Fremsat den 2. april 2025 af Mai Mercado (KF),
Birgitte Bergman (KF), Lise Bertelsen (KF),
Helle Bonnesen (KF),
Brigitte Klintskov Jerkel (KF),
Mona Juul (KF), Per Larsen (KF),
Frederik Bloch Münster (KF) og Dina Raabjerg (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at styrke og udvikle det danske sprog gennem
vedtagelsen af en dansk sproglov
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte en dansk sproglov for at skabe en stærkere
ramme om vores danske sprog, så vi både beskytter og
udvikler det. Forslagsstillerne ønsker med en sproglov at
indføre en højere standard for optagelse af nye ord i
det danske sprog, og at der med inspiration fra udlandet oprettes
et sprogråd, som skal komme med forslag til fordanskninger af
fremmedord. Herudover skal en sproglov sikre, at offentlige
myndigheder og institutioner i højere grad giver det danske
sprog forrang for andre sprog.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne mener, at det danske sprog
er mere end blot et kommunikationsmiddel - det er bærer af
dansk kultur, historie og identitet. Derfor er det afgørende
for vores sammenhængskraft og selvforståelse som land,
at vi beskytter og udvikler det danske sprog.
I dag findes der lov om dansk retskrivning og
lov om Dansk Sprognævn, men der mangler en egentlig
institutionel ramme om det danske sprog.
Forslagsstillerne mener, at der er behov for,
at der tages initiativ til udarbejdelse af en sproglov, der skal
have til formål at værne og udvikle dansk som et
levende sprog, der udvikler og optager nye udtryk, som kan bruges
til at beskrive nye teknologier, idéer og fænomener i
samfundet.
Som en del af en ny
sproglov ønsker forslagsstillerne følgende:
- En tydeligere
national sprogpolitik, hvor den danske retskrivningsordbog styrkes,
og hvor der anlægges en mere kritisk tilgang ved optagelsen
af nye ord i ordbogen.
- At der etableres
et sprogråd, som får til opgave at foreslå
fordanskninger af nye fremmedord og udtryk, når de begynder
at blive anvendt af danske sprogbrugere. Nye ord optages i
retskrivningsordbogen, og sprogrådet kan f.eks. oprettes i
tilknytning til en af de institutioner, der i forvejen
beskæftiger sig med det danske sprog i dag - eksempelvis
Dansk Sprognævn.
- At der stilles
krav om, at danske myndigheder og offentlige institutioner i
højere grad giver det danske sprog forrang for andre sprog.
Det vil bl.a. betyde, at uddannelsesinstitutioner fremover skal
benævnes med danske navne, når der kommunikeres
på dansk.
Sprogpolitik i Danmark og andre
lande
I Danmark findes lov om dansk retskrivning og
lov om Dansk Sprognævn. Lov om dansk retskrivning
fastlægger, at den officielle danske retskrivning reguleres
af Dansk Sprognævn, som offentlige institutioner er
pålagt at følge.
Lov om Dansk Sprognævn beskriver
nævnets opgaver, som bl.a. omfatter at overvåge og
beskrive det danske sprog og ajourføre Retskrivningsordbogen
herudfra. Kriteriet for optagelse af nye ord og vendinger er deres
udbredelse i det anvendte sprog.
Udover Retskrivningsordbogen findes Den Danske
Ordbog, der forvaltes af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
(»Om Det Danske Sprog- og Litteraturselskab«,
dsl.dk/om-dsl). Ligesom Dansk Sprognævn anvender selskabet en
tilgang, hvor det bestræber sig på at afspejle sproget,
som det skrives og tales af et bredt udsnit af den danske
befolkning.
Fælles for Dansk Sprognævn og Det
Danske Sprog- og Litteraturselskab er, at de begge anlægger
en deskriptiv tilgang til optagelsen af nye ord i ordbogen.
Kontrasten til den ovenstående tilgang
er lande som Frankrig, Norge og Island, som anvender en mere
kritisk tilgang, hvor de søger at værne om sprogets
egenart, så det ikke bliver udvandet af bl.a. anglicismer
(»sprogpolitik«, lex.dk).
I disse lande er der også tradition for
at hjemliggøre nye udenlandske udtryk. På norsk hedder
et usb-stik eksempelvis en »minnepen«, ligesom at
nordmændene »laster ned« frem for at
downloade.
De tre lande er fine eksempler på, at en
mere kritisk tilgang til sproget kan give mening for både
små og store lande og sprogområder.
Udvikling og tendenser
Forslagsstillerne anerkender, at kendskab til
engelsk og andre internationalt udbredte sprog er en stor fordel
for Danmark, både kulturelt og økonomisk. Sproget har
altid udviklet sig med ændringer i samfundet og
påvirkning udefra. Derfor findes der både engelske,
franske og tyske ord i det danske sprog i dag.
De seneste årtier er påvirkningen
udefra dog blevet langt større som følge af bl.a.
globalisering, sociale medier og internetkultur, og derfor kan der
ses en udvikling, hvor særlig engelske udtryk vinder frem
på bekostning af danske ord. Det går ud over det danske
sprogs egenart.
Eksempler er udtryk som aligne, onboarde,
braindrain, management, ceo, fintune og usb-stik, der har vundet
almindelig udbredelse i dansk sprogbrug.
Mange arabiske ord præger ligeledes
sproget. Et eksempel herpå er ordet inshallah, som blev
optaget i Den Danske Ordbog i 2025 og er en arabisk religiøs
formulering, som direkte oversat betyder »om Gud vil«
eller »forhåbentlig«.
Ud over indflydelsen fra engelsk på
hverdagssproget i erhvervsliv, uddannelse og forskning er det
vigtigt at være opmærksom på de radikale
ændringer i danskernes medie- og kulturforbrug, som er sket
på blot 20-30 år.
Internet, sociale medier og internationale
streamingtjenester gør, at vi bliver eksponeret for engelsk
mere end nogensinde før.
Undersøgelser viser, at særlig de
yngre generationer læser mindre og dårligere end
tidligere, og at de bruger mere skærm og sociale medier
(»Ny rapport om børn og sociale medier: At være
på mobilen er den foretrukne hverdagsaktivitet blandt
børn i 7. klasse«, bornsvilkar.dk den 16. maj 2024, og
»Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel
2022«, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd, 2022).
Den sproglige påvirkning fra dette skift
kommer eksempelvis til udtryk ved, at ord som omg, lol, SoMe og
cringe er blevet optaget i Den Danske Ordbog, som dagligt har cirka
130.000 brugere, benyttes i undervisningssammenhæng og af
mange opfattes som et autoritativt opslagsværk over det
danske sprog (Kulturudvalget, alm. del - bilag 245,
folketingsåret 2020-21).
Indførslen af en sproglov skal skabe
tydelighed om, hvad der er god dansk sprogbrug, og derved bidrage
til at modgå en udvikling, hvor fremmedord fra engelsk,
arabisk og internetkultur ukritisk optages i det danske sprog.
Afslutning
Danmark skal have en sproglov for at sikre, at
dansk forbliver et komplet og samfundsbærende sprog. Engelsk
vinder frem inden for uddannelse, erhvervsliv og medier, hvilket
risikerer at svække dansk som hovedsprog.
En sproglov skal fastslå dansk som det
primære sprog i offentlig forvaltning, uddannelse og kultur
og sikre, at nye fagudtryk og teknologiske termer udvikles på
dansk.
Det vil styrke det danske sprogs status,
bevare vores nationale kulturarv og sikre, at kommende generationer
kan udtrykke sig nuanceret på dansk om alle livets
aspekter.
Skriftlig fremsættelse
Mai Mercado
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
styrke og udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en dansk
sproglov.
(Beslutningsforslag nr. B 174)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.