Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 161:

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme legen på vejen.

Af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV).

(Fremsættelse 28.02.2025).

Jeg ved, at ordføreren for forslagsstillerne, fru Lotte Rod, gerne vil begrunde forslaget. Værsgo.

Tak for det. Engang løb alle børn ud og legede, men i dag sidder mange børn i stedet for alene på værelset bag en skærm. Der er bred politisk opbakning på Christiansborg til, at vi skal gøre op med brugen af skærm, men vi skal altså også snakke noget mere om, hvad børn så skal lave.

Jeg vil gerne skrue op for mere natur og mere leg i børns liv, for børn er allergladest, når de leger, og det er gennem leg, at vi lærer de vigtigste ting i livet; vi lærer at indgå i fællesskaber, at forhandle, at tilpasse os og stå fast på egne grænser. Men i dag er børns leg mere overvåget og mindre risikofyldt, og de fleste børn leger med forældre ved hånden og faldunderlag under fødderne. Det går ud over børns selvstændighed, og det gør det samtidig også mere intenst at være forældre.

Legen kommer jo ikke bare sådan tilbage af sig selv. Det er ikke nok at tage skærmene væk. Vi skal have gode børnehaver, skoler og fritidshjem, men der er også noget, der handler om os – forældrene, lokalsamfundet og de frivillige foreninger. Derfor kommer vi med det her forslag om at give de lokale ildsjæle i grundejerforeninger, i boligforeninger og i kommuner frihed til at lave børnezoner, hvor børn og forældre ved at man godt må være ude på vejen og cykle og sjippe, og frihed til at lukke en vej i weekenden til at lave fællesaktiviteter, f.eks. sammen med den lokale gymnastikforening eller spejdertroppen som sådan en slags minikulturnat. Jeg drømmer om villaveje, hvor børn løber ud og leger, og jeg drømmer om weekender med fællesskab og aktivitet i gaden, hvor unge og gamle kommer hinanden ved.

Tak for det.

Den næste i talerrækken, nu når forhandlingen er åbnet, er transportministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordføreren for at fremsætte beslutningsforslag B 161. Med beslutningsforslaget ønsker man at pålægge regeringen at indkalde til forhandlinger inden udgangen af 2025 om at sætte legen på vejene fri. Indledningsvis vil jeg sige, at det planlægger jeg ikke at gøre. Men jeg anerkender sådan set det, der er i beslutningsforslaget, om, at vi har en problemstilling i forhold til børn og unge, som bruger for meget tid på skærmen, og som skal ud på cyklen eller ud og lege med en bold. Det kender jeg selv alt til som forælder. Nu er jeg jo ikke børne- og undervisningsminister, men også som transportminister finder jeg det selvfølgelig vigtigt, at vi får vores børn og unge ud at være aktive.

Men jeg er som sagt transportminister, og derfor er det bare for at skære det helt ud i pap, at først og fremmest er vores veje beregnet til at skulle afvikle trafik. Det er alt lige fra ture til arbejde, skole, udflugter osv., og det skal man kunne gøre trygt og sikkert. Derfor skal vi også sikre de rette balancer, når nu vi skal finde ud af, hvad vi kan bruge vejen til, men dens primære rolle i vores samfund er og må være trafikafvikling. Men jeg er naturligvis ikke blind for, at man også kan skelne mellem veje, og det er også det, ordføreren siger i sin indledende tale. Ordføreren siger, at hun drømmer om leg på villavejene, og det er en helt anden sag, når vi kommer ned på de veje med allerallermindst trafik. For selvfølgelig skal man kunne lege på villavejene, og som reglerne er i dag, er der mulighed for, at man kan lave såkaldte opholds- og legeområder.

Som der står i beslutningsforslaget, har jeg tidligere på året i min besvarelse af Transportudvalgets spørgsmål nr. 188 redegjort nærmere for reglerne. I min besvarelse oplyste jeg bl.a., at området ikke må være adskilt i kørebane og fortov. Og jeg kan forstå på bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det særlig er det, vi kalder fortovsreglen, som i hvert fald er en konkret problemstilling for visse af de her villaveje. For at sige det, som det er, er det en regel, der er 50 år gammel, og skal jeg være ærlig, kan der godt være dele af den, hvor det kan være lidt svært lige at sige med fasthed i stemmen, at den er ufejlbarlig. Derfor, når jeg siger, at jeg ikke agter at indkalde til forhandlinger, betyder det ikke, at jeg ikke er åben for at se på, om der er tilpasninger af lovgivningen, som kan gøre det mere intelligent, bl.a. også i forhold til muligheden for at få opholds- og legeområder ude på de små villaveje, også selv om man har et fortov. Jeg vil derfor foreslå, at vi får undersøgt, om vi kan ændre reglerne, så et fortov på en villavej ikke i sig selv er til hinder for opholds- og legeområder, hvis det er det, som grundejerne gerne vil have, dog uden at gå på kompromis med færdselssikkerheden. Lavpraktisk vil mit forslag være at bede Færdselssikkerhedskommissionen om at undersøge det spørgsmål.

Foruden spørgsmålet om opholds- og legezoner står der i beslutningsforslaget, at man ønsker at give større frihed til kommuner og borgere til at indføre afgrænsede bilfri zoner på weekenddage. Det er der faktisk hjemmel til i dag sådan under nærmere omstændigheder, og det vil være kommunerne, som skal træffe den afgørelse. For offentlige vej kræver det samtykke fra politiet, og for private fællesveje i byerne kræver det samtykke fra politiet og samtykke fra grundejerne.

Endelig står der i beslutningsforslaget, at der skal igangsættes en landsdækkende kampagne for at informere grundejerne og andelsforeningerne og almene boligforeninger om mulighederne. Reglerne hører under mit ressort, men det er primært kommunerne, som administrerer reglerne. Derfor er jeg også kommet frem til, at jeg synes, at den primære opgave i forhold til at forestå kommunikationen om dette, hvis man ønsker det lokalt, hvilket jo til enhver tid vil være en forudsætning, altså det er ikke noget, vi nationalt kan pålægge villavejene, bør være kommunernes opgave. Det er derfor min indstilling til det spørgsmål.

Opsummeret er jeg enig i, at vi kan kigge nærmere på fortovsreglen i forhold til opholds- og legezoner, men at forpligte regeringen til at indkalde til forhandlinger kan jeg ikke bakke op om. Som udgangspunkt vil det også være sådan, at vi stemmer imod beslutningsforslaget i sin helhed. Men jeg vil samtidig være ærlig og sige, at der er ingen af jer i salen, som ikke vil kunne række ud til mig og spørge, om vi ikke kunne undersøge noget, og om reglerne nu også er, som de skal og bør være. Gør I det, undersøger jeg det naturligvis. Og jeg må indrømme, at f.eks. den her fortovsregel på de allermindste villaveje havde jeg faktisk ikke selv på nethinden. Så jeg er glad for det engagement, der bliver udvist også i det her spørgsmål. Kan vi gøre noget klogere og mere intelligent, så lad os se på det, også selv om det ikke lige er noget, der munder ud i egentlige politiske forhandlinger. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt indtegnet for en kort bemærkning. Fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tusind tak for talen og tak for imødekommelsen af at prøve at undersøge de her regler. Det synes jeg er en rigtig fin måde at gøre det på. Og derfor vil jeg også bare sige, at så synes jeg, vi skulle prøve at lande en fælles tekst, sådan at vi arbejder videre i det her spor sammen. Så tak for det.

Ministeren.

Mange tak for bemærkningen, fru Lotte Rod. Nu kommer der jo en udvalgsbehandling, og jeg bistår naturligvis med alle de informationer og bidrag, jeg kan komme med her. Og kommer man frem til en form for beretning, er det helt fint med mig. Jeg vil bare sørge for at levere det, som Folketinget ønsker at der bliver leveret.

Der er ikke flere indtegnet, så tak til ministeren. Den næste i talerrækken er fru Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Mikrofonen skal som sædvanlig lige lidt ned. Men tak for ordet, og lad mig starte med at sige, at vi i Socialdemokratiet er helt enige i, at leg er vigtigt. Børn skal have frihed til at lege og bruge deres krop og fantasien og være sammen med andre børn, både i skolen og i fritiden. Og det er legen, som er vigtig for rigtig mange af de sociale kompetencer, som kan opstå i en leg. Det anerkender vi fuldt ud, men vi bakker ikke op om det her konkrete beslutningsforslag, og det gør vi ikke, fordi vi mener, at det her er en opgave, som løses bedst lokalt. Det er ikke Christiansborg, der skal detailstyre, hvordan grundejerforeninger, kommuner og boligforeninger skal indrette deres veje og fællesarealer.

De Radikales forslag indeholder nogle fine intentioner, men de går efter vores mening lige lidt for langt i forhold til at trække beslutningerne op på et statsligt niveau, hvor det i stedet bør ligge i kommunerne og civilsamfundet. Vi tror på, at den enkelte kommune i samarbejde med borgerne bedst ved, hvor og hvordan børn skal have plads til at lege. Vi er for leg, men vi er ikke for Christiansborgstyret leg. Og det er allerede i dag muligt at etablere legeområder og bilfri zoner, hvis det giver mening lokalt, og det er der nogle redskaber i værktøjskassen til. Og vi ser hellere, at vi støtter op om at bruge de eksisterende muligheder frem for at indføre landsdækkende regler og kampagner, som risikerer at trække unødige administrative krav og forventninger ned over kommunerne.

Vi anerkender behovet for at skabe gode rammer for leg og bevægelse, men vi synes, at det kræver en lokal løsning og ikke en topstyret kampagne fra Transportministeriet. Til gengæld vil jeg rigtig gerne kvittere De Radikale for at rejse den her vigtige debat. Hvordan skaber vi mere rum for leg i børns liv? Hvordan understøtter vi børns trivsel, også uden for skærmen? Det er vigtige spørgsmål, og det er en diskussion, som vi rigtig gerne deltager i, og det kan jeg høre transportministeren også gør, men det skal ske med respekt for det kommunale selvstyre og med blik for, hvad der fungerer i praksis. Tak for ordet.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for talen. Jeg er jo helt enig i, at det handler om at give mere frihed lokalt. Det er også derfor, at forslaget konkret går på at fjerne nogle af de barrierer, der er, for at kunne gøre det. Derfor er jeg glad for, at ministeren også i dag tilkendegiver, at han gerne vil arbejde videre med det. Og derfor vil jeg bare foreslår Socialdemokraterne, at vi prøver at arbejde videre på en fælles tekst.

Ordføreren.

Jeg tænker, at der skal være et rigtig grundigt udvalgsarbejde, og det ser vi frem til.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for ordet. Som både tidligere ordførere og for den sags skyld også ministeren har været inde omkring, behandler vi i dag et beslutningsforslag, som Radikale Venstre har fremsat – og tak for det. For forslaget rejser selvfølgelig en vigtig debat, som vi også i Venstre går meget op i. Der er brug for, at børn rent ud sagt har plads og tid, ikke mindst til også at kunne lege og bevæge sig. Og i Venstre deler vi helt klart ønsket om, at børn skal være mere aktive og for den sags skyld også bruge mindre tid foran skærmen. Leg og bevægelse er i det hele taget afgørende for børns udvikling, og det tror jeg at alle os, der er forældre, godt er klar over.

Men vi må også huske, at vejens funktion jo selvfølgelig først og fremmest er at sikre, at vi kan komme fra a til b i vores hverdag. Så vil jeg også sige, at jeg måske hører til en af dem, som er lidt heldig. Det kan jeg især mærke, jeg får understreget i dag. For jeg bor jo i en landsby, hvor der virkelig er plads til leg, og hvor man helt bevidst lokalt har bygget legepladser steder, hvor børnene frit kan lege, og hvor forældrene for den sags skyld også deltager aktivt. Midt i vores landsby er der bygget en kæmpe legeplads, hvor rigtig mange børn og også unge mennesker har mulighed for at være aktive. Jeg kan også sige, at vi bl.a. har valgt at skabe en naturcampingplads, hvor man frit kan booke sig ind, hvor der er bålhytter, og hvor man kan overnatte og bage snobrød, hvis det er det, man har lyst til. Så lokalt er der jo heldigvis, vil jeg også godt sige i min tale, mange steder, hvor man faktisk sammen med det frivillige foreningsliv skaber nogle gode rammer for børns leg.

Så kan jeg måske lidt drillende her mod slutningen sige, at der også kan være villaveje, hvor jeg måske ikke synes det ville være rimeligt at sige: Her kan man bare lege løs. Der kan være steder, hvor jeg tænker, at måske endda også forældrene selv ville fraråde, at børnene løb og legede om aftenen osv., fordi der måske er lidt for meget trafik.

Derfor kan jeg også til slut sige, at vi fra Venstres side afviser, at der skal laves en landsdækkende kampagne om leg på vejen, fordi vi mener, at det simpelt hen er lokalt, at man skal skabe de her ting, fordi det også kan være forskelligt fra by til by, fra landsby til landsby og for den sags skyld fra vej til vej.

Så vi kommer ikke til at støtte forslaget.

Jeg fornemmer et mønster. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for talen og for det store engagement i de levende lokalsamfund. Jeg er meget glad for, at vi kan finde hinanden på det her med at kigge på reglerne, men jeg vil gerne spørge ind til den del om kampagnen. For noget af det, som jeg er inspireret af, er jo de erfaringer, vi har gjort os med frihedsforsøgene i daginstitutioner og skoler, hvor det jo i virkeligheden viste sig, at det var ret få regler, man i virkeligheden havde brug for at være fri fra; det var selve ejerskabet og fornemmelsen af frihed, der satte en masse i gang.

Derfor har jeg kigget på, at vi jo laver kampagner for at få folk til at cykle. Det er stadig væk lokale kampagner, men det er jo noget, vi understøtter nationalt, og på samme måde kunne jeg godt drømme om at man lavede noget henvendt til grundejerforeninger, fordi det at få ejerskabet og diskussionen lokalt ville føre til en opblomstring.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg jo synes, det er fint nok, hvis der er nogen, der finder nogle penge nogle steder til at lave nogle kampagner. Det kan jeg også sagtens se det fornuftige i, men jeg synes bare ikke, at det er noget, vi fra statens side simpelt hen skal øremærke penge i Transportministeriet til, at de nu skal ud at lave kampagner på det her område.

Jeg vil jo nærmere sige, at jeg måske synes, fru Lotte Rod så skulle kontakte Kommunernes Landsforening, hvis det er, at de kan inspirere kommunerne til at tage ved lære af hinanden. For der er jo kommuner, som faktisk også er i front på de her områder i forhold til også at lave nogle pladser og nogle steder, hvor der er gode muligheder for leg.

Tak til ordføreren for Venstre. Næste ordfører er fra Danmarksdemokraterne. Det er fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg måtte lige kigge en ekstra gang, da jeg læste det her forslag om, at vi skulle sende børnene ude på vejene og lege. Jeg tænker, at det da virker lidt skørt. Jeg er helt enig i, at leg er godt for børn, men jeg synes, at det signal, der bliver sendt, er ret forkert, når man snakker om veje, for veje er jo noget, bilerne kører på. Dermed ikke sagt, at man ikke på en rolig villavej – og det har jeg også selv gjort som barn – kan være ude på fortovet og lave et eller andet. Men jeg synes bare, at det virker lidt underligt, frem for at man så har grønne områder og andre steder, hvor børn trygt kan være. Jeg synes jo, man skal tænke på, at der også er noget, der hedder redningskøretøjer, der er noget, der hedder brandbiler, og der er også noget andet, som skal frem. Så kan man jo godt forestille sig, at hvis der skete et uheld med et af redningskøretøjerne, fordi børnene skulle lege ude på vejen.

Det her forslag handler jo om, at Radikale vil afbureaukratisere der, hvor national lovgivning begrænser legens vilkår lokalt. De vil lempe reglerne om det, så man kan muliggøre, at eksisterende villaveje kan markeres som legegader, ved at man maler vejen i en afvigende farve. Alle de ting synes jeg at der er mulighed for nogle steder i dag, hvor folk selv har sat skilte op, så man i hvert fald kan se, at man skal være opmærksom på, at der er børn, der leger der. Men jeg tænker bare lidt på, om det her forslag så også kommer i kølvandet af, at man efterhånden ikke kan sende børnene i skoven længere på grund af faren for ulve – det snakkede jeg også lige med en ordfører om – og de kommer også på villavejene nu, jamen altså. Og ikke nok med det, så skal børn ud og lege på vejene. Nej, jeg synes, det er rigtig godt med leg, og der er der også mange villahaver, man kan anvende til leg, og de grønne områder, men i udgangspunktet må det være sådan, at vejene skal man passe lidt på med. Jeg synes simpelt hen, det sender et uheldigt signal.

Jeg forstår, at ordføreren er rigtig glad for leg, og det er også rigtig godt, og det er jeg også – jeg er også glad for leg – men vejene er som udgangspunkt til bilerne. Så i Danmarksdemokraterne kan vi ikke støtte det her forslag, netop også i forhold til at man skal tænke på, at vores redningskøretøjer og ambulancer og brandbiler også skal kunne komme sikkert frem uden at risikere at køre legende børn over. Med disse ord siger vi nej tak til det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen indtegnet til spørgsmål. Den næste i talerrækken er fra SF, fru Theresa Berg Andersen.

Tak for ordet, formand. Kort sagt kan pædagogerne jo i dag sige, at legen er en helt grundlæggende del af et barns virke, og legen får alt for lidt opmærksomhed. Det er igennem leg, at børn udvikles, at de får deres fantasi, får sprog, får indlevet sociale kompetencer og finder ud af, hvordan man interagerer med hinanden. Så tusind tak til De Radikale for at sætte fokus på vigtigheden af leg i børns liv.

I SF er vi meget enige i, at natur og fri leg styrker børnenes trivsel. Derfor er det også oplagt, at vi tager ansvar og skaber de allerbedste rammer for legen. Legen på vejen er et godt sted at starte. Vejen kan godt være en legeplads, hvor venskaber med andre børn i kvarteret opstår. Det er her, vi tager de første tag på vores cykel. Det er her, jeg selv mindes at man tegnede kridtbaner op, og så startede legen derfra. I lokalsamfundene er det også legende børn i gaden, der skaber liv og sammenhold. Jeg anerkender også, at der kan være andre pladser, hvor det her er muligt.

Det er ærgerligt, at færre børn i dag benytter sig af det frirum, som en vej også kan repræsentere, og som den har gjort igennem tiden. Skærme og længere skoledage har rykket børnene væk fra fællesskabet, og man rykker sig ind bag hjemmets fire vægge. Den frie leg er erstattet af styring, og det uplanlagte får alt for lidt opmærksomhed i børns liv.

Derfor giver det også mening at give lokalsamfundene bedre muligheder for at understøtte legen i gadebilledet. Det er også i lokalsamfundet, at man kender børnene og de lokale trafikforhold bedst, så rigide statslige regler som f.eks. det her med, som minister understreger i dag, at et fortov ikke må adskille en legezone, giver absolut ingen mening. Det bør være en lokal vurdering, der virker i praksis, og derfor ser vi også positivt på at prøve bilfrie zoner af i weekenden. Jeg lytter mig også til, at ministeren i dag siger, at det faktisk er muligt.

Men jeg synes også, vi skal kigge ind i den her mulighed for at forenkle processer for midlertidige ændringer af brug af veje. Hvis ansøgningskravet fjernes for at oprette en midlertidig bilfri zone til lokale og mindre arrangementer, som ordføreren for forslaget her også siger, så er det selvfølgelig vigtigt, at vi opstiller tydelige retningslinjer. Jeg synes, vi skal diskutere de her detaljer, hvis forslaget her vedtages. Det skal vi diskutere sammen med kommunerne og politiet, og vi skal finde den løsning, der fungerer bedst i praksis.

Endelig bakker vi også op om en landsdækkende kampagne. Jeg kan høre, at ministeren er meget åben for at indgå et samarbejde i dag, og det er skønt, for jeg ved jo, at ministeren har magt, indflydelse og beføjelser til at skrive en lille hilsen ud til vores kommuner med en opfordring til leg.

Hvis vi vil have flere børn ud at lege, skal vi sørge for, at forældrene og lokalsamfundet ved, at de her muligheder også forefindes. Derfor skal vi være med til at skabe en stemning for at fremme leg ude. Med det her beslutningsforslag ser vi også en mulighed for at give kommunerne flere handlemuligheder og mere frihed i forhold til egne veje og i forhold til at styrke de redskaber, der gør, at børns færden også bliver sikker, når de er på vejen.

Til slut vil jeg rigtig gerne rose De Radikale for at fremsætte et udgiftsneutralt forslag. For i den her tid, hvor vi hele tiden prioriterer mellem velfærd, forsvarsudgifter og skattelettelser, der suger statens penge, viser vi med et forslag som det her, at vi faktisk kan rykke noget, der virkelig batter. Så tusind tak til De Radikale. Vi glæder os til at arbejde videre med forslaget.

Tak for det. Der er tre, der har indtegnet sig for korte bemærkninger. Først i rækken er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Jeg bad om ordet for lige at rette det, som ordføreren siger fra talerstolen, nemlig at det her forslag er udgiftsneutralt. Altså, der er jo skrevet ind, at man forventer, at den her landsdækkende kampagne skal finansieres inden for Transportministeriets eksisterende rammer. Så forslagsstillerne har anerkendt, at hvis man skal lave sådan en kampagne, kommer det til at koste penge. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Det er korrekt, men jeg mener også, at det her kan laves udgiftsneutralt. Når jeg står her og appellerer til, at ministeren måske sender en hilsen ud til vores kommuner, så ved jeg, at når sådan noget som det her lander på et kommunebord – og bl.a. der, hvor jeg selv har været daginstitutionsleder – med sådan en opfordring, så griber kommunerne den, og det behøver da ikke koste dem mange basører at føre det her ud i livet. Så her er alle tiders mulighed for at sende noget ud, der ikke behøver koste bunkevis af penge.

Spørgeren.

Det er fint, at ordføreren tilpasser det ved at sige, at det ikke behøver koste bunkevis af penge. Men det var mere, fordi der blev sagt, at det er helt udgiftsneutralt. Det var egentlig det, jeg lige reagerede på.

Ordføreren.

Jeg tør stadig væk godt at stå ved, at det her kan laves udgiftsneutralt. Der bliver ikke tale om bunkevis af penge, for jeg tror faktisk, at det her kan gøres udgiftsneutralt.

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Jamen det er faktisk lidt af det samme. Nu taler ordføreren jo ikke under ministeransvar, endnu i hvert fald, men netop i forhold til det udgiftsneutrale ved alle, der er valgt til Folketinget, i hvert fald, at det koster noget at køre en kampagne; det kan i hvert fald ikke gøres udgiftsneutralt. Så noget vil det jo koste. Så er det også nemt nok at fremsætte forslag, men så ikke anvise finansiering ud over at sige, at det må Transportministeriet betale inden for den eksisterende ramme.

Så det er simpelt hen bare lige for at høre, om ordføreren mener, at det er fuldstændig udgiftsneutralt, og om ordføreren går ind for, kan man sige, i forhold til det økonomiske, ikke at finansiere forslag, men at henvise til Transportministeriets økonomiske ramme.

Ordføreren.

Jeg anerkender da, at det koster at få en minister til at sende det her brev ud, men jeg mener faktisk ikke, at det koster så meget i implementeringen, når den her mail skal sendes ud som en opfordring til at oplyse om de regler, der ligger på området, så det her bliver muligt. Jeg mener bare, at vores minister skal gå fuldt ud efter det her.

Spørgeren.

Jo, jo, men der er jo forskel på at sende en mail ud og orientere om de regler, der er i dag, og at lave en kampagne. For en kampagne skal jo finansieres, og den vil koste nogle penge. Så jeg tror bare, at det måske er der, ordføreren og jeg er lidt uenige.

Ordføreren.

Jeg peger da gerne på finansieringen, hvis det skal være. Jeg kan godt høre, at jeg ikke skal stå under ministered her, men jeg kunne jo hurtigt pege på den milliard, vi trykkede på knappen til herinde i salen i går, en milliard, der røg ud til skattelettelser til den ene procent, der får allermest i forvejen. Så her kunne vi også godt finde småører, hvis det var. Men jeg står stadig væk ved, at jeg tror, det her kan gøres tæt på udgiftsneutralt.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Jeg vil bare sige tusind tak for en virkelig fin tale.

Har ordføreren en kommentar til det?

Ja, jeg vil sige tusind tak til De Radikale for at fremme sætte et meget, meget fint forslag. Og som jeg sagde i min indledning, får legen alt for lidt opmærksomhed i forhold til den kæmpe betydning, legen har for børn og deres udvikling.

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Der er kærlighed i luften herinde, og det også forår – det er dejligt – så lad os endelig få den kærlighedsleg i gang. Men når jeg tager ordet, er det nu for noget helt andet. Jeg tror, vi er meget enige om, at leg er rigtig vigtigt, både for børn og i særdeleshed også for voksne, altså at man ikke glemmer sit indre legebarn, selv om man bliver voksen. Men nu er det kommunalt valgår, og det her er da virkelig en kommunal opgave. Skal vi virkelig have Christiansborg ind over det her felt, når der i virkeligheden er rige muligheder kommunalt? Nu har ordføreren selv været institutionsleder, og jeg også i kommunalpolitik, og er der noget, man går op i lokalt, så er det at skabe legepladser, rekreative områder og grønne områder osv. for alle typer af borgere, men i høj grad også for børn. Og børnefamilier er i høj kurs, også i Helsingør Kommune. Så skulle vi ikke lade kommunerne om det her?

Ordføreren.

Jo, det mener jeg helt absolut vi skal, og det er derfor, vi skal hjælpe dem på vej. Altså, der findes så mange rigide regler, i forhold til at man vil lave en vejfest eller en lokal teltfest eller alverdens ting. Så her mener jeg da at vi har et kæmpe ansvar fra politisk side for at skabe de rigtige rammer. Det mener jeg faktisk også vi kan med det her forslag. Radikale peger så fint på, at vi skal oplyse om mulighederne for det her. Jeg synes også, at ministeren så retfærdigt i dag siger, at der faktisk er nogle muligheder i forhold til forskellige ting, som allerede forefindes. Så der er åbenbart ikke nok oplysning derude, og det synes jeg da at vi godt kunne hjælpe på vej ved at sige, at det her er en vej at gå for at skabe langt mere leg i dag, end der i forvejen er.

Tak til ordføreren for SF. Den næste i talerrækken er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at det er godt, hvis børnene kommer til at lege lidt mere end det, de gør i dag, og det må også gerne være udenfor. Vi skal have nedbragt skærmens rolle i børnenes liv, og vi skal kunne sætte noget attraktivt i stedet for. Mere leg med flere børn i blandede aldersgrupper uden voksenstyring og -opsyn er også en rigtig god ambition. Psykologen Jonathan Haidt, som skrev bogen »Den ængstelige generation« om behovet for at nedbringe sociale medier og smartphones i børnenes liv, har netop dette som den fjerde anbefaling.

Vi må omvendt sige, at vi ønsker, at flere har en barndom med leg udenfor, men så er det altså ikke vejloven, vi mener man skal have fat i som det første. Vi har det ofte lidt svært med de her forslag, som mere er hensigtserklæringer, end det er en egentlig løsning på problemet. Elementet om oplysningskampagnen kunne vi også godt have undværet. Generelt er vi i Liberal Alliance lidt trætte af omfanget af offentlige kampagner, som mest af alt er spild af penge, som vi ser det, og vi ønsker en debat om, hvordan man kan begrænse den her slags mest muligt, også selv om vi deler holdningen om værdien af legen.

Omvendt har vi også en holdning i forhold til brugen af villavejene. Det drejer sig stadig om, at villaveje bliver omlagt til private fællesveje, så kommunerne kan tørre regningen for vedligehold af på beboerne. Efter vores opfattelse må det også være sådan, at dem, som betaler, også er dem, der bestemmer, og vi synes, at det er helt oplagt, at grundejerforeningen, som er pålagt opgaven med vedligehold af vejen, også skal være med til at bestemme, hvordan vejen bruges. Så vi synes egentlig, at det er fint, at private grundejere skal kunne indføre afgrænsede bilfri zoner eller indføre legeområder på vejen.

Til det, om kommunerne så skal kunne gøre helt det samme, vil jeg sige, at man sagtens kan forestille sig, at der kan finde tilsvarende fornuftige projekter på kommunale veje sted. Vi synes, at det skal være nemmere på de private fællesveje, fordi det er helt lokalt demokrati. Det er dem, der træffer beslutningerne, som også bærer byrden, som f.eks. at man ikke skal kunne køre i bestemte områder. På det kommunale område synes vi der er mange eksempler på, at kommunerne vil indføre restriktioner, som er uproportionale i forhold til det formål, de gerne skulle tjene, og vi synes, at der er indført mange hastighedssænkninger, som er et eksempel på det her.

Samlet set ser vi større fordele end ulemper, ved at kommunerne kan indføre legeområder m.m. og kigge på fortovrsreglen. Så vi er egentlig åbne over for en mere fleksibel vejlov end den, vi har i dag, men vi er kritiske over for delen med kampagnen, og så tror vi heller ikke på, at leg bedst fremmes ved ændringer af vejloven. Men vi har nogle spørgsmål til under udvalgsbehandlingen, og det gælder også i forhold til nogle af de ting, som ministeren er kommet på bane med i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Den næste i talerrækken er hr. Peter Have, Moderaterne.

Tak for det, formand. Mange tak til De Radikale for at have fremsat beslutningsforslaget. Jeg vil starte med at trække sådan 52 år tilbage i tiden til dengang, jeg var dreng. Det er ved at være et par dage siden. Når jeg ville ud og lege med Bent, måtte jeg ud af døren og over og banke på og spørge: Er Bent hjemme? Kan han lege og sådan noget? Og så gik vi ud og fandt nogle andre drenge ud på vejen, og så legede vi på boldbaner, og vi legede i engen, og vi legede også ude på parkeringspladsen foran blokken, hvor der stadig væk kom biler, der skulle parkere. Det var ikke rigtig noget problem på det tidspunkt, og jeg anser det heller ikke rigtig som et problem i dag.

Nu er jeg så flyttet ud fra Næstved – jeg boede i Næstved – og bor i Låsby mellem Aarhus og Silkeborg, og derovre foregår det lidt på en anden måde. Der er jo sådan, at Laura går ind på legefacebooksiden og siger:

Hej, jeg er nede på legepladsen nede for enden af Munkevej, hvis nogen vil lege. Så er jeg der, og så er jeg klar.

Hun har sikkert fået hjælp af sin mor til at gøre det. Det er den måde, og møder sine legekammerater på, når hun er ude på legepladsen.

Så er der alle de her lidt tekniske ting om kommunale veje. Der er det bare kommunerne og politiet, der skal tage den forretning og finde ud af, om der så, når der bliver ansøgt om det, kan laves de områder. Det samme er det også på private veje. Der er det bare kommunen og ejerne af vejen, der så kan lave de her om til legepladser og legeområder, som er vigtige.

Det, som vi også siger, er, at vi rigtig gerne vil se på, om en kantsten eller et fortov skal være en hindring for at lave en stillevej eller et legeområde på en villavej, der enten er blind eller måske har meget lidt trafik. Det er skidt, at en fortovsregel kan stoppe mulighederne for at lave gode legerområder for børn. Det er en gammel regel, og den kan vi sagtens genbesøge.

Så er der den del om kampagnen. Den kan vi ikke støtte op om. Det er et kommunalt anliggende. Derfor tænker vi, at kommunerne skal gøre det. Med alt det her sagt kan vi ikke støtte forslaget, men vi ser simpelt hen frem til eventuelt at genbesøge den her fortovsregel for at få lempet de her muligheder for at øge mulighederne for at få børn ud at lege. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Den næste i talerrækken er fru Birgitte Bergman fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Beslutningsforslaget fra Radikale Venstre handler om at fremme legen på vejen ved at give kommuner, grundejerforeninger og boligforeninger større frihed til at etablere såkaldte børnezoner og bilfri legegader, særlig på villaveje og særlig i weekenderne.

Jeg vil godt starte med at sige tak til Radikale Venstre for at sætte fokus på børnene igen. Det synes jeg er ganske fornuftigt. Der er ingen tvivl om, at der er mange gode elementer i beslutningsforslaget. Der foreslås bl.a. en lempelse af reglerne, så det bliver lettere at markere veje som legeveje som en landsdækkende kampagne for at informere om de muligheder, der er. Det er som sagt et sympatisk forslag med gode intentioner, og jeg er helt enig i, at leg er afgørende for vores børns trivsel og udvikling, fysisk, socialt og mentalt, og det gælder også for os voksne; vi må aldrig glemme det indre legebarn.

Jeg husker tydeligt min egen barndom – hvordan vi samledes på gaden efter aftensmaden. Der var rundbold, der var gemmeleg. Vi cyklede og lavede alt muligt. Der var masser af liv på vejen. Men det er efterhånden også en hel del år siden, selv om det ikke lige er til at se! Det var frit, og det var trygt, og vi var fulde af fantasi. Det lyder måske lidt Morten Korch-agtigt, når jeg står og siger det her på talerstolen, for vi skal også være ærlige i dag og sige, at børn jo heldigvis stadig væk leger meget i dag, specielt de 0-6-årige. Der er fuld gang i legen. Der bliver også leget i skolegårde, på boldbaner, i parker og på legepladser, og selv om legen har forandret sig, især for de lidt større børn, er den der stadig, bare i nye former. Altså, tiderne forandrer sig jo også. De store børn søger måske ikke leg i gaden, men hænger ud med venner og spiller bold, cykler rundt og samles omkring fælles interesser. Altså, legen udvikler sig, og det skal den også have lov til.

Men der er også noget, der har ændret sig markant, siden jeg var barn, og det er, at der er kommet langt flere biler til. Derfor kræver det også omtanke, når vi taler om at åbne vejene for leg igen. Her kan jeg komme med en lille anekdote fra, da jeg selv købte hus for efterhånden mange år siden. Der lavede vi bump på vejene, og det fik vi tilladelse til af kommunen, og så betalte kommunen for vedligeholdelse. Men det gjorde vi, fordi vi gerne ville have en sikker vej til vores børn. Og sådan kan man jo tage nogle initiativer selv og søge om det, og det fungerede faktisk ganske godt.

Jeg kan frygte med det her forslag, at det kan ende med, at mange gader, særlig i København, bliver gjort til legegader uden en klar handlingsplan, altså en handleplan på området. Og det mener jeg ikke er vejen frem. Tværtimod er det vigtigere end nogen sinde med god byplanlægning. Vi skal sikre, at der bliver tænkt i helheder og grønne områder, og sikre legepladser, og at rekreative zoner bliver prioriteret, samtidig med at vi respekterer, at byen også skal fungere for dem, der skal frem. For det her er jo primært et byproblem, sådan som jeg ser det. I dag har kommunerne allerede mange muligheder for at fremme leg. De kan planlægge opholds- og legeområder, sikre grønne lommer og understøtte fællesskaber. Det handler om at bruge de eksisterende værktøjer klogt.

Jeg synes, der er lidt bump på vejen med det her forslag, og jeg må sige, at det her synes jeg mere er en kommunalpolitisk opgave, end det er en christiansborgopgave. Så på nuværende tidspunkt kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Fru Theresa Berg Andersen, SF.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvorfor legen er vigtig for børns udvikling.

Ordføreren.

Årh, hvor lang tid har vi? Det er det jo, fordi det er der, hvor de udforsker sig selv, der, hvor de leger med deres fantasi, der, hvor de tester roller af, og der, hvor de bliver udfordret. Skulle de falde ned fra et sted, finder de ud af: Jeg slog mig lidt, men jeg kan godt rejse mig op igen, jeg bliver stærk. Og det er der, hvor de skaber fællesskaber. Så det synes jeg er vigtigt. Det synes jeg også at der er rig mulighed for allerede i dag, men der er ingen tvivl om, at vores ældre børn, altså når de kommer i skolealderen, og måske også tidligere, er for meget foran en skærm. Jeg tror bare ikke, at det her beslutningsforslag om, at man skal lege mere på vejen, er vejen frem.

Spørgeren.

Tak for det. Ordføreren sagde jo i starten af sin tale, at det her forslag skal give kommunerne større mulighed for at fremme legen. Så mener ordføreren ikke, at det her ligefrem fremmer legen ude i vores kommuner? Samtidig bliver der jo også sagt, at det er for dyrt med en kampagne. Jamen er det for dyrt at fremme børns leg med et oplysningsforslag som det her? Mener ordføreren ikke, at det – med de fine ord, som ordføreren brugte før – er en billig løsning i forhold til måske at hjælpe legen lidt på vej?

Ordføreren.

Jeg synes ærlig talt ikke, at det skal være offentlige midler inde fra Christiansborg, der skal fremme legen. Først og fremmest er det et forældreansvar. Det er et kommunalt ansvar, hvordan vi indretter vores kommuner og daginstitutioner, og hvordan vi planlægger helt ned på legepladsniveau. Jeg ved, at i vores kommune i Helsingør går vi rigtig meget op i at etablere nogle legepladser. Det er jo også for at skabe nogle fællesskaber, hvor forældre også kan mødes, hvis børnene er for små til at være uden opsyn. Så jeg synes, at det er misforstået med den præmis, der bliver sat op.

Tak for det. Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Jeg ser ikke ordførerne for Enhedslisten, Dansk Folkeparti eller Alternativet, så nu er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. Tusind tak for en meget fin og opbyggelig debat. Jeg er vokset op i Aabenraa på sådan en stille villavej, hvor vi var en flok unger, som løb og legede på vejen. Vi tegnede med kridt, vi sjippede, vi stod på rulleskøjter, vi cyklede, og vi kravlede i træer. Jeg husker det, som om vi altid var derude på vejen, medmindre man lige var løbet hjem til nogen for at få noget at spise.

I dag er jeg så selv forælder, og der er ikke nogen børn at sende mine børn ud til. For på en generation er legen på vejen forsvundet rigtig mange steder. Det har ellers været sådan, at legekulturen jo gik i arv fra generation til generation, ved at de små børn kiggede på de store børn og dermed lærte, hvordan man gjorde. Men nu er de store børn væk, fordi de gik ind på værelset og kiggede på skærmen i stedet for, og det skal vi have gjort noget ved.

For vi ved fra forskningen, at børn i dag leger mere med deres forældre, end de leger med deres venner. Vi ved, at børn holder tidligere op med at lege. Vi ved, at især mange drenge faktisk ret sjældent er rigtig sammen med deres venner. Og vi ved også – nu var vi sammen med transportministeren – at der er sket et dramatisk fald i antallet af børn, som cykler i skole. Der er i dag lærere, som ikke kan cykle på tur med deres klasse, fordi der er for mange børn, som ikke er cykelsikre nok. Derfor mener jeg jo, at vi har en opgave med at prøve at gøre alt, hvad vi kan, for at få mere natur og mere leg i børns liv.

Så på den ene side vil jeg jo gerne have gode børnehaver, gode skoler og gode fritidshjem, men jeg tror på den anden side også, som jeg startede med at sige, at det er rigtig vigtigt, at vi også gør noget hos os forældre i lokalsamfundene og gør noget i forhold til vejen. For børn lærer noget af det vigtigste i legen, og derfor går det ikke, at børn i dag leger så meget mere overvåget og mindre risikofyldt. For når børn leger med forældre og har dem lige ved hånden og har faldunderlag under fødderne, går de glip af en masse selvstændighed.

Nu snakkede vi lidt før om det der med at være på legepladsen. Jeg tror, at alle forældre til børn har prøvet de der lørdag formiddage, hvor børn næsten ikke kan komme til, fordi der er så mange forældre. Der er bare en helt særlig frihed og helt særlig selvstændighed i selv at kunne løbe ud og lege, og der opstår et helt særligt fællesskab og ansvar, når de små børn lærer af de store børn. Et af de billeder, som sådan har brændt sig lidt fast i mit hjerte, stammer hjemme fra kulturnatten i Kolding, hvor gymnastikforeningen havde rullet de der røde måtter ud, og hvor senioridrætten lidt længere nede ad vejen var i gang med at spille dart; altså, det er det der fællesskab, der opstår, når man er sammen på den måde.

Jeg ved jo godt, at det ikke opstår, bare fordi vi ændrer en regel og gør det nemmere at sætte et skilt op, men jeg tror alligevel, at det betyder noget. For forældre er mere beskyttende i dag. Altså, kulturen har ændret sig. Derfor tror jeg, at det betyder noget, at vi hjælper til med at skabe en kultur, hvor det er normalt, at børn kan lege på villavejene, og hvor bilerne jo så er vant til at køre forsigtigt og vente på, at børnene lige trækker ind til siden.

Det er nemt og billigt i dag at købe skiltet – det kan man bare gøre på nettet – men til gengæld er det virkelig svært at finde ud af, hvordan man får lov, og som vi har været inde på ad nogle omgange nu, er det slet ikke muligt at få lov, hvis man har en kantsten. Der er også flere af mine radikale kommunalpolitikere, som har haft fat i mig. De siger, at reglerne for, hvad der skal til for at spærre gader af for at lave aktiviteter i weekenden, er besværlige. Derfor tror jeg, at vi med egentlig ret små ændringer kan rykke ret meget.

Jeg synes derfor, at der er god grund til, at vi får kigget reglerne igennem, og lige så vigtigt, at vi igangsætter en form for kampagne for at fremme legen på vejen. Vi så det jo lidt med frihedsforsøgene i daginstitutioner og skoler. Det viste sig, at det i virkeligheden ikke var særlig mange regler, man havde brug for at blive sat fri for. Det vigtige var, at man fik friheden, og at man fik ejerskabet, og så var der alt muligt, der kunne lade sig gøre. På samme måde håber jeg jo, at vi sammen kan skabe en bevægelse, som giver lokalsamfundene frihed og ejerskab til at skabe liv, leg og fællesskab i gaden.

Derfor vil jeg også gerne sige tusind tak til ministeren og til ordførerne for at være åbne for at kigge på de her regler. Jeg er glad for, at ministeren siger, at selvfølgelig skal man kunne lege på villavejene.

Så var regeringsordførerne ikke så meget for det der med at lave en egentlig kampagne. Måske kan vi finde en anden måde, hvorpå man kan række ud til grundejerforeningerne og boligforeningerne. Det kan være, at vi kan komme i tanke om noget, der var mere kreativt end det, jeg lige fandt på. Jeg var inspireret af, at vi laver cykelkampagner, og tænkte, at man på samme måde jo kunne lave legekampagner.

Så tusind tak for en virkelig fin debat. Også tak til ordførerne for SF og delvis Liberal Alliance for at bakke op. Jeg skulle også hilse fra Enhedslisten og Alternativet og sige, at de støtter det. Så vil jeg bare slutte af med at sige: Fri leg kræver fri vej. Børn må nogle gange godt være i vejen.

Nydeligt. Fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for ordførertalen. Nu har vi også tidligere drøftet det med, om kampagnen er udgiftsneutral. Nu, hvor Radikale Venstre har fremsat et beslutningsforslag, går jeg selvfølgelig ud fra, at Radikale Venstre eller nogle af medarbejderne i Radikale Venstre måske selv har undersøgt, hvad det koster at lave sådan en kampagne. Så det er ligesom det ene spørgsmål.

Ordføreren siger egentlig også selv undervejs i talen, at nogle gange er den største opgave at få forældrene til at gå væk, så der er plads til børnene. Anerkender ordføreren ikke, at det også er forældrenes ansvar at slippe børnene, så de kan få lov til at få fri leg?

Ordføreren.

Jo, det er jo en vigtig del af bevægelsen, at vi tør lade børn lege, uden at vi hele tiden skal overveje dem. Der tror jeg, at det betyder noget, at vi laver lege- og opholdsområder, sådan at man ved, at man faktisk gerne må lege her. Det kan måske også være det, der er med til at give et skub til forældrene, fordi de ved, at det er helt okay, at deres børn leger her.

Så er det klart, at der er spørgsmålet: Hvad koster det? Det afhænger jo af, hvordan man skruer det sammen. Det koster jo ikke noget at ændre reglen. Til gengæld koster det noget at lave en oplysningskampagne, som jeg godt kunne tænke mig var, ligesom når vi laver cykelkampagner. Hvis vi kan blive enige om det, er det jo selvfølgelig noget, der skal finansieres. Jeg mener, at det er inden for, hvad man laver for forsøgs- og udviklingsmidler i et ministerium, men det er klart, at sådan noget jo altid vil være en diskussion mellem en regering og en ordførerkreds – om det er finanslovsstof, eller om det trods alt er et beløb, der er inden for, hvad der er normalt at gøre i et ministerium. Men det må vi jo tage, hvis vi kan få lov til at få forhandlingen.

Spørgeren.

Der, hvor jeg måske godt vil lidt hen, er, at vi jo reelt kan komme til at skulle lave kampagner for rigtig mange ting. Derfor skal vi også være bevidste om, om det er det, vi vil bruge vores skattekroner på. Samtidig holder jeg egentlig også af den lokale frihed til at træffe de her beslutninger og for den sags skyld også involvere nogle af de forældre, som så også bagefter lige skal gå lidt væk, så der er plads til legen. Så kunne ordføreren ikke på en eller anden måde kommentere det? Altså, hvorfor er det staten, der skal blande sig i det her?

Ordføreren.

Selvfølgelig skal det være lokalt. Jeg er inspireret af, at vi laver kampagner for at cykle, fordi det gør, at flere får lyst til at cykle. På samme måde kunne jeg godt tænke mig, at vi skaber mere opmærksomhed på legen på vejen, men måske kan vi finde en anden måde. Måske har ministeren adgang til at være i kontakt med grundejerforeninger eller boligselskaber på andre måder. Så jeg er åben for, at vi kan gøre det på mange forskellige måder. Jeg er enormt glad for, at vi i hvert fald har fået tilkendegivet i dag, at vi kan arbejde videre med det.

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg tager ordet, fordi jeg synes, at der er et eller andet skævt her – måske en lille smule naivt. Det er jo også fint nok et eller andet sted, men er det ønske, som ordføreren har med det her beslutningsforslag, det, der skal til? Altså, ordføreren nævner en masse elementer, i forhold til at børn sidder for meget foran skærmen, at de ikke leger nok, at de ikke har nok frihed, at der er for meget overbeskyttelse, og alle sådan nogle ting fra forældrenes side osv. Og det er jeg sådan set meget enig i. Men tror ordføreren på, at en ændring af vejloven er det, der skal til for at imødekomme de meget vigtige pointer, som ordføreren selv har fremstillet?

Ordføreren.

Nej, jeg tror ikke på, at det ændrer det alene. Jeg tror, at vi skal kigge hele vejen rundt. Det er også derfor, jeg er så optaget af, at vi skal lave rigtig gode fritidshjem, hvor det er fedt at lege med sine venner på tværs af alder om eftermiddagen. Men jeg tror også, at det betyder noget, at flere børn løber ud og leger lige der, hvor de bor.

Jeg tror, at det nogle steder vil gøre en forskel, at det bliver et lege- og opholdsområde, fordi det giver en tryghed i maven. Her må børn gerne lege og tegne med kridt og sjippe, og så skal man lige gå ind til siden, når der kommer en bil, og så kan man som forældre have den tryghed i maven ved at vide: Sådan er det her ved os, og derfor kan jeg godt sende mine børn ud at lege.

Spørgeren.

Tak. Der, hvor jeg bor, og i de fleste kommuner er der jo de der skilte om, at man skal passe på legende børn, og at der er 30 km/t., så man tager hensyn. Jeg kan selv huske, at man så trak ind til siden, fordi der kom en bil osv.

Jeg synes bare, at tingene eksisterer i dag. Det, der lidt er i det, er, at det her i virkeligheden måske handler mere om, at vi har en generation af forældre – det var også det, jeg kunne læse mig til i baggrundsmaterialet – som er meget overbeskyttende og ikke tør slippe deres børn fri. Altså, da jeg var 10 år, cyklede jeg jo selv 5 km ned til Helsingør by – uden cykelstier, skulle jeg lige hilse at sige. Men det var sådan noget, man fik lov til dengang. Det tror jeg næsten ikke man får lov til i dag.

Nu blander jeg det måske lidt sammen, fordi vi også har snakket om det lokalt i Helsingør Kommune, men jeg ved, at der på kulturområdet skal være én indgang til at søge nogle tilladelser. Kunne det være en vej frem? For lige nu skal man søge hos både politiet og brandmyndigheder – eller måske ikke nødvendigvis det, men der er mange instanser, man skal søge hos. Er det sådan noget? Jeg skal bare lige blive klogere på, hvad det er, ordføreren i virkeligheden forestiller sig med det her.

Præcis. Det er jo det, der ligger i at give en større frihed. Én ting er, at reglerne er simple, men det skal også være nemt at gå til. Så jeg synes, det er helt oplagt at kigge på, om man kan forenkle selve ansøgningen.

Jeg er helt enig med den konservative ordfører i, at det her er en kulturkamp. Det er et ønske om at sætte børn fri til at være på fri fod og kunne lege med hinanden uden at være overvåget af forældre hele tiden. Derfor er det ikke regler, der gør det alene, men jeg tror, at ved at have fokus på reglerne og ved at rydde op og fjerne de barrierer, der er, ved at et sted f.eks. ikke kan blive et lege- og opholdsområde, fordi der er et fortov, kan vi være med til at skubbe på kulturen.

Fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu kender jeg ordføreren som værende enormt passioneret omkring hele det her med leg – og med rette. Derfor kan jeg godt blive nysgerrig på, om der mon er mere på vej om leg på flere områder, altså om vi skal ud i, at der er flere ministre, der kommer til at få sendt breve ud om forskellige tiltag inden for det her med leg. Så det vil jeg bare høre ordføreren om.

Ordføreren.

Ja. Jeg har to beslutningsforslag mere på vej, og de er til børne- og undervisningsministeren.

Spørgeren.

Tak for det. Så skifter jeg lige spor en lille smule, for jeg synes ikke rigtig, at ordføreren var helt konkret. Hvis vi nu vælger den store model med den nationale kampagne, hvor stor en pengesæk skal der så findes ovre i det der transportministerie, som åbenbart har så mange penge liggende, at man bare lige kan hive 3-4 mio. kr. op af en skuffe? Kan ordføreren blive lidt mere klar, i forhold til hvor stort et beløb der skal findes ovre i det der ministerium, som man åbenbart bare kan finde penge i?

Ordføreren.

Det kommer jo an på, hvad vi kan blive enige om. Altså, det er jo alt mellem nul kroner, hvis vi kun laver reglerne om, og så mere, hvis man laver en egentlig kampagne. Måske kan vi finde en vej, ved at man kontakter grundejerforeninger og boligforeninger, som ikke rigtig koster noget, og måske kan vi lave den lidt større model, hvor det er, ligesom når vi har en cykelkampagne, altså at man så også havde en lege på veje-kampagne. Men det kommer jo an på, hvad vi kan blive enige med hinanden om.

Så er det fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg anerkender ordførerens store passion for leg. Nu er det også sådan, at man skal huske på, at det jo altså er forældrene, der også har et ansvar for deres små poder, herunder også for, at de kommer ud at lege.

Når ordføreren fremsætter det her beslutningsforslag om, at vi skal have leg ud på vejene, altså der, hvor bilerne kører, og ordføreren siger, at det skal der mere af, så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvor mange henvendelser ordføreren har fået om det her, siden ordføreren mener, at det er så stor en problemstilling og udfordring, at vi skal lovgive om det herinde.

Ordføreren bliver ved med at snakke om, at ministeren kan række ud til grundejerforeninger, boligforeninger og kommuner, men har ordføreren ikke haft kontakt med grundejerforeninger, kommuner og andre, inden man fremsatte det her forslag?

Ordføreren.

Jeg har fået henvendelser om det, der drejer sig om at kunne lukke veje af. Jeg har radikale kommunalpolitikere, som siger, at reglerne står i vejen, sådan som det er i dag. Det er derfra, inspirationen kommer.

I forhold til den anden del om lege- og opholdsområderne vil jeg sige, at det er noget, jeg har dykket ned i. Der er forskere, der jo har kortlagt, hvordan børn leger i Danmark, og den kortlægning viser den enorme ændring, der er sket. Det er det her med, at børn stopper tidligere med at lege, at børn leger mere med deres forældre end deres venner, og at legen ude på vejen langt de fleste steder jo er forsvundet eller i hvert fald finder sted i meget mindre grad, end den plejede at gøre, fordi der er sket det her knæk, som betyder, at legekulturen ikke længere bliver overleveret fra den ene generation til den anden.

Så har jeg jo prøvet at tænke: Hvad kan vi gøre for at fremme legekulturen? Det er klart, at noget af det handler om at have gode børnehaver, gode skoler og gode fritidshjem, men der er jo også noget med, at vi kan skubbe på kulturen ved at kigge på reglerne for vejene.

Spørgeren.

Jeg anerkender selvfølgelig, at vi skal have nogle gode tilbud og nogle gode rammer for børn og også nogle gode områder, hvor de kan lege. Men jeg synes bare, at når man fremsætter forslag i Folketingssalen, er det jo tit og ofte, fordi man netop har fået en række henvendelser om et eller andet, der er en problemstilling eller en udfordring med, og her lyder det da ikke til, at ordføreren har fået henvendelser fra grundejerforeninger og andre, der ligesom synes, at det her er det vigtigste; de tænker måske, at rammerne er gode nok, som de er i dag.

Ordføreren.

Nej, det er rigtigt. Det her er jo en bevægelse, som jeg godt kunne tænke mig at vi skabte i fællesskab, og hvor vi sætter grundejerforeninger og boligforeninger fri til at kunne fremme legen på vejen og kunne gøre noget andet. Det er jo et kreativt greb i forhold til at gøre ting på en anden måde. Der ville jeg jo ønske, at vi som Folketing også nogle gange tog de her lidt mere principielle debatter, fordi vi jo faktisk, som jeg sagde i min tale, med ret små ændringer, tror jeg, i virkeligheden kan skubbe ret meget på en kultur.

Fru Theresa Berg Andersen.

Tak for det, og tak til De Radikale for det her meget fine forslag. Jeg tror, at vi skal op i et større helikopterperspektiv, for mange undersøgelser viser jo faktisk, at børn, der leger mindre, trives dårligere. Der er rigtig mange undersøgelser, der viser det. Så jeg mener ikke, at det her kan gøres op i penge, for mistrivsel koster kassen, også på sigt.

Jeg kan jo godt høre, at SF i dag er blevet angrebet for det her med, hvad det koster. Derfor kunne jeg jo godt tænke mig at spørge ordføreren for De Radikale: Mener man, at det her kan gøres tæt på udgiftsneutralt, eller koster det her kassen?

Ordføreren.

Det koster ikke noget, hvis man bare ændrer reglerne. Det kan også være, at vi kan gøre det gratis, hvis ministeren har en måde, hvorpå vi kan komme i direkte kontakt med boligforeninger og grundejerforeninger.

Så er det rigtigt, at hvis vi skal lave en kampagne, som er lige så fed som cykelkampagnen, som jeg elsker, og som rigtig mange mennesker kender, og som jeg tror inspirerer mange mennesker til at have lyst til at cykle, så koster det selvfølgelig nogle penge, og så må vi jo diskutere det med ministeren.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg kan jo godt høre, at der er blevet sagt herinde i salen i dag, at det ikke er vores, altså Christiansborgs, opgave at fremme legen, og det mener jeg helt absolut at det er. For vi ved, hvilken konsekvens det kan have, når man ikke fremmer legen. Derfor synes jeg, at det er en god investering, og vi vil rigtig gerne være med til at kigge på, om det kan gøres gratis, i hvert fald de her nemme muligheder; så kan vi gå den vej. Det vil vi glæde os til. Tak for det.

Ordføreren.

Tusind tak for den tilkendegivelse. Så vil jeg bare igen understrege, at det her beslutningsforslag handler om at sætte fri og om at fjerne de regler, som gør det besværligt lokalt, sådan at man i kommuner, boligforeninger og grundejerforeninger får bedre mulighed for at skabe liv og leg i gaden.

Det er bare enormt dejligt som ordfører, at vi er så mange, der på den ene eller den anden måde vil være med til at fremme de her ting, og så må vi jo prøve at lande noget, som vi fra adskillige partier kan se os selv i.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)