse i forhold til arbejdsulykker. Det, der er indholdet af lovforslaget her, som vi fra socialdemokratisk side støtter, er netop spørgsmålet om, at arbejdsskadelovgivningen, som er implementeret i Danmark, i høj grad også bliver implementeret i Grønland.

Det, der er hovedpunkterne i det, er ganske kort, at der sker en lempelse af ulykkesbegrebet, og at der gives hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe selvstændige afgørelser om anerkendelse. Derudover er der ændringer af reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker, og der bliver også indsat en ny kapitaliseringsfaktor. Man arbejder i Grønland med nogle faktorer, der stammer helt tilbage fra 1970'erne, og de bliver nu justeret. Et yderligere element er, at såfremt en arbejdsskade skyldes et produkt, bliver det nu muligt at få adgang til at rejse regreskrav. Sluttelig overtager Garantifonden for skadesforsikringsselskaber forsikringsselskabets forpligtelse i tilfælde, hvor et forsikringsselskab får inddraget tilladelsen til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed . Så det er et spørgsmål om at få lavet en harmonisering efter ønske fra grønlandsk side.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Da vores mødesystem ikke virker, spørger jeg lige, om der er nogen, der ønsker en kort bemærkning til ordføreren. Da det ikke er tilfældet, siger vi tak til hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet, og jeg byder nu velkommen til fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. I dag behandler vi som sagt et lovforslag, der omhandler beskæftigelsesområdet for Grønland, og jeg synes jo, det er rigtig positivt, at vi får opdateret en række elementer i beskæftigelseslovgivningen, der er i det her lovforslag, for det er nemlig vigtigt, at vi hele tiden er opmærksomme på at opdatere lovgivning, som endnu ikke er hjemtaget af selvstyret. Det er også vigtigt for os, at det foregår i en god og tæt dialog med Grønland selv i samarbejde med naalakkersuisut og Inatsisartut. Derfor glæder det mig også, at lovforslaget blev enstemmigt vedtaget i efteråret i Grønland.

Selve lovforslaget har en række elementer. Den tidligere ordfører har allerede været inde på mange af dem. Jeg vil bare nævne nogle få af dem, og så vil jeg dvæle ved et enkelt. Der er lempelse af ulykkesbegrebet, så flere arbejdsulykker anerkendes som arbejdsskader. Der er hurtigere sagsbehandling. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan nu selv træffe afgørelserne. Der er styrkelse af regresmuligheder, og så er der den her kapitaliseringsfaktor, som opdateres. Som den tidligere ordfører også nævnte, har den ikke været opdateret siden 1970'erne, og det gør, at der i dag er en forskel på, om man får en erstatning udbetalt løbende eller som ét fast beløb, så det er ikke det samme beløb, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi får opdateret lovgivningen på det her område.

Så alt i alt er det et godt lovforslag, som Venstre kan tilslutte sig.

Tak for det. Er der nogen, der ønsker en kort bemærkning? Det er der ikke, så derfor siger vi tak til fru Louise Elholm fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Jeg skal lige på forhånd beklage stemmen; den er lidt ramt. L 132, forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland, indeholder ændringer, som svarer til lovændringer af den danske arbejdsskadesikringslov i 2019, 2020 og i 2021, og i medfør af lov om arbejdsskadesikring i Grønland er det grønlandske arbejdsskadesystem i højere grad opdateret, samtidig med at de grønlandske forhold i højere grad afspejles. Så har vi hovedelementerne i lovforslaget, som jeg egentlig vælger at gå let hen over, for de er blevet nævnt af de to forrige ordførere.

Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget, fordi lovgivningen i Grønland om arbejdsskadeforsikring opdateres, så lovgivningen er moderne og svarer til danske forhold og samtidig afspejler de særlige grønlandske forhold. Ændringerne følger nogle af punkterne i arbejdsskadesaftalen fra september til 2022, som Danmarksdemokraterne er med i, ligesom Danmarksdemokraterne stemte for L 23 om arbejdsskadesikring og forskellige andre love i december 2023. Desuden har Inatsisartut, det grønlandske parlament, tilsluttet sig lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Er der nogen, der ønsker en kort bemærkning? Det er der ikke, så vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg giver nu ordet til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde både i Danmark og i Grønland, men det kan jo gå galt, og så kan der blive brug for et arbejdsskadesystem, som tager hånd om de skadelidte. Grønland ønsker at modernisere arbejdsskadelovgivningen og har allerede vedtaget en ny lov i Inatsisartut i efteråret 2024. Så der er al mulig grund til at stemme for lovforslaget, og det gør SF.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti. Jeg giver nu ordet til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Som den socialdemokratiske ordfører hr. Flemming Møller Mortensen så smukt formulerede det i sin ordførertale, er der jo her tale om et fornuftigt samarbejde imellem Grønland og Danmark, når det gælder om at få opdateret lovgivningen. Her er det dele af beskæftigelsesområdet, der ikke er hjemtaget af selvstyret endnu, og derfor skal vi selvfølgelig så smidigt som overhovedet muligt få foranstaltet de lovændringer, der skal til. Inatsisartut har godkendt lovforslaget tidligere, og derfor er det også meget nemt for mig som grønlandsordfører for Liberal Alliance at støtte lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Tak, hr. formand. Det er vores ansvar som politikere at sikre tidssvarende og retfærdige regler for arbejdsskadesikring ikke kun i Danmark, men også i Grønland. Med dette lovforslag bringer vi de grønlandske regler på beskæftigelsesområdet i mere overensstemmelse med de danske. Forslaget sikrer en række nødvendige opdateringer, herunder en lempeligere vurdering af arbejdsskade- og ulykke, en modernisering af kapitaliseringsfaktoren og klare ansvarsplaceringer i sager, der skyldes et produkt. Samtidig sikrer vi en smidigere sagsbehandling og retfærdige erstatningsvilkår for de tilskadekommende. Det er et vigtigt skridt mod en mere moderne og retfærdig arbejdsskadesikring i Grønland, så reglerne bliver mere tidssvarende og i højere grad beskytter de berørte arbejdstagere.

Opdateringen af lovgivningen har været længe ventet, og jeg har noteret mig, at Grønlands parlament, Inatsisartut, har bakket op om forslaget. Moderaterne støtter dette lovforslag og ser frem til, at reglerne træder i kraft. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti har ikke nogen selvstændige holdninger til, hvordan arbejdsskadessikring skal indrettes i Grønland; det skal være sådan, som Landstinget ønsker det, og derfor stemmer vi for lovforslaget. Jeg vil blot bemærke, at der ikke er nogen arbejdsskadesikring i USA. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Jeg giver ordet til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak. Som kolleger har været inde på allerede, handler lovforslag nr. L 132 om en række ændringer af arbejdsskadesikringsloven i Grønland – et forslag, der vil harmonisere reglerne med de danske ændringer fra det seneste år og bl.a. jo så indeholder en justering af ulykkesbegrebet, en modernisering af kapitaliseringsfaktorerne og en ændring af reglerne for anerkendelse af arbejdsskader. Nok så vigtigt, som kolleger også har sagt, er det vedtaget enstemmigt i Inatsisartut.

En af de væsentlige ændringer er lempelsen af ulykkesbegrebet, så en arbejdsulykke, der medfører en forbigående skade, lettere kan anerkendes som en arbejdsskade. Det kan f.eks. betyde, at en fisker, der glider på et dæk og pådrager sig en alvorlig forstuvning, hurtigt kan få sin skade anerkendt, også selv om den ikke nødvendigvis fører til varige men. I dag kan sager som denne risikere at falde uden for anerkendelseskriterierne, hvilket kan gøre det vanskeligt for den skadelidte at få den nødvendige erstatning og behandling.

Lovforslaget indebærer også, at spørgsmålet om anerkendelse kan afgøres uafhængigt af vurderingen af varige følger, og det kan give en hurtigere afklaring for arbejdstagere, der er kommet til skade, så de ikke skal vente unødigt længe på en afgørelse. Endelig indeholder forslaget også den her opdatering af kapitaliseringsfaktorerne, som har betydning for beregningen af erstatninger. De nuværende regler stammer helt tilbage fra 1970'erne, og en opdatering kan være med til at skabe en mere retfærdig kompensation for de berørte.

En problematik, som bør adresseres, gælder også i Danmark, og det er den manglende anerkendelse af psykiske skader, der opstår i arbejdssammenhæng. Det kan være stort set umuligt at få det anerkendt som arbejdsskader, og det er en problemstilling, der fortsat kræver opmærksomhed, da psykiske arbejdsskader kan have mindst lige så alvorlige konsekvenser som fysiske.

Samlet set bringer de her ændringer af den grønlandske lovgivning tættere på de danske regler. Det er det, der er Grønlands ønske. Vi vil fra Enhedslistens side fortsat følge udviklingen nøje og ser frem til den videre behandling af forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. I lighed med mine ærede kolleger støtter Dansk Folkeparti også lovforslaget. Vi er selvfølgelig interesserede i, at de samme juridiske standarder gælder i hele kongeriget og ikke kun i Danmark. Derfor er den opdatering jo selvfølgelig nødvendig.

Og lad mig så bare knytte en lille bemærkning til hr. Rasmus Jarlovs kommentar, som godt kunne opfattes som polemisk, men på mange måder også udtrykker virkeligheden i kongeriget, nemlig at Danmark har sørget for et velfærdsniveau i samarbejde med Grønland og Færøerne i hele kongeriget, og at Danmark i kraft af sin økonomiske formåen selvfølgelig også har sørget for, at dette er muligt. Man kan selvfølgelig sige, det er en polemisk kommentar, man den udtrykker jo bare virkeligheden, nemlig at Danmark garanterer velfærd også på Grønland. Og det bliver en brat opvågning, hvis grønlænderne skulle være så uforsigtige at blive selvstændige. Det tror jeg vi skal sige meget oftere i Folketingssalen. Så tak til hr. Rasmus Jarlov for den lidt spidse kommentar.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, og jeg giver nu ordet til fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak for det. Jeg vil gøre det ganske kort. I Alternativet støtter vi naturligvis, at arbejdsskadeordningen i Grønland bringes på niveau med den danske ordning, så vi sikrer en stærkere og mere tidssvarende beskyttelse af arbejdstagere. Vi ser især positivt på, at flere personer, der kommer til skade i forbindelse med deres arbejde, nu får mulighed for at få anerkendt deres ulykke som en arbejdsulykke, og at det fremover også vil gælde forbigående personskader, som vil kunne anerkendes i et større omfang end under den nuværende lovgivning. Så vi bakker op om lovforslaget, som forhåbentlig vil sikre bedre vilkår for dem, der bliver ramt af arbejdsulykker i Grønland. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Jeg giver nu ordet til fru Aaja Chemnitz fra IA.

Qujanaq. Tak for ordet. Vi har i den seneste tid, de seneste par år, oplevet et par grimme eksempler på arbejdsulykker, herunder også dødsulykker, i Grønland, og derfor er vi rigtig glade for, at det her lovforslag bliver fremsat, for det er vigtigt, at vi får anerkendt de ulykker, som sker på arbejdspladsen, som arbejdsskader.

Desværre er anerkendelsesprocenten, som man kalder det, gået fra 78 til 46 pct., hvilket er stik imod det politiske ønske, så derfor synes jeg også, det er vigtigt at blive ved med at fastholde det her fokus på netop at sikre et sikkert arbejdsmarked og sikre det gode arbejdsmiljø også i Grønland.

Lovforslaget, som vi behandler, er en kærkommen opdatering af det grønlandske arbejdsområde generelt, og forslaget skal være med til at forbedre mulighederne for at få fysiske og psykiske arbejdsulykker anerkendt som arbejdsskader. Derfor er det også vigtigt, at det her lovforslag er med til at skabe nogle bedre rammer for de tilskadekomne og for deres ledsagere.

Fra IA har vi stillet en lang række spørgsmål til ministeren om de lange sagsbehandlingstider, og derfor mener vi også, det er vigtigt, at vi med et her lovforslag får sat et mål for sagsbehandlingstiden. Det er vigtigt, at vi får stillet nogle ambitiøse mål for sagsbehandlingstiden, når nu de lovfastsatte frister for sagsbehandlingstiden udgår. Vi vil altid arbejde for at reducere sagsbehandlingstiden – det er afgørende for de tilskadekomne.

Derfor vil vi også gerne sige tak til regeringen for at fremsætte det her lovforslag. Vi synes, det er positivt, at der er et øget politisk fokus på netop arbejdsmarkedsområdet i Grønland, for det er der i høj grad brug for. Vi kan også godt bakke op om kommentaren fra Konservative i forhold til også at have et fokus på hele Grønland, herunder også Ilulissat.

Med disse ord bakker Inuit Ataqatigiit op om lovforslaget. Qujanaq. Mange tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit. Det afslutter ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til beskæftigelsesministeren.

Mange tak til Folketinget og til ordførerne for behandlingen. Det vidner om en stor respekt for, at vi her står med et lovforslag, som er vedtaget enstemmigt i Inatsisartut, og at det er nu hermed også skal vedtages i det danske parlament.

Det er ændringer, der er foretaget i dialog med selvstyret, og der taget højde for de forskelle, der er mellem Grønland og Danmark. Det er et lovforslag, der opdaterer den grønlandske arbejdsskadesikringslov og i virkeligheden samler op på de danske arbejdsskadesikringslove fra 2019, 2020 og 2021.

Der er fortsat dialog med selvstyret om, hvilke øvrige dele fra i sommer, som selvstyret ønsker at få gennemført, og jeg mener jo i øvrigt i det hele taget, at dialogen med Arbejdstilsynet og hele arbejdet med at løfte arbejdsmiljøet i Grønland er uhyre vigtigt. Jeg sætter også selv pris på den dialog, der f.eks. er med fru Aaja Chemnitz om emnet, så lad os endelig fortsætte den.

Men jeg kan med glæde konstatere, at der er bred opbakning til at vedtage lovforslaget her i dag.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Aaja Chemnitz bedes gå op til pulten. Værsgo.

Mange tak. Og tak for kommentarerne og også for samarbejdet.

Det er jo rigtig positivt, at vi begynder at have fokus på sagsbehandlingstiden, men noget af det, man måske skal spørge sig selv om, er, om normeringen også tilstrækkelig. Vi ved, at Grønland er et stort land, og for at kunne komme rundt alle steder i Grønland, er det ekstremt vigtigt, at der er den rette normering. Derfor vil jeg også høre, om det har givet anledning til at mene, at man i virkeligheden bør sikre en opnormering af hele det her område.

Ministeren.

Det var i hvert fald også en refleksion, jeg selv gjorde mig, ved mit seneste besøg i Grønland og hos Arbejdstilsynet. Det er en markant anderledes opgave at være Arbejdstilsyn i Grønland, end hvis man er det på Københavns omegn eller et andet sted, hvor det er nemt at komme til og fra og også fra by til by. Så siden vi startede den her diskussion, er der også skruet op. Vi har også en dialog om, om det er tilstrækkeligt, og den dialog synes jeg vi skal fortsætte.

Fru Aaja Chemnitz.

Mange tak. IA er også løbende i dialog med Arbejdstilsynet, fordi vi netop også mener, det er vigtigt at have fingeren på pulsen, i forhold til hvad der rører sig.

Et andet område er selvfølgelig Arbejdsmiljørådet, hvis arbejde jo hænger sammen med Arbejdstilsynets arbejde. Der kunne jeg også godt tænke mig at høre, om der var nogle refleksioner i den sammenhæng.

Ministeren.

Refleksionerne går i virkeligheden mest ud på at lytte, og det var også det, jeg gjorde, da jeg senest mødtes med rådet. Jeg synes, det er uhyre vigtigt, at vi husker arbejdsmiljøet og understøtter det, uanset hvor folk går på arbejde.

Noget af det, der også har været en udfordring, er, hvad for et sprog vores kurser bliver udbudt på osv. Der er masser af diskussioner nede i det her. Jeg synes, at det vigtigste på vejen frem er, at vi hele tiden har en dialog, og at vi hele tiden reflekterer over, hvordan det gøres bedst i en grønlandsk kontekst, og at jeg også som minister påtager mig at være minister for hele arbejdsskadeområdet i den her sammenhæng og forstå de forskelle, der er. Det bestræber jeg mig på, og det vil jeg gerne fortsætte med. Jeg vil også godt kvittere for, at fru Aaja Chemnitz bidrager til det.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)