Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 25:

Forespørgsel til ministeren for grøn trepart:

Hvad er ministerens holdning til det stigende antal ulve i Danmark, og hvilke konkrete tiltag vil ministeren iværksætte for at imødegå ulvens stadig hyppigere tilstedeværelse i og omkring byområder?

Af Peter Kofod (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 11.04.2025. Fremme 22.04.2025).

Vi skal nu i gang med en forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal rykke frem på de forreste rækker. Det kan jeg se at de har gjort; det er godt.

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 3. juni 2025.

Begrundelsen giver ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Tak til ministeren og til Folketingets partier for at møde op i dag for at diskutere det, synes vi, meget vigtige tema. Ulven er et tema, der splitter os mellem øst og vest, mellem land og by. Men det værste er sådan set, at man får folk der, hvor jeg bor, i Jylland, til at ændre adfærd. Den berømte barnevogn kommer ikke længere ud at stå i baghaven. Ponyerne tager man måske ind om aftenen, hvor de før havde været vant til at kunne gå på marken hele natten. Folk ændrer adfærd. Det synes jeg er dybt bekymrende.

Vi lever i et land, hvor vi ikke har meget vild natur. Vi har ikke store sammenhængende naturarealer, hvor ulven vil kunne trække sig naturligt tilbage. Derfor er det en kendsgerning, at hvis man vil have en stor bestand af vilde ulve i Danmark, så kommer den bestand til at leve meget tæt på mennesker, meget tæt på der, hvor mennesker færdes, på infrastruktur eller anden form for aktivitet, hvor ulven vil komme i berøring med danskerne. Det synes vi er utrygt. Det er en markant forandring af den måde, vi har været vant til at leve på i mange år. Danmark er for småt for ulven.

Vi håber, at det er det, der bliver konklusionen på dagens debat. Om ikke andet vil jeg igen sige tak til partierne og tak til ministeren for at møde frem og forhåbentlig besvare spørgsmålet i forespørgslen. Vi ser frem til den videre debat. Tak for ordet.

Tak for den motivering. Så går vi videre, og det er så med besvarelsen, og det er ministeren for grøn trepart. Værsgo.

Tak for det. Jeg har været i Oksbøl flere gange i det her forår. Første gang var jeg sammen med 600 borgere i hallen i Oksbøl for at lytte til og drøfte, hvordan vi i fællesskab håndterer den nye situation, hvor ulven fylder mere, end den har gjort tidligere. Siden da har jeg også mødtes med husdyrholdere og har haft en konstruktiv dialog, bl.a. også med Vildtforvaltningsrådet, der repræsenterer de centrale organisationer på det her område. Status er, at ulven er kommet for tæt på byer, mennesker og husdyr. Det skaber utryghed, og det har regeringen handlet på. Status er samtidig, at vores myndigheder ikke har været gearet til at håndtere den utryghed, der er opstået. Samtidig har myndighederne i nogle tilfælde optrådt for rigidt og ufleksibelt, når det handler om at sikre samarbejdet, f.eks. om afværgeforanstaltninger i forhold til husdyr.

Mit mål er klart: Der skal være plads til ulven i Danmark, men det må aldrig være på bekostning af menneskers tryghedsfølelse eller husdyrholdernes mulighed for at passe deres dyr. Med regeringens handlingsplan har vi taget et kæmpe skridt for at sikre en ny balance mellem ulven på den ene side og mennesker og husdyr på den anden side. Handlingsplanen har forandret den måde, vi forvalter ulven på. Vi har ændret definitionen af problemulve for første gang siden 2018, så der bliver mulighed for at regulere ulve, der trods bortskræmning bevæger sig tæt på byer eller bebyggede områder. Det kommer konkret til at ske ved, at problemulve kan skydes i en zone, der går uden om byen, og at det selvfølgelig skal ske på en forsvarlig måde inden for gældende jagtregler. Det er tilsvarende blevet muligt at skyde en ulv i zoner, hvor der har været et enkelt angreb på husdyr bagved ulvesikrede hegn. Zonerne kan dække større geografiske områder med flere husdyrbesætninger. I begge tilfælde sker det ud fra en ny formodningsregel, således at det formodes, at det er den samme ulv, der igen trodser bortskræmning i byen, eller formodes at foretage et nyt angreb på husdyr inden for en defineret zone fra det første angreb. I alle tilfælde skal reguleringen altså foretages af personer med jagttegn efter tilladelse fra myndighederne og selvfølgelig efter gældende regler for regulering af vildt, så det sker forsvarligt, også i forhold til os som borgere.

Ovenstående ændringer er trådt i kraft. For at sikre, at ulven kan bortskræmmes fra byerne, har myndighederne sat arbejdet i gang med at uddanne lokale ulveværnsgrupper, der kan deltage i bortskræmningen af ulve i byer, hvor der opleves problemer. Vi skal have minimeret antallet af angreb på husdyr, og det skal vi gøre i fællesskab. Nu har jeg gode erfaringer med treparter, og derfor har vi sammen lavet en minitrepart, der skal være færdig her inden sommer, dvs. inden udgangen af juni, hvor jeg har sat formanden for Vildtforvaltningsrådet i spidsen for arbejdet sammen med husdyravlerne og myndighederne. Den opgave er klar. Vi skal have udbredt brugen af ulvesikrede hegn, så vi minimerer antallet af ulveangreb på husdyr. Derfor skal minitreparten bl.a. bidrage til at skabe rammerne for en ny forvaltning af hegnene, så det bliver nemmere, men også forpligtende for husdyravlerne at anvende ulvesikrede hegn.

Det er samtidig afgørende, at forvaltningens skøn for, hvornår der er tale om problemulve, bliver mindre rigid, end det er blevet oplevet, så der kommer en kobling mellem ulvesikrede hegn og kompensationen i de områder, hvor der er ulveangreb. Vi har i den forbindelse afsat et markant økonomisk beløb på 12,1 mio. kr. til at føre minitrepartens anbefalinger ud i livet, f.eks. til også at kunne give tilskud til vedligeholdelse af hegn. Bare sagt sådan helt konkret betyder det, at hvis man har får i et område, hvor der er ulve og man oplever angreb på sin besætning, er man forpligtet til at få hegnene op. For at øge kendskabet til ulve og øge trygheden og bevidstheden om ulve sættes der også gang i markant mere information til borgere i det område, hvor ulven lever i nærheden. Det er en indsats, der har været haltende, ja, nærmest ikkeeksisterende. Og der er behov for, at det bliver bedre, bl.a. også der, hvor man ved der er ulve, der er i nærheden af nye byer, altså at man sørger for at være på forkant med informationen. Der bliver bl.a. afholdt flere borgermøder i berørte områder, der bliver trykt materiale, og der bliver informeret på myndighedernes hjemmesider. Der bliver informeret om, hvad man skal gøre for at undgå at tiltrække ulve, hvordan man kan forholde sig til det, hvis man møder en ulv, og hvordan man dokumenterer, at man har set en ulv, så myndighederne bedst muligt har et vidensgrundlag at arbejde ud fra.

Lad mig give et eksempel: Der har været en tendens til, at man i nogle sommerhusområder tæt på Oksbøl har fodret kronvildt. Når kronvildtet står tæt på sommerhusområderne, følger ulven med. I sig selv er det en dårlig idé at fodre kronvildt, fordi det faktisk er farligt at have de kæmpestore dyr, altså kronvildtet, rendende rundt inde i et sommerhusområde, også for de børn, der måtte være der, men det er altså også en rigtig dårlig idé i en tid, hvor der også er ulve, fordi man sådan set får ulven med. Sådan noget er vi nødt til at forandre vores opfattelse af, altså hvordan vi lever i en sameksistens med det vildt, der også er til stede.

Vi har også opprioriteret Naturstyrelsens tilstedeværelse med to nye ulvekonsulenter i de berørte områder. Og så er vi i gang med at afsøge, om vi kan give bedre muligheder for at kunne skyde en ulv, der går til angreb på husdyr, som man f.eks. har muligheden for det i Sverige. Der arbejdes også med, hvordan vi får bedre mulighed for at regulere ulvebestanden, og vi kigger på, om det muligt at betragte den danske ulvebestand i sammenhæng med den tyske. Som jeg skitserede her, har regeringen ændret den daværende forvaltning og politik af ulve markant. Det er vigtigt. Men det er også vigtigt at sige, at vi følger udviklingen meget nøje, og jeg arbejder videre på, både hvad der er af muligheder både praktisk og inden for de juridiske rammer, og derfor skal den her handlingsplan heller ikke ses som udtømmende. Jeg vil også nedsætte et dialogforum med bl.a. de kommuner, der er berørt af ulven, og som I nok kan mærke, er vi klar til at foretage de nødvendige forandringer af vores forvaltningsplan.

Ulven har været i Danmark siden ca. 2012 igen, og der bliver flere og flere, og på den længere bane er der også en opgave i at se, hvor mange ulve, der så skal være, også i takt med at man så kan begynde at regulere bestanden. Så har jeg også været i dialog på det europæiske plan i forhold til beskyttelsen af ulven, som nu har ændret beskyttelsesstatus fra strengt beskyttet til beskyttet i habitatdirektivet – noget, som også tidligere var der i Bernkonventionen – og det giver bl.a. mulighed for at regulere ulven, når der er en gunstig bevaringsstatus. Jeg tror, det er nødvendigt, at vi, for at kunne fastholde den balance og sikre en sameksistens, anerkender den utryghed, men altså også, at vi slår hårdt ned, når vi oplever, at ulve kommer for tæt på der, hvor mennesker bor og lever, eller dér, hvor de går til på husdyr, selv om man har foretaget de nødvendige foranstaltninger. Jeg ser frem til debatten.

Tak til ministeren for besvarelsen. Der er nu adgang til én kort bemærkning fra ordførerne – med tryk på én. Efter det går vi over til de almindelige regler.

Først skal vi høre Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak for en god tale. Bare lige for at gøre udgangspunktet klart vil jeg spørge, om ministeren er enig i, at vi har ulve i Danmark, og at vi fortsat kommer til at have ulve i Danmark. Så den her debat handler ikke om, om vi skal have ulve eller ej; det her handler om, hvordan vi håndterer den situation, at vi har ulve i Danmark. Hvordan sikrer vi, at der bliver spist så få får som muligt? Hvordan sikrer vi, at befolkningen bliver trygge osv.? Man kan godt stå og sige, at man ikke vil have ulve i Danmark, men det er ikke fremtiden. Vi har ulve i Danmark, og vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer at have ulve i Danmark.

Værsgo til ministeren.

Altså, om vi har ulve i fremtiden, afhænger af, om ulven er her eller udvandrer af sig selv. Så det kan jeg jo ikke stå og sige. Men jeg kan i hvert fald sige, at jeg som ansvarlig minister, der også skal leve op til og håndtere lovgivningen, er med på, at der er nogle, der mener, at vi skal gå ud og skyde alle ulve. Selv hvis jeg som minister havde haft det synspunkt, havde jeg ikke været i stand til at føre det ud i livet – i hvert fald ikke hvis jeg skal være ansvarlig over for den gerning, jeg har, og den lovgivning, jeg er pålagt. Det mener jeg så heller ikke. Jeg mener, at vi skal finde en balance, men det er klart for mig, at menneskets tryghed og vilkår altså kommer før omsorgen for ulven, hvis jeg nu skal sige det helt tydeligt. Det betyder ikke, at vi ikke skal have ulve, og at de er her, når de er her. Vi skal finde en måde at være i sameksistens på.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Der er jo mange beretninger i pressen – og man viser også billeder af det – om får, der ikke har været bag ulvesikrede hegn, som er blevet slået ihjel og spist af ulve. Der kan man så høre både fåreavlere og politikere sige, at fordi disse får bliver slået ihjel af ulve bag hegn, som ikke er ulvesikrede, må vi simpelt hen gøre noget ved ulven. Er regeringen enig i, at målsætningen må være, at får kan gå bag hegn, som ikke er ulvesikrede, i Danmark? Eller har regeringen det synspunkt, som vi andre har, at det er fåreavlernes opgave at gøre noget ved deres hegn – altså de fåreavlere, som holder deres får bag ikkeulvesikrede hegn, og som får angreb af ulve på deres får?

Værsgo til ministeren.

Jeg mener faktisk, at vi har en opgave som regering og som myndighed med at gøre noget ved det. Det kan være, at det er der, vi er uenige. For hvis vi oplever ulve, der finder ud af, at man kan tage får som et gratis spisekammer, har vi en udfordring. Omvendt er det sådan, som jeg også har sagt tydeligt i talen her, at hvis man har nogle får i et område, hvor der er ulve, og man oplever, at der er et angreb på ens får, og man ikke har et ulvesikret hegn, har man, mener jeg, en klokkeklar forpligtelse til at få de hegn op. Dermed er der også en kobling til, at vi i dag udbetaler kompensation, uanset om de får går bag et ulvesikret hegn eller ej. Så når vi nu oplever, at der er flere og flere ulve og det skaber et pres, har man uanset den her handlingsplan en forpligtelse til at passe på sine husdyr.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Det var jo ærlig snak. Regeringen siger, og jeg citerer: Der skal være plads til ulven i Danmark. Og det er jo ærlig snak. Jeg mener noget andet, og det er jo fair nok. Men jeg vil gerne spørge ministeren: Hvis ulven skal være i Danmark, hvor stor skal den bestand så være? Altså, hvad er det, man kan garantere os, der bor der? Hvad kan man stille os i udsigt? Hvor mange individer er det? Hvor mange kobler er det? Hvordan har man tænkt sig at regulere det? Det skal være mit ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål skal være: Mener ministeren, at vi har hjemmel inden for de regler, som Danmark underkaster sig, eller som et flertal i Folketinget underkaster sig, til at gå længere i forhold til at bremse ulvens udbredelse?

Værsgo til ministeren.

Til det første vil jeg sige: Vi får det første svar hen over sommeren. For der bliver den første er optælling og vurdering af, hvad der skal til, for at ulven har en gunstig bevaringsstatus i Danmark. Så jeg kan ikke komme med det tal nu, men det er noget af det, vi kommer til at forholde os til. Min holdning er den, at vi ikke skal have flere ulve, end at den har en gunstig bevaringsstatus, for vi kan se, at de ulve, vi allerede har i dag, skaber problemer og udfordringer. Det var det ene.

I forhold til det andet med hjemmelen bliver jeg ved med at afsøge det. Vi har jo brugt noget tid de sidste 3-4 måneder på at afsøge, hvad jeg kunne. I starten var det sådan, at vi havde en problemdefinition, som det var vurderingen at det var meget svært at lave om på. Den har jeg så lavet om på, og det kan jeg gøre som minister. Den har jeg så ændret for første gang siden 2018, og jeg bliver ved med at arbejde med at afsøge, hvad der er af muligheder. Så det er et spor, jeg arbejder videre på.

Tak. Så er det hr. Kristian Bøgsted.

Tak for det, og tak for talen. Der var jo sådan set ikke noget overraskende i den. Vi hører alt det her om, at der skal være plads til ulven, men at man selvfølgelig skal tage sig af problemulvene; dem skal vi have skræmt væk og gøre noget ved. Vil ministeren ikke godt lige udfolde lidt om, hvordan man rent faktisk har tænkt sig at det her skal fungere? For vi må jo forstå det sådan, at når der skal tages hånd om en problemulv,så skal man søge om det. Jeg mener, at de alle sammen er problemulve. Det er fair nok, at der er andre, der ikke mener det.

Hvordan er det, at man har tænkt sig at det her skal fungere? Man oplever, at der er en problemulv, og så skal man søge om at få reguleret den ulv væk, der er problemet, og alt muligt. Hvor lang tid tager sådan en ansøgning? Er det 3 uger, det tager, eller hvad er det? En problemulv kan være over alle bjergeret hurtigt og i hvert fald være det i en periode. Hvordan skal det her fungere?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det er jo fint nok at sige, at vi kan være uenige, men jeg håber også, at der er en eller anden anerkendelse, hvis man ellers mener, at man som minister er forpligtet til at overholde loven. Selv hvis det havde været hr. Kristian Bøgsted eller hr. Peter Kofod, der havde været minister, havde I også været ansvarlige for ikke at bryde loven eller den regulering, der er. Så kan man have nogle politiske uenigheder, men jeg håber, at vi kan være fælles om at anerkende, at der er en relativt streng regulering af, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan, og det lægger selvfølgelig nogle rammer for den handlingsplan, vi har sat i værk. Det er det ene.

Det andet er, at det ikke skal tage 3 uger. Det er et par dage, fra man vurderer, at der er en problemulv og man har gjort, hvad man kunne, for at bortskræmme den og dokumentere det, til man så i virkeligheden sætter det op. Det er også derfor, jeg har været i kontakt med Danmarks Jægerforbund. Det var for at finde ud af, om der er nogle jægere, der er klar til at påtage sig den opgave, og det er der. Som en del af den uddannelsesindsats, der også er i forhold til de her ulveværnsgrupper, skal man også have fat i nogle jægere, der sådan set er ansvarlige og også forstår, hvad det er for en opgave. For det er ikke helt ligegyldigt, som jeg erfarer det, uden at jeg er ekspert på området.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, fra Radikale Venstre.

Tak for en meget lavmælt pragmatisk tale. Derfor vil jeg egentlig bare gerne stille et meget grundlæggende spørgsmål, nemlig om regeringen og ministeren grundlæggende mener, at det er en god ting for Danmarks natur, at ulven er tilbage, og om regeringen vil arbejde for, at ulven bliver ved med at være en del af Danmarks natur.

Tak. Værsgo til ministeren.

Vi skal have meget mere vild natur, og med en vild natur følger der også flere vilde dyr. Men grundlæggende set mener jeg, at ulven skaber utryghed, og at vi har haft nogle myndigheder, som har været alt for langsomme til at håndtere den situation, både i forhold til information, men faktisk også at håndtere den situation, at der løber – og det kan vi jo se på nogle billeder – flokke af ulve rundt i en by, uden at der er nogen, der for alvor har gjort, hvad man kunne, for at bortskræmme den eller håndtere den situation. Det kan jo også godt lyde lidt hårdt, når man siger det som minister, men vi har ikke haft nogle myndigheder, der har været gearet til det. Det er jo ikke, fordi jeg står og slår myndighederne i hovedet, men det er bare sådan en opmærksomhed på, at den her udvikling er gået stærkt, og at man simpelt hen ikke har været oppe i gear i forhold til at håndtere det. Det er anderledes nu, og det er derfor, jeg har sat den handlingsplan i værk.

Samtidig er jeg så også af den holdning, at vi skal finde en sameksistens, hvor ulven så kan være ude i skoven, og den gør også noget godt for biodiversiteten. Den tager også en del af kronvildtet, og der er også landmænd, som oplever, at det faktisk letter presset i forhold til de skader, der er på afgrøderne. I det hele taget er naturen jo sådan indrettet, at der er nogle dyr, der har nogle naturlige fjender, og at det så er de svageste dyr, der bliver taget, og det er jo sådan set godt for udviklingen af en bestand.

Tak. Så er det fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten som spørger. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren vil oplyse om, hvor mange gange en ulv i Danmark og i Europa de sidste 10-20 år har angrebet et menneske. Det var det ene.

Det andet er, hvorfor regeringen ikke vil lave et påbud til fåreavlere om at opsætte ulvesikre hegn, særlig i forbindelse med de sager, hvor der har været gentagne angreb.

Tak. Værsgo til ministeren.

Det første vil jeg faktisk nødig svare på. Jeg kender det ikke helt præcist. Jeg har også spurgt, og jeg har fået nogle ting overleveret, men hvis man vil have sådan nogle præcise tal, skal man jo spørge nogle af dem, der registrerer det og forsker i det. Nu siger jeg, hvad der er mig bekendt, og mig bekendt har der været ekstremt få angreb fra ulve på mennesker, og de angreb, der har været, har været angreb, hvor man har fodret en ulv eller gjort den mindre sky, og hvor den så har nappet et menneske. Så har der været nogle få tilfælde – jeg ved ikke, hvor langt tilbage i tiden – hvor det også har haft en fatal konsekvens. Tilbage i historien har det vist handlet mere om, at der f.eks. har ligget børn i fåreflokke, og hvor en ulv så har angrebet og dermed f.eks. også angrebet et barn.

Men jeg vil nødig stå og sige, hvordan det faktuelt hænger sammen. For det bliver også lidt mere anekdotisk i den overlevering, jeg har.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren for grøn trepart, og så går vi over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Den første er ordføreren for forespørgerne, hr. Peter Kofod. Værsgo.

Tak for det. For over 10 år siden genindvandrede ulven til Danmark. Efter en pause på omkring 200 år, siden den sidste ulv blev skudt på Skiveegnen, var ulvens tilstedeværelse atter en realitet i vores land. Og jeg vil gerne indrømme det: Først troede jeg selv, at der da måtte være tale om en bortløben schæferhund eller noget i den retning, for vilde ulve kunne vi da umuligt have i vores land. Der var jo ikke vild natur til dem. Danmark og Jylland har markant forandret karakter gennem de sidste knap 200 år fra at have haft helt enorme hedelandskaber og masser af vild natur, hvor mennesker sjældent opholder sig, til nu at være opdyrket og tæt befolket i vores tid. Det er et helt andet Jylland, vi har i dag, sammenlignet med dengang ulven forsvandt. Vi har ikke meget natur at tilbyde en bestand af vilde ulve. Hvis man som regeringen og et flertal i Folketinget lægger op til at fastholde en vild bestand af ulve, må man derfor se i øjnene, at den ulvebestand kommer til at leve meget tæt på mennesker, tæt på byer og infrastruktur og steder, hvor mennesker færdes på alle tider af døgnet.

Det var ikke det, eksperterne eller alle de kloge stillede os i udsigt, da den første ulv genindvandrede. Dengang blev vi fortalt, at ulven er sky og holder sig væk fra mennesker og byer og helst lever dybt inde i skoven og i den vilde natur, som vi så ikke har så meget af. Den ville i hvert fald ikke have noget med mennesker at gøre, og den ville nærmest være panisk angst, hvis den så et menneske.

Hvor er vi så i dag? Jo, vi er i en situation, hvor ulven i fuldt dagslys løber igennem byzoner, bl.a. som vi så det i Oksbøl, men det er jo set flere gange siden, at ulven kommer helt tæt på, tilsyneladende uforstyrret af at være så tæt på mennesker. Samtidig har en stribe ulvekobler etableret sig og bliver nu set over det meste af Syd-, Vest- og Nordjylland. Det er ulve, der ikke er sky og ikke holdes tilbage af ulvesikkert hegn, som ellers bliver fremhævet som den store redning. Det er ulve, der opholder sig meget tæt på mennesker. Det er jo ikke holdbart i længden, og det heller ikke holdbart at tro, at man i længden kan blive ved med at skræmme ulven væk med de klappere, som regeringen er i gang med at etablere rundtomkring. Derfor er vores holdning meget klar: Alle ulve er problemulve.

For nylig var der en mand, der i øvrigt boede i en større by, der skrev til mig, at jeg skulle se at komme ud fra Christiansborg, ud i virkeligheden og bare se, at den jo slet ikke er farlig. Men jeg er en af dem, der bor langt ude på landet i Sønderjylland. Jeg har aldrig selv set den. Måske er den i vores område fra tid til anden som strejfer. Det er nogle år siden, jeg sidst hørte om det. Og selv om eksperterne siger, at den er fuldkommen ufarlig, så står vores barnevogn aldrig uden opsyn i baghaven. Folk ændrer adfærd. Nogle steder bliver får, heste og geder, der har været vant til at rende udenfor hele døgnet, pludselig taget ind. Det ville vi jo aldrig have accepteret, hvis der havde været tale om folks vilde hunde, der rendte frit. Det ville der blive sat en stopper for.

Den her debat skubber til nogle væsentlige balancer mellem land og by, og det er, som om kærligheden til ulven og den uhæmmede natur bliver større og større, jo længere man kommer fra det. For nylig foreslog et socialdemokratisk folketingsmedlem at flytte vores ulve til Dyrehaven eller Amager Fælled. Selv om idéen sikkert var ment som en joke, sætter den jo et fint fokus på, at det ofte er de mennesker, der bryster sig af den største kærlighed til naturen, der meget sjældent er dem, der skal leve midt i den. For mig at se er regeringens nyeste løsning ikke en langtidsholdbar en af slagsen. Vores forslag er at bringe ulvens antal ned til et absolut minimum. Ulven skal ses i det rette element: den vilde natur, ikke i Danmark, og den mulighed giver regeringens politik os ikke.

Så skal jeg vegne af Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at Danmark er for lille et land til en bestand af vilde ulve. Derfor pålægger Folketinget regeringen at iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at fjerne vilde ulve fra dansk grund.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 79).

Tak for ordet.

Tak. Den vedtagelsestekst vil indgå i debatten. Nu er der så mulighed for korte bemærkninger efter de almindelige regler, og først er det hr. Ole Birk Olesen som spørger. Værsgo.

Det er jo sådan, at både i befolkningen og her i Folketinget er der et bredt flertal, som ikke synes, at ulven skal udryddes i Danmark. I lyset af det givne vilkår, at både i befolkningen og i Folketinget vil et flertal ikke udrydde ulven i Danmark, hvordan synes hr. Peter Kofod så at fåreavlere, der oplever ulveangreb på deres får, skal reagere, hvis de ikke har opsat et ulvesikret hegn? Hr. Peter Kofod lod, som om ulvesikret hegn ikke duer, men der har kun været ét angreb på får i Danmark bag et ulvesikret hegn. Bør de fåreavlere, som ikke har ulvesikret deres hegn, ikke passe bedre på deres får og sætte ulvesikret hegn op i stedet for at gå rundt og drømme om, at der kommer en tid i Danmark, hvor et flertal i befolkningen og i Folketinget vil udrydde ulven helt?

Værsgo til ordføreren.

Der er sådan set to spørgsmål i det. Det ene handler om præmissen. Jeg er ikke sikker på, at hr. Ole Birk Olesen har ret i, at der er et flertal i befolkningen, der er enig med flertallet i Folketinget eller i regeringen. Det er der i hvert fald ikke der, hvor jeg kommer. I de kredse af landet, jeg beskæftiger mig med, og som jeg kommer i, er der ikke meget opbakning til den linje, som regeringen eller et flertal i Folketinget lægger. Jeg synes heller ikke, der har været noget entydigt flertal, i hvert fald ikke i de målinger, der har været vist i medierne. Men det var bare i forhold til præmissen. Det var ikke det, ordføreren egentlig spurgte mig om.

Ordføreren spurgte til ulvesikret hegn. Det er rigtigt, at det er en mulighed. Jeg har selv været ude at se på ulvesikret hegn, og en af udfordringerne med det er, at det er enormt dyrt at sætte op. Det koster noget mere, og så er det enormt dyrt at drifte, fordi græsset i Danmark vel vokser ca. 1 m om året, og det betyder, at der faktisk går meget vedligehold til de der forskellige tråde, man skal trække strøm ud i. Så jeg ser det ikke som en realistisk løsning, at man nu og her vil kunne hegne hele Danmarks fårebestand ind, i hvert fald ikke uden et meget, meget stort offentligt tilskud. Alternativet ville være, at mange fåreavlere ville gå konkurs, og når det så er løst, altså at de er gået på bagdelen, så står vi så med den næste situation, og det er: Hvad skal vi sige til kvægavlerne, eller hvad skal vi sige til nogle af de andre? Der må man bare have åbne øjne for, at hvis man skal have den løsning, som jeg tror hr. Ole Birk Olesen gerne vil have, så bliver det en enormt dyr løsning for en enkelt gruppe i vores samfund.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti er et parti, der stiger en anelse i meningsmålingerne. Men de kredse, som hr. Peter Kofod kommer i, i hvert fald i partimæssig sammenhæng, udgør på en god dag stadig kun 5 pct. af befolkningen. Hvis man tager Danmarksdemokraterne med, er vi oppe på ca. 15 pct. af befolkningen. Så de partier, der ikke vil udrydde ulven i Danmark, udgør altså 85 pct. af befolkningens tilslutning til partier, i meningsmålingerne i hvert fald. Jeg spørger bare: Skal fåreavlerne ikke passe bedre på deres får, eller skal de bare lade være med at hegne deres får ind, så ulven kan komme ind?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Men det er slet ikke så simpelt. Fåreavlerne er jo i gang. Rigtig mange steder har de været i gang længe, og de har i øvrigt gjort det for egen regning. Det er jo nogle mennesker, der slet ikke piver. Hr. Ole Birk Olesen får det til at lyde lidt, som om de her mennesker piver. De piver godt nok ikke. Jeg har været ude at snakke med dem, og de har godt nok gjort meget igennem mange år, mens Folketinget har vendt det døve øre til.

Så vil jeg sige i forhold til de der 15 pct., at det jo er rigtigt. Hvis man ser på målingerne, er det vel nogenlunde i det leje, vi ligger. Vi kommer dog fra et lavere niveau, og det er nok også rigtigt med Danmarksdemokraternes målinger. Man kan så spørge: Betyder det så ikke, at der er en meget stor gruppe danskere, der er repræsenteret af meget få folketingsmedlemmer? Måske er der, som jeg sagde i min første besvarelse, et misforhold mellem, hvad flertallet i Folketinget mener, og hvad store dele af vores befolkning mener.

Tak. Så er den næste hr. Torsten Gejl som spørger. Værsgo.

Tak, formand. Og tak for talen. Nu er ordføreren, så vidt jeg husker, også en erfaren EU-parlamentariker, og han ved godt, at politikken omkring ulve bliver dikteret fra EU. Så kan vi fortolke lidt på det herhjemme, men vi får jo i hvert fald ikke lov af EU til at udrydde ulven. Nu, når det er sådan, at vi ikke gør det og ulven er i Danmark – medmindre den selv udvandrer, hvilket den formentlig ikke gør – så er den her altså, og den skal håndteres. Vi skal håndtere den utryghed, der er, og vi skal håndtere, at fårene bliver angrebet.

Jeg regner ikke med, at bare fordi ordføreren ikke kan få ulven ud, så vil ordføreren lægge sig ned på ryggen og sprælle med arme og ben og sige: Jeg giver op. Så inden for lovens rammer, inden for det, vi kan, inden for det, der er muligt i Danmark, hvad tænker ordføreren så vil være de allerbedste måder at sikre stor tryghed i befolkningen på og sikre, at færre får bliver spist af ulve?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Hvis vi lægger hele det forhold om EU-retten væk – for jeg kan fornemme, at spørgeren gerne vil have, at vi ligesom siger: Okay, vi er så uenige i vores syn på EU, eller hvordan vi fortolker de ting, men det lægger vi lige et andet sted – er udfordringen jo, at mange af dem, der i første omgang, i den bølge, der er nu, bliver ramt, står med nogle gigantiske økonomiske udfordringer foran sig. Altså, der vil jo være tale om ret vilde etableringsomkostninger. Hvis man siger, at f.eks. fåreavlere skal kompenseres en til en, hvad det vil koste at beskytte de her besætninger, vil det være enormt fordyrende.

Hvis man bare slår ud med armene og siger, at man ikke ingenting gør, er jeg bange for, at en stor del af dem vil gå konkurs. Altså, det vil ophøre; det vil være en industri, der måske i store træk vil ophøre med at eksistere i Danmark, hvilket ville være enormt ærgerligt, fordi Danmark er rigtig godt til at opdrætte får. Vi har nogle meget gode betingelser for det, og det er virkelig godt for dyrevelfærd. Det er bare på alle parametre, at vi faktisk har noget, vi kan være enormt stolte af her.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Hvis ordføreren nu vil betrygge befolkningen, i og med at ulven er her og formentlig bliver her, og komme med forslag til, hvordan vi undgår, at den tager får, har ordføreren så nogle konkrete forslag? Har ordføreren tænkt over, hvordan vi kan gøre det, når det nu er et vilkår? For jeg regner med, at ordføreren også gerne vil være med til i hvert fald at betrygge befolkningen og sørge for, at ikke så mange får bliver spist, nu, når ulven er her.

Værsgo til ordføreren.

Så gør vi bare det, at vi fjerner trykket, eller at vi flytter trykket. For hvis man forestiller sig, at den her ulvebestand fortsat vil være der, og at den kommer til at vokse, så kan man godt beskytte fårehold. Det ville så, hvis man fra Folketingets side sagde, at det gør vi, kræve en meget stor udskrivning økonomisk, altså hvis det var det, man ville. Så flytter man bare det tryk til andre steder. Altså, så ville der være kvægavlere, folk, der har ponyer, og alle mulige andre, der så ville blive meget mere udsatte. Så jeg ser bare ikke den form for løsning, som spørgeren foreslår her; for mig er det ikke rigtig en gangbar løsning.

Tak. Fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten som spørger. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kunne også godt tænke mig at spørge ind til det her med den reelle trussel, ulve udgør for mennesker. Ifølge de mest grundige og bredt anerkendte forskningsstudier har der ikke siden 1974 – ud over et angreb på en medarbejder i en naturpark i Holland – været et reelt angreb på mennesker i Europa fra en ulv inklusive problemulve. Er ordføreren enig i, at der har været så få eller ingen angreb de sidste 50 år direkte på mennesker?

Tak, værsgo.

Jeg kan ikke stå og remse statistik op, for den har jeg ikke på mig. Men det er jo rigtigt, at hvis du spørger eksperterne, siger de, at det skal man tage fuldstændig roligt. Jeg kan så bare konstatere, at når man så først har en barnevogn stående ude ved hækken i baghaven, så tager man det ikke så roligt, om der er noget i området. Så det giver en eller anden forandret adfærd dér, hvor man nu engang lever. Jeg er helt med på det, som eksperter siger, men jeg synes også, at man må lytte til de mennesker, der lever steder, hvor ulven lige pludselig render op ad en villavej en søndag formiddag, eller hvornår det var; det føles altså ikke specielt rart.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det svar. I Enhedslisten er vi også helt med på, at vi skal anerkende den frygt, der er derude, for ulven. Men mener ordføreren ikke også, at man netop også derfor har et ansvar for at bringe fakta ind i debatten og gøre det klart, at antallet af angreb har været ikkeeksisterende eller så ekstremt begrænset, så man ikke er med til at puste til ilden og gøre folk unødigt bange?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg synes sådan set ikke, jeg pustede til ilden. Jeg synes, at jeg anerkendte meget godt, at der er et miskmask mellem nogle eksperter, der siger, at folk kan sove fuldstændig roligt – og det kan man sikkert også – og så det, at der alligevel er en forandret adfærd, som jeg ikke bryder mig om. Det synes jeg egentlig også er en meget nuanceret måde at svare spørgeren på.

Hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak for en rigtig fin tale. Jeg vil starte med at sige, inden fru Leila Stockmarr bliver ved med at sige, at der ikke har været et angreb, at vi ikke skal længere end 5-6 uger tilbage, for så var der en løber nede i Holland, der blev bidt af en ulv. Men mit spørgsmål til ordføreren går på følgende: Når hr. Ole Birk Olesen snakker om, at Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne repræsenterer ca. 15 pct., og at der er et massivt flertal for at bevare ulven, så vil jeg bare høre ordføreren, om han ikke er enig med mig i, at hvis nu ulven rent faktisk løb frit rundt på Fyn og på Sjælland, mon så ikke det flertal, som hr. Ole Birk Olesen siger, der er, ville ændre sig ret markant? For jeg oplever det ligesom hr. Peter Kofod, at dér, hvor jeg kommer rundt i Jylland, er der massiv modstand mod ulven.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Det tror jeg også ville være tilfældet. Det var også derfor, jeg jo nævnte det her socialdemokratiske folketingsmedlem, der sagde: Sæt dem dog fri på Fyn og Sjælland, så østdanskerne også kan få glæde af det her, der er kommet ind over vores grænser. Jeg kan jo så glæde hr. Kristian Bøgsted med, er det jo nok sker. Eksperter er ude at sige, at det jo bare et spørgsmål om tid, før ulven også spreder sig til Fyn og Sjælland, nemlig når der kommer en hård isvinter, eller når der lige er et par stykker, der finder over broen. Så det kommer nok til at ske.

Så vil jeg bare sige til sidst: Det kan godt være, at vores partier sammenlagt i målingerne kun udgør 15 pct. Jeg tror da, at både spørgeren og jeg har en ambition om, at det tal skal vokse.

Tak. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre som spørger. Værsgo.

Jeg blev faktisk en lillebitte smule forvirret over talen, fordi hr. Peter Kofod, som jo er forespørgselsstiller, indleder med at sige, at man har set en ulv, som man troede var en schæfer, og så i øvrigt helt åbent erklære, at eksperterne siger, at ulven ikke udgør en reel trussel. Men det, som er omdrejningspunktet for hr. Peter Kofods argumentation, er ændret adfærd, på trods af at der også er en erkendelse af, at den ændrede adfærd ikke står mål med den reelle trussel, ulven udgør.

Derfor har jeg bare lyst til at spørge: Når hr. Peter Kofod netop har uddelt en vedtagelsestekst, hvor der står, at målet er at udrydde ulven i Danmark, er det så, fordi ulven udgør en reel trussel mod danskerne, eller er det, fordi hr. Peter Kofod og Dansk Folkeparti bare ikke synes, at mennesker, altså danskerne, skal ændre adfærd for ulvens skyld?

Værsgo til ordføreren.

Ja, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er meget forskellige partier. Jeg har viet mit politiske liv til at kere mig om danskerne, om vores tryghed og vores sikkerhed, om vores dejlige land, og passe på det. Det omfatter alle os, der bor i Jylland, og som synes, det er rart at bo der. Der skal vi kunne have lov til at være. Vi skal ikke finde os i, at der er ulvekobler, som gør os utrygge, og som gør, at vi pludselig skal have vores husdyr ind, selv om de var vant til at gå ude – det er jo rigtig god dyrevelfærd i øvrigt – eller folk, der er bange for at lade deres børn køre til skole eller stille barnevognen ud. Det vil vi ikke have; den situation vil vi ikke acceptere.

Jeg har aldrig set en ulv – jo, i Givskud Zoo, tror jeg, for nogle år siden. Men jeg har aldrig set en vild ulv i Danmark. Det var faktisk en ekspert, der i lang tid gik rundt og sagde, at det nok var en schæferhund, der rendte rundt oppe i Thy, for der kunne jo ikke være ulve i Danmark. Så også der kunne eksperterne tage fejl – og jeg troede på det.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det var en sjov indledning. Hr. Peter Kofod siger, at han har viet sit liv til at skabe tryghed for danskerne, men nu har vi jo lige hørt, at et flertal af danskerne faktisk ønsker ulven, måske fordi et flertal godt forstår, at mennesker og andre dyr og alt den biodiversitet, vi har på kloden, på en eller anden måde er en stor familie. Når vi ser en gigantisk biodiversitetskrise, hvor arter uddør i millionvis, så er det jo også en trussel mod os. Derfor vil jeg så bare sige som replik, at når nogle af os ikke kun har viet vores liv til at få folk til at føle sig trygge, men også for at sikre en truet natur, så er det faktisk også for menneskers skyld, fordi der er ret mange mennesker, der bliver utrolig utrygge af god grund, nemlig den masseuddøen, som vi mennesker er årsag til. Har Dansk Folkeparti overhovedet ikke gjort sig nogen refleksioner omkring den biodiversitetskrise, vi står i, og menneskets rolle i den forbindelse? Er det fuldstændig ikkeeksisterende som refleksion for Dansk Folkeparti?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er noget sludder og vrøvl. Men jeg kan så sige, at den biodiversitetskrise, som Danmark har været igennem, er jo sket for 200 år siden, altså den er jo sket, længe før nogen i den her sal blev født, fordi den skete med opdyrkningen af heden. Det skete ved, at man forandrede vores landskab fuldstændig markant. Det kan man jo godt bare føre tilbage igen. Jeg konstaterer bare, at det land med den store vilde natur, hvor ulven var hjemmehørende i gamle dage, eksisterer ikke mere. Det var dengang, hvor der vel boede 1,5 millioner mennesker eller 2 millioner mennesker i Danmark, og hvor mange af dem både i byer i Østdanmark eller sådan smalt i Østjylland. Det land eksisterer ikke mere. Danmark er et fuldstændig forandret land, og det synes jeg er godt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Ida Auken fra Socialdemokratiet som ordfører. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse dagens forespørgselsdebat om ulve, hvor der spørges til ministerens holdning til det stigende antal ulve i Danmark, samt hvilke tiltag ministeren agter at tage for at imødegå ulvens tilstedeværelse i byområder. Jeg har tænkt meget over ulven, fordi den jo næsten er et mytologisk dyr. Den optræder i et af vores mest berømte eventyr, hvor den er nærmest selve indbegrebet af lumskhed og fare. Ulven har været udryddet i Danmark i mange år, men når vi har set på den sådan i zoologiske haver, har vi gyst lidt, når de løb rundt der i deres kobbelformationer.

Men ulven er også fascinerende, fordi den er et vildt dyr af en helt anden karakter, end vi normalt har været vant til Danmark. Hvor der f.eks. i Australien er mange dyrearter, der kan slå et menneske ihjel – alt fra slanger over edderkopper til krokodiller og gopler og hajer – har vi ikke i Danmark haft et eneste dyr, der sådan for alvor kunne slå ihjel, hvis man ikke ligefrem var allergiker, indtil ulven kom.

Jeg kan godt forstå, at man føler sig utryg, hvis der går en ulv rundt i baghaven eller på vejen. Jeg forstår det, hvis kondiløbere vælger andre ruter eller forældre tøver med at sende deres børn ud at lege eller sætte børn ud at sove i barnevognen i et område, hvor der færdes ulve. Ulven er de sidste måneder kommet for tæt på mennesker en række steder, og derfor skal vi have genoprettet trygheden i de områder. Det har myndighederne ikke været gearet til indtil nu.

Omvendt – og det er også den diskussion, vi har i dag – er statistikkerne også meget tydelige. Mennesker behøver, når vi ser på tallene – og det er selvfølgelig ikke altid det mest beroligende, hvis den er lige uden for døren – sådan set ikke at være bange for ulve. Københavns Universitet skriver i deres oplysninger om ulve, at man siden 1974 ikke har oplevet et eneste prædatorisk ulveangreb. Og det er så rigtigt, at der faktisk var et i Holland i april måned. Men i Italien, bare for lige at sætte de her ting i perspektiv, som er et land med 60 millioner indbyggere, hvor man har 600-800 ulve, har man ikke haft et eneste angreb de sidste 150-200 år. I Abruzzonationalparken – og det er altså et citat fra Københavns Universitet – relativt tæt på Rom lever der 50-60 ulve. Selv om parken hver sommer besøges af 2 millioner turister, har der ikke været et eneste tilfælde af aggressiv ulveadfærd. I Rumænien, hvor man kender ulven ganske godt, for der er 5.000, har man heller ikke haft nylige terrorangreb. Det samme gælder lande som Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen, Frankrig, Schweiz, Estland, Slovenien, Kroatien og Portugal. Det sidste angreb på et menneske i Skandinavien af en vild ulv var i 1882 i Finland.

Jeg siger alt det her, fordi jeg synes, man i virkeligheden godt kan forstå begge perspektiver på den her sag. Jeg tror i virkeligheden, vi alle sammen godt kan forstå, at det er et fascinerende dyr, og at tallene siger til os, at vi ikke behøver at være bange. Nu har jeg selv været bange for hunde tidligere i mit liv, og du kan godt stå og sige til mig hundrede gange, at en hund ikke er farlig, men hvis den står foran mig og gør mig lige op i hovedet, kan jeg godt mærke, at jeg måske ikke nødvendigvis ikke er bange. Så det er ikke altid, at tallene bare er helt beroligende.

Omvendt er det også et område, der er beskyttet meget klart af EU-retten. Det er nogle dyr, der er i vores nærhed, og som vil blive ved med at komme. I takt med at vi får større naturområder, vil der også komme flere ulve, som leder efter et nyt revir. Så for mig at se er opgaven ikke at diskutere for og imod ulve, men faktisk at sige, at de realiteter, der er, er, at ulven er her, og vi skal prøve at sikre, hvordan mennesker og husdyr kan leve trygge liv i områder med ulve.

Derfor har regeringen iværksat en stor handlingsplan med en række initiativer efter en tæt dialog med borgere i de berørte områder, fåreavlere, Vildtforvaltningsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Ministeren har været inde på en række af initiativerne, men jeg vil tillade mig lige at nævne et par af dem, vi laver med øjeblikkelig virkning.

Vi laver en ny definition af problemulv, der muliggør, at man kan regulere, altså skyde ulve, som gentagne gange nærmer sig byer og beboede områder på trods af forsøg på at skræmme dem bort. Vi laver zoner omkring byer, hvor problemulve kan reguleres under sikre forhold og inden for gældende jagtregler. Vi gør det muligt at regulere ulve i områder med husdyr, hvor der har været et enkelt angreb også bag ulvesikrede hegn, ved at anvende zoner, som dækker flere husdyrhold. Vi laver en ny formodningspraksis, så man går ud fra, at den samme ulv står bag gentagne hændelser i et område, uden krav om individuel identifikation. Dermed lemper vi den nuværende praksis, der kræver, at man skal være helt sikker på, at det er den samme ulv. Vi starter et initiativ, hvor grupper oplæres i at skræmme ulve bort i større berørte byområder, for det allermest effektive er at få dem skræmt væk, så de ikke kommer tilbage. De er nemlig også en lille smule bange for os. Så styrker vi samarbejdet om at forebygge angreb på husdyr gennem en ny minitrepartsaftale indgået af Vildtforvaltningsrådet, husdyravlere og relevante myndigheder, der skal sikre udbredelsen af ulvesikre hegn for at begrænse skader på husdyr.

Jeg har faktisk en hel side mere her med initiativer, som jeg ikke kan nå at nævne, men vi har også fået dem gennemgået fra ministerens side: 12,1 mio. kr. til vedligeholdelse af og støtte til ulvesikre hegn og en ny forvaltningsmodel, hvor det er nemmere at komme i kontakt med Naturstyrelsen og SGAV. Med andre ord skal vi have en bedre balance mellem ulve og mennesker. Naturelskere vil stadig kunne se ulve i Danmark, men borgerne skal kunne sove trygt om natten og ikke frygte at færdes ude.

Jeg skal på vegne af regeringspartierne, S, V og M, og SF læse følgende forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Den voksende ulvebestand i Danmark medfører problemer med utryghed og angreb på husdyr i de områder, hvor ulven færdes, det kræver nye værktøjer. Forvaltningen af ulven skal ske inden for EU-retten.

At ulven igen er en del af den danske natur betragtes af bl.a. naturentusiaster som positivt, fordi det bidrager til biodiversiteten.

Folketinget anerkender, at handlingsplanen om ulve giver nye værktøjer til udfordringerne med ulve, ikke mindst nye muligheder for at regulere problemulve, der angriber husdyr bag sikrede hegn eller mister skyheden og færdes i byer, mere information til borgere og en minitrepart til at styrke beskyttelsen af husdyr.

Folketinget lægger vægt på, at disse tiltag følges til dørs, og at det løbende vurderes, om der er behov for yderligere tiltag, i dialog med Vildtforvaltningsrådet, husdyrholdere samt lokalbefolkningen. Det skal ligeledes sikres, at borgere, der ser ulven forkerte steder, kan ringe til myndigheder og få professionel hjælp til håndteringen.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 82).

Tak for ordet.

Tak for ordførertalen og forslaget til vedtagelse. Så er der mulighed for korte bemærkninger, og det er først hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Og tak for talen. Der er noget, jeg spekulerer på med hensyn til de her ulve, som er gået igennem en by for mange gange eller er kommet tæt på mennesker for mange gange eller er begyndt at rode i vores skrald og er blevet problemulve. For så bliver de formentlig jaget ud af byen af vagtværnet og slutter sig til deres kobbel på syv-otte andre ulve. Så skal man ansøge om at få lov til at skyde dem. Det tager i andre lande en 2-3 uger, og så må man bagefter skyde dem på formodning; man skal altså ikke være sikker på, at det er dem. Men er det ikke sådan en slags Skydetelt Jylland, vi åbner dér? For hvis en jæger er sat til at skyde en ulv og han gerne må gætte på, at det er den, der har været inde i en by, uden at det behøver at være det, åbner vi så ikke en ret stor ladeport for sådan en slags ret vild jagt på formodning og gætteri?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu ved jeg godt, at ordføreren har en stærkere dialekt og dermed har nemmere ved at lyde som en, der forstår perspektivet for dem, der bor i de områder, end mig. Jeg taler meget københavnsk, men jeg vil sige, at jeg synes, det er vildt at tale om et skydetelt; altså, det er helt vildt at få det til at lyde, som om der nu bare er nogle, der går i gang med at plaffe ulve ned rundtomkring i Jylland. Der jo tale om, at man i dialog med myndighederne skal lave en reguleringstilladelse for at skyde ulve. Det bliver jo ikke bare et eller andet skydetelt. Jeg synes, det er en ret vild formulering, og jeg tror, at det er noget af det, der gør, at sindene bliver så oprevne i den her debat. Vi bliver nødt til at passe lidt på hinanden, når vi har at gøre med noget, som er så tæt inde på livet af folk og deres virkelighed. Men der er jo mulighed for at stille nogle meget konkrete spørgsmål til dem, der forvalter det her, fra ordførerens side.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg ved ikke, om det handler om dialekt. Jeg forstår slet ikke, hvorfor ordføreren bringer dialekt ind i det her. Altså, det, jeg spørger til, er, at i det øjeblik en ulv, som er kommet for tæt på mennesker, løber ud af byen og støder til sine otte venner og der er gået stykke tid, hvordan skal man så finde ud af, hvad det er for en, der bliver skudt? Det kan da godt blive skydeteltagtigt. Jeg er jo ikke ude på at sige, at det bliver det, men det er da en risiko. I Tyskland viser det sig jo, at de skyder de forkerte ulve. Så der er noget om det, jeg siger, selv om ordføreren kom med en eller anden åndssvag forklaring om dialekt. Altså, i Tyskland bliver der skudt de forkerte ulve, og der har været en massiv reaktion fra dyreværnsbevægelserne. Er det det, vi skal ud i? Hvordan vil ordføreren sikre, at det er de rigtige ulve, der bliver skudt, altså når en ulv er løbet ud af byen og er stødt til sine venner og der er gået adskillige dage?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Ja, og det er jo der, man opererer med en formodningsregel, og det er jo der, man faktisk skal køre fuldstændig efter de gældende jagtregler. Så det er ikke sådan, at man går ud og skyder seks ulve, fordi der har været set én inde i byen. Det er formentlig tit de unge hanner, der strejfer rundt efter et nyt revir, så det er jo ikke sådan fuldstændig ud i det blå. Jeg synes bare, ordføreren taler virkelig meget ned til mennesker i de her områder, altså som om man opretter et skydetelt. Jeg synes, det er en vild måde at tale om nogle mennesker på, som vi bor i samme land med, og jeg synes ikke, det gavner den her debat – det synes jeg faktisk ikke.

Tak. Så er det fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren for en god tale og også for at påpege det her med det stærkt begrænsede antal af angreb fra ulve på mennesker. Jeg kunne godt tænke mig spørge ordføreren: Nu er regeringen jo bredt set enig i, at de forebyggende hegn har en effekt, altså at der er færre angreb, hvis man har de her hegn. Hvorfor er det så, at regeringen ikke vil skride til handling og faktisk indføre et påbud om, at fåreavlerne får de her sikkerhedshegn i områder, hvor der er mange ulve, eller hvor fårene er truet?

Ordføreren.

Det er jo noget af det, man kan kigge på under en minitrepart, og så ligger det under fødevareministerens ressort.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Nu spurgte jeg ordføreren om ordførerens holdning. Som jeg forstår det, har det i forhold til den handleplan, der er blevet lavet, jo været noget, der er blevet nævnt som en god idé, men man har så valgt ikke at gøre det. Så hvis man mener, at det er effektivt, mener ordføreren så ikke, at den bedste måde at gøre det på rent politisk vil være at sige, er det er det her, der virker, og at vi gerne vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe fåreavlerne, men at der også skal være en mulighed for at give dem et påbud, hvis ikke de gør det?

Tak. Ordføreren.

Vi er jo i meget tæt dialog med fåreavlerne om, hvordan man bedst kan passe på deres dyr, så vi må jo også lytte på dem. Og hvis de siger, at det, for at de kan passe på deres dyr, f.eks. er vigtigt, at de kan flytte hegn eller andet, bliver vi jo nødt til at have en dialog med dem om det. Så det, jeg siger, er, at vi tager den dialog i minitreparten om, hvordan de her ting skal gøres, hvordan vi bedst bruger penge, og hvordan vi bedst understøtter fåreavlerne, som jo i virkeligheden er dem, der for alvor har en interesse i at passe på de her dyr. Hvis de ikke ønsker sig et påbud, er det måske ikke det, der skal gøres.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for en, synes jeg, nuanceret tale. Også selv om jeg er uenig i det, der er Socialdemokratiets og regeringens konklusion, så synes jeg, at der var mange fine nuancer med. Jeg vil faktisk gerne fortsætte der, hvor Leila Stockmarr slap, og det handler om ulvesikre hegn. For det er jo rigtigt, at man med det, regeringer har sat i gang, nu gør en lille ting. Men hvis man nu gjorde det, Enhedslisten sagde, altså at man laver et eller andet påbud, så ville det forventligt medføre en reaktion om, at staten så også i højere grad må til lommerne og være med til at bidrage til det ulvesikre hegn.

Hvad tror ordføreren at det vil koste, altså hvis man sagde til alle jyske fåreavlere, at der nu er frit slag i bolledejen, om man så må sige, og at staten må dække de omkostninger, der er, til et ulvesikkert hegn? Ville det overhovedet være en realistisk omkostning at bede samfundet om at dække? Mit eget lidt negative syn på det, er jo, at det vil være en fuldstændig astronomisk udgift, altså både at pålægge fåreavlerne det og sige, at det skal I bare gøre, men at også at bede skatteborgerne om at æde det, for at have en bestand af vilde ulve, som vi kunne have undgået.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu ligger området ikke under os i dag. Det ligger ovre på fødevareministerens område, så jeg har ikke set nogen skøn for, hvad det vil koste. Men vi har jo sat penge af, også til, at man kan få støtte til ulvesikrede hegn, og vi har også sat 12 mio. kr. af til den her minitrepart, og jeg forstår godt, at det, hvis man ser sådan et får, der er fuldstændig sønderrevet, er en vild oplevelse og ubehagligt for dem, der er fåreavlere, at skulle se det på den måde. Men hvis man vurderer, at det er en af de veje, der er gode at gå for at undgå de her ret brutale angreb, så tror jeg da også, vi vil bruge pengene der. Men umiddelbart har jeg ikke et skøn over, hvad det ville koste.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er fair nok. Jeg kan sige, at 12 mio. kr. ikke kommer til at række langt, men det er fair nok, det er et andet ressort. Jeg vil spørge om noget andet, og det er den her statistik over ulveadfærd. For man sammenligner Danmark med nogle lande, som jeg synes det er svært at sammenligne os med, altså med vores form for natur eller mangel på samme. For vi har jo ikke så meget vild natur i Danmark. Man sammenligner det bl.a. med Rumænien, Sverige, Polen og dele af Italien. Mange af de her lande er jo karakteriseret ved, at de har enorme skove, og det vil sige, at der kan leve en bestand relativt isoleret, som mennesker sjældent ser, og man kan vel så ved at regulere sig ud af det have en bestand. De lande er jo fuldstændig anderledes i forhold til Danmark, fordi de står med en anden situation med, at man faktisk kan isolere områder.

Er ordføreren ikke enig i, at det da lidt er som at sammenligne pærer og bananer?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu er det i virkeligheden en meget faglig vurdering, der bliver lavet af, hvor mange ulve der kan være i et område, og hvor det sådan set ville betyde, at vi greb for langt ind, hvis vi begyndte at blande os i universiteternes vurdering af, hvor mange ulve der kan være. Men vi har jo en diskussion af, om vi kan se vores bestande i en sammenhæng med Nordtyskland, og hvad der skal til for inden for EU-retten at have en bæredygtig bestand, og hvor stor den skal være. Jeg tænker, at det er der, den her diskussion, som sådan er en meget faglig diskussion, i forhold til hvilke naturområder der kan bære en ulvebestand, og hvor stor den kan være, hører til.

Tak. Så er det hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne som spørger. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Ordførerens kommentar til det tidligere spørgsmål ændrer egentlig lidt for mig, for jeg synes egentlig, det var en ret interessant bemærkning, der kom, om, at det ville være ret vidtgående for os, hvis vi ændrer på forskernes vurdering af, hvor mange der skal være i naturen. Og vi er nødt til lige at slå fast, at når vi snakker om ulve i Danmark, er det ulve i Jylland lige nu – bare for at få det på plads. De er ikke andre steder.

Jeg synes bare, det er ret voldsomt. For jeg har set forskerne sige, at der i hvert fald er plads til 200 ulve i Jylland biologisk set. I et land som Sverige, der, hvis jeg husker ret, er – hvad? – 40 gange større end Danmark, har man besluttet, at man vil have langt under 200 ulve, fordi man mener, det er for mange problemer. Er det virkelig ordføreren og regeringens holdning, at vi blindt skal lytte til forskerne om, hvor mange ulve der skal være i naturen ud fra et biologisk synspunkt?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nej, jeg mener egentlig godt, man altid kan tage en politisk diskussion med forskere. Det kan man altid. Det har jeg altid gjort, også da jeg selv var miljøminister. Det kan man gøre. Men når jeg bliver spurgt om et biologisk spørgsmål om, hvordan områderne i Danmark adskiller sig fra områderne i Rumænien, i forhold til om en ulv kan leve der eller ej, så er det måske lige over, hvad mine teologiske færdigheder egner sig til, og der synes jeg bare, vi skylder en form for respekt for en faglighed, vi ikke besidder. Vi kan selvfølgelig have den politiske, hvor man kan sige: Det her lyder meget godt, kære biolog. Ordføreren har selv været med ovre at diskutere med den her forsker, så ordføreren ved jo udmærket, at regeringen overhovedet ikke er bange for at tage nogle diskussioner. Men når vi kommer ned i biologien om, hvad der skal til, for at en ulv har et revir, så er det ikke os. Vi kan jo ikke bare opfinde biologi.

Spørgeren.

Jeg var med til mødet, og jeg havde netop også forstået det sådan, at regeringen ville træffe en beslutning om, hvor mange der skulle være. Det var derfor, jeg blev lidt overrasket, da jeg hørte ordføreren stå og sige, at det ville være vidtgående, hvis vi gik ind og sagde noget andet end det, forskeren sagde. Det var det, der faktisk bekymrede mig lidt.

Men har ordføreren et slag på tasken om, cirka hvor mange ulve man så mener der skal være? For som vi også kunne forstå på det møde med forskeren, har man reelt ikke det mindste overblik over, hvor mange ulve der faktisk render rundt i Jylland lige nu. Man tæller dem jo ikke alle sammen.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg er utrolig glad for, at jeg kan berolige ordføreren med, at han hørte fuldstændig forkert, da han hørte, at vi ikke er ude på at finde ud af, hvor mange ulve vi vurderer der kan være biologisk, men også politisk. Altså hvor mange kan vi bære her? Der har vi jo bare nogle rammer, som er EU-retten. Vi kan ikke bare sådan sige: Nu går vi bare ud og bryder loven. I de her tider vil jeg meget anbefale, at man ikke bare bryder de love og regler, vi har, og heller ikke på naturbeskyttelsesområdet.

Så i virkeligheden er det, vi prøver at sige, at vi skal tage en biologisk diskussion og en faglig diskussion af, om man kan tænke på vores bestand ikke snævert som Danmarks, men sammen med f.eks. Nordtyskland. Så er den mere bæredygtig, og det vil sige, at vi kan få tallet ned. For vi vil godt sørge for, at vi har et relativt lavt antal, sådan at de ikke kommer ind i byerne og for tæt på folk.

Tak. Så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg synes jo, der er en legitim bekymring på begge sider, altså en bekymring hos dem, som skal leve med ulven, men jo også en bekymring hos dem, som er bekymrede for ulven. Jeg fik faktisk selv en mail fra en af vores partimedlemmer i Vestjylland, der skrev til mig: Jeg er simpelt hen ikke så bekymret for ulven – og her mente man altså ikke var bange for ulven, men bekymret for ulvens liv i Danmark.

Det, jeg så gerne vil spørge ind til, og det er virkelig ikke for at være polemisk, er netop, hvordan man finder den balance mellem bekymringen hos folk, men jo også vores bekymring for, at det, som regeringen i sin handlingsplan lægger op til, netop ikke fører til, at man kommer til at skyde de forkerte. Eller jeg kan være lidt i tvivl om, om de der skræmmergrupper virkelig er nogle, der gør en hæderlig indsats for at skræmme de ulve, så de ikke vender tilbage til byen, eller om det bliver sådan et alibi for så bagefter at gå ud og skyde de ulve, der er i området.

Jeg havde jo egentlig helst set, at det var sådan en helt professionel opgave, altså at der kom en professionel ulveskræmmer – jeg ved ikke, om det hedder det – ud, som forsøgte at sætte en skræk i livet på ulven, og at det så er den samme person, der, hvis det ikke fungerer, bagefter kan gå ud og regulere den ulv væk. Men den sikkerhed synes jeg ikke vi har i den handlingsplan, der ligger, og jeg er ærlig talt lidt i tvivl om, hvordan det kommer til at foregå.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Ordføreren stiller to spørgsmål. I forhold til det første vil jeg først sige, at de borgere, der er i Oksbøl, sådan som jeg har hørt det, og ministeren har mødtes med dem, tager opgaven enormt alvorligt, og at de ved, at de, hvis de vil løse problemet, så skal skræmme den ulv. For ellers kommer der en anden ulv i det område. Hvis man f.eks. går og fodrer rådyr, og der er rådyr, kommer der en ulv, og det vil sige, at man, hvis man vil holde en ulv væk fra det revir, så skal skræmme den. Det er jo faktisk sådan noget, vi har lært af at lytte til naturfolket, altså at den måde, man kan beskytte sin by, er ved at give den et ordentligt chok.

Hvordan rammer man balancerne? Det er jo derfor, der er en minitrepart og en involvering af Vildtforvaltningsrådet, som netop har husdyrholdernes, jægernes og de grønne organisationers repræsentation. Vi prøver i Danmark at snakke sammen, og det er også derfor, jeg appellerer til, at vi ikke gør det her til et for og imod ulven. For så bliver det ét stort slagsmål, og det kan både gøre folk enormt utrygge, men det kan også betyde, at ulven så til sidst – hvis det her bliver for voldsomt for vores land, og det begynder at gå over på midten – bliver til så stort et problem, at den helt bliver udryddet.

Så jeg vil virkelig anbefale alle, at vi holder den gode danske tradition med at tale sammen. Lad Vildtforvaltningsrådet komme med nogle af de her bud, og der er den minitrepart, vi har nedsat. For nu handler vi, og vi gør faktisk temmelig mange ting i de kommende uger og måneder for at skabe mere tryghed derude.

Værsgo til spørgeren.

Men jeg har jo en bekymring, og den håber jeg også at man fra regeringens side vil tage alvorligt. For vi har, ligesom der er folk, der lever med ulven, og som er bekymrede, så også folk, der er bekymrede for, om ulven overhovedet kan få lov til at leve her. Og min bekymring, når jeg læser den handlingsplan, er jo, om det at sætte rævelys op netop bliver en undskyldning, altså at man nu har forsøgt at gøre noget, og der så ligesom er en lokal jæger – og dem har jeg ellers rigtig meget godt at sige om, for de kerer sig virkelig om biodiversiteten – som man sender opgaven med at slå den ulv eller nogle andre ulve i området ned, videre til. Det synes jeg er en helt reel frygt, man kan have, når man læser den handlingsplan, regeringen har lagt ud, altså at det ikke bliver en forvaltning, der sker på ulvens og naturens præmisser.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er jo helt fair, at De Radikale lægger sig på den side, der handler om, at man er mest bekymrede for ulven. Det synes jeg er fuldstændig fair. Det er ikke der, regeringen ligger. Vi prøver egentlig at sige, at vi tror, at ulven, hvis den skal kunne være i Danmark, så skal være under nogle meget ordnede vilkår, altså hvor folk føler, at de meget hurtigt kan komme til at gøre noget. Der er borgergrupperne, der kan handle rigtig, rigtig hurtigt, de kan måske i fællesskab tage ud med det samme, og der er en styrelse, som man kan gå til og få en reguleringstilladelse.

Så jeg tror sådan set, at man, hvis man vil passe på ulven, skal ønske sig nogle af de her tiltag, og jeg mener faktisk også, at en række af de grønne grønne organisationer og naturelskere har stor forståelse for, at der skal passes på borgerne, hvis ulven skal kunne få lov at være i Danmark.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tilbage i 2020 blev der offentliggjort en ny bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr, som trådte i kraft i 2021 eller 9 år efter, at de første ulve kom tilbage i Danmark, og i bekendtgørelsen står der i § 11: » Dyr, der holdes udendørs, skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici«. Vi har altså i Danmark en regel, der pålægger dem, der holder dyr udendørs, at beskytte dem mod rovdyr.

Er fru Ida Auken glad for, at den regel ikke bliver håndhævet af regeringen, altså at vi har sådan en regel til ingen verdens nytte, fordi den ikke bliver håndhævet, og vi tværtimod igen og igen kan se fåreavlere i nyhedsudsendelser på tv fremvise, at der har været angreb på deres får, som ikke var bag ulvesikrede hegn, uden at det har nogen konsekvenser, selv om vi altså har en regel, der siger, at de skal have deres får bag ulvesikrede hegn?

Tak. Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om ordføreren lavede noget andet, da jeg diskuterede med fru Leila Stockmarr og hr. Peter Kofod, men det var jo fuldstændig – en til en – den samme diskussion, og så er svaret selvfølgelig også det samme, altså at vi synes, at fåreavlerne skal have den allerbedste hjælp til at passe på deres dyr, og at vi nu tager en dialog med om, hvordan vi får flest ulvesikrede hegn op, og vi bruger de penge bedst muligt. Og resten er fødevareministerens ressort.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jo, jo, men det er jo normalt, at folk, hvis de ikke overholder de regler, vi har i Danmark, så får et påbud om at gøre det, eller der uddeles bøder eller lignende, og det er derfor, jeg spørger, om fru Ida Auken egentlig som ordfører for Socialdemokratiet og som tidligere ulveven er tilfreds med, at vi har en regering, som under indtryk af de politiske strømninger, der er i den regering, ikke sørger for, at de her fåreejere pålægges at beskytte deres dyr, men at man i regeringen i stedet sidder overhørig, at fåreavlere på tv igen og igen fremviser, at de ikke beskytter deres dyr ordentligt, hvorfor der har været ulveangreb på dem.

Værsgo til ordføreren.

Hele præmissen for spørgerens spørgsmål er jo, at fåreejerne ikke selv ønsker at passe på deres dyr. Det kan jeg så forstå at Liberal Alliance ikke mener at de gør. Nej, det er lige meget, hvor mange gange hr. Ole Birk Olesen råber op til mig om det, så kan jeg forstå, at Liberal Alliance synes, at det er fåreavlerne, der selv er skyld i det her. Regeringen har prøvet at tage en balanceret tilgang til det. Vi har i en situation, hvor der er kommet et nyt dyr, og hvor der er mange følelser på spil, og hvor jeg faktisk har prøvet at spørge, hvorfor det her stikker så dybt i vores sjæl, hvorfor det kan give så mange følelser, også selv om tallene måske siger noget andet, prøvet at tage en balanceret tilgang, hvor vi kan sikre, at de her ulve kan være i Danmark – for det er EU-retten, og de er her – men at borgerne også kan leve trygge liv.

Vi er kommet med en lang række initiativer, og det kan godt være, at den her forespørgselsdebat er indkaldt, inden ministeren lavede sin ulvehandlingsplanen, men det er da rart i dag at kunne stå og vise alle de her mange meget konkrete initiativer, som regeringen tager for at genoprette trygheden og også sikre, at det så ikke betyder, at ingen til sidst vil have en ulv nogen steder i Danmark.

Tak til fru Ida Auken fra Socialdemokratiet. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken til hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er jo helt tydeligt for os alle sammen, at ulvene skaber meget stor utryghed i de områder, hvor de færdes. Vi har allerede for mange ulve i Danmark, når vi aktuelt ser på det regionalt og lokalt. Det er jo helt tydeligt med de problemer, der opstår som følge af ulvenes færden og nærmest hærgen af f.eks. får. Det er meget forståeligt, at borgere er utrygge. Det har man oplevet, når man har besøgt nogle af de områder, hvor ulvene færdes, og har snakket med nogle af de borgere, som har haft ulven helt tæt på, f.eks. på nogle af ejendommene i landdistrikterne, hvor man ikke længere tør have sin barnevogn stående ude. Det er jo skrækkeligt, at det er kommet dertil, at borgere ikke længere kan have deres barnevogn stående ude, fordi ulvene er der tæt på og endda meget tæt på.

Danmark er for lille et land til mange ulve, og vores arbejde går også ud på at forsøge at få holdt antallet så langt nede som muligt. Vi spiller naturligvis efter de internationale spilleregler, ligesom vi naturligvis skal overholde de til enhver tid gældende love og regler, vi har i Danmark. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Venstre ønsker at holde antallet af ulve i Danmark nede, og det går vores arbejde med sagen også ud på i de drøftelser, som vi har. De fleste af os har også set ulve løbe rundt i Oksbøl by i Jylland. Kort og godt, som det også er udtalt – og det synes ministeren også var godt at sige – hører ulvene ikke til i landsbyer, og de hører ikke til tæt på borgernes ejendomme. Vi har også adskillige gange set mange dræbte får ligge spredt rundt på markerne efter ulveangreb. Jeg synes, det er forfærdeligt at se på. Tænk et øjeblik, hvis det havde været løsgående grise, som ikke havde været passet af deres ejer. Så kan vi jo tydeligt forestille os den forargelse og den debat, der ville have været omkring emnet dyrevelfærd osv. Men når det er ulve, der dræber fårene, så er der åbenbart en helt anden indgangsvinkel i forhold til det.

Det er godt, at vi nu med ministeren i spidsen har fået sat gang i arbejdet med at prøve at få strammet op og komme i retning af, at vi forhåbentlig, efter vores ønske, i fremtiden kan komme til at regulere antallet af ulve, så det passer til vores forhold her i Danmark. Det skal efter vores opfattelse være så lavt som muligt. Men vi kan konstatere, at ulvene er der, og så skal vi prøve at få håndteret de situationer. Som det allerede fremgår af ministerens redegørelse osv., kan vi henvise til handlingsplanen, EU-sporet, opfølgningen i forhold til Bernkonventionen og habitatdirektivet og at få ændret det fra strengt beskyttet til, kan man sige, almindeligt beskyttet, så man forhåbentlig også kan begynde at agere i situationen.

Flere spørgsmål rejser sig, som der nu skal ses på og arbejdes med. Hvor mange ulve har vi i Danmark? I forhold til opfølgning og registrering skal der ses på antallet af ulve, om det er kobler, altså flokke, eller om man kigger konkret på det. Jeg tænker, at for at få en kvalificeret debat og nogle kvalificerede beslutninger skal vi have det sådan, at vi til enhver tid kan få at vide, hvor mange ulve vi konkret har, og hvor de er, sådan at vi har en mulighed for at vurdere det og tage stilling til tingene.

Så er der noget i forhold til det med en såkaldt bæredygtig bestand. Hvordan opgøres det? Måske kan det, som det også er fremgået, ses i sammenhæng med den nordtyske bestand, og man kan have nogle overvejelser i forhold til det. Jeg tænker også, at det jo ikke kan nytte noget, at vi bruger hele Danmarks areal som målestok for, hvor mange ulve vi skal have, når problemerne jo nu er der regionalt og lokalt i de forskellige egne af Jylland. Så tænker jeg, at der også skal ses på, at man skal kunne lave en regional og lokal vurdering af, hvor mange ulve vi skal have, eller måske snarere hvor få der skal være i området. Det synes jeg også vi skal prøve at arbejde og se mere på i den kommende tid. Det er forfærdeligt for fåreavlerne at se deres får blive lemlæstet og dræbt af ulvene. Det burde efter vores opfattelse jo slet ikke forekomme. Vi vil selvfølgelig presse på for at få reguleret så effektivt som muligt inden for de regelsæt, som til enhver tid selvfølgelig er der.

Nu kører det efter den fine og udmærkede redegørelse, som ministeren og regeringen har fremlagt, herunder i forhold til handlingsplan, hegn, problemulve osv., men vi skal også fortsat presse på, sådan at vi hele tiden prøver at gøre det i forlængelse af de aftaler, der kan laves, sådan at vi kan foretage den konkrete regulering, som vi synes vil passe til den danske situation. Tak.

Tak til ordføreren. Så er der en række korte bemærkninger, og først er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for en god tale. Jeg har jo rent ud sagt ordføreren mistænkt for noget, og det er, at hvis hr. Erling Bonnesen og jeg gik ind i et lukket rum og diskuterede det her spørgsmål, tror jeg faktisk, at hr. Erling Bonnesen og jeg ville være enige om, hvad vi skulle stille op med ulven. Jeg tror såmænd også godt, jeg ville vide, hvad Venstres gruppe her på Christiansborg vil mene om det, og jeg tror faktisk også, de ville være enige i nogle af de ting, som bl.a. Dansk Folkeparti har fremført i den her debat.

Nu er jeg helt med på, at Venstre er en del af en regering, hvor Socialdemokraterne og i særdeleshed Moderaterne, må man regne med, nok vil noget andet. Men en eller anden dag kommer der jo også et valg, og vi er nogle, der håber på, at den her regering vælter, og så kan det være, at Venstre er fri på markedet igen, om man så må sige.

Vil Venstre så have den linje, som ministeren for grøn trepart var oppe at give udtryk for? Eller vil Venstre sige: Nu ryster vi posen på ny, og vi lytter måske lidt til vores græsrødder ude i baglandet i store del af Jylland, og vi spørger os selv: Har vi måske en forandret linje?

For jeg er selvfølgelig meget optaget af at finde ud af: Vil det her flertal komme til at rykke sig på Christiansborg i fremtiden, hvis Venstre bliver frigjort fra regeringen?

Tak. Og så får vi et svar fra ordføreren. Værsgo.

I Venstre er vi meget glade for og tilfredse med, at vi er med i den regering, vi er med i nu. Også fordi vi så kan udøve vores påvirkning og vores indflydelse og være en del af de beslutninger, som bliver truffet. Det er vi meget tilfredse med, og vi forholder os fuldstændig konkret til de situationer, som ligger der, og hvad der kan ligge af spekulative ting i fremtiden, kan man så diskutere til den tid. Vi forholder os til det, som det er nu, og det har jeg forsøgt at redegøre for, så godt som det nu er muligt.

Tak, og værsgo til spørgeren.

Betyder det så, at Venstre efter et valg, hvis Venstre ikke er en del af en regering, er helt enige i det, Socialdemokraterne mener om ulven? Eller vil Venstre sige: Nej, nu skal vi lige have givet den en kædestramning mere?

Ordføreren.

Jeg tror egentlig, jeg var meget tydelig i min egen tale, og jeg kan jo lige kort vende tilbage til den, hvor jeg klart og tydeligt siger, at på baggrund af den kæmpestore utryghed, der er, har vi allerede nu efter vores opfattelse for mange ulve i Danmark, når vi ser på det regionalt, lokalt.

Jeg gav også udtryk for og sagde helt præcist, at det ikke kan nytte noget, at vi bruger hele Danmarks areal som målestok for, hvor mange ulve vi skal have. For jeg synes, vi også skal have mulighed for at have en regional, lokal vurdering af det. Det er et af de spørgsmål, som vi også vil prøve at få analyseret og drøftet nærmere i den kommende tid.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance som spørger.

Man kan forstå på hr. Erling Bonnesens tale, at hver gang der sker et angreb på får, som står bag et hegn, som ikke er ulvesikret, så er det et udtryk for, at vi har for mange ulve i Danmark. Hvor få ulve skal vi ned på i Danmark, for at den her idealtilstand for Venstre kan være opfyldt, altså at man overalt i Danmark kan have får bag hegn, som ikke er ulvesikret, uden at de bliver angrebet af ulve? Hvor mange ulve er der plads til i den her idealtilstand for Venstre?

Ordføreren.

Jeg har besøgt op til flere fåreholdere, og det er min fuldstændig klare opfattelse, at de gør alt, hvad de kan, for at passe på deres får. Alt andet ville også være helt underligt, altså at man som fåreavler ikke skulle passe på sine får. Det er min oplevelse, at de virkelig kerer sig om det, og nogle af dem leverer jo faktisk også nogle af de allerallerbedste produkter på fødevaremarkedet, og det efterspørges. Så derfor skal vi da selvfølgelig passe på det.

Det spørgsmål, som hr. Ole Birk Olesen også rejser, altså hvor mange konkrete ulve er det sådan, at der er plads til, er jo lige præcis et af de spørgsmål, som vi så skal have drøftet her i løbet af sommeren, og det ser vi da også frem til. Så lad os tage en drøftelse om det, når vi kommer lidt tættere på i det processpor, som ministeren også nu har rullet ud.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Men der har jo kun været ét angreb på får bag ulvesikre hegn i Danmark. Det vil sige, at alle de eksempler, vi ser i fjernsynet, og som hr. Erling Bonnesen henviser til, er jo angreb på får, der ikke er bag ulvesikret hegn. Så det er hos nogle fåreavlere, der ikke har ulvesikret deres hegn, og dermed ikke har gjort det, der er nødvendigt for at beskytte deres får mod ulve.

Så mit spørgsmål er: Hvis nu de går i et område, der er i nærheden af en fåreavler, der gerne vil have sine får bag et hegn, som ikke er ulvesikret, kan vi så have fem ulve i Danmark? Eller er det kun muligt at have den her idealtilstand for Venstre, hvor man kan have får bag ikkeulvesikrede hegn, hvis ulven bliver helt udryddet i Danmark? Er det det, der er målet for Venstre?

Værsgo til ordføreren.

Jeg har ikke sagt noget om, at ulven fuldstændig skal udryddes i Danmark, for jeg mener ikke, det er et realistisk spørgsmål at tage. For det ligger sådan, som det også fint er fremgået af ministerens redegørelse og besvarelse, at ulven er her. Men efter vores opfattelse skal det helst være så langt ude i skoven som muligt, om jeg så må sige, forstået på den måde at den ikke skaber utryghed.

Vi kan bare konstatere, at ulvene er tæt på borgere og mennesker, og det skaber en kæmpe utryghed. Det synes jeg er helt tydeligt, endda meget, meget tydeligt, når man besøger folk. I forhold til det konkrete antal kan jeg da sagtens forstås ud fra en sådan lidt politisk diskussion, at man gerne vil have det besvaret. Men det tager vi så en drøftelse om senere til sommer, som jeg allerede har nævnt.

Tak. Så er det fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten som spørger. Værsgo.

Tak. Er ordføreren enig i, at det samlet set er en succeshistorie, at ulven er vendt tilbage til Danmark?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Når spørgsmålet er, om det samlet set er en succeshistorie, at ulven er tilbage i Danmark, og når vi så ser de problemstillinger, som det jo tydeligvis kaster af sig, så er det klart, at det er meget vanskeligt at besvare det spørgsmål fuldstændig bekræftende. Vi kan konstatere, at ulven er tilbage i Danmark, og jeg kan henvise til den besvarelse, som jeg synes ministeren meget fint gav, nemlig at ulven er her, og så må vi håndtere den situation. Det er også det, som jeg har redegjort for, i forhold til hvordan vi går ind i det. Jeg er meget glad for den indflydelse, som vi i Venstre også har i regeringen, hvor vi har været med til at prøve at lægge de her processpor ud, som ministeren fint har redegjort for.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er vist det, man kalder et diplomatisk ikkesvar. Er ordføreren så enig i det argument eller udsagn, der er kommet fra bl.a. Dansk Folkeparti i dag, om, at en død ulv er en god ulv?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg skal ikke blande mig i, hvordan Dansk Folkeparti formulerer sig. Jeg formulerer mig som Venstres ordfører, og der har jeg jo klart og tydeligt sagt, at menneskers tryghed kommer før ulvene, og det er jo lige præcis en del af det centrale i det. Når det er, vi ser den kæmpestore utryghed, som ulvene tæt på skaber, så borgere ikke engang kan have deres barnevogn stående ude længere, så er der altså god grund til at begynde at gøre noget ved det, og det er det, man forsøger, også med den indflydelse, vi fra Venstre har i regeringen. Der er jeg tilfreds med, at vi også nu har fået rullet nogle processpor ud, som vi så kommer til at følge op på.

Tak. Så er det hr. Kristian Bøgsted og Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg ville nu ønske, hr. Erling Bonnesen havde fulgt sin inderste indskydelse – i hvert fald, hvad jeg er overbevist om er hr. Erling Bonnesens første indskydelse – og havde sagt: Nej det er ikke samlet set en gevinst, at ulven vender tilbage. Men lad nu det ligge. Det er selvfølgelig bare min formodning.

Jeg vil egentlig bare gerne høre hr. Erling Bonnesen, om han tænker, at den opfølgningsmetode, som forskerne bruger, hvor man starter med at tælle på én måde og siger, at der nok er et sted mellem 70, 80 og 90 ulve, og fra den ene dag til den anden er der så lige pludselig kun 40 ulve i Danmark, fordi man beslutter sig for at tælle på en anden måde. Mener hr. Erling Bonnesen, at det er en fair måde at gøre det på?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Der kan jeg henvise til det svar, jeg allerede har givet, hvor jeg klart og tydeligt har sagt, at vi vil have det sådan, at vi til enhver tid vil kunne få at vide, hvor mange ulve vi har i Danmark.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Ja, selvfølgelig er vi nødt til at skulle vide det. Men det kræver også, at man ikke bare ændrer i det på den måde.

Et andet spørgsmål er: Har ordføreren, Venstre, regeringen gjort sig nogen tanker om, hvordan man håndterer det – nu kan jeg forstå, at de fleste vil have, at ulven skal være her, og rabies er heldigvis noget, man ikke ser ret tit – hvis vi rent faktisk lige pludselig har ulve rendende rundt, der er blevet smittet med rabies?

Tak. Værsgo til ordføreren.

I forhold til rabies er der givet et regelsæt om det, og det kan vi så lige prøve at få genopfrisket. Men for at svare så godt som muligt på spørgsmålet fra ordføreren vil jeg sige, at det jo sådan set flugter meget godt med, hvad jeg også selv har sagt i min ordførertale, nemlig at vi skal holde ulveantallet så langt nede som muligt.

Tak. Så er der en kort bemærkning. Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand, og tak for talen. Jeg kredser stadig væk omkring de hegn her omkring fåreflokkene, da vi jo har et redskab, som virker fornuftigt og stærkt i forhold til at sikre, at får ikke bliver angrebet af ulve. Der er sket ét enkelt angreb bag et korrekt opsat ulvesikret hegn. Medgiver ordføreren ikke, at det er det, der er løsningen, så fårene ikke bliver dræbt, at fåreholderne faktisk har et ansvar for at sikre deres hegn, og at langt de fleste angreb, der har kostet får livet, faktisk er sket bag hegn, der ikke har været ulvesikrede?

Værsgo til ordføreren.

Som jeg allerede har markeret, er det min oplevelse, når jeg har været ude og besøge fåreavlerne, at de gør alt, hvad de kan for at passe på deres får. Jeg tror også, vi meget hurtigt kan blive enige om, at vi jo ikke kan hegne hele landet eller for den sags skyld hele Jylland ind, hegne omkring alle mulige felter. Vi kan bare konstatere, at med det antal ulve, der er nu, skaber det den der kæmpestore utryghed. Det er jo det, vi skal gøre noget ved. Som jeg også klart og tydeligt har markeret, kommer menneskers tryghed altså før ulvene.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Vi har jo hegn omkring vores husdyr ovre i Jylland, så det er jo ikke nyt. Så jeg tænker, at i og med at der findes en løsning, som vi endda giver økonomisk støtte til – korrekt opsatte ulvehegn, som altså fungerer – hvorfor bruger ordføreren så ikke sine vågne timer på at fortælle fåreavlerne: Vi kan løse det på den her måde; I kan sikre jeres får; vi kan sørge for, at den her del af problemet faktisk er løst, så I ikke skal se på, at jeres får bliver angrebet?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror ikke, det vil være løsningen fuldt og helt. For som det allerede er fremgået af debatten, er der jo alene den omkostningstunge del af det. Der har jo også mig bekendt været – jeg kan så ikke huske, om det bare er et enkelt, eller hvor mange det er – nogle få angreb bag ulvesikrede hegn. Derfor er det også, som jeg allerede har svaret, klart og tydeligt, at løsningen jo ikke er at begynde at hegne hverken det halve eller det hele af landet ind. Der er vi nødt til at prøve at sige: Ulven er her, og efter vores opfattelse skal det håndteres ved, at vi får den reguleret til så lavt et antal som muligt, så vi har en balance i det. Det er vores klare melding.

Tak. Så er det fru Marianne Bigum fra SF som spørger. Værsgo.

Mange tak, og tak for talen. Ordføreren snakkede om at tage utrygheden alvorligt, men snakker så egentlig efterfølgende mest om det der med at regulere ulvebestanden som et mål med det. Men der ligger faktisk i regeringens ulveplan en informationsindsats målrettet borgerne netop også som et vigtigt middel til at tage utrygheden alvorligt og fortælle, hvad der er op og ned, og hvordan man skal håndtere det, og også komme nogle af alle myterne til livs og på den måde tage borgernes utryghed seriøst, så de ikke skal være bange. Jeg har bare ikke hørt ordføreren nævne det som et vigtigt virkemiddel, men alene at nævne det at holde ulvebestanden nede på et antal. Det vil jeg bare lige give ordføreren en mulighed for at uddybe.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det skal jeg da gerne bekræfte, selvfølgelig. Det har også ligget i de planer, det kan jeg fuldstændig bekræfte, at der skal informeres så meget som overhovedet muligt. Men vi kan jo ikke alene informere os ud af det. Vi er også nødt til at forholde os til de værktøjer, der skal være i værktøjskassen, og det er sådan set det centrale. Der har jeg jo klart og tydeligt markeret, hvad vores tilgang til arbejdet er, og jeg har også klart og tydeligt markeret, at vi i Venstre er meget glade og tilfredse med at være med regeringen og udøve vores indflydelse på det.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg er enig i det der med at tage værktøjskassen i brug. Vildtforvaltningsrådet har jo tilbage i 2019, tror jeg det var, lavet en forvaltningsplan, som også handler om information. For det, de oplever, er, at det jo ikke bare er at informere, men at de offentlige informationer rent faktisk også virker de steder, hvor de har været ude og tage debatten med lokalbefolkningen. Så kan folk sænke skuldrene igen: De tør godt stille barnevognen ud; de ved nu, at der ikke altid er grund til den bekymring, som de ellers har fået, fordi debatten godt kan gå så stærkt. Så anerkender ordføreren, at information ikke bare handler om at give information videre, men at det rent faktisk har en effekt i form af at bringe niveauet af utryghed ned for borgerne?

Tak. Værsgo.

Information handler jo netop om at prøve at oplyse så godt som muligt, men det går begge veje. Det gør jo også, at vi som politikere gerne skal slå ørerne ud og lytte til, hvad der så kommer fra de borgere, som er berørt. Det er også det, vi giver udtryk for. Når man står derude og har dialogen helt, helt tæt på, er det helt klart, at når folk har været udsat for de her forskellige hændelser og oplevelser, er utrygheden kraftig i det område – når man først så tæt på. Det er det, vi bare i al beskedenhed forholder os til. Det er også derfor, at vi så lægger vores politiske prioritet efter det, som jeg også allerede har markeret.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre og går videre i ordførerrækken til hr. Kristian Bøgsted som ordfører for Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her forespørgselsdebat. Lad os sige det med det samme fra starten af: Efter min og Danmarksdemokraternes mening er der ikke plads til ulven i den fri natur i Danmark. Og hvorfor så ikke det? Ulven har været udryddet i ca. 200 år i Danmark. Den blev udryddet af en grund, og siden da er Danmark blevet endnu mere tætbefolket.

Jeg bor i ulveland, og jeg ved, at hr. Peter Kofod bor i ulveland. Mange af dem, vi hører råbe rigtig, rigtig højt op i den her debat om, at ulven bare skal være der, og at den er fantastisk, bor inde i en storby på en ø, hvor ulven ikke er. Det er nemt. I skulle prøve at komme ud og bo ude ved os. Vi får at vide: Ulven gør ingenting; den er ikke farlig; der er ingen problemer, medmindre den angriber husdyr flere gange.

Det er sikkert rigtigt, når en ekspert siger, at den som udgangspunkt ikke angriber os mennesker. Men det ændrer ikke på, at når mine børn render i haven og ulven kan komme gående lige på den anden side af hækken og jeg får at vide, at det ikke er et problem, er jeg lodret uenig. Ulven skal ikke rende rundt lige på den anden side af der, hvor mine børn leger, og hvor de går tur alene på en sti.

Jeg selv og andre i den by, jeg bor i, lader ikke vores børn gå alene på stien på visse tidspunkter af døgnet. Folk tør ikke længere at gå de samme steder med deres hunde; de går på andre tidspunkter. Det her er noget, der skal tages alvorligt. Det er ikke sjovt for os, der bor derude, at vi skal se på husdyr, der bliver angrebet og flænset i tide og utide.

Så bliver det nævnt, at de bare skal hegnes ordentligt ind. Ja tak, har I været ude at se, hvordan det fungerer at være fåreavler og husdyravler? Får bliver flyttet rundt på marker med meget jævne mellemrum. Det er så et hegn, der skal have fem tråde i 1,30 m eller 1,50 m, og så har det indtil nu været sådan – og jeg medgiver, at ministeren har lagt op til, at det skal ændres, hvor rigidt man ser på det – at man kan have indhegnet sit hegn med fem tråde, som man skal, men hvis der så lige er en strækning på 30 cm, hvor den ene tråd hænger 2 cm for lavt, så kasserer man hele hegnet, og så er det ikke ulvesikret længere. Det er ikke i orden. Det er en forkert måde, det her er blevet tacklet på.

Hvad er det næste så? Skal vi så hegne ind på samme måde der, hvor der går kvæg og kalve? Forleden var der en landmand, der kunne se på sit overvågningskamera, at ulven løb rundt og jagtede hans kalve. Han skyndte sig derud; der skete heldigvis ikke noget. Der er hesteavlere, der ikke længere lader deres heste fole ude på marken, hvilket ellers er det naturlige og gode, på grund af at ulven går ude på marken ved dem. Hesteavlere beretter, at deres heste rent faktisk smider føllet, inden det bliver født, på grund af stress over ulven, der løber rundt derude. Er det det, vi vil?

Der bliver sagt, at ulven er en kæmpe gevinst for vores biodiversitet. Vi har klaret os uden ulven i 200 år. Det er ikke det, at ulven har manglet, der har været skyld i, at der har været visse arter, der har haft tilbagegang. Skovbiodiversiteten er i fremgang, hvis man kigger på den, og det var den, inden ulven kom tilbage. Det er simpelt hen forkert, det her. Vi er nødt til at stoppe med bare at sige, at den skal være der.

Der bliver nævnt, at der er et markant flertal i Danmark, der vil have den. Som jeg nævnte i et spørgsmål til hr. Peter Kofod, er jeg ikke enig i det flertal, og jeg tror ikke på, at det er rigtigt. Hvis det er rigtigt, tror jeg helt bestemt, at det ville ændre sig, hvis ulven også var mange andre steder.

Når vi så snakker om, at man skal tage det alvorligt og snakke om det, er der folk, der laver undersøgelser for at finde ud af, hvor bekymrede folk så er. Det, man kan svare på spørgsmålene, er: Jeg er ligeglad, jeg tænker lidt over det, eller jeg tør overhovedet ikke bruge naturen. Så bliver det påpeget over for manden, at det jo er dybt unuanceret. For det kan da godt være, at jeg tør bruge naturen, og det kan også godt være, at jeg sender mine børn ud i naturen, men hvis der er tidspunkter og steder, hvor jeg ikke gør det længere, hvad så? Hvad nu, hvis jeg er bekymret for at gå en tur med mine hunde? Så sent som i dag er der kommet en historie frem om hunde, der er blevet slået ihjel af ulve. Det er præcis, hvad vi har frygtet. Hvad er det næste, der skal til?

Så som afslutning vil jeg sige, at Danmarksdemokraterne og jeg ikke mener, at der er plads til ulven i den fri natur i Danmark. Tak.

Tak til ordføreren. Der er nu en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare anerkende ordføreren for at have holdt en god tale. Jeg synes, der var mange rigtige ting i den, og jeg vil jo også sige, at i hvert fald når vi har den her diskussion i Folketinget, føler jeg også, at Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti af hinandens bedste venner.

Jeg vil også gerne spørge ind til det, der bliver sagt om ulvesikkert hegn, for herinde lyder det lidt, som om det er sådan en tryllestav, og så har man – bum – et ulvesikkert hegn, og så står det der bare. Mit indtryk er lidt et andet, efter at jeg har talt med de her fåreavlere. Sådan er det jo ofte, når man kommer ud og snakker med folk. Så får man et blik for, at virkeligheden er lidt mere nuanceret, end man går og tror inde på Christiansborg. Mit indtryk er, at det er enormt bøvlet, at det er enormt ressourcekrævende, og at det kræver enormt meget – og jeg ved ikke, om jeg må sige det på engelsk – man power, arbejdskraft, at vedligeholde det her hegn, for græsset i Danmark vokser ca. 1 m om året, og det er jo godt, at vi bor i et frodigt land. Så der skal bruges enormt meget energi på at holde det her ved lige. Det koster jo noget. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Det koster noget. Som vi siger, skal man selvfølgelig passe på sine dyr. Men hvis folk gider at sætte sig bare lidt ind i, hvordan det fungerer, og hvor tit man også flytter rundt med sine får – og det er også naturpleje – så er det bare fuldstændig urealistisk at tro, at vi kan finde penge til på den måde at lave ulvesikkert hegn rundt om alle de marker, hvor fårene enten går fast eller bliver flyttet til. Det næste bliver så også hegn ude ved kvæget, ved hestene og ved andre husdyr. Det er fuldstændig urealistisk at tro på, at det er løsningen at gå den vej.

Så er det fru Leila Stockmarr, Enhedslisten.

Tak til ordføreren for den passionerede tale. Også når man ser forslaget til vedtagelse fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, er det jo tydeligt, at man har et mål om at få ulven udryddet i Danmark. Men såfremt at det ikke får flertal i dag, hvilket det øjensynlig ikke gør, vil ordføreren så ikke erkende, at det er en start, at man får lavet flere ulvesikre hegn for at beskytte borgerne? Ikke for at straffe fåreavlere eller andre, men med borgernes sikkerhed in mente er det så ikke, hvis man ikke kan få et forslag til vedtagelse om en udryddelse vedtaget her i Folketinget, et sted at starte at arbejde for, at vi får ulvesikre hegn?

Ordføreren.

Det kan godt være, at jeg hørte forkert, og det må fru Leila Stockmarr så meget undskylde, men jeg hørte det, som om vi skulle lave ulvesikre hegn for at passe på borgerne. Det er vel ikke borgerne, vi skal indregne. Ulvesikre hegn er en lille del, der kan fungere nogle steder, men det er rigtig dyrt, det er omkostningsfuldt, og det er ikke en generel løsning for de danske fåreavlere rundtom i Danmark. Jeg synes bare ikke, det er vejen at gå, at vi for at sikre borgeres tryghed og de husdyr, vi har, så skal til at hegne alting ind, fordi vi vil have ulven i den fri natur. Jeg synes, at ulven er et flot og fascinerende dyr, men jeg synes, at den skal være i f.eks. Ree Park eller Givskud Zoo i stedet for at være ude i den frie natur.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for at rette mig. Jeg mente selvfølgelig får, ikke borgere. Men jeg vil nu alligevel gerne spørge igen: Såfremt man ikke kan få igennem, at det skal være regeringens eller Danmarks politik at arbejde for at udrydde ulven, hvilke tiltag kunne man så fra Danmarksdemokraternes side forestille sig at der blev iværksat? Hvilke ting mener man fra ordførerens side kunne virke i forhold til at styrke borgernes sikkerhed?

Ordføreren.

Altså, nu er der kommet en lempelse af fredningen af ulven fra EU, og så skal vi have hele den her snak om, hvad en problemulv er. For jeg er helt med på, at der er meget stor forskel på, hvad en problemulv er, alt efter om det er mig, der bestemmer det, eller om det er fru Leila Stockmarr, der skal bestemme det, eller om det er vores ulveforsker i Aarhus, der skal det. Det er noget, vi skal have kigget på, så vi rent faktisk kan få lavet en reel regulering af dem, der er her. Og hvis vi skal til at give tilskuddet til ulvesikkert hegn omkring samtlige husdyr i Danmark, der skal være ude, hvilket er godt for naturen, så vil jeg gerne se en finansieringsplan for det.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Tak for en god tale, og tak for de sidste ord her, for nu er vi ovre i en løsningsmodus. Diskussionen om, om vi skal have ulve i Danmark eller ej, er irrelevant. Det skal vi. Det bestemmer EU. Det har vi. Så det, vi selvfølgelig skal arbejde sammen om, er at finde ud af, hvordan vi sørger for, at folk ikke er så bekymrede, og hvordan vi sørger for, at fårene ikke bliver spist. Ordføreren problematiserer det her med, at der er nogle hegn, der ikke er helt korrekt sat op. Men i og med at ordførerens alternativ, altså at skyde alle ulve, er udelukket, er vi jo nødt til at prøve at finde ud af, hvordan vi så sørger for, at de ikke spiser fårene.

Er det ikke det bedste nu at gå ind og sige, at vi skal finde finansieringen, muligvis en stor finansiering, til, at de her hegn kan blive korrekt sat op, i og med at der kun er et eneste tilfælde af, at får er blevet angrebet bag et ulvesikret hegn? Er det ikke den vej, vi skal? Hvis ordføreren skal ind i kampen, hvad er så de ting, der kan hjælpe danskerne, så de kan sikre, at deres får ikke bliver spist, og så de ikke er så bekymrede?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg ikke synes, at diskussionen om, om vi skal have ulve i Danmark eller ej, er irrelevant. Nu er vi trods alt kommet så langt, at vi rent faktisk ændrer på fredningsstatussen af den. Den diskussion vil vi gerne fortsætte. Vi mener, at de ulve, der er i Danmark, sagtens kan tælles med i bestanden af ulve i f.eks. Tyskland. Det er sådan en vej, vi skal gå.

Vi mener ikke, at der skal være ulve i Danmark, og det kommer vi fortsat til at mene. Lige nu er de her, og lige nu er der de muligheder, der er. Vi kommer ikke til at sige til folk, at de skal gå ud og begå selvtægt. Det skal de ikke – overhovedet ikke. Man skal overholde reglerne for det.

Vi vil meget gerne arbejde for, og det bliver vi ved med, at få ændret de regler. Jeg synes ikke, at det er en realistisk mulighed at sige, at vi skal hegne os ud af det over hele Jylland. Altså, der er rigtig meget fåreavl. Skal alle vores naturområder, hvor der bliver udført naturpleje, så også hegnes ind på en eller anden måde? Det bliver så svimlende beløb. Det er slet ikke realistisk at tro på, at vi kan hegne os ud af det her problem.

Spørgeren.

Så vidt jeg er orienteret, skal vi melde os ud af EU, hvis vi skal sørge for, at der ikke er ulve i Danmark. Det er i hvert fald en lang proces. Det er fair nok, at ordføreren og ordførerens parti vil arbejde for det, men indtil det er sket, er vi jo ansvarlige for at sikre størst mulig tryghed, sikre, at vi sørger for,at fårene ikke bliver spist, og i det hele taget sikre, at vi lever så godt med den ulv, som er her, som overhovedet muligt.

Hvad tror ordføreren er de første ting, vi skal gøre for at beskytte fårene og tale den frygt ned, som jo er relativt ubegrundet, i og med at ulven ikke er farlig for mennesker?

Ordføreren.

Nu har jeg aldrig sagt, at vi skal helt ud af EU. Der er ting, EU ikke skal blande sig i. Det er vi enige om. Det her er en af tingene, som vi ikke mener at de skal blande sig i, og det skal vi arbejde videre på.

Noget af det første, vi skal gøre, er rent faktisk at få dem, der går og tæller ulvene, til at tælle op, så vi har et reelt antal på, hvor mange der er derude, og så vi rent faktisk kan vurdere, hvor mange vi så kan komme til at regulere, og hvad behovet for det er. Det er da det allerførste, vi skal gøre, i stedet for at man bare over natten ændrer optællingsmetode og halverer antallet, fordi det nok ser lidt bedre ud og der så ikke er så mange.

Tak. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Hr. Kristian Bøgsted gør meget ud af det med, at det handler om Jylland mod Fyn og Sjælland, og at det kun er i Jylland, vi har ulve. Jeg har altså boet de første 19 år på en gård i Sønderjylland – bondefødt og kvajet opdraget, som man selvironisk siger om det. Den sidste halvdel af mit liv har jeg så boet i København. Jeg kender masser af jyder, som ikke synes, at det er et problem, at der findes ulve i Danmark. Der er masser af jyder, som ikke stemmer på Danmarksdemokraterne, bl.a. fordi de ikke synes, at ulven skal udryddes i Danmark og i Jylland.

Jeg vil gerne slå fast, at hvis ulven kommer til Fyn eller kommer til Sjælland på samme måde, som den er kommet til Jylland, og den dér kan finde levegrundlag, så mener jeg heller ikke, at den skal udryddes på Fyn eller på Sjælland. Det her har ikke noget med geografi at gøre. Ulven hører hjemme i dansk natur, og det forhold bør vi beskytte.

Ordføreren.

Man siger, at ulven hører hjemme i dansk natur, men der er jeg af en anden overbevisning. Det gjorde den før. Det mener jeg ikke at den gør i dag. Den har været udryddet i Danmark i mere end 200 år. Vi udryddede den af en grund, og Danmark er blevet mere tætbefolket siden da. Vi har ikke de samme hedearealer, som vi havde dengang. Derfor mener jeg ikke, at der er plads til den nu, hverken i Jylland, på Fyn, på Sjælland eller på nogen af vores andre øer.

Spørgeren.

Det her med, at et land, som er tætbefolket, ikke kan have ulve, er også en kunstig opstilling. Alle steder i verden, hvor der er ulve, er de også i nærheden af nogle steder, hvor der bor mennesker. Det er ikke et særpræget dansk fænomen. Det findes også Indien. Det findes også i Italien. Det findes alle steder, hvor der er ulve. De breder sig jo, så langt som de kan, indtil de møder mennesker og når et sted, hvor der ikke er noget livsgrundlag for dem, og hvor der er nogle, der truer deres eksistens. Så det er ikke sådan, at fordi vi i Danmark har mange mennesker, kan vi ikke have ulve.

Ordføreren.

Der er bare andre steder, hvor man sagtens kan finde ud af at regulere ulven, f.eks. Sverige. Jeg fik vist fejlagtigt sagt, at Sverigevar større 40 gange større end Danmark. Det passer ikke. Jeg tog fejl. Det er 400.000 km² større end Danmark. Heldigvis var der en, der kiggede med, der gjorde mig opmærksom på det.

Jeg synes bare ikke, at vi har plads til ulven i Danmark med den måde, vi har indrettet os på. Hvis man skal kigge på det med, hvor den er hjemmehørende, har jeg da næsten lyst til at spørge tilbage: Så vidt jeg har forstået, havde vi også før i tiden brune bjørne gående løse i Danmark, så skal vi også have dem til at gå løse igen, fordi de hører hjemme i Danmark?

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ulvebestanden i Danmark vokser. Det skaber begejstring hos naturentusiaster som mig selv, men medfører også problemer med utryghed og angreb på husdyr i de områder, hvor ulven færdes. Debatten om ulven i Danmark vækker stærke følelser, både hos dem, der frygter dens nærvær, og hos dem, der ønsker at beskytte den. Det er forståeligt, for ulven er et rovdyr, og vi mennesker reagerer med uro, når den dukker op tæt på os. Det ligger dybt i os. Samtidig er ulvens tilbagekomst vigtig for den danske biodiversitet. Det er en art, vi før har været tæt på at udrydde og har en særlig forpligtelse til at passe på.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at SF mener, at man skal skyde problemulve, altså ulve, der udviser atypisk adfærd, som ikke er bange for mennesker, som har mistet deres skyhed og færdes i byer, eller som gentagne gange angriber husdyr bag ulvesikre hegn. De skal håndteres af fagprofessionelle og om nødvendigt fjernes. Det er der allerede mulighed for i dag inden for EU-lovgivningen, og det skal vi bruge langt bedre. Men helt almindelige ulve, som bare gerne vil være i fred, skal have lov til at blive ladt i fred.

Vi har i SF gentagne gange, faktisk i rigtig mange år, opfordret regeringen til at tage den her utryghed og problemerne alvorligt og har flere gange anmodet om, at regeringen følger anbefalingerne fra Vildtforvaltningsrådet og får en opdateret vildtforvaltningsplan for ulven på plads. Det er ikke sket, og det er en alvorlig forsømmelse. En fagligt forankret plan kunne have forebygget mange af de konflikter, vi ser i dag, og samtidig sikre, at vi håndterer problemulve hurtigt og effektivt. Regeringen har nu fremlagt en ulvehandlingsplan, som giver nye muligheder for at tackle problemerne med utryghed og angreb på husdyr i de områder, hvor ulven færdes. Det er tiltag, som skal ske inden for EU-retten, og der er brug for det.

Jeg vil gerne sige direkte til dem, der er utrygge, særlig i Vestjylland: Jeg forstår jer godt. Jeg forstår jer, der oplever det som ubehageligt at se en ulv nær jeres hjem. Selvfølgelig skal man føle sig tryg, hvor man bor. Derfor foreslår SF også, at vi indfører en beredskabsordning, hvor borgerne kan ringe 114, hvis de ser en ulv i byen eller oplever angreb på dyr. Så kan politiet hurtigt kontakte fagfolk, som kan vurdere situationen og handle, først med skræmmemidler som f.eks. gummikugler og om nødvendigt med aflivning. En sådan ordning findes allerede andre steder. F.eks. bruger man gummikugler mod isbjørne i Grønland. Det handler om at tage problemerne alvorligt og sikre en hurtig indsats, der løser problemerne.

Hvad så med fåreholderne, som gang på gang mister deres dyr? SF anerkender deres frustration fuldt ud. Det er rigtig trist at miste sine dyr, og det er både en økonomisk og en følelsesmæssig belastning. Derfor bakker vi fuldt op om Vildtforvaltningsrådets forslag, der handler om opsætning af ulvesikrede hegn. Vi ved, at de virker. Der findes støtteordninger, og dem skal vi gøre kendte og tilgængelige. Vi foreslår også, at man undersøger muligheden for en sms-varsling, hvis et hegn går i stykker. Det kunne f.eks. ske via strømmåler, der sender besked direkte til dyreejeren, så vi hurtigt kan gribe ind. Men vi bliver også nødt til at sige, at der følger ansvar med dyrehold. Hvis man bor i et område, hvor der er ulve, må man tage sine forholdsregler. Nogle fåreholdere gør intet for at beskytte deres dyr, og det er dybt beklageligt og ikke mindst absolut synd for fårene.

Debatten om ulven er et billede på noget større. Det handler om, hvordan vi som samfund håndterer naturen, og hvordan vi balancerer menneskets behov og naturens ret. SF tror på, at vi kan finde den balance. Det kræver, at vi står fast på faglighed, ansvar og omtanke. Det er nemt at sætte ild til debatter og skabe poler, men vi er simpelt hen nødt til at finde løsninger og bygge bro. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for en god tale som sædvanlig. I den her debat har vi flere vedtagelsestekster, og SF vælger at gå sammen med regeringen. Det vil jeg bare lige spørge ind til, for jeg synes egentlig, at det, som ordføreren siger, passer bedre til at gå sammen med de andre partier, som vil præsentere deres vedtagelsestekst her om lidt, fordi der i den vedtagelsestekst tydeligt står, at fåreholderne skal opsætte korrekt opsat ulvehegn for at beskytte deres dyr. I og med at vi ser, at langt, langt de fleste ulveangreb er foregået på får bag ikke korrekt opsatte ulvehegn eller slet ingen ulvehegn, mener ordføreren så ikke i det lys, at det er mere interessant at støtte en vedtagelsestekst, der siger, at fåreavlerne er forpligtet til at opsætte korrekt opsatte ulvehegn for at beskytte deres får?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jo, jeg er fuldstændig enig i, at fåreavlerne skal beskytte deres dyr. Jeg er fuldstændig på linje med, at der skal laves påbud til fåreavlere, der ikke gør det. Man kan se, at jeg har stillet rigtig mange spørgsmål igennem rigtig lang tid til regeringen om netop at sikre dette.

Når jeg sammen med regeringen fremsætter en vedtagelsestekst i dag, er det, fordi vi faktisk har forhandlet indtil i morges om at få nogle ret væsentlige ting med. Noget af det, der gør, at det er vigtigt at gå med på den her vedtagelsestekst, er, at den faktisk implicit nævner, at det her skal ske inden for EU-retten. Jeg vil jo mene, at EU-retten og lovgivningen siger, at man skal give påbud til fåreavlerne om at passe på deres dyr. Det er SF's politik, og jeg vil også mene, at EU-lovgivningen kommer til at definere det, så det også kommer til at være regeringens politik. Derfor har jeg syntes, det var enormt vigtigt, at vi fik denne del med og fik bakket op om en vedtagelsestekst, som siger til regeringen, at den faktisk skal overholde EU-lovgivningen.

Tak. Spørgeren.

Det var en relativt god forklaring, jeg kan dog ikke helt forstå det. Jeg synes, at regeringen i et stykke tid har haft travlt med at tale om at skyde ulve, og jeg synes egentlig, at man på en eller anden måde har været med til at tale en frygt op på mange måder i stedet for at komme med de her stærke, stærke råd og vejledning, som jeg synes regeringen så er begyndt på nu, med korrekt opsatte hegn, hvordan man håndterer en problemulv, og hvad en gunstig bevaringsstatus er. Nu er vi inde på banen igen. Jeg synes bare, at den vedtagelsestekst, der snart vil blive præsenteret af de partier, som måske er rigtig positivt stemte over for ulven, nailer det. Jeg havde bare håbet at se SF der i stedet for på en mere utydelig vedtagelsestekst, der lige præcis ikke siger det, som ordføreren står og siger.

Tak, så er spørgerens tid opbrugt. Værsgo til ordføreren.

Tak. Der var også rigtig, rigtig mange gode ting i den anden vedtagelsestekst, men jeg var simpelt hen optaget af at få forpligtet regeringen på at følge lovgivningen på dette område, og det så jeg, at vi kunne gøre ved at gå med på den her vedtagelsestekst. Vi har også fået præciseret den vedtagelsestekst og fået forhandlet os frem til, at problemulve altså er dem, der angriber bag sikrede hegn. Det stod der ikke før. Og vi har fået det gjort klart, at problemulve er dem, der mister skyheden, og ikke dem, der bare lige er strejfet igennem en by. Så jeg mener faktisk, at vi lykkedes med at få ret mange konkrete ting med i den her vedtagelsestekst, også det, at vi faktisk får nævnt, at det er positivt, at ulven bidrager til biodiversiteten i Danmark. Det stod der heller ikke før.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Jeg må sige, at jeg er noget forundret over SF's linje i den her sag. Ordføreren starter med at gå på talerstolen og erklære sig enig i noget af det arbejde, regeringen har lavet det her område, som, hvis man kigger i det politiske spektrum, kommer et stykke af vejen, men jo ikke hele vejen. Det står i skærende kontrast til den politik, som Socialistisk Folkeparti fører i Europa-Parlamentet, hvor man jo med alt, hvad man har haft af styrke, har gjort alt, hvad man overhovedet kunne for at bekæmpe, at medlemsstaterne fik mulighed for i højere grad at kunne bestemme selv på det her område. Jeg synes egentlig, at alle de tidligere talere har været fuldstændig ærlige og sagt, hvor partierne lå, og der har været en høj grad af samklang, men lige præcis i den her debat føler jeg virkelig, at Socialistisk Folkeparti, undskyld udtrykket, hyler med de ulve, man er blandt.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil gerne opklare. Vi har også haft de her debatter i Folketinget, ikke kun i Europa-Parlamentet, hvor SF's position har været fuldstændig klar, i forhold til at vi er imod regeringen med hensyn til de lempelser, de laver på EU-lovgivning om det her. Det ændrer beretningsteksten i dag absolut intet ved. Så på den måde er der ikke slinger i valsen, vores politik er sådan set den samme; vi synes, at ulven skal beskyttes. Vi mener, at Vildtforvaltningsrådets anbefalinger skal implementeres, og at befolkningens utryghed skal tage seriøst, ved at man rent faktisk gør noget – der er ikke blevet gjort noget nu. I dag sidder vi med en beretningstekst. Regeringen har deres politik med en handlingsplan, og vi sidder med en beretningstekst, hvor de forpligter sig til, at den skal udføres med respekt for EU-retten.

Spørgeren.

Så mens regeringen ifølge eget udsagn gør alt, hvad man kan, for at undersøge, hvor langt man kan gå inden for EU-retten, og det bakker SF så op om, sidder SF samtidig i Bruxelles og gør alt, hvad man kan, for at indsnævre nationalstaters regeringers mulighed for at gå langt inden for EU-retten. Altså, det lyder jo helt galt. Det lyder jo som skizofreni nærmest. Det er jo, som om den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver, og det er derfor, jeg må spørge igen: Hvad er egentlig SF's holdning til det her? For for mig flakker det fuldstændig i vinden.

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, det lyder helt galt, for ordføreren har simpelt hen misforstået det, men jeg vil gerne prøve at forklare det igen. Regeringen har deres ulvehandlingsplan. Det er ikke den, der er til afstemning i dag. I dag anerkender vi med den her tekst, at der ligger en handlingsplan, som giver nye værktøjer. Det er ikke det samme, som at man bakker den handlingsplan fuldstændig op. Det, vi har fået med her, er, at den ulvehandlingsplan og den regulering, vi har i Danmark, skal leve op til EU-lovgivningen. Og SF har været markante på den her dagsorden, og vi har også taget mandaterne, og folk kan også se derhjemme, hvad vi mener. Det flakker vi overhovedet ikke på, vores politik er sådan set den samme.

Så er det fru Leila Stockmarr, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren for en god tale og også generelt for en stor indsats på det her område herindefra og generelt. Lidt i forlængelse af hr. Torsten Gejls spørgsmål undrer jeg mig også over nogle af formuleringerne i den her vedtagelsestekst, som SF er gået med på sammen med regeringen, og hvor der står, at det betragtes som en god ting bl.a. af naturentusiaster, at ulven er kommet tilbage til Danmark.

Så mit spørgsmål er, hvad »bl.a.« dækker over, og om man med den tekst så skal forstå, at det dermed også er holdningen hos de partier, der er bag teksten, at det er godt, at ulven er kommet tilbage til Danmark.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil lade det være op til de enkelte partier at redegøre for, hvor de står på det. Men i forhold til den tekst, altså den oprindelige tekst, som blev lagt frem, vil jeg sige, at der faktisk intet stod om, at det var positivt for biodiversiteten eller for Danmark, at naturen spiller en vigtig rolle her.

Ministeren for grøn trepart og jeg har så snakket om det, og det var vigtigt for mig at få med, at vi også anerkender, at der faktisk er rigtig mange borgere og danskere, som synes, at det her er positivt. For jeg synes, den her debat er ekstremt polariseret, og det synes jeg ikke er det rigtige spor at gå frem ad. Derfor arbejdede jeg på at få en tekst ind om det her.

Jeg ville så gerne, som jeg også sagde i min tale, sige det her med, at naturentusiaster begejstres, og så sagde jeg: Jeg synes, vi skal skrive, at det er positivt for biodiversiteten, og at der også danskere, der begejstres for det her. Så valgte jeg at kalde os naturentusiaster, og så sagde ministeren: Jamen der er også alle mulige andre ud over naturentusiaster, som synes, at det er en positiv ting. Så det er simpelt hen, hvad »bl.a.« dækker over. Nu ved I det.

Spørgeren.

Tak for den forklaring. Jeg er også helt med på og har respekt for, at man også kan have en strategi, der handler om at forbedre noget, og som jo også ser ud til at have et flertal af partier bag sig.

Alligevel vil jeg sige, at når man læser teksten, står der jo også det her med problemulve. I forhold til hvordan jeg forstår ordførerens holdning til, hvordan man definerer en problemulv, så læser jeg teksten, som om en »problemulv« nu med den her tekst også dækker over ulve, der færdes i byer. Det vil sige, at de er problemulve, alene fordi de færdes i byer. Kan ordføreren bekræfte, om det er tilfældet, på baggrund af den her tekst?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke bekræfte er tilfældet, for det, der netop er vigtigt at se her, er, at der står »mister skyheden«. Det var også en af de ting, jeg fik med.

For SF har det været enormt vigtigt, at vi forpligter regeringen til, at den her ulvehandlingsplan bliver god, for der er rigtig mange fejl og mangler og huller og gråzoner og alt muligt i regeringens udkast . Så det her med at få det indsnævret til, at det her handler om »sikrede hegn«, »mister skyheden« og »færdes i byer« og ikke bare, at en ulv er gået igennem, var i hvert fald vigtigt for os.

Tak. Så er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens holdning til, hvis man har en ulv, der står i naturen, og der kommer en cyklende forbi i, hvad skal vi sige, 10-15 meters afstand. Hvordan skal den ulv så gerne reagere, for at det er en sky ulv?

Ordføreren.

Hvis der er tale om en ulv, løber den væk. Det er typisk ulveadfærd, at de er bange for mennesker. De er sky, og de stikker af. Så det ville være sådan, at en ulv ville reagere. Hvis man oplever noget andet, er det vigtigt, at man kan ringe ind, og det er også det, vi foreslår. Man skal kunne ringe ind, og vi har så foreslået 114, fordi det er et nummer, folk kender – så man hurtigt kan få at vide, om der er noget her, man skal være obs på.

Nu kunne jeg høre, at ordføreren også tidligere har læst den her rapport om ulveangreb, og de fleste ulve angriber jo ikke, og problemet er jo i de tilfælde, der har været, at de har vist atypisk adfærd. Der er sket et eller andet. Folk har fodret dem, gjort dem tamme eller et eller andet, så de ikke har deres skyhed. Og dem skal man lynhurtigt gribe ind over for. Det kræver lynhurtig respons – vi har så foreslået på 114 – at tage den utryghed alvorligt, for hvis der er en ulv, som ikke opfører sig, som den skal gøre, er det en problemulv. Så kan den være farlig, og derfor skal den fjernes.

Spørgeren.

Det er vi enige om, og det er også sådan, jeg har forstået det, altså at ulven skal løbe væk. Derfor synes jeg jo, det er problematisk, når vi på den video, jeg kan vise ordføreren, når vi er færdige her senere, kan se en ulv, der står, hvor der kommer en cykel forbi, og der er ingen reaktion fra ulven. Kort efter kommer der to på løbehjul, og til at starte med er der ingen reaktion fra ulven, indtil den så lige så stille begynder at luske væk, efter at løbehjulene også er ude af billedet igen.

Det er et problem for mig. Jeg mener, at den har mistet sin skyhed, ud fra hvad vi hører om, hvordan en ulv skal opføre sig, hvis den er sky.

Ordføreren.

Sådan nogle tilfælde skal rapporteres utrolig hurtigt til myndighederne, så de kan finde ud af, hvad der egentlig er op og ned her, og kan gribe ind hurtigst muligt, hvis der behov for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. For over 200 år siden blev ulven udryddet i Danmark. Det skete ved, at den danske stat udlovede en dusør på 4 rigsdaler for hver voksen ulv, som blev slået ihjel. 4 rigsdaler var en kvart årsløn for en karl i landbruget. Det vil sige, at der var mennesker, der kunne blive rige – det var i hvert fald deres oplevelse – af at skyde ulve. Sådan sørgede man for, at ulvebestanden i Danmark blev fuldstændig fjernet. Det var et statsligt indgreb, en statslig regulering med kæmpe belønning til folk, der tog sig af ulvene, som førte til, at vi ikke længere havde ulve i Danmark. For Danmark var dengang fortsat et land, hvor ulven hørte naturligt hjemme. Den var en del af dansk natur på linje med ræven, grævlingen, solsorten, rådyr og dådyr osv. osv., men man ønskede den ikke, så man udrydde den med statslig belønning.

Nu er den så tilbage. Den kom vandrende op fra Tyskland tilbage i 2012, regner vi med, og så har vi igen ulven som en del af dansk natur, fordi vi ikke har en statslig belønningsmekanisme, som siger, at man får en kvart årsløn, hvis man skyder en ulv. Det synes jeg er glædeligt. Jeg synes, det er glædeligt, at ulven giver sit bidrag til, at vi i Danmark igen får vild natur. For modsat hr. Peter Kofod, som her på talerstolen sagde, at vi ikke har vild natur i Danmark, og at vi ikke skal have vild natur i Danmark, så synes jeg, vi skal have vild natur i Danmark. Jeg synes, det er ærgerligt, og jeg synes, det er sørgeligt, at vi danskere, hvis vi gerne vil se vild natur, ikke har andre muligheder end at tænde for fjernsynet og se nogle naturfilm fra Afrika eller fra Amazonas eller tage på dyre safarirejser til Indien eller til Afrika for at se vild natur. Jeg ønsker, at Danmark også skal rumme vild natur, og der står vi bare anderledes i Liberal Alliance, end f.eks. Dansk Folkeparti gør.

Det, at der er ulve i Danmark, giver selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til den måde, vi har været vant til at leve på, når der ikke har været ulve. Den første udfordring, som vi utvivlsomt skal gøre noget ved, er, at hvis ulve mister skyhed og render rundt blandt mennesker og eventuelt tror, at de kan rende rundt i bysamfund og finde føde der, så bliver vi nødt til at skyde dem. Ulve skal være sky over for mennesker. De skal ikke tro, at det, at der er mennesker, er udtryk for, at de så også kan finde noget mad. De skal være bange for mennesker. Den skyhed, som ulven naturligt har i dag, er et produkt af, at vi mennesker, som også er en del af naturen, i århundreder har skudt ulve, som kommer for tæt på os, både med gevær som i moderne tid, men også med bue og spyd, som man brugte tidligere. Så den naturlige skyhed, som vi har været med til at gå fremelske hos ulven, skal bevares ved, at vi fortsat skyder ulve, som ikke er sky. Derfor hilser Liberal Alliance også regeringens plan om at tage fat på ulve, der vandrer rundt i byer, velkommen. Det støtter vi op om.

Så er der den anden del, som også bliver præsenteret som en udfordring, og det er, at vi har nogle får i Danmark, som går bag hegn, som ikke er ulvesikret. Det kan jo lade sig gøre i et land, hvor der ikke er nogle ulve, men vi har ulve igen, og derfor er der ulveangreb på de får, som står bag hegn, som ikke er ulvesikret. Det problem skal ikke løses ved at skyde og udrydde ulve, for så kan vi slet ikke have ulve i Danmark, og der er et bredt flertal af danskere, både ude i befolkningen og her i Folketinget, som ønsker, at vi skal have ulve i Danmark. Det problem, at ulve ser får som byttedyr og angriber dem, hvis de ikke står bag ulvesikret hegn, skal løses ved, at fåreavlere lever op til lovens krav om, at de skal have deres får bag ulvesikret hegn. Det har de sådan set pligt til i henhold til reglerne på området, og det er underligt, at vi den ene aften efter den anden kan se fåreavlere i fjernsynet, der viser frem, at deres får, som de ikke har haft bag ulvesikret hegn, er blevet angrebet, uden at vi har en regering, som siger: I skal jo ulvesikre jeres hegn.

Med disse ord vil jeg gerne læse en vedtagelsestekst op fra partierne Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale og Alternativet:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget glæder sig over, at den danske natur igen rummer ulve, efter at vores forfædre for 200 år siden udryddede den i landet. Ulven er en del af naturen på vore himmelstrøg, og den spiller en vigtig rolle i de dynamikker, som afbalancerer dyre- og plantearter mod hinanden og skaber artsrigdom.

Ulven kan også skabe utryghed. Det er vigtigt for Folketinget at understrege, at såfremt enkelte ulve ud fra faglige eksperters vurdering ikke udviser tilstrækkelig skyhed over for mennesker, så er de problemulve og kan og skal kunne skydes.

Ulve kan angribe får. Folketinget noterer sig, at korrekt monterede ulvesikrede hegn er det bedste værn mod ulveangreb på husdyr, og at fåreholdere er lovpligtige til at sikre deres får bedst muligt mod rovdyr.

Folketinget opfordrer ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til i overensstemmelse med dyrevelfærdsloven at meddele påbud om indhegning af dyr med ulvesikrede hegn, hvor der er risiko for angreb.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 81).

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen. Hr. Ole Birk Olesen, det er jo et faktum, at vi jo næsten ingen vild natur har i Danmark. Så uanset om man siger, at man har en eller anden målsætning om, at der skal være mere vild natur i Danmark, er det bare et faktum, at vi næsten ikke har noget af den. Det vil sige, at ulven skal leve alle mulige andre steder end i den vilde natur, som den egentlig var skabt til at være i. Det er det, der er hele baggrunden for, at vi mener, som vi gør, i mit parti, altså at Danmark ikke har de forudsætninger, der skal til for at kunne tilbyde ulven at være her, medmindre vi altså ønsker talrige sammenstød mellem menneskelig aktivitet og ulve. Det vil vi så ikke have lyst til. Men lad det ligge. Det var ikke det, der var mit spørgsmål.

Mit spørgsmål går på det med husdyr og det såkaldt ulvesikrede hegn, som jeg må sige overraskede mig enormt meget om, da jeg var ude at se det. For det stiller nogle meget høje krav til bl.a. fåreavlere, men også til andre. Hvordan har man fra Liberal Alliances side tænkt sig at pålægge landbruget det her? Vil man bare sige: Det skal I gøre, nu skal I gennemføre det her, og prisen er så i øvrigt jeres eget problem? For det ville jeg synes var en meget, meget hård linje at lægge over for nogle for manges tilfælde små erhvervsdrivende.

Tak. Ordføreren.

Der er nogle arealer, hvor det er nemmere at etablere ulvesikret hegn end andre arealer. På disse arealer skal indehaverne af arealerne og af fårene selvfølgelig sørge for at opsætte ulvesikret hegn. Hvis man er indehaver af et areal, som er svært at opsætte ulvesikret hegn på, så kan det jo være, man ikke skulle have får der, men i stedet skulle have kvæg eller heste, eller hvad der måtte være af dyr, der kan være der, som kan beskytte sig selv mod ulven. Det er jo også det, der er karakteristisk for fåret. Fåret er jo ikke hjemmehørende i dansk natur. Det er et dyr, vi har hentet fra nogle bjergegne i Europa, hvor det kan udnytte sine evner til at klatre og til at komme væk fra ulven. Men når vi herhjemme opbevare fåret på flade landskaber bag hegn, det ikke kan komme ud af, så prisgiver vi jo fåret til ulven. Derfor må man jo overveje, om man har et areal, der er egnet til får, eller et areal, der ikke er egnet til får.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg skal prøve at fatte mig i korthed, for jeg kan forstå, vi er ved at ramme en tidsgrænse. Så jeg vil bare sådan helt kort sige, at det jo er et faktum, at ulven er kommet. Ulven kommer, tror jeg det hedder i folkesagnet. Den er kommet til Danmark. Det gjorde den tilbage i 2012 i de egne af Danmark, hvor jeg kommer fra. Jeg bor selv i det sydlige Jylland ude på landet. Vi havde 300 ha skov bag ved, hvor jeg boede. Så nogle af de første ulveangreb var i det område, som jeg har boet i indtil for et år siden.

Jeg vil sige, at det var ikke ulven, der jagede mig væk. Vi er flyttet af andre årsager. Det er klart, at det giver en bekymring, og det giver også en bekymring, som man jo skal tage alvorligt. For de folk, der bor nær ved ulven, bliver bekymret fra start af.

Jeg vil også sige, at den bekymring i første omgang går på, at man er meget, meget nervøs for, hvad der i virkeligheden sker i forhold til os mennesker. Men min påstand er, at man stille og roligt vænner sig mere og mere til, at man har ulven. Det er ikke nødvendigvis alle i områderne, der kommer til at elske ulven, men det bliver mere en bekymring for, hvad der egentlig sker med ens husdyr i forbindelse med at have ulven.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i regeringen med vores trepartsminister eller ulveminister i spidsen har lanceret et initiativ i forhold til at håndtere den ulveudfordring, vi har i Danmark, og tage det alvorligt, at folk er bekymrede, og også tage det alvorligt, at der er problemulve, i forhold til at der skal være mulighed for at gå ind og regulere problemulve.

Jeg var selv med i Oksbøl ved Varde, da vi lancerede ulveudspillet. Det er, ikke fordi det er usædvanligt for mig at være i Varde. Jeg er faktisk født i lige i nærheden af Varde, og jeg kommer jævnligt deromkring. Men jeg må sige, at det var en meget, meget positiv oplevelse at være med og møde jægerne, møde borgerforeningen, møde fåreavlerne, som arbejder med det her, og i virkeligheden møde en konstruktiv tilgang til, hvordan løser vi det her. For det, der i min verden og i Moderaternes verden er vigtigt her, er ikke ja eller nej til ulve. Det er et spørgsmål om, at vi har ulve. De er kommet af sig selv. Det er de bl.a., fordi kronvildtbestanden, der er næring for dem, er vokset voldsomt. Vi har altså ulvene. Hvordan sikrer vi, at vi kan leve med ulvene? Hvordan sikrer vi, at der kan være tryghed for de borgere, der bor i områderne? Det er noget af det, vi skal tage alvorligt i Folketinget. Det er noget af det, som det udspil, der er kommet omkring regulering af ulve, tager hånd om.

Så vi er i gang. Vi skal følge det nøje, og hvis det viser sig, at der skal justeres, så skal der selvfølgelig justeres. Men ellers vil jeg sige, at regeringen, trepartsministeren og trepartsordførerne er i fuld gang med at tage borgernes bekymringer alvorligt her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Leila Stockmarr, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort. Mit spørgsmål har baggrund i den her vedtagelsestekst, som jeg også synes er lidt uklar, i forhold til hvor regeringen står, altså om man mener, at det samlet set er en positiv ting, at ulven er kommet tilbage til Danmark. Mener Moderaterne og ordføreren, at det er en succeshistorie, at vi igen har ulve i Danmark?

Ordføreren.

Det korte svar er ja. Det lidt længere svar er, at ulven i min verden er en del af en succeshistorie. 20 år inden ulvene kom til Danmark, oplevede jeg for første gang at se en kronhjort der, hvor jeg har boet i 35 år, og efterfølgende er kronvildtbestanden vokset hvert eneste år. For ca. 2 måneder siden oplevede vi lige i nærheden af, hvor jeg har boet, en rudel på 100 kronhjorte på én gang. Det betyder, at kronvildtbestanden er vokset meget voldsomt. Det betyder så også, at der er et levegrundlag for ulve, for det er deres primære fødegrundlag eller i hvert fald deres yndlingsret. Så i virkeligheden er ulven en del af en succeshistorie.

Spørgeren.

Et andet aspekt af den her debat om ulve er noget, vi ikke har talt om i dag, og det er, at der er ulve, der forsvinder, og at der er tilfælde, hvor ulve er blevet skudt i strid med lovgivningen. Jeg har noteret mig, at Moderaterne har været ude og sige, at de synes, det måske ville være en god idé at se på at skærpe straffen for ulovlig jagt på ulve. Er det noget, ordføreren vil bekræfte?

Ordføreren.

Nu tror jeg, at det med de forsvundne ulve skete i Sverige, og så er spørgsmålet, om det også kunne ske i Danmark. Det, jeg tror er vigtigt i forbindelse med det spørgsmål, er, at vi tager situationen alvorligt, at vi tager bekymringen alvorligt, og at vi giver redskaber til at regulere problemulve. For hvis borgerne har en opfattelse af, at vi som politikerne ikke tager det her alvorligt, at vi ikke giver dem nogle muligheder, hvis der er ulve, som er truende, hvis der er ulve, der mister deres skyhed, og hvis der er ulve, der gentagne gange angriber får bag ulvesikre hegn, vil vi desværre nok også opleve, at der bliver begået selvtægt, og det skal vi på alle mulige måder tage afstand fra.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Da den her debat helst ikke skal løbe for langt ud, vil jeg nøjes med at stille et enkelt spørgsmål. Hvor er det dejligt at høre en repræsentant for et parti, der er i regering, sige, at ulvene er en succeshistorie. Tak for den klare udmelding! Og ja, de her store krondyrflokke er jo pragtfulde at se på, men de skal også reguleres.

Det, som jeg står og tænker på, er, at når vi nu skal have ulven, den kan vi jo ikke smide ud, den er her, det er ikke et spørgsmål om den eller ej, hvad tænker ordføreren så, i og med at vi skal prøve at skabe mere tryghed blandt danskerne? Heldigvis er ulven jo ikke farlig, men derfor kan man jo godt være utryg, og der er en udbredt utryghed nogle steder i Jylland. Hvad er det vigtigste, vi kan gøre nu i forbindelse med den her succeshistorie, som ulven er, og som ordføreren også siger, så folk forstår, at vi ikke skal være bange for den, og at vi kan leve med den? Det tager cirka nogle år, før folk bliver helt trygge. Hvad er det bedste, vi kan gøre?

Ordføreren.

Nu sagde jeg jo så, at det lidt længere svar var, at det var en del af en succeshistorie. For jeg mener, det er en succeshistorie – også at vi har fået en stor kronvildtbestand. Dermed følger der så også naturlige fjender, og derfor er ulven en del af den succeshistorie. Jeg tror aldrig, at danskerne bliver fuldstændig trygge ved, at der er ulve i fri natur, det er jeg bare nødt til at sige, men det, det gælder om, og det, der er vigtigt, er at skabe den maksimale tryghed, og det er ved, hver gang der er nogen, der virker truende, har mistet deres skyhed, at give mulighed for at regulere dem, så man rent faktisk kan gøre noget. Men det andet er også at få skabt en bevidsthed om, at i de områder, hvor de har været i lang tid, har der rent faktisk ikke været angreb på mennesker, men på dyr, og det er også alvorligt nok, for desværre har ulven den dårlige vane, at hvis den skal spise et får, kan den godt dræbe og skambide 15 får eller noget i den retning, så det er ganske voldsomt, når de gør det. Og det er også noget, som vækker utryghed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Ulve er et emne, der unægtelig deler vandene. Det er et emne, som kan få sindene i kog, og det er en af de debatter, hvor ulvefortalere og ulvemodstandere nemt kan få talt hinanden op i et hjørne, hvor man ikke når nogen mindelig løsning. For vi skal have mere natur i Danmark, og den skal have mere plads. Det vil føre udfordringer med sig, og dem skal vi håndtere. Det er derfor vigtigt, at vi som Folketing anerkender de problemer, der er, bruger de tiltag, vi ved virker, og det skal vi gøre, samtidig med at vi tager højde for den meget reelle utryghed, som mange danskere oplever flere steder i Danmark, heriblandt i Oksbøl, hvor der er blevet set ulve adskillige gange i bybilledet. For det har jo ikke været i orden, at Oksbøls borgere blev henvist til Ulveatlas, en enhed under Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvis de havde utrygge oplevelser med en ulv.

Der har generelt været et for stort myndighedsfravær i de egne af landet, hvor ulvens tilstedeværelse har været frekvent, og det sætter sig jo selvfølgelig i folk. For man skal altså huske på, at vi som mennesker er socialiseret til at frygte ulven. Æsops fabel om drengen, der råbte »Ulven kommer«, Rødhætte, »De tre små grise«, Fenrisulven m.v. Ulven symboliserer den vilde natur i sin reneste form – en form, der selvfølgelig ikke reelt truer, men i teorien kommer tæt på menneskets position som øverst i fødekæden, og hvor man måske endda frygter, at ulven i et svagt øjeblik kan se mennesket som føde eller en konkurrent, der bør elimineres. Statistisk set er der ikke meget, der støtter denne hypotese, men den grundlæggende frygt, kombineret med tilfælde, hvor mennesket er blevet angrebet, krydret med de angreb, landbruget er blevet udsat for, bliver tilsammen en suppe af bekymring, som vi politikere selvfølgelig ikke bør affeje.

Det er det også vigtigt at konstatere, at ulven jo ikke er fremmed for vores hjørne af verden, faktisk overhovedet ikke, og vi er på vej ind i en fremtid, hvor naturen skal fylde mere i Danmark. Det er fantastisk, og det fører rigtig mange gode ting med sig, men det fører også elementer med sig, som gør, at vi skal forholde os til naturen på en lidt anden måde, og det er derfor vigtigt, at vi som Folketing får håndteret ulvene på en måde, hvor der er plads til dem, men at vi samtidig så vidt muligt undgår selvtægt.

Så har jeg forfattet en tekst til et forslag til vedtagelse, tiltrådt af Det Konservative Folkeparti, så jeg skal derfor på vegne af Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender, at det stigende antal ulve i Danmark nødvendiggør tiltag for at skabe balance mellem hensynet til naturen og hensynet til mennesker. Folketinget anerkender, at befolkningen i områder med ulveaktivitet ikke er blevet taget alvorligt, og at man ikke har sikret en tilstrækkelig myndighedskontakt for borgere, der har oplevet problemer med ulve. Samtidig anerkender Folketinget, at man som udgangspunkt ikke skal skyde truede dyr, og at Danmark skal have mere natur. Folketinget understreger, at man gennem beskyttende tiltag som hyrdehunde og ulvehegn kan og skal forebygge ulvens færden nær husdyr, og at man i yderste konsekvens er nødt til at regulere problemulve. Folketinget noterer sig, at man i Europa-Parlamentet har vedtaget en ændring af habitatdirektivet. I forlængelse heraf opfordrer Folketinget regeringen til at finde de rigtige balancer mellem natur- og menneskehensyn.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 82).

Tak.

Tak for det. Det vil ligesom de andre vedtagelsestekster indgå i de videre forhandlinger. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl. Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Jeg forstår, at tiden er knap, så jeg vil nøjes med et enkelt spørgsmål. Ordføreren nævner i sin vedtagelsestekst ulvehegn. Det er sådan, at der kun er registreret ét angreb bag korrekt opsatte ulvehegn. Det viser sig, at stort set alle de historier, vi har hørt om folk, der er blevet angrebet, drejer sig om dyrehold, hvor der ikke har været korrekt opsatte ulvehegn. Nogle gange er det endda sket flere gange, uden at de har gjort det. Man skal jo beskytte sine dyr. Mener ordføreren, at det ville være en idé at give et påbud om, at hvis man vil have får, skal de beskyttes, og at det kræver et korrekt opsat ulvehegn?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for det spørgsmål. Det er jeg som udgangspunkt enig i. Der må jeg så også bare erkende, at jeg hverken er miljø- eller fødevareordfører. Jeg har prøvet at sætte mig ind i det her emne efter bedste evne, og jeg må sige, at jeg bliver meget forvirret, når jeg ser på det forløb, der har været, bl.a. omkring de spørgsmål, der er blevet stillet af fru Marianne Bigum til fødevareministeren jo, i forhold til om det, når det er beskrevet som, at det skal man, så også betyder, at man skal opsætte ulvehegn. Hvor skal man opsætte ulvehegn? Det skal man nok ikke på f.eks. Fyn, naturligvis. Men hvad med i Jylland, og hvorhenne i Jylland osv.? Jeg synes, det er enormt forvirrende, men jeg vil gå så langt som til at sige, at selvfølgelig skal man passe på sine dyr så godt som muligt, og det er jo klart, at hvis man er i et område med ulve, så skal man selvfølgelig også opsætte ulvehegn, og et påbud kan sagtens være vejen frem. Jeg anerkender så også, at der er en betragtelig økonomisk byrde i forhold til både opsætning, men tager ikke mindst i forhold til vedligeholdelse af de her ulvehegn, og der må man jo simpelt hen finde ud af, hvordan man gør det her på en økonomisk fornuftig måde, hvor det giver mening for alle parter. For vi vil gerne have natur, men det kommer med en pris. Det gør det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her debat, som vi i Enhedslisten er meget enige i er vigtig. Jeg vil også godt anerkende, at det er en svær debat, hvor der er dilemmaer, og jeg vil også gerne anerkende den utryghed, som ulvens vækst i Danmark har skabt, i særlig de mest berørte lokalsamfund. Det skal vi selvfølgelig ikke sidde overhørig. Derfor skal vi selvfølgelig have sikret alle de tiltag, som kan skabe mere tryghed, sikkerhed for andre dyr, men som også efterlader plads til ulvens naturlige tilstedeværelse i Danmark og ikke åbner døren og skaber en glidebane hen imod en politisk situation, hvor man er med til at blåstemple decideret jagt på ulve.

Når man følger den offentlige debat om ulve, er det meget negativt samlet set. Derfor må vi ikke glemme, at der hersker bred enighed blandt forskere, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, de eksperter og praktikere, der arbejder konkret med det her, der understreger, af ulvens genkomst i Danmark har en positiv effekt på vores natur, at ulven er en naturforvalter i forhold til krondyr og rådyr, som tager de svageste og dermed sørger for at holde bestanddele af disse arter. Hvor jægerne i sagens natur tager de sunde og største, er der brug for, at ulven lukker et hul i den danske natur.

Man kan jo vende den om og sige: Hvorfor skulle vi ikke have ulve? Ulve har jo været her før, de er en del af vores oprindelige natur – den danske natur og den europæiske natur – og ulven i Danmark er truet. Når man følger debatten i dag og hører, at der i yderste konsekvens er partier, der helt vil have udryddet ulven, må man jo stille sig selv det spørgsmål, om det så betyder, at man heller ikke længere kan kræve, at andre lande gør noget for at beskytte de dyr, der måtte være truet der, og at man dermed har et princip om, at man faktisk ikke skal arbejde for at beskytte truede arter.

Så er vi jo endt i en situation, også på baggrund af den handlingsplan, der er kommet fra regeringen, hvor der bestemt er gode takter, men hvor der jo er en udfordring med den her definition af problemulve. For at slå det helt fast anerkender vi i Enhedslisten behovet for, at problemulve skal kunne skydes, hvis de har mistet deres naturlige skyhed over for mennesker. Men »problemulv« må ikke blive et elastikbegreb, som kan åbne døren for, at f.eks. alle ulve, som går igennem en by, må skydes. Vi kan ikke bare skyde fredede dyr, fordi de skaber utryghed. Her skal vi skelne mellem deciderede problemulve og ulve, som f.eks. er kommet på afveje. Det er helt afgørende, at vi har en meget klar definition af, hvad en problemulv er, og at vi samtidig sætter mere målrettet ind og har fokus på at afskræmme ulven, så den ikke kommer ind i områder, hvilket er kilden til bekymring for borgere, særlig i Jylland.

Men vi må ikke ende i en situation, hvor vi ender med at operere i et skyd først, spørg bagefter-princip. Og det er også en bekymring, vi i Enhedslisten har, i forhold til at man begynder at udbyde fortolkningen af, hvad der ligger i begrebet problemulv. Vi skal og kan finde en måde at skabe den rette balance mellem hensynet til menneskers tryghed, fåreavlere og ulvens naturlige tilstedeværelse i Danmark og vores forpligtelser til at beskytte ulven, som er fredet i EU's habitatdirektiv, hvorfor man ikke må jage den. Selv om regeringen har været med til at lempe direktivet, er vi stadig forpligtet til at opnå og opretholde en gunstig bevaringsstatus for arten, og det skal vi selvfølgelig håndhæve.

Vi bakker i Enhedslisten fuldt op om mere fokus og flere tiltag, for at fåreavlere får sikret deres dyr bag ulvesikrede hegn. Som det også er blevet påpeget flere gange i dag, er det jo yderst, yderst sjældent, måske kun én gang, at ulve har angrebet dyr bag et hegn, som er opsat korrekt. Derfor ligger meget af løsningen i forhold til at beskytte fåreavlere og får i at få opsat flere ulvehegn. Derfor havde vi også gerne set, at det ikke nødvendigvis var noget, der kun var blevet henlagt til en grøn trepart i forhold til ulve, men at det også var noget, hvor man i regeringen var villig til at sige, at man erkender, at ulvesikrede hegn er en vigtig del af løsningen, og derfor skal man selvfølgelig arbejde efter at få et påbud, så fåreavlere bliver påbudt at beskytte deres dyr mod potentielle angreb fra ulve. Selv om det ikke er fåreavlernes skyld, at ulvene angriber, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at støtte fåreavlerne i at få opsat hegn, særlig der, hvor der er mange ulve, der bevæger sig, og der, hvor der sker gentagne angreb.

Så synes jeg, som flere også har understreget i dag, at det er vigtigt at bemærke, at selv om det er helt legitimt, og det er rigtigt, at der er utryghed, er det yderst, yderst sjældent, at ulve angriber mennesker, og det har vi alle sammen et ansvar for at g øre til en del af grundlaget for debatten. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg har to spørgsmål. Det første spørgsmål er: Når vi har den her debat og man gerne vil have den på et oplyst grundlag, mener ordføreren så, at det er i orden, at vi kan sidde til et møde med forskere, der begynder at sammenligne ulve og nisser? Mener ordføreren, det er et seriøst grundlag, vi får på den baggrund?

Derudover vil jeg godt høre ordføreren: Når man siger, at vi skal have de dyr, der naturligt hører til i Danmark, gælder det så alle dyr, der før i tiden har været naturligt i Danmark? For så har jeg en bekymring, i forhold til hvad det er for nogle dyr, vi skal til at have rendende her. Jeg har ikke lyst til, at vi f.eks. skal have bjørne rendende, selv om man har det andre steder. Der har været bjørne i den danske natur før.

Ordføreren.

Tak for dit spørgsmål. Jeg må ærligt sige, at jeg ikke tror, at jeg har deltaget i det møde, hvor ulve er blevet sammenlignet med nisser. Derfor kan ikke udtale mig om min eller Enhedslistens holdning til, hvad der blev sagt på det møde. Det lyder umiddelbart lidt skævt, men jeg kender ikke konteksten.

I forhold til det her med om alle dyr, der engang har levet i Danmark, skal vende tilbage over en bred kam, så er det ikke nødvendigvis det, jeg står og siger her. Jeg prøver at anfægte det narrativ, der desværre, synes jeg, er ret udbredt, om, at vi har en situation, hvor ulven nærmest har invaderet Danmark fra Tyskland. Jeg vil bare understrege, at ulven har været her før, så det er ikke sådan, at ulven er kommet som et fremmed element udefra. Det er det, jeg mener også giver grund til, at vi nok bør se nærmere på, hvordan vi kan leve sammen med den i stedet for at arbejde på at udrydde den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg skal høre, om der er en ordfører fra Radikale Venstre. Nej, det er der ikke. Så går vi videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

I Alternativet synes vi, at den her debat er ved at gå i en bedre retning. Vi synes, at det har handlet meget om følelser. Der er mange, der har ment, at vi skulle skyde ulven. Vi har talt om at rejse ned i EU og prøve at se, om vi ikke kunne få bedre mulighed for at regulere den. Men jeg synes, at debatten har taget en drejning. Nu taler vi så meget om, om den skal være her eller ej. Det skal den jo ifølge EU. Den slipper vi ikke for. Jeg vurderer, at arbejdet for at sørge for, at ulven ikke er i Danmark, er håbløs, så det er i hvert fald ikke udgangspunktet for mig.

Den er her, og vi skal finde ud af, hvordan vi lever med den, og det kan vi kun gøre ved at tage den frygt, der er for den, alvorligt og finde ud af, hvordan vi skal løse det. Heldigvis er den ikke er farlig for mennesker. Det kan vi jo alle sammen efterhånden godt slå fast. Det er et supergodt udgangspunkt, men det er bare ikke nok, så hvad gør vi så herfra? Det, der er blevet besluttet i EU, synes jeg bliver lidt overgjort, for så vidt jeg kan se, er de væsentligste konsekvenser af den beslutning, der blev taget i EU, at hvis ulven opnår gunstig bevaringsstatus, så må den reguleres. Det må hjorte og ræve også. Det må alle dyr, og sådan er det.

Så taler man om problemulve, og jeg har svært ved at se, at der er kommet noget nyt fra EU. Jeg har hele tiden egentlig set, at problemulve var et issue, og at man inden for EU-lovgivningen kunne gøre noget ved det, hvis ulvene bliver et problem for mennesker – hvis de begynder at rode i vores skrald, og hvis de kommer så tæt på os, at det er totalt uhensigtsmæssigt. I de tilfælde må vi jo skyde den. Problemet er lidt, at hvis der er en problemulv, der har rodet i noget skrald eller været for tæt på mennesker nogle gange, og byens lokale vagtværn har klappet den ud af byen eller skræmt den væk, så slutter den sig til et kobbel på en seks-syv andre ulve, som ligner den ganske meget, og så går der, i hvert fald i Tyskland, 3 uger, før man har en tilladelse til at skyde den. Det vil sige, at det kan være dage siden eller en måned siden, at den pågældende ulv viste sig. Og hvordan finder man ud af, hvilken ulv det er?

Der har jeg brugt formuleringen, at jeg er bange for, at vi får et skydetelt i Jylland. Jeg ved godt, at det provokerer den socialdemokratiske ordfører, men jeg vil faktisk gerne bruge formuleringen igen. For det, jeg er bange for, er, at vi åbner for en mulighed for, at du bare skyder den ulv på baggrund af et gætteri eller en formodning. Grunden til, at jeg lidt frygter det, er, at vi jo har set, at ulvene forsvinder. Det tyder på, at der er krybskytteri. Vi har endda set det filmet, at en ulv er blevet skudt ulovligt. Der er nogle steder, hvor sindene er fuldstændig i kog. Det, det handler om, er jo at støtte jægerne i at holde hovedet koldt og også sørge for, hvis der er en problemulv, at den har efterladt noget dna, sådan at vi ved, om det er den, der bliver skudt.

I Tyskland skyder de de forkerte ulve. Det er bare at google, så finder man artiklerne, der fortæller om dyreværnsorganisationers kæmpe reaktioner, når det er sådan, at det viser sig, at det slet ikke var den ulv, som man var ude efter, der blev skudt. Man kan ud fra dna se, at det var den forkerte ulv, man skød. Så det skal vi have styr på, så det ikke bliver tilfældigt. Den her formodningsregel må ikke blive til et gætteri, der føre til et mere udbredt skyderi.

Med hensyn til fårene synes jeg bare vi skal løse det. Ja, det koster penge. Jeg tror ikke, at det drejer sig om astronomiske summer. Vi er nødt til at gøre det muligt for mennesker at sætte korrekt opsatte ulvehegn op. Det virker supergodt. Så lad os få det løst på den måde.

Jeg synes egentlig, at det korte af det lange er, at vi skal blive ovre i den diskussion, der handler om, hvordan vi skaber den plads og det rum, der gør, at ulve kan leve i Danmark.

Vi har så en historie, der ikke er blevet nævnt, som kom her til morgen, om, at der er et par hunde, der er blevet spist af ulve. Det var skægt, at den kom lige her til morgen på Ritzau. Det var sket i marts eller i april, og det er skægt, at vi ikke har hørt om det før, men det var altså i dag, at den nyhed skulle lanceres. Der er så ikke rigtig blevet snakket om den her, men det korte af det lange er, at det var hunde, der løb rundt ude i naturen. Man må ikke lukke sin hund ud, så den løber rundt ude i naturen om natten. Det er også en meget, meget væsentlig information til hundeejere. Så der skal også være information om,hvordan vi passer på hundene, hvordan vi passer på fårene, hvordan vi passer på hinanden, og hvordan vi gør det her klogt. Så jeg er glad for, at det ikke længere handler om, om der skal være ulve eller ej, men at det handler om, hvordan vi lever med dem.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til ministeren for grøn trepart. Værsgo.

Tak for det, og tak for en, synes jeg, god debat, som jo også afspejler, at det her er noget, der er vigtigt. Det fylder meget, og med rette, særlig for dem, som bor i områder, hvor ulven begynder at påvirke folks adfærd. Jeg er sådan set også enig i, at det er et problem, når man på grund af utryghed ændrer adfærd, og man ikke tør lade sine børn cykle i skole eller man ikke tør gå ud om aftenen, og det er man nødt til at tage dybt alvorligt. Det er jo også sådan, at vi, hvis vi skal finde en sameksistens mellem ulve og mennesker, og hvis ikke vi tager det alvorligt, og hvis ikke vi skrider ind, hvis ikke vi skyder de ulve, der er tæt på de steder, hvor vi bor, så ender i en situation, hvor folk tager sagen i egen hånd, fordi der er ikke styr på situationen, og det synes jeg sådan set er en væsentlig pointe.

Så er der en diskussion omkring en bekymring for, om vi med den her formodningsregel skyder de forkerte ulve. Der er jeg nødt til at sige, at hvis vi skal tage det alvorligt, at vi ikke vil have ulve til at strejfe ind i byen, så har den ramme og den problemdefinition, der indtil videre har været, været alt for stram. Det betyder jo de facto, at der ikke har været identificeret en eneste problemulv ud fra den daværende definition, og det er derfor, jeg har lavet definitionen om inden for de muligheder, jeg som minister har for at gøre det.

Betyder det så, at vi skal åbne et skydetelt, som hr. Torsten Gejl fik sagt? Og det var måske ikke helt ment på den måde. Nej, det gør det selvfølgelig ikke. Det skal foregå på en ordentlig måde, men det betyder, at der skal være en kort vej, fra at man oplever et problem, til at der så også bliver handlet på det, og derfor er det ikke sådan, at der skal gå uger og år, før man kan få en myndighedsgodkendelse. Altså, man skal gøre sig nogle bestræbelser på at bortskræmme de ulve, og hvis de alligevel er der, skal det i løbet af nogle dage være sådan, at myndighederne kan udstede en tilladelse til nogle jægere, som også ved, hvad det er for en opgave, de skal håndtere.

Nu har vi lavet en handlingsplan, jeg har ændret problemdefinitionen, og der er i fuld gang med at blive lavet en ulveværnsgruppe i Oksbøl, og så får man nogle gode erfaringer med – og det er også derfor, jeg siger, at det her ikke er en udtømmende plan – hvordan det skal håndteres i praksis, i en erkendelse af, at vi ikke har håndteret den utryghed, hverken fra myndighedernes side eller, synes jeg, politisk, hvor vi måske også halter lidt bagefter i forhold til at håndtere den udfordring, der har været. Det er sådan set det, vi forsøger at gøre for at bringe os op til den situation, der er. Men det er altså ikke en udtømmende liste, og der kan komme erfaringer ind, som vi så kan gøre brug af, og hvor vi dermed også kan justere måden at håndtere det på. Tak for en fin debat.

Tak til ministeren. Der er en en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Tak for talen, og tak for fokusset på at se på, hvordan vi kan løse det her. Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad det nye er i forhold til problemulve. Så vidt jeg har forstået, måtte ulve før den her EU-afgørelse heller ikke komme for tæt på mennesker, og hvis en ulv f.eks. kom for tæt på mennesker flere gange, var det faktisk også en problemulv.

Vi har så, så vidt jeg forstår det, ikke haft nogen problemulve endnu. Men hvad er det nye? For ulve må vel stadig væk ikke komme for tæt på mennesker for mange gange, før de bliver skudt. Så hvor er det, der er sket noget nyt? Det vil jeg gerne høre ministeren til.

Ministeren.

Der er flere ting i det. Det har jo tidligere været sådan, at det var, når en ulv mistede sin skyhed, altså ved at gå rundt og spise af en skraldespand eller være inden for 30 m, tror jeg det var, eller et andet antal meter fra mennesker, og man skulle være sikker på, at det var det samme individ osv. Det nye er, at vi nu definerer en problemulv som en ulv, som man har forsøgt at bortskræmme med de virkemidler, man har tilgængelige, og de virkemidler kan jo udvikle sig hen over tid. Altså, man kan jo få flere værktøjer til at bortskræmme ulve over tid, og hvis man har gjort forsøg på det og ulven overskrider det, laver vi også en formodningsregel om, at det så er den samme ulv.

Så er der flere elementer i det, altså at der skal være en kortere vej, mellem at vi ser ulve løbe ind i byen, til at vi også handler på det.

Spørgeren.

Men der er vel ikke nogen EU-regel, der åbner for, at man må skyde en ulv, hvis man ikke er sikker på, at det er den rigtige ulv. Så vi skal jo stadig væk sørge for det. Giver EU en mulighed for, at vi kan skyde på en formodning? Og vil ministeren i så fald garantere for, at vi finder ud af, om vi har skudt den rigtige ulv, altså at vi er sikre på, at der er efterladt dna-materiale fra en problemulv – som jeg i sandhed også mener skal skydes, hvis den kommer for tæt på mennesker – så vi bagefter kan tjekke det?

Tak. Ministeren.

Jeg synes ikke, den hidtidige definition har været god nok, og jeg har brugt noget tid, og det kan nogen sådan synes var langsomt – jeg tror, det har taget mig 3 måneder, og det er egentlig relativt hurtigt – på at finde ud af, hvad vi kan gøre inden for de gældende EU-regler. Det har bl.a. ført til, at der i et samarbejde med Justitsministeriet har været et stort arbejde for at finde ud af, hvad der har været af domme på det her område, og de domme viser f.eks., at hvis det fører til øget selvtægt, altså krybskytteri, eller hvis der er samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med det, og det er der jo, når folk ændrer adfærd – når de f.eks. de ikke bosætter sig et sted eller de ikke går ud om aftenen eller andet – så kan man ændre rammerne for den måde, hvorpå man definerer en problemulv. Og det er sådan set det, vi har gjort.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 3. juni 2025.

Mødet udsættes til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:38).

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 25 [afstemning]:

Forespørgsel til ministeren for grøn trepart om det stigende antal ulve i Danmark.

Af Peter Kofod (DF) m.fl.

(Anmeldelse 11.04.2025. Fremme 22.04.2025. Forhandling 28.05.2025. Forslag til vedtagelse nr. V 79 af Peter Kofod (DF) og Kristian Bøgsted (DD). Forslag til vedtagelse nr. V 80 af Ida Auken (S), Erling Bonnesen (V), Carl Valentin (SF) og Henrik Frandsen (M). Forslag til vedtagelse nr. V 81 af Ole Birk Olesen (LA), Leila Stockmarr (EL), Zenia Stampe (RV) og Torsten Gejl (ALT). Forslag til vedtagelse nr. V 82 af Frederik Bloch Münster (KF)).

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger fire forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 80 af Ida Auken (S), Erling Bonnesen (V), Carl Valentin (SF) og Henrik Frandsen (M). Afstemningen starter.

Afstemningen stopper.

For stemte 64 (S, V, SF, M og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 38 (DD, LA, KF, EL, DF, RV, ALT, BP og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 80 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 79 af Peter Kofod (DF) og Kristian Bøgsted (DD), forslag til vedtagelse nr. V 81 af Ole Birk Olesen (LA), Leila Stockmarr (EL), Zenia Stampe (RV) og Torsten Gejl (ALT) og forslag til vedtagelse nr. V 82 af Frederik Bloch Münster (KF) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.