Det sidste punkt på dagsordenen er:

48) Forespørgsel nr. F 23:

Forespørgsel til udenrigsministeren:

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til de globale tilbageslag for demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets råderum, som bl.a. fremgår af rapporten om demokratiets globale tilstand i 2024 (»The Global State of Democracy 2024«), og vil ministeren desuden redegøre for, hvordan regeringen ser at dansk udviklingspolitik understøtter og hviler på, at civilsamfundets aktører både har en værdi i sig selv og samtidig spiller en kernerolle for at virkeliggøre danske udviklingspolitiske målsætninger, herunder netop at styrke demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder bedst muligt?

Af Trine Pertou Mach (EL) og Søren Søndergaard (EL).

(Anmeldelse 02.04.2025. Fremme 04.04.2025).

Vi skal nu i gang med den her forespørgselsdebat, og det indebærer, at man skal logge sig på, og det har man allerede gjort.

Så skal jeg gøre opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 3. juni 2025.

Allerførst skal vi have begrundelsen fra forespørgerne, og det er ved fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I dansk udviklingspolitik og vel ret beset også i vores udenrigspolitik har det i årevis været et pejlemærke og en præmis, at menneskerettigheder og demokrati har selvstændig værdi og er et mål i sig selv, men også, at de er midler til at skabe en mere retfærdig, tryg, fredelig og bæredygtig verden. Enhedslisten har ønsket at rejse den her forespørgselsdebat, fordi vi står – og det er jo efterhånden ved at være lidt trivielt at konstatere – i en meget flydende og foranderlig, meget kritisk tid, hvor de tektoniske plader under den verden og verdensorden, som vi kender, vakler. Der er et enormt pres på den globale retsorden, på retsstatsprincipper og på demokrati og frihed. Det gælder kloden over. Det gælder i samfund, hvor vi måske troede, at demokrati og retsstat var velforankrede. Der vinder autoritære kræfter frem, som sætter spørgsmålstegn ved domstoles uafhængighed og ved værdien af demokratiske valg, og der arbejdes for at indskrænke demokratiske råderum. Ytringsfrihed og retten til at demonstrere og organisere sig bliver der sat spørgsmålstegn ved. Der bliver lavet indgreb. Og i det hele taget sker indskrænkning af menneskers og ikke mindst minoriteters rettigheder mange steder verden rundt. Det er med til at presse også civilsamfundsorganisationer, bevægelser og foreninger på en måde, som jo er uforenelig med de grundlæggende demokratiske rettigheder, som Danmark er bygget op på, og som vi stolt i mange år har forsøgt at fremme og bidrage til at fremme i udviklingspolitikken, både direkte og gennem civilsamfundsorganisationerne.

Som sagt er rettighedstab og pres på retsstatsprincipper ikke noget, der kun foregår få steder. Det foregår i øst, det foregår i syd, det foregår i vest, og det foregår hos os selv i Europa. Som udenrigsministeren siger: Ja, hold da op. Samtidig er der jo en stigende andel af borgere, der udtrykker mistillid til demokratiet og til, at politiske systemer kan repræsentere os borgere. Der ses faldende valgdeltagelse mange steder rundt på kloden, og det er næppe nogen hemmelighed, at efter coronapandemien er det her problem kun blevet mere tydeligt.

Jeg skal ikke opliste hele verdens elendighedstendenser her – det har man kun 3 minutter til i den her tale; det kan man bestemt ikke nå – men blot bruge det til at sige, at det i dansk udenrigs- og udviklingspolitik med Enhedslistens øjne selvfølgelig skal være et fortsat virke også at fremme og styrke demokrati og rettighedskræfter. Det tror jeg ikke vi er uenige om, så der er ikke lagt op til en konfrontationsdebat her, men måske mere en god, grundlæggende debat om, hvordan vi bedst fremmer grundlæggende demokratiske værdier og principper, og hvorfor vi også har en egeninteresse i det. For når mennesker rundtomkring kan bidrage til, hvordan deres samfund skal se ud, de kan nyde deres rettigheder, og de kan leve i tryghed og frihed, så bliver verden et mere stabilt og bæredygtigt sted. Vi ser frem til debatten og håber, at alle vil gå aktivt og konstruktivt ind i den.

Mange tak for det. Så giver vi ordet til udenrigsministeren for besvarelse.

Tak for det. Lad mig starte med at takke fru Trine Pertou Mach og hr. Søren Søndergaard for at tage initiativ til den her forespørgsel, som falder på et godt sted, i forhold til at vi så også har indledt drøftelser om en ny udenrigspolitisk strategi. Jeg vil gerne starte med slå fast, at den verdensorden, som Danmark har nydt godt af i årtier, er under forandring. Hermed afslører jeg jo ikke nogen nyhed, det tror jeg alle ved. Den rapport, der henvises til i forespørgslen, »The Global State of Democracy 2024«, sender også en alvorlig advarsel. Demokratiet er under pres over hele verden. For ottende år i træk ser vi flere lande, hvor demokratiet svækkes, end hvor det styrkes. Rapporten forholder sig særlig til valg, hvor vi desværre ser, at tilliden til valghandlinger er udfordret af faldende deltagelse, flere protester, flere retssager, flere tilfælde, hvor tabere nægter at anerkende resultatet.

Det er dog også klart, at de globale tilbageslag for demokrati og menneskerettigheder er bredere end det, for det handler også om centrale principper som ytringsfrihed, tros- og religionsfrihed. Tanken om den uafhængige retsstat, der undergraves, den frihed, borgere og organisationer har til frit at forsamles, forenes og deltage i samfundsdebatten uden frygt for repressalier, samlet betegnet som civilsamfundets frie råderum, er under stigende pres. Det gælder ikke kun i den fysiske verden, kan man sige, det gælder også i den digitale verden, hvor den demokratiske samtale i stor udstrækning også foregår, og hvor vi ser autokratiske kræfter være opmærksom på, at de kan anvende digital teknologi strategisk til at kontrollere, til at manipulere med informationsstrømme, til at overvåge, til at forfølge politiske modstandere og aktivister. Det øger politisk polarisering, det underminerer offentlighedens tillid til myndighederne, og det lukker ned for den demokratiske samtale. Det er alt sammen meget bekymrende udviklinger.

Over for det står vi jo med en klar indfaldsvinkel her, og med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi slår vi fast, at dansk udenrigspolitik skal bygge på vores grundlæggende værdier. Det har vi også søgt videreført i strategien for et styrket dansk engagement med det afrikanske kontinent og »Afrikas århundrede«, og det er også afspejlet i regeringens bud på en ny udviklingspolitisk strategi, som for tiden er under drøftelse og forhandling, og hvor jeg håber vi inden sommer kan lave en aftale, så der er en bred dækning for en sådan strategi i det danske Folketing. Det er vigtigt, ikke mindst fordi vi tror på, at menneskerettigheder, frihed og demokrati giver bedre liv, uanset hvor i verden man lever.

Demokrati er jo også ensbetydende med meningsfuld inddragelse. Det gælder ikke mindst i forhold til en verdenshistorisk stor ungdomsgeneration, hvor mange føler sig marginaliseret og udelukket fra samfundet, og hvor der opstår, ikke mindst i Afrika, et enormt gab mellem det antal unge, der er, og de arbejdspladser, der alt andet lige står til rådighed. Det skal så holdes op imod, at vi har ungdommen som en ressource, og det understreger jo vigtigheden af, at vi samarbejder med og for unge, så vi giver de unge medbestemmelse og handlemuligheder.

Ordførerne spørger også ind til, hvorvidt civilsamfundets aktører har en værdi i sig selv, og hvordan de bidrager til at virkeliggøre danske udviklingspolitiske målsætninger. Her vil jeg gerne slå fast, at et stærkt uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund er en grundpille i demokratiske samfund, og et aktivt civilsamfund er således en værdi i sig selv. Det er det i Danmark, og det er det også i resten af verden. Derfor er det afgørende, at vi aktivt støtter op om civilsamfundets aktører, fordi de netop er med til at sikre demokrati og menneskerettigheder. Derfor er det også vigtigt – sagt i en parentes – at vi afholder os fra ligesom at mainstreame civilsamfundet, sådan som man også har set visse tendenser til også i den danske politiske debat. Jeg har det fint med, at der også er civilsamfundsorganisationer, der ikke altid er enige i det, jeg selv mener. Vi lever sådan set af, at der er pluralisme og meningsudveksling. Derfor har vi heldigvis også i Danmark en lang tradition for at støtte civilsamfundets aktører i deres vigtige arbejde, både lokalt, nationalt og globalt, og det skal vi holde fast i. De spiller en central rolle, også i udviklingsarbejdet og -samarbejdet, og er med til at sikre den brede folkelige opbakning, med til at engagere danskere bredt i det arbejde, der bliver udført for danske udviklingsmidler.

De er også med til at styrke det mellemfolkelige engagement mellem danskere og andre landes befolkninger. For at være konkret kan man f.eks. tage det ukrainsk-danske ungdomshus i Kyiv, der er med til at sikre bånd mellem danske og ukrainske unge, som giver unge en forståelse for den forfærdelige situation, ukrainerne befinder sig i, og sikrer fortsat opbakning til den vigtige danske støtte. Så det er med til at skabe noget forankring, som er helt central. Det her solide civilsamfunds engagement er også med til at sikre og styrke og udbygge vores gode renommé, vil jeg sige, ude i verden og dermed også Danmarks status som en troværdig og konstruktiv samarbejdspartner. Danske organisationer og deres lokale partnere er nemlig også til stede i kontekster og sammenhænge, hvor det er allersværest. De står i forreste række, når krisen rammer og nødhjælpen skal ud. De er der i det lange, seje genopbygningsarbejde, når livsgrundlaget skal etableres på ny, når kameraerne er slukkede, når den danske politiske offentlige debat har bevæget sig andre steder hen. Og alle disse elementer understreger, at det er i Danmarks interesse fortsat at støtte et stærkt, et uafhængigt og et mangfoldigt civilsamfund, der er med til at styrke og beskytte grundlæggende værdier som demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder.

Så jeg synes sådan set, at vi står på et stærkt fundament, og jeg forventer da også, at vores betydelige indsats skal videreføres, og det er jo netop et af temaerne i de forhandlinger, vi har taget hul på, og som jeg som sagt håber vi kan slutte, inden det bliver sommer. Men vi skal i højere grad fremme vores værdier med blik for den politiske realitet, vi lever i, og vi skal blive bedre til at lytte og forstå andres ståsteder, vi skal kunne tale pragmatisk, også med dem, vi ikke er enige med, og vi skal være ærlige om vores interesser. Det tror jeg må være det helt afgørende udgangspunkt, hvis man ønsker at etablere ligeværdige partnerskaber.

Men lad mig her slå fast, at det er i Danmarks interesse fortsat at føre en udviklingspolitik med udgangspunkt i de værdier og principper, som vi selv er rundet af. Det er ikke altid lette dagsordener, men vi skal engagere os gennem vores vigtige samarbejdspartnere og, måske for at trække det ned til noget lidt mere jordnært, prøve at eksemplificere det. Det betyder f.eks., at Danmark fortsat skal arbejde aktivt for at fremme ligestilling og kvinder, piger og lgbt+-personers rettigheder. Det betyder, at vi fortsat skal engagere os i kampen mod seksuel og kønsbaseret vold. Det er centralt for det enkelte menneske og for samfundet, og vi ved, at investeringer i ligestilling betaler sig. Vi skal skabe rum for, at demokratiet kan slå rod og stå imod. Det handler om, at alle mennesker er frie til at ytre sig, til at tænke, til at tro og forsamles. Det er værdier, som vi som folkevalgte nyder godt af hver evig eneste dag herinde, og som vi måske i vores del af verden efterhånden er begyndt at tage for givet, men som mange andre steder er værdier, der skal kæmpes for.

Sidste år, 2024, blev det mest dødelige år for journalister og menneskerettighedsforkæmpere nogen sinde rundtomkring i verden. De oplever stigende forfølgelse og repressalier, og derfor er der et åbenlyst behov for fortsat at støtte og beskytte dem. På trods af verdenssamfundets anerkendelse af oprindelige folks rettigheder udsættes de, altså de oprindelige folk, fortsat for voldsomme menneskerettighedskrænkelser, herunder når det gælder retten til deres traditionelle landområder og ressourcer. Her udgør Danmark sammen med Grønland en vigtig stemme i forsvaret for og realiseringen af oprindelige folk rettigheder. Det er en fælles prioritet for Danmark og Grønland, der bygger på flere årtiers engagement, og det er et engagement, vi skal videreføre, og det er et engagement, vi skal styrke.

Jeg sagde før, at vi skal være ærlige om vores interesser, men vi skal også identificere fælles interesser og bygge på dem. Det er f.eks. i vores fælles interesse at respondere på den stigende mis- og desinformation, og Danmark er derfor medarrangør af en konference om at bekæmpe desinformation i dette efterår, 2025. Et afsæt i fælles interesser betyder også, at dansk udviklingspolitik i højere grad skal imødekomme det, der efterspørges fra vores partnerlande, herunder øget samhandel, øgede investeringer, overførsel af dansk knowhow, og derfor er det også nødvendigt i langt højere grad at indtænke en bredere vifte af danske interessenter i udformningen og implementeringen af udviklingspolitikken, særlig erhvervslivet. Men jeg vil også gerne pege på de filantropiske fonde, der er vigtige at få med om bord for at indfri det fulde potentiale, der er i vores udviklingssamarbejde, både for de mennesker, hvis tilværelse vi arbejder på at forbedre, og for at fremme Danmarks interesser og Danmarks indflydelse.

Når det er sagt, vil jeg slutte, hvor jeg startede. Demokrati, menneskerettigheder, civilsamfundets råderum er under pres globalt. Det er helt fundamentale principper og værdier, Danmark er bygget på, og som vi nyder godt af, og derfor er vi nødt til fortsat at bruge bistanden til at adressere det pres. Vi har simpelt hen ikke råd til at lade være. Med det vil jeg takke for ordet og se frem til en god debat her i aften, men nok så meget til, at den her debat så kan fortsætte i mødelokalerne, når vi i den kommende tid skal færdiggøre den nye udviklingspolitiske strategi. Tak.

Tak for det. Nu er der så lejlighed til en kort bemærkning for ordførerne. Den første, der har tegnet sig ind, er fru Trine Pertou Mach.

Tak for det. Og tak til udenrigsministeren for en virkelig god tale. Den synes jeg virkelig var god og kom rundt om rigtig mange helt grundlæggende og vigtige ting. Jeg vil måske også bare lige sige tak for, at udenrigsministeren faktisk har stået fast på, at civilsamfundsorganisationer, også i Danmark, kan mene noget andet end det politiske flertal, og insisterer på det grundprincip. Det er utrolig vigtigt; det skulle man ikke tro det var, men det er det faktisk.

Mit spørgsmål er sådan set i retning af det, udenrigsministeren siger omkring partnerskaber og ligeværdighed. Jeg er fuldstændig enig. Det må jo være vores tilgang til verden, at vi ikke skal komme og mene, at vi kun selv har ret, men også være med til at tale med folk, vi ikke er enige med. Jeg tror, at strategien vist hedder »Afrikas århundrede«. Mit spørgsmål går lidt i retning af, hvordan vi også gør det til afrikanernes århundrede, for det er jo en af risiciene ved de ligeværdige partnerskaber, hvis man kun taler med regeringer, eller man kunne sige magthaverne. Er udenrigsministeren enig i, at Danmark også skal kunne være til stede i stater, samfund, kontekster, hvor det måske kan være svært med den direkte relation til regeringer, men hvor der er nogle befolkningsgrupperinger og nogle organisationer og organiseringer underneden, som kan være vigtige for også at fremme den her dagsorden?

Ministeren.

Det korte svar på det spørgsmål er ja, idet vi jo så ikke har ulimiterede ressourcer og derfor selvfølgelig også skal fokusere dem – men det skal vi. Men nok så meget skal vi vel også de steder, hvor vi sådan set har et mere grundigt og langstrakt samarbejde – også med regeringer – sørge for, at det så ikke kun er regering til regeringer, men at det også er i andre dele af de respektive landes samfund. Derfor tillægger jeg f.eks. hele det der element omkring uddannelse og uddannelsesudveksling og unge til unge og den slags ting stor, stor betydning.

Tak for det. Der er ikke flere, der har tegnet sig ind, så vi siger tak til udenrigsministeren.

Nu kan vi så gå i gang med forhandlingen, og det er efter de almindelige regler for korte bemærkninger. Vi giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, og det er fru Trine Pertou Mach.

Tak for det. Så er det jo helt skidt, når man har skrevet en tale, der starter med at sige tak for en god debat. Jeg har samlet op på lidt af inputtene her.

Jeg vil egentlig så bare gentage min tak til udenrigsministeren for en god tale. I virkeligheden synes jeg, at den indrammer utrolig godt, hvad det er, Danmark har kunnet gennem årene, hvad det er, vi har været fælles om, vi gerne ville, men også hvor vigtigt det er, at man ser på mangfoldigheden i samfund, hvor det måske i første omgang er nemmest at komme til regeringer og politiske ledere. Det at være til stede, hvor det kan være svært, men hvor man kan se et mulighedsrum, er selvfølgelig fuldstændig afgørende. Det, jeg egentlig primært vil sige noget om her i min ikkeafslutningstale, vil så være nogle af de gode eksempler på, hvordan vi fra dansk side har gjort det.

Det er jo både sket ved, at man på ambassader har understøttet, om ikke i det skjulte, så har det i hvert fald ikke været noget, man har råbt højt om, menneskerettighedsaktivister, aktører, som har arbejdet i svære kontekster, men også og ikke mindst, at vi i Danmark har en meget stærk tradition for at se på danske civilsamfundsorganisationer som aktører, der skal bidrage til at implementere udviklingspolitikken. Det er ikke, fordi man bare udliciterer til dem, men også fordi det har værdi i sig selv. Hvis jeg må udlægge det med udenrigsministerens ord, er det præcis det her mellemfolkelige og det faktum, at stærke civilsamfundsaktører samarbejder med andre stærke civilsamfundsaktører, som jo faktisk er direkte med til at skabe og forandre og forankre idéen om, at civilsamfundsorganiseringer er der, hvor mennesker kan melde sig, hvis de gerne vil bidrage til at forandre deres samfund.

Det, at man kan organisere sig og stå stærkere over for magthavere, at man kan bruge det til at kontrollere for korruption, at man kan arbejde for at udvide folks rettigheder, men også at man kan bruge civilsamfundsorganiseringer til at sikre mere bæredygtige fredsforhandlinger, fordi man får indflydelse og sidder med ved bordet, gør, at unge mennesker har et sted, hvor de kan få indflydelse på den måde, deres samfund ser ud på. I det hele taget kan man bidrage til en mere bæredygtig og fredelig udvikling af sit samfund.

To af de nedslag, som jeg gerne vil give, handler i virkeligheden om noget af det, vi også taler om, ikke bare i udviklingspolitisk sammenhæng, men når vi taler om hele den globale sikkerhedsfront, og det er jo bl.a. klimaforandringer. Der er ikke nogen tvivl om, at hvis man skal arbejde – og det gør vi jo allerede – og det kommer vi formentlig til at fortsætte med, med et med et meget klart klimafokus og klimakrisefokus, når vi taler udviklingspolitik, så er det fuldstændig afgørende, at man organiserer og arbejder direkte med stærke civilsamfund. Det er det jo, både fordi det er de mennesker, der lever i klimaforandringerne og lever med konsekvenserne af dem, men også fordi det så er mennesker selv, hvor de bor og lever, der, hvis man skal skabe en bæredygtig klimatilpasning og klimahåndtering af humanitære katastrofer, bedst kan forvalte det, og som også kan være der den dag, hvor udviklingsprojektet eller udviklingsprogrammet måtte flytte sig.

Et andet godt eksempel er jo det, som er den måske mere aktivistiske del. Nogle af de civilsamfundsorganisationer, vi har i Danmark, arbejder mere med at skabe bevægelser, arbejder med ungdomsbevægelser rundtomkring i verden, hvor man kan sige, at magthaverne er meget lidt begejstret for civilsamfund og meget lidt begejstret for kritikere, men hvor man netop kan bruge de små skridts aktivisme ved at hjælpe mennesker med at organisere sig og finde måder, hvorpå de kan arbejde for grundlæggende menneskerettigheder. På et eller andet tidspunkt vil der jo være nogle magthavere, som også vil kunne se det forandringspotentiale, som civilsamfundet udgør, ikke bare nationalt, men også internationalt.

Den sidste ting, jeg vil sige her i min første tale, handler om den internationale scene. Det danske civilsamfund arbejder allerede i dag side om side med stater, statslige aktører, i FN-regi, i EU, men også med det globale syds repræsentanter på den internationale scene. Det betyder, at vi fra Danmarks side har en ekstremt stærk forankring hos de mennesker, som udviklingspolitikken i virkeligheden skal handle om. Det håber jeg vi kan fortsætte med, for det betyder faktisk, at når man møder danske aktører ude, vil man have en tillid til, at de faktisk er interesseret i at fremme ens egne rettigheder og ikke alene agere på vegne af stater og statslige magter. Og med det vil jeg gerne sige, at jeg ser frem til en god debat.

Mange tak for det. Fru Sascha Faxe har tegnet sig for en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg synes jo, det var en rigtig god tale med rigtig mange vigtige nedslag. Jeg tænker, at det også kunne være fedt, hvis vi bliver lidt sådan konkrete og kommer ind på nogle ting omkring det i den her debat. Har ordføreren og ordførerens parti nogle ting, hvor man tænker, at det er nogle vigtige greb, altså en-to-tre-greb, vi kan se på som måder, hvor udviklingspolitikken kan bruges til at styrke det demokratiske råderum og styrke den her bevægelse, egentlig både i Danmark, men også de steder, vi samarbejder med?

Ordføreren.

Tre gode eksempler på, hvordan det ville være klogt at fortsætte med arbejdet, for det er jo faktisk noget af det, Danmark allerede gør, er både det, at vi har en meget stor del af vores udviklingspolitik, hvor den finansielle ramme forvaltes af danske civilsamfundsaktører, store som små. Det synes jeg er utrolig vigtigt. Jeg har ligesom været inde på, hvorfor det er vigtigt. Det har jo bl.a. noget at gøre med, at de er sindssygt dygtige til det, de gør. De kan nå nogle mennesker, som man ikke kan nå ad andre veje.

Der er også det, der handler om det meget stærke fokus på det danske erhvervsliv og erhvervslivets aktører, der skal bidrage til at skabe økonomisk vækst. Der er det utrolig vigtigt at have fat i fagbevægelsen, altså den form for civilsamfund, hvor mennesker lærer at organisere sig og stille krav til ordentlige arbejdsvilkår og have den grundlæggende dialog med arbejdsgiverne om, hvordan man skaber gode arbejdsvilkår, gode lønninger og gode arbejdsforhold i al almindelighed. Det er jo også en del af en stærk civilsamfundsudvikling og udvikling af et bæredygtigt samfund, at mennesker kan organisere sig, også i forhold til hvordan deres arbejde ser ud.

Endelig er det jo i humanitære situationer fuldstændig åbenlyst, at der vil civilsamfundsorganiseringer eller -aktører være fuldstændig afgørende for at kunne nå ud til de allermest sårbare.

Fru Sascha Faxe.

Tak. Så er jeg egentlig også nysgerrig den anden vej rundt, for nu skal vi alle sammen jo tale fra vores vinkel. Er der noget, altså et emne, ikke indholdsmæssigt, men noget, som ordføreren godt kunne tænke sig blev berørt i vores taler? Nu er jeg med på, at ordføreren laver en tale, der skulle være kommet bagefter, og sikkert også havde håbet på at kunne tale ind i det. Nu er det så den anden vej rundt. Er der noget, hvor ordføreren tænker: Det her emne ville være dejligt have hørt på en anden måde, når vi til sidst samler op?

Ordføreren.

Jeg synes den grundlæggende ting, at menneskers rettigheder skal være omdrejningspunktet for det, vi laver. Det betyder jo både, at mennesker har ret til at organisere sig i civilsamfundsorganiseringer, men også at det er omdrejningspunktet i de andre spor, vi ligesom kommer til at arbejde på. Mennesker skal selv definere, hvordan deres samfundsudvikling skal se ud, og de skal kunne kræve frihed, lighed og broder- og søsterskab med hinanden over for myndigheder. Hele menneskerettighedsspørgsmålet skal ikke være som en mainstreaming, men skal være som en grundlæggende værdi og princip og præmis for den måde, vi arbejder udviklingspolitisk på.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så kan vi give ordet til Socialdemokratiets ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen. Værsgo.

Tak skal du have, formand. Og mange tak til Enhedslisten for at stille den her forespørgsel. Jeg vil også meget gerne sige tak til udenrigsministeren for en god tale. Og så er det jo fuldstændig rigtigt, at tingene integreres godt i hinanden. Vi får os talt til rette, hvilket også er en dansk dyd, tror jeg, og det gør vi også på det udviklingspolitiske område. Jeg tror rent faktisk, at forespørgslens indhold er med til at rammesætte det, der måske også er det lidt unikke danske. For uden et ekstremt stærkt civilsamfund kunne vi heller ikke have den politiske enighed om, hvilke linjer vi gerne vil trække herfra og ud i verden.

Verden står virkelig i en opbrudstid, og det, der før var fundamentale præmisser for, hvad et godt samfund er, og hvordan det ser ud, bliver af nogle forsøgt genforhandlet. Det er ligesom det, der har været omdrejningspunktet i flere af vores debatter her i Folketingssalen i dag. Men demokrati, menneskerettigheder og frihed er altså fundamentale områder, værdier og kardinalpunkter for mennesker, og det gælder, uanset hvor i verden det måtte være. Det er i hvert fald det, vi i Socialdemokratiet tror på. Det er det, vi kæmper for.

Men forsvindende rettigheder for kvinder og piger, men også for lgbt+-personer, samt misinformation lurer derude. Det nedbryder samfund, hvis ikke vi passer morderlig godt på. Der tror jeg bare, det er rigtig vigtigt, at vi netop har diskussionen her og bringer den ind i vores forhandlinger om den nye udviklingspolitiske strategi, for det er her, vi kan noget; det er her, vi skal noget. Det er her, civilsamfundet spiller en virkelig vigtig rolle i dansk udviklingsarbejde. Det er med til at sikre, at hjælpen kommer til dem, der har brug for det, at demokratiske værdier bliver spredt rundtomkring i verden, og at de svageste får en stemme. Med andre ord spiller vores civilsamfund en vigtig rolle både for verden og for Danmark.

Man kan og skal ikke underkende den værdi, som civilsamfundet har bidraget med, når det kommer til den danske udviklingsstrategi og politik gennem rigtig mange år. Det er en vigtig rolle, og den er blevet udfyldt utrolig godt og bliver det stadig væk. Men samtidig er det også af værdi at se på, hvordan vi kan løfte udviklingen på nye måder, og derfor er en ny udviklingspolitisk strategi også nødvendig, for tiden forandrer verden. Det er også godt at få undersøgt, om Danmark kan være med til at skabe strukturelle forandringer bl.a. ved at lytte til vores partnerlande og dermed finde ud af, hvad de har brug for, og hvad de kan byde ind med, og hvordan det kan skabe ekstra meget værdi for dem, men også for os.

Med det opbrud, vi ser i verden, er det altså vigtigt, at vi omfavner nye værdier og nye idéer. Værdierne skal være de grundlæggende, som jeg har nævnt, men der er også behov for, at vi omfavner nye idéer. Der er blevet talt om, at der også er nye strukturer, at der er mange bevægelser, at der er mange, der ikke vil tilslutte sig de gammelkendte strukturer – det gælder bl.a. mange unge rundtomkring i verden – og derfor er det rigtig vigtigt, at vi favner den demokratiske ånd, som vi tror på, og får den bragt ud i nye sammenhænge.

Vi har set, hvordan vi fra dansk side har stået steder, hvor vi troede at vi også ville blive i fremtiden. Bare i forbindelse med den sidste udviklingspolitiske strategis periode har vi måttet trække os fra Sahel, og vi har i høj grad måttet trække os fra Afghanistan og Myanmar, i hvert fald i forhold til de politiske engagementer. Men som fru Trine Pertou Mach også sagde, må vi så være der på andre områder. Hvis ikke vi kan være der i myndighedssammenhænge, kan det være, vi kan være der, ved at civilsamfundet er med i det.

Jeg vil gerne sige, at jeg personligt, men også som ordfører for Socialdemokratiet har den allerallerstørste respekt for den myriade af mangfoldighed, som civilsamfundet i Danmark udviser. Vi har Siso, som er paraplyorganisationen for en mængde små stærke civilsamfundsorganisationer, og så har vi jo struktureret det sådan, at vi også har 18 strategiske partnere, som er meget stærke, som har store muskler, og som har mange samarbejdspartnere ude i verden. Det kan ikke andet end også i fremtiden være det fundament, vi skal stå på for lige nøjagtig at få vores værdier bragt ud, og det bliver rigtig interessant at se, hvor bred en politisk opbakning vi igen får til en ny udviklingspolitisk strategi. Det har været en kilde til stolthed for Danmark, det har været en muskel for Danmark at stå internationalt og sige, at vi dels står der med det rigtig store bidrag, vi yder, men at vi også står der med en utrolig fin opbakning fra et meget bredt civilsamfund og dermed en meget bred repræsentation i Danmark.

Der er lavet en vedtagelsestekst, som formanden har fået, og den vil jeg læse op på vegne af – og jeg håber, det er rigtigt; ellers må vi korrigere det – Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre, Alternativet, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og SF:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget udtrykker bekymring over de globale tilbageslag for demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets råderum og for konsekvenserne heraf for de mennesker, der lever i tiltagende lukkede og repressive samfund.

Folketinget anerkender den vigtige rolle civilsamfundet spiller i styrkelse og beskyttelse af grundlæggende værdier som demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder. Folketinget opfordrer derfor regeringen til fortsat at arbejde for at sikre rammerne for et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund – både i Danmark og i resten af verden.

Folketinget konstaterer, at Danmarks udviklingspolitik skal bygge på en ambition om at imødekomme Danmarks og vores partnerlandes fælles interesser. Folketinget opfordrer regeringen til, at civilsamfundets aktører fortsat spiller en central rolle i implementeringen af udviklingspolitikken, herunder med at styrke retsstatsprincipper, menneskerettigheder og demokrati, samt at stærke mangfoldige civilsamfund har værdi i sig selv. Videre opfordres til at indtænke styrkelse af rettigheder og civilsamfund med øvrige danske interessenter, herunder erhvervslivet, i implementeringen af udviklingspolitikken.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 78).

Mange tak. Det fremsatte forslag til vedtagelse indgår nu i forhandlingerne.

Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Sascha Faxe.

Tak, og tak til ordføreren for en virkelig god tale. Det er sjældent, at nogle andre holder en tale, hvor jeg kan se mig så meget i det som i den, ordføreren holdt. Derfor vil jeg spørge lidt anderledes og lidt a la det, jeg spurgte forslagsstillerne i det her om.

Som den, der altid kommer sidst i rækkefølgen, har jeg jo mulighed for at reflektere over det, andre kommer med, og jeg anerkender, at Socialdemokratiet altid kommer først. Det at kunne stå på bagkant og kigge på det, de andre har sagt, er faktisk, synes jeg, et privilegium nogle gange, når vi har de her debatter. Derfor stiller jeg det samme spørgsmål, og det er:

Hvad kunne ordføreren rent faktisk godt tænke sig at have hørt fra os? Hvilke emner kunne ordføreren godt have tænkt sig, vi lagde vægt på? Hvad hvis ordførerne havde den sidste tale og kunne sige: Hvor var jeg glad for, at I talte om det og det? Det kunne jeg godt have lyst til at høre fra Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Tak for et virkelig godt spørgsmål. Jeg synes, at det, vi i høj grad er forpligtede til, er at prøve at tænke over, hvordan vi kan generere en bedre finansiering, så vi kan nå bedre i mål med alt det, vi drømmer om fra dansk side. Der er mulighed for at lave nogle intelligente samtænkninger – udenrigsministeren sagde det – filantropiske fonde, privatliv og andet, hvor vi går med en stram ideologisk profil af, hvad det er, vi gerne vil, men vi kan få andre til at hjælpe.

Jeg tror personligt på, og Socialdemokratiet tror personligt på, at uddannelse, herunder uddannelse af piger og kvinder, men også en styrkelse af primær sundhedstjeneste, er med til at gøre, at liv kan leves, dvs. at liv kan leves godt og håbefuldt og kan leves godt og håbefuldt der, hvor man er født, og hvor man hører hjemme.

For der er rigtig store bevægelser. Der rigtig mange, der ikke har en håbefuld fremtid. Derfor er migrationsbølger noget, vi kigger ind i med stor frygt for dem, det går ud over, men også for den destabilisering, det giver også i vores verdensdel.

Fru Sascha Faxe.

Jeg vil kvittere og bestræbe mig på at nævne nogle af de ting i min tale.

Ordføreren.

Jeg glæder mig bare rigtig meget til at høre spørgerens tale. Jeg vil så sige, at Socialdemokratiet ikke altid kommer først; ministeren kommer næsten altid først, og her var det så også forslagsstilleren, der kom på først, så jeg synes, vi får mikset det rigtig godt.

Jeg vil sige, at noget af det, der glæder mig allermest på det her felt, er, at vi er så gode til at være med til at generere en god ramme. Det her er ikke så ideologisk præget. Jo, det er det jo, for det her er den dybeste ideologi. Men det her er bare et tydeligt eksempel på, hvordan vi står sammen om det som Folketing, og det er virkelig, virkelig en glæde for os, men det er det også for verden, tror jeg.

Så er det fru Trine Pertou Mach.

Også tak fra mig for en rigtig god tale. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til hele det her ungefokus, som vi jo i høj grad har og måske i virkeligheden i Danmark har fået udviklet ret godt ved at have ungeambassadører, som deltager, når vi er på vores FN-studierejser i Folketinget – så er der også en stærk civilsamfundsgruppering med, vores ungeambassadører. Vil ordføreren ikke prøve at sige lidt mere om, hvordan man kan forestille sig at vi kunne styrke samarbejdet med og virket for unge både i relation til det mellemfolkelige, men også i forhold til de stærke ungdomsgenerationer, som har store forhåbninger om, at de får lov til at være med til at bestemme, hvordan deres samfund skal se ud?

Ordføreren.

Det spørgsmål er jeg virkelig glad for, for hvis der er noget, vi skal være rigtig, rigtig påpasselige med, er det, at vores ungeinddragelse ikke blot bliver ord og noget pseudoagtigt. Det må vi virkelig passe på med, for hvis vi får de unge til at engagere sig, skal de mærke, at de har reel indflydelse for ikke at blive desillusionerede, når vi åbner døren og giver dem en mikrofon i hånden og giver dem en mulighed for at komme med til de højtprofilerede konferencer rundtomkring i verden.

Noget af det allerbedste, jeg har set, har været i samarbejde med unge herhjemme, Dansk Ungdoms Fællesråd, Ungdommens Røde Kors og andre, hvor jeg bare har tænkt: Hold op, sikke en energi, der ligger i det. Nu har jeg jo haft godt et par år som udviklingsminister og har ude i verden oplevet møder med ambassadernes ungepaneler; bl.a. i Burkina Faso har jeg mødt det samme panel to gange, og vi nåede at få en god relation til hinanden, og jeg kunne se, at de var meget repræsentative i forhold til køn, handicap, lgbt+ og andet. Og det med, at de reelt oplevede, at vi lyttede, og at ambassaderne har kunnet tage det med i politikken, og at vi kunne tage det med vores politik herhjemme, virker.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak. Jeg synes, det var et rigtig godt svar, for jeg er meget enig i det, ordføreren siger, og det var også et ret udtømmende svar. Så jeg vil bare lige bruge mit sidste spørgsmål til at gå i en lidt anden retning. I forhold til hele det fokus, der jo åbenlyst er og også kommer til at være på at få genereret noget mere finansiering fra andre kilder, og fokusset på, at dansk erhvervsliv også skal være et stærkt spor i vores udviklingspolitik, hvordan ser ordføreren på hele det virke omkring at styrke samarbejdet med arbejdsmarkedets parter, altså med fagforeninger? Vi har jo bl.a. 3F, som har været meget aktive. Er det noget, som ordføreren kunne forestille sig at man skulle styrke endnu mere med det stærke erhvervsfokus?

Ordføreren.

Nej, jeg synes virkelig, vi har en god platform herhjemme. Vi har et tæt samarbejde, og vi har også en ngo, som arbejder med det, der er fælles mellem det at være arbejdsgiver og at være fagforening, og som virkelig viser, at de som en ngo kan bruges som løftestang derude til at tale med parterne i de lande, hvor vi rigtig gerne vil have strategiske partnerskaber, men hvor eksempelvis det humanitære behov også er noget, der skal dækkes. Og vi er jo dybt integreret i det herhjemme med vores danske modeller i forhold til at løse det og tale os til rette omkring store samfundsmæssige udfordringer. Det vil vi jo gerne stimulere andre lande til også at kunne.

Mange tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er Christian Friis Bach. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for at give mulighed for en vigtig debat om de globale tilbageslag, vi ser for demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundet. I snart 15 år er de civile og politiske rettigheder i verden gået tilbage. Flere lande bevæger sig i en autoritær retning. Civilsamfundsaktører mødes med modstand og endda overgreb. Det er stærkt bekymrende.

Vi er en del af en regering, der har gjort det klart, at vi skal forankre vores engagement i frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne. Det er ikke bare værdier, vi skal værne om herhjemme, men værdier, vi skal arbejde for i verden, ikke med løftede pegefingre, men med ansvar, med samarbejde og med respekt.

Jeg har været aktiv i folkelige foreninger det meste af mit liv, og et stærkt civilsamfund står mig nær. Det er en forudsætning for et sundt demokrati, for lokal inddragelse og indflydelse og for beskyttelse af menneskerettigheder, ikke mindst for udsatte grupper fra religiøse mindretal og oprindelige folk til mennesker med handicap og seksuelle mindretal. Det er afgørende for indsatsen for klima, natur og miljø, for gode arbejdsforhold og indsatsen mod korruption og magtmisbrug. Civilsamfundet giver en stemme og en styrke til borgere i lokalsamfund, og i det langt større billede er civilsamfundet afgørende for det mellemfolkelige samarbejde, for udveksling, for forståelse, for gensidig forståelse og for fred.

Derfor er civilsamfundets rolle i dansk udviklingspolitik vigtig. Det bidrager med forandringer, venskaber og tillid og spiller en central rolle i at nå vores mål. Det skal det også i fremtiden. Men som en, der har brugt en god del af mit liv i civilsamfundet, kan jeg måske også tillade mig at rejse et par kritiske vinkler.

Det ene er vigtigheden af et ord, som lidt teknisk hedder lokalisering, og som Danmark i øvrigt forpligtede sig til under det humanitære topmøde. Jeg har som sagt engageret mig i de her foreninger, og de skaber positive forandringer. Der er danske foreninger, som er rigtig gode til at samarbejde med og styrke lokale foreninger og organisationer, lokale menneskerettighedsforkæmpere, lokale andelsforeninger, lokale kirker, lokale Røde Kors-selskaber eller lokale partnerorganisationer – indsatser, som efterlader sig varige og positive spor i et stærkere lokalt civilsamfund.

Men jeg har også set projekter, der kun eksisterede, når de danske eller internationale organisationer var til stede med internationale medarbejdere i spidsen, indtil pengene slap op, og hvor man ikke efterlod sig varige spor i form af et stærkere lokalt civilsamfund, måske endda tværtimod. Jeg har set danske og internationale civilsamfundsorganisationer konkurrere med og endda udkonkurrere det lokale civilsamfund, også fordi de danske og internationale organisationer kan tilbyde højere lønninger og bedre forhold.

Lokalisering betyder, at beslutningskraft, ressourcer og ansvar i humanitær bistand og udviklingsbistand i højere grad skal flyttes fra internationale aktører til lokale foreninger, organisationer og lokale samfund. Derfor mener jeg, vi skal stille krav om det og om mere direkte finansiering og støtte til lokale organisationer og inddragelse af lokalsamfund. De store forandringer skabes altså ikke udefra. De skabes indefra og nedefra.

Det andet, jeg vil sige, er det, som jeg sagde under vores debat om den udviklingspolitiske redegørelse. Nu gentager jeg lidt her. Jeg har jo været stor fortaler for partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og private virksomheder, men den måde, vi har gjort det på, har ikke fungeret. De finansieringsmekanismer, vi har lavet, har ikke skabt de nødvendige resultater. Meget få partnerskaber har resulteret i flere arbejdspladser, mere handel og et stærkere erhvervsliv, og det må og skal være et centralt formål også for de her partnerskaber.

Jeg tror, vi skal være ærlige omkring det og sige, at vi står os bedst ved at skabe rammebetingelser for et stærkt erhvervsliv, der altså skaber job, indkomst og handel, og for et civilsamfund, der så kan mobilisere, engagere og være fortalere, virksomheder, som skaber fysisk kapital, folkelige foreninger, som skaber social kapital, erhvervslivet, der skaber arbejdspladser, og civilsamfundet, der skaber arbejdstagerrettigheder. Det kan godt ske igennem samarbejde, men i vores tilgang og støtteordninger tror jeg vi skal skille det ad, helt som også vi skal passe på, at vi ikke sætter civilsamfundet til at løse opgaver, som staten bør løse. Rettighedsbaseret udvikling handler om en stat, der kan levere og lytte, et civilsamfund og en befolkning, der kan organisere og råbe op, og et erhvervsliv, der kan skabe vækst og arbejdspladser.

Men til afrunding vil jeg sige, at det folkelige og brede engagement i det danske udviklingssamarbejde skal bevares og gerne styrkes. Vi skal stå fast og ikke mindst også have udvekslinger mellem unge – noget, der står mit hjerte nær. Vi skal stå fast, når råderummet for civilsamfundet bliver mindre, og når grundlæggende rettigheder er truet. Vi skal bruge vores stemme i EU, FN og andre fora til at støtte dem, der kæmper for frihed, demokrati og menneskerettigheder. Dér skal dansk udvikling være: frihed, menneskerettigheder og folkelig deltagelse. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach.

Tak til ordføreren for talen. Jeg skal være den første til at medgive, at de her partnerskaber mellem erhvervslivet og civilsamfundets aktører ikke altid fungerer, som vi kunne ønske, og at der er mange udfordringer. Jeg har nok selv bevæget mig i den modsatte retning af dét, som ordføreren så har gjort, nemlig tættere på, at jeg stadig væk mener, at det faktisk er rigtig vigtigt at afsøge, om vi kan finde bedre muligheder, sådan at det faktisk blive succesfuldt.

Det har jeg, fordi den økonomiske udvikling er så afgørende, jobskabelsen er så afgørende, og fordi med det stærke fokus, der også er på erhvervslivsdeltagelse i vores udviklingspolitik, er noget af det, som et stærkt samarbejde med civilsamfundets aktører jo kan bidrage til, at der skabes ikke bare jobs, men gode jobs, at der skabes jobs, hvor mennesker har ret til at organisere sig, og hvor vi får skabt et velfungerende arbejdsmarked, og at den økonomiske udvikling også er en økonomisk udvikling, hvor gevinsterne fordeles retfærdigt. Kan ordføreren se perspektiv?

Ordføreren.

Tak. Det kan jeg sagtens, og jeg synes, det er en vigtig og god debat, for vi har begge været forkæmpere for partnerskaber mellem alle, og at vi skulle gøre alting sammen og i partnerskaber. Jeg tror bare, at vi skal være ærlig omkring det. Hvis vi støtter en virksomhed eller skaber rammebetingelser for virksomheder, skal vi også sige, at en del af de rammebetingelser skal være retten til at kunne organisere sig på en arbejdsplads, retten til at kunne strejke og forhandle om sin egen løn, retten til at kunne sikre gode miljøforhold, og at der ikke er farlige kemikalier, og retten til ikke at gå rundt i en farlig underjordisk mine i Congo og grave efter mineraler.

De rettigheder skal vi jo stille krav om i de rammebetingelser, vi skaber for erhvervslivet. Men så skal vi slippe civilsamfundet løs til at kæmpe for de rettigheder, engagere sig i de rettigheder, møde op på fabrikken og organisere medarbejderne eller sætte fokus på kulminen eller coboltminen eller på miljøforhold, altså sætte skarpt lys på korruption, magtmisbrug og aftaler, hvor pengene ikke ryger i statskassen, men i privatkassen. Det er jo der, hvor vi skal bruge civilsamfundet. Det tror jeg faktisk vi gør lidt bedre. Der, hvor virksomheder og civilsamfund så finder sammen af egen drift og egen vilje, skal vi jo bakke op og rose det.

Fru Trine Pertou Mach.

Jeg kan ikke helt regne ud, om vi måske taler en lille smule forbi hinanden, for jeg er ikke fortaler for, at man skal mase alt ind i det partnerskab, tværtimod. For der er brug for et civilsamfund, der gør præcis det, som ordføreren siger. Jeg synes stadig væk, at det kan have en værdi præcis i forhold til det, ordføreren siger, nemlig at vi er nødt til at stille nogle krav til det erhvervsliv, jo også omkring høring af den lokalbefolkning, der er der, skabelse nogle jobs, der er velfungerende, og at lade mennesker få retten til at organisere sig. Ofte er der brug for en partner for den befolkning til at kunne gøre det over for et erhvervsliv. Så det er i virkeligheden det snit, jeg synes er vigtigt. Er det korrekt forstået, at Venstre faktisk også mener, at når vi laver erhvervslivssamarbejde, skal der være de der bindinger på, der handler om rettighedsfremme og stærke samfund?

Ordføreren.

Det, jeg er imod, er bare den måde, der bliver givet penge til civilsamfundsorganisationer og folkelige foreninger på, og at de bliver tvunget ind i samarbejde med private virksomheder – eller de har nok gjort det frivilligt. Virksomhederne går ind i et samarbejde med folkelige foreninger omkring en økonomisk ramme, hvor man har fået noget tilskud, så man skal sidde og lave timeregnskaber og får bøvl, besvær, bureaukrati og alt muligt andet. Det giver simpelt hen ikke arbejdspladser. Jeg mangler at se det partnerskab af dem, vi har haft i Danmark, som for alvor har sagt, at her har vi boostet en virksomhed, og den har fået profit, arbejdspladser og handel. Jeg hører bare fra virksomhederne derude, at det der ikke giver den værdi, det skal have. Lad det gro ud af viljen, lad det gro ud af det lokale engagement, men lad os lade være med at binde det ind i nogle besværlige finansieringsmekanismer, som jeg ikke synes har fungeret.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Charlotte Munch. Værsgo.

Tak. Forespørgslen her drejer sig om demokratiets tilstand og vigtigheden af civilsamfundets rolle i dansk udviklingspolitik. Til den første del af forespørgslen, der handler om demokratiets tilstand, er der nogle pointer i rapporten »Demokratiets globale tilstand 2024«, som der henvises til. Det er bl.a., at hver tredje vælger bor i et land, hvor kvaliteten af valgene er faldet, og at i perioden 2020 og 2024 afviste en tabende kandidat eller et tabende parti valgresultatet i næsten hvert femte valg. Valgdeltagelsen er faldet, og samtidig er valgene i stigende grad omstridte.

Det er sikkert rigtigt, at demokratiet er udfordret rundtom i verden. Jeg vil derfor glæde mig over, det ikke er en udfordring, vi har her i Danmark. Fra en lignende undersøgelse for par år siden fremgik det, at Danmark sammen med Schweiz og Norge lå i toppen, mens Polen, Ungarn, Iran og Venezuela lå i bund, da befolkningen blev spurgt, om deres lande er demokratiske. På 2024-listen ligger Danmark på en delt tiendeplads. Udgangspunktet er godt for Danmarks vedkommende, selv om der også kan være bekymring f.eks. i forhold til techgiganternes indflydelse på demokratiet.

Den anden del af forespørgslen går på, hvordan regeringens udviklingspolitik kan understøtte en udvikling, der styrker demokrati, retsprincipper og menneskerettigheder bedst muligt. Jeg tænker, at sådan har det været i mange år. For os er det vigtigt, at dansk udviklingspolitik også tjener og fremmer danske formål og interesser. Det har jeg indtryk af bliver vigtigt også i den nye udviklingspolitiske strategi. Det at fremme demokrati i andre lande er selvfølgelig naturligt at indtænke, når Danmark giver bistand til andre lande. Der spørges også til, hvordan civile samfundsaktører kan spille en rolle. Jeg vil blot nævne et lille hjørne, der går på de organisationer, der arbejder med forfulgte kristne. De gør et godt arbejde, og det er bestemt vigtigt at indtænke dem i arbejdet, når Danmark skal give udviklingsbistand. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge.

En udviklingspolitisk strategi skal have et solidt fokus på at støtte demokratiet og styrke civilsamfundet. Det er skræmmende at se, at demokratiet er så trængt i de her år. Det skaber konflikt, kriser og krige, som også truer vores sikkerhed. Når over halvdelen af klodens befolkning i dag lever i lande uden fuldt demokrati og mange lande bevæger sig i den gale retning i forhold til demokratisering, skal vi have et øje for alt, hvad vi gør, og alt, hvad vi støtter med vores udviklingsbistand.

Det er vigtigt for SF, at en demokratisk udvikling står på mange ben så at sige og går på tværs af flere indsatsområder. Vi støtter demokrati både gennem støtte til staternes demokratiske institutioner – domstole, retssystem, parlament, ombudsmandsinstitution osv. – og parallelt ved også at støtte op om et levende, dynamisk civilsamfund. Vi skal først og fremmest støtte de lokale kræfter, der arbejder for at fremme demokrati. Det er de lokale kræfter, der i sidste ende kan vende udviklingen og sikre demokratiet.

I SF er vi enige i, at vi skal lytte mere og missionere mindre, for moralprædikener rykker sjældent meget i praksis, men vi skal øge indsatsen for de lokale demokratiske kræfter og især lytte til deres bud på, hvordan demokrati bedst kan fremmes. Så må vi ikke glemme de lande, hvor det faktisk går i den rigtige retning. Vi skal huske at prioritere partnerskaber, samarbejde og massiv støtte til de lande, der er i en demokratiseringsproces, fordi de om nogen er garanten for stabilitet.

I redegørelsesdebatten forleden var der også en debat om demokrati og civilsamfund, og der var bred enighed om, at civilsamfundet har en stor betydning og fortsat skal stå centralt i dansk udviklingspolitik både som mål i sig selv, men også som centralt i tilgangen til andre emner som økonomi, vækst, klimasikring, humanitære situationer og i øvrigt generelt på tværs. Vi ser det sådan, at fagbevægelsen er en af de afgørende civile organisationer. Så når vi i dansk udenrigspolitik med stadig flere nye finansieringsformer som blandede kreditter, investeringsfonde, nye låntyper m.v. skal medvirke til at skabe jobs, beskæftigelse og grøn vækst i udviklingslandene, udrydder vi kun fattigdommen, hvis de jobs er værdige, varige og velbetalte. Hvis fagbevægelsen ikke er med, der er risiko for, at vi bare bidrager til fortjeneste til i øvrigt ofte danske virksomheder og ikke skaber varige forandringer. Det vigtigste er, at arbejdskraften i de lande, vi støtter, selv sørger for at have mulighed for at kæmpe sig til arbejdstagerrettigheder, når vi taler om genopbygning efter kriser og katastrofer – og det skal vi jo forhåbentlig snart have fokus på også i Ukraine.

SF er også tilfreds med den store rolle, civilsamfundsorganisationerne spiller i kriser og humanitære situationer, hvor det ofte er civilsamfundsorganisationer som Røde Kors, Læger uden Grænser og andre, der udfører de livreddende operationer. Mere end 3,5 millioner mennesker har modtaget humanitær bistand gennem danske civilsamfundsorganisationer, som jo arbejder igennem lokale civile organisationer i landene. Danske civilsamfundsorganisationer yder i samarbejde med deres lokale partnere en stor indsats. De danske organisationer støtter, inspirerer, træner og styrker deres lokale partnere på en professionel og imponerende måde. De bidrager til demokratisk udvikling, og det skal de have en stor tak for.

Efter lukningen af USAID og efter andres landes brutale nedskæringer er vi om muligt endnu mere forpligtet til, at hver krone af udviklingsbistanden reelt går til udvikling og skaber forandringer for mennesker ude i verden. Jeg tror, der er god grund til, at vi skal tjekke op på, om der kan kanaliseres flere penge til demokratiforkæmpere.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at Danmark yder en stor indsats for demokrati og civilsamfund, og det skal vi også arbejde for at EU og andre store spillere får mere fokus på. Det er SF's opfattelse, at vi fra dansk side skal tage kampen op mod desinformation og fremme kvalitetsjournalistik og frie medier i udviklingslandene, men det kan vi ikke gøre alene fra dansk side. Det kræver, at EU som verdens største donor også prioriterer det højt, og det skubber vi på for.

(Talen er under udarbejdelse)

Tak for ordet, formand. Når man lægger en plan og laver en strategi, er det jo vigtigt, at man hele tiden har for øje, hvad det er, man vil opnå, hvad det er for nogle rammer, og hvordan man lykkes. Udenrigsministeren sagde, at vi står på et stærkt fundament. Det kan jeg bekræfte efter første forhandling i fredags om den nye udviklingsstrategi, som var gennemarbejdet, og som der var lovende indhold i. Jeg glæder mig til at følge den udvikling.

Inden jeg gik ind i salen, fik jeg vedtagelsesteksten fra regeringen, og da jeg satte mig ned, kom der lige pludselig en ny. Den siger stort set det samme; den er bare blevet lidt bredere og knap så skarp, så jeg vil lige vende den med min gruppe og finde ud af, om vi lægger os ind i den lidt bredere, eller om vi kommer med vores eget. Jeg glæder mig som sagt til at følge udviklingen på det her vigtige område.

Mange tak for det. Der kom en kort bemærkning her, og den er fra fru Trine Pertou Mach.

Tak for talen. Kan ordføreren komme lidt mere ind på, hvordan man fra Liberal Alliances side ser, at man fra dansk side gennem udviklingspolitikken kan støtte og styrke demokrati, retsstat og stærke, mangfoldige og frie civilsamfund?

Ordføreren.

Det, der for Liberal Alliance er vigtigst, er, at der, hvor vi hjælper, gør vi det for at undgå menneskemigration. Så det handler om, at der er et sted at bo, at der er noget at spise, og at der er et job, dvs. et værdigt job, som også er bæredygtigt efter. Hvor meget civilsamfundet skal være involveret i det, ved jeg ikke.

Fru Trine Pertou Mach.

Kan ordføreren se en værdi i den måde, som dansk udviklingspolitik, altså den del, der har været kanaliseret gennem stærke danske civilsamfundsorganisationer, det være sig udviklings- eller humanitære organisationer, har bidraget til at håndtere mange konflikter, udfordringer, katastrofer, kriser og langsigtede udviklingsudfordringer i lande, som er partnerlande for Danmark? Kan ordførerens parti se en værdi i det og se en værdi i, at det fortsætter?

Ordføreren.

Ja.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Henrik Frandsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det er både relevant og nødvendigt at tage stilling til de tilbageslag for demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets råderum, som vi desværre ser udfolde sig globalt. Det er påpeget flere steder, bl.a. i – det er så engelske ord – »The Global State of Democracy Report 2024«. Autoritære regimer vinder terræn, og selv i demokratier ser vi indskrænkninger i borgernes frihedsrettigheder og et pres mod ytringsfrihed, frie medier og civilsamfundsorganisationer. Det bør vi ikke vende det blinde øje til, heller ikke i dansk udviklingspolitik – tværtimod.

Moderaternes tilgang er klar. Demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper er ikke blot værdier, vi nævner i festtaler; det er fundamentet for den udviklingspolitik, vi skal føre. Og i den forbindelse spiller civilsamfundet en helt afgørende rolle. Civilsamfundsaktører – det gælder både ude og hjemme – er ikke bare redskaber til implementering; de er i sig selv bærere af de værdier, vi ønsker at fremme. De skaber deltagelse og sikrer, at marginaliserede stemmer bliver hørt, og at de også bliver hørt der, hvor det ellers er svært at få dem i tale og høre dem.

Netop derfor bakker vi op om, at regeringen har forpligtet sig på et stærkt partnerskab med civilsamfundet, både i syd og derhjemme. Det gælder bl.a. gennem Civilsamfundspuljen, støtten til globale menneskerettighedsforkæmpere og i den løbende dialog med danske civilsamfundsorganisationer i tilrettelæggelse af udviklingsbistanden. Samtidig arbejder vi for, at EU og andre multilaterale fora prioriterer civilsamfundets råderum, både politisk og økonomisk, og at demokratisk tilbagegang adresseres tidligt. Men vi må ikke være naive. Der er stærke kræfter, som forsøger at lukke munden på dem, der f.eks. taler magten imod, men netop derfor skal vi som demokrati stå fast.

I Moderaterne ser vi civilsamfundet som en af grundstenene i udviklingssamarbejdet – ikke blot som et middel, men også som et mål. Og vi vil fortsætte arbejdet for, at civilsamfundets råderum forsvares og ikke indskrænkes. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Helle Bonnesen. Værsgo.

Tak. Og tak til Enhedslisten for at sætte demokratiet på dagsordenen. Når man dykker ned i »The Global State of Democracy 2024«, er der flere skræmmende konklusioner, og flere af dem overrasker ikke, og det er måske næsten det mest skræmmende, f.eks. at kvaliteten af afstemninger i hele verden går ned, og at stemmeprocenten generelt går ned. Ifølge FN lever 70 pct. af verdens befolkning i autokratier, og i en tid, hvor demokratiet er under pres, er det fra dansk side brænde på et bål, vi ikke ønsker. Man kan også se på det faktum, at man i 20 pct. og afstemningerne på globalt plan oplever, at en kandidat eller et parti, som har tabt, afviser resultatet. Det groteske ved det er jo, at det ser vi også i den vestlige verden. Allerede tilbage i 2000 så vi, hvordan der blev rejst tvivl om det amerikanske præsidentvalgsresultat i delstaten Florida, hvor Al Gore og George Bush stillede op imod hinanden. Og i 2020 oplevede vi, hvordan der igen blev sat spørgsmålstegn ved stemmeresultatet i USA, og det skete igen ved præsidentvalget mellem Biden og Trump. Den tvivl blev endda afløst af stormen på Kongressen.

Så den demokratiske usikkerhed er ikke et fænomen, som alene gælder tredjeverdenslande eller nye stater. Vi ser det overalt. Dermed bliver opretholdelsen af tillidsvækkende valg med stor valgdeltagelse også centralt, og hvis vi ser på den fortsatte udvikling, kan stilladset under både vores eget demokrati og andre landes demokratier for alvor begynde at ryste. Så derfor er timingen af forespørgslen god, både hvad angår tilbageslaget for demokratiet og menneskerettighederne og civilsamfundets råderum. Jeg er heller ikke i tvivl efter have hørt debatten indtil nu om, at det er en fælles bekymring.

I sidste uge startede vi jo med vores forhandlinger omkring den nye udviklingspolitiske strategi ved vores første fælles ordførermøde, hvor vi skulle diskutere afløseren for »Fælles om Verden«. Så diskussionen er jo sådan set meget betimelig, men de opfølgende diskussioner, vi har i det regi, bliver endnu vigtigere. Her kan Enhedslisten jo selv både tage initiativ og ejerskab ved at sikre, at området får tydelighed i strategien, både hvad angår demokrati og civilsamfundets rolle, som bliver af afgørende vigtighed. Det er jeg nu heller ikke i tvivl om at Enhedslisten vil, og det vil Konservative også gerne være med til at diskutere.

Vi støtter regeringens vedtagelsestekst, som bl.a. nævner erhvervslivets rolle. Så lad mig da lige runde af med at sige, at demokrati også handler om retssikkerhed, og her har vi herhjemme i Danmark stadig væk et hængeparti efter corona. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach.

Tak for en rigtig god tale. Jeg er sådan set enig med ordføreren fra ende til anden, og jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet. Et sted, hvor jeg forestiller mig, at vi også kan få nogle gode diskussioner i forhandlingsforløbet, er det, der handler om rettigheder for minoriteter, religiøse minoriteter, rettigheder for piger og kvinder. Så kunne ordføreren måske sætte lidt flere ord på, hvad De Konservatives grundovervejelser er på den front, når det handler om at fremme piger og kvinders rettigheder eller minoriteters rettigheder?

Ordføreren.

Minoriteters rettigheder er vigtigt. Jeg tror, at det, jeg vil nævne som det største fokusområde for demokratiet eller civilsamfundets styrke er pigers uddannelse – vidensniveauet, uddannelsesniveauet, det, at piger, der vokser op, bliver stemmerne i morgen. Og det ser vi desværre alt for mange steder er udfordret, så det vil nok være mit allerstørste fokusområde.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak for det. Jeg er meget enig. Det er et helt afgørende fokusområde. Det er i virkeligheden også interessant, at man kommer til at tale om det i en minoritetssammenhæng, for i virkeligheden er kvinder og piger jo ikke en minoritet, men det er netop et rettighedsområde, som er helt åbenlyst nødvendigt, hvis man skal skabe et ligeværdigt samfund.

Noget af det, som jeg ved at ordføreren, i hvert fald i andre sammenhænge, har talt meget om, er det her omkring religiøse minoriteters rettigheder. Er det noget, som ordføreren også tænker at man igennem civilsamfundsarbejdet også fra dansk side kan bidrage til at fremme og måske endda skalere på en måde, så det bliver mere synligt?

Ordføreren.

Ja, det vil jeg absolut synes og tro, og det vil jeg også rigtig gerne være med til at arbejde for. At være en religiøs minoritet og udstødt er grusomt. Det tager vores identitet fra os. Og faktum er, at de kristne er et af de mest forfulgte folk i verden.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så vidt jeg kan se, er vi nu nået til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Katrine Robsøe. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Det er en lille smule spøjst, når man får æren af at blive udviklingsordfører, at det nogle gange herinde kan lyde som et lille ordførerskab, og med det samme man så påtager sig den fine opgave, det er at være ordfører for området, finder man meget hurtigt ud af, at det er et kæmpe-, kæmpestort område. Jeg har stadig æren af at blive klogere dag for dag på området, så derfor også tusind tak for den her debat. Jeg sætter også pris på at have den her. Det er meget fint, i forbindelse med at vi jo ovenikøbet også lige er gået i gang med forhandlingerne om en ny udviklingspolitisk strategi.

Det er ikke nogen hemmelighed, at demokratiet rundtomkring i verden er udfordret. Det er det mange steder, og jeg tror, at noget af det, som er fornuftigt at kigge på fra dansk side for rent faktisk at fremme demokratiet, er inddragelsen af unge, når vi skal udvikle i fællesskab og udvikle et ligeværdigt samarbejde. Det kan ikke nytte noget, at man bare taler om at inddrage de unge. De unge skal rent faktisk også opleve, at deres fremtid bliver taget seriøst, at der bliver lyttet til dem, og at de har en mulighed for at skabe sig en fremtid der, hvor de gerne vil være.

Udviklingspolitikken skal fremme menneskerettigheder, de enkelte menneskers muligheder og den levestandard, som man rent faktisk har. Derfor er det også fuldstændig afgørende for Radikale Venstre, at vi har et stærkt fokus på civilsamfundsorganisationerne og deres mulighed for at udvikle et ligeværdigt samarbejde og de områder, som myndighederne ikke altid har mulighed for i lige så høj grad eller lige så effektivt at kunne udvikle.

Det er vigtigt for os, at der er et stærkt fokus på uddannelse. Vi ser det som en grundlæggende ret for det enkelte menneske at kunne få adgang til at læse, skrive og regne. Det er basale færdigheder, som vi mener er ethvert barns ret i den her verden. Det er det, uanset om du er dreng eller pige, og desværre er der rigtig mange piger, der stadig ikke har den adgang. Vi ønsker at understøtte lokale kræfter. Det ønsker vi at gøre både igennem den direkte bistand, men selvfølgelig også i samarbejde med dansk erhvervsliv. Vi ser frem til samarbejdet om en ny udviklingspolitisk strategi. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Trine Pertou Mach.

Tak for en rigtig god tale. Jeg var lige ved at sige: Velkommen i klubben. Jeg glæder mig til mange gode samtaler, også om det her felt. Det er jo ret fantastisk at starte med at skulle forhandle en udviklingspolitisk strategi, kan man sige. For så kommer man jo til at arbejde i alle hjørner og også i ordførerkredsen her.

Jeg er jo åbenlyst enig om det her med uddannelse og piger og kvinders uddannelse. Et af de områder, som andre også var inde på, er hele det her fokus på menneskerettighedsaktivister. Det kan være lokale ledere, der arbejder i forhold til lokale erhvervsvirksomheder. Det kan være oprindelige folks organiseringer. Det kan være klimaaktører og klimaaktivister, og det kan i virkeligheden også være journalister, som er kritiske.

Hvordan ser Radikale Venstre på mulighederne for, at man fra dansk side kan understøtte og være med til at sikre, at der er et rum for de mennesker, og at man måske håndterer det, i det øjeblik de bliver udsatte og kommer i fare?

Ordføreren.

Vi ser i høj grad en dansk mulighed for at sætte ind der. Vi har også på nuværende tidspunkt en udvikling i forhold til den amerikanske bistand, som jo er forsvundet og er gået hårdt ud over særlig nogle af de organisationer, der har arbejdet for journalisters mulighed for at arbejde. Derfor er der jo egentlig også både et tomrum nu og derfor også en europæisk og en dansk mulighed for at udfylde et hul. Det er et hul, som vi både ser er nødvendigt at vi stepper ind i, men som også giver mulighed for, at vi jo kan vise, hvad det er, man internationalt kan, når man investerer i udviklingsarbejdet. For vi ser det faktisk som en investering i den fremtid og den udvikling, som vi ønsker for hele verden, og vi ser det også som en garant for en sikrere dansk fremtid at lave den investering.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak. Nu nævner ordføreren selv det europæiske niveau. Vil ordføreren prøve at sige lidt mere om, hvordan ordføreren tænker at man fra dansk side kan skubbe på for, at den europæiske udviklingspolitik også afspejler noget af det, som er, hvad kan man sige,danske prioriteter eller de prioriteter, som vi diskuterer her?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg ned i detaljer kan redegøre for det på nuværende tidspunkt. Jeg håber naturligvis, at udenrigsministeren tager det med, når arbejdet foregår på EU-niveau. For det er klart, at når man samler nogle af bistandsindsatserne, har man større muskler til at kunne arbejde for en fælles udvikling. Så når vi samarbejder på EU-niveau, også på det her område, har vi en derfor større chance for rent faktisk at få den udvikling igennem, som vi ønsker, bl.a. på uddannelses- og ligestillingsområdet.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så kan vi give ordet til Alternativets ordfører, og det er fru Sascha Faxe. Værsgo.

Tak. Først og fremmest vil jeg sige tak for at have indkaldt til den her debat og tak for talerne. Jeg vil også kvittere for udenrigsministerens tale.

Det er jo ikke, fordi jeg kan sige noget andet end de andre har sagt før mig om demokratiets tilstand globalt set. Det er presset, og det, at civilsamfundet er presset i hele verden – også i Europa – er jo et symptom på en demokratisk svækkelse og et symptom på, hvordan vi går til den demokratiske samtale og det at være uenige. Demokrati er ikke let. Det kræver, at man giver plads til hinanden, og som med næstekærlighed er det jo allerallersværest, når man ikke ligner hinanden. Det er træls, når der er nogle, der er imod en, og træls for magten, hvis folk er til besvær. Men det er jo netop dem, vi skal værdsætte – dem, der er lidt trælse, dem, der er til besvær, dem, der råber op – for det er der, vi ser snitfladerne både i vores eget samfund, men også i de andre samfund. Det er noget af det, som jeg synes er vigtigt for vores udviklingspolitik.

Et stærkt civilsamfund er også fundamentet for bredden i demokratiet, og det er for alle borgere en måde, en dør ind til at være aktive i demokratiet for dem, som ikke nødvendigvis har den adgang til magtrum rundtomkring i verden. Det er uanset ens identitet, tro, køn, eventuelle handicap, seksualitet. Uanset hvilken minoritet man tilhører, er der en vej ind gennem civilsamfundet. Derfor er det så også vigtigt, det er noget, vi understøtter ved både at skabe reel medbestemmelse og skabe handlerum. Som Socialdemokratiets ordfører sagde: ikke nogen pseudoadgang, men et reelt arbejde ind i dem.

Det synes jeg allerede Danmark gør, så det er mere ment som en understøttelse af det. Jeg har også haft rigtig god glæde af at mødes med ambassaders ungeråd. De er for vilde, og jeg synes, det er virkelig vigtigt. Her i foråret havde DUF skabt en ungedialog om den kommende strategi, og der var der unge fra Belarus, Egypten, Georgien, Kenya, Marokko, Moldova, Uganda, Ukraine og Zimbabwe. I snakken med dem var det jo også enormt vigtigt at høre dem.

Når man starter en samtale, starter de med det samme med at sige: I skal lytte til de unge osv. Så siger jeg: Okay, men det har jeg hørt på i 35 år; kan vi snakke om noget andet? Og så svarede de på spørgsmålet: Hvad er det så, der er vigtigt? Der sagde de faktisk noget, der var meget interessant, og som peger fuldstændig ind i vores debat i dag, nemlig at de har brug for sikre rum – sikre fysiske og digitale rum til at kunne udøve deres demokratiske virke, til at kunne være aktivister eller til at kunne engagere sig i forskellige debatter rundtomkring. Det var egentlig på tværs af alle landene, de sagde det her, altså at det er en vigtig ting. Så det synes jeg er vigtigt at vi tænker ind, altså simpelt hen at sige, at unges og kvinders stemmer skal være en vigtig del af det her. De har også en vigtig stemme i freds- og sikkerhedsprocesser. Derfor skal vi også være med til at skabe det her rum omkring dem. DUF plejer at sige »af, med og for unge«, og det tror jeg egentlig godt vi kan sige er både med unge og kvinder og andre minoriteter. Det er vigtigt, at folk bliver hørt.

For at nå derhen er der en række ting, vi kan gøre. Der har flere af ordførerne allerede talt om, hvordan det er vigtigt, at vi arbejder med rettigheder og samfundsudvikling, men jeg synes også, det er vigtigt, at vi taler finansiering ind i det her, for hvordan gør vi det her? Hvordan går vi ind og sikrer en bredde i forhold til det? For det at sige, at det bare er penge, som vi binder nogle krav i enden af og ikke laver en bredde i, er ikke nødvendigvis det mest produktive.

De nye tendenser, vi har set, hvor vi laver forskellige partnerskaber mellem civilsamfund, mellem andre aktører, men også mellem fonde – og den bredde, der er i det – gør faktisk, at vi skaber et større fundament og jo også får skabt den involvering og det civilsamfundsfundament i lokalsamfundene, som gør, at man faktisk føler, at man har en stemme i det samfund, som man er en del af. Det tror jeg er helt vildt afgørende for, at man føler sig knyttet til det sted og bliver på det sted og vil engagere sig i og stå på mål for det sted.

Jeg kunne sige en masse mere. Jeg håber, jeg har ramt noget af det, jeg spurgte de to første ordførere om. Der er meget mere at sige i forhold til det. Jeg tror også, at sundhed er en vigtig del af det her, men lad os ikke åbne den diskussion bortset fra at sige, at jeg simpelt hen tror, at civilsamfundene er helt afgørende for noget af det, vi vil opnå. Det er ikke det eneste, men det er rigtig, rigtig afgørende, for uden dem har demokratiet det ret sløjt.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Ønsker udenrigsministeren ordet? Det gør han ikke.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse vil først finde sted tirsdag den 3. juni 2025.