Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 98:

Forslag til folketingsbeslutning om udvisning af bandekriminelle.

Af Mette Thiesen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.01.2025).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn, ønsker ikke at begrunde forslaget, så derfor er forhandlingen åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Det kan selvfølgelig være, at jeg tager fejl, men jeg synes, at der stod, at Mette Thiesen var den, der havde fremsat forslaget. Men det kan selvfølgelig være, at det måske var Mikkel Bjørn, der havde gjort det, og at der er en fejl i opgørelsen her.

Men under alle omstændigheder tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget. Med det, der ligger her, vil man gerne pålægge regeringen at fremsætte lovforslag i det her folketingsår, der medfører, at udenlandske bandekriminelle skal udvises uden en forudgående dom for begået kriminalitet. Som støtte for forslaget anføres bl.a., at man som bandemedlem færdes i et kriminelt miljø, og at man, uanset om man direkte er dømt for kriminalitet eller ej, må anses som kriminel.

Først vil jeg gerne slå fast, at jeg grundlæggende er enig i de betragtninger, som forslagsstillerne har anført som støtte for beslutningsforslaget. Bander hører ikke hjemme i det danske samfund. Der skal slås hårdt ned på bandernes organiserede kriminalitet, og det er en af regeringens vigtigste prioriteter. Udenlandske bandemedlemmer, som misbruger deres ophold i Danmark til at kunne begå kriminalitet, har selvsagt ikke noget at gøre her. Derfor er regeringen enig med forslagsstillerne i, at der også i forhold til udvisning skal sættes hårdt ind mod bandemedlemmer. Vi skal udvise kriminelle bandemedlemmer i videst muligt omfang, for vi hverken kan eller vil acceptere deres hærgen.

Når det så er sagt, kan regeringen ikke støtte det her beslutningsforslag. Når vi taler om udvisning, kommer vi ikke uden om, at der er både nationale regler og internationale regler, som vi skal leve op til. Vi kan ikke inden for rammen af konventionerne indføre regler om, at alle udlændinge med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering altid skal udvises. Vi er forpligtet til at foretage en konkret og individuel vurdering af, om en udvisning af Danmark kan ske inden for rammerne af vores internationale forpligtigelser, og det indebærer bl.a. en proportionalitetsafvejning, hvor en række hensyn skal afvejes over for hinanden.

Jeg ved, at vi i regeringen på det punkt adskiller os politisk fra forslagsstillerne, men vi mener, at Danmark er et retssamfund. Vi har en klar interesse i både i Danmark og internationalt at have en retsorden, og det er vigtigt for regeringen, at vi lever op til de principper, som vores samfund bygger på. Det betyder ikke, at konventionerne er hævet over debat. Jeg mener, at vi skal påvirke den fortolkning, der er, af konventionerne der, hvor vi kan. Vi skal også sige det højt og tydeligt, når vi mener, at konventionerne fører til resultater, som er uhensigtsmæssige. Vi skal selvfølgelig være klar til at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne stiller op. Det er regeringen i gang med at gøre, og vi har bl.a. udnævnt en konventionsambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, bl.a. i forhold til hvordan de anvendes og fortolkes.

Vi kommer til at igangsætte en udredning af Danmarks forpligtigelser og muligheder i forbindelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, og jeg vil også minde om, at regeringen har besluttet at skærpe udvisningsreglerne ved at afskaffe den såkaldte trappestigeordning, der blev indført tilbage i 1980'erne. Det betyder, at udvisningsreglerne kommer til at gå til kanten af vores internationale forpligtigelser i sager, hvor udlændinge idømmes en ubetinget fængselsstraf. Det er dog allerede sådan, at der er vide rammer for at udvise kriminelle, især når det kommer til forbrydelser, vi normalt forbinder med bander. Det er personfarlig kriminalitet, grov berigelseskriminalitet, narkotikakriminalitet og overtrædelser af våbenloven. Hvis en udlænding idømmes ubetinget fængselsstraf for den type kriminalitet, giver udlændingeloven allerede i dag mulighed for at udvise uanset varigheden af den pågældendes ophold her i landet.

De senere års retspraksis fra de danske domstole viser da også, at reglerne virker, og at der gås til grænsen. Det kan man bl.a. se på Højesterets nyere udvisningspraksis. Udlændinge, som har begået meget alvorlig og gentagen kriminalitet, udvises, på trods af at de er født i Danmark eller er kommet hertil som ganske unge og derfor har en stærk tilknytning til landet. Jeg tror, at det vil være sådan, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra tid til anden kommer frem til, at Danmark har krænket menneskerettighedskonventionen. Det er det, vi ser i godt og vel en tredjedel af de udvisningssager, som vi har. I to tredjedele af dem overholder vi menneskerettighedskonventionen. Det er af dem, der kommer op til domstolen. Og det synes jeg egentlig er et ret godt bevis på, at vi går til grænsen af vores muligheder, samtidig med at vi selvfølgelig står på konventionernes grund i udvisningssager.

Med de ord vil jeg sige tak for forslaget, og jeg glæder mig til debatten.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu er det her jo et forslag, der er lanceret i Sverige af den svenske statsminister, en svensk statsminister, som i Sverige jo i hvert fald mig bekendt er, hvad skal man sige, inden for de samme internationale rammer og spilleregler, som Danmark er. Derfor er jeg lidt nysgerrig på, om ministeren afviser det her forslag, fordi han ikke mener, at det er inden for de regler, som Sverige jo også er forpligtet på at overholde. I så fald risikerer Danmark jo at slæbe efter Sverige, når det kommer til stramninger af udlændingepolitikken.

Sverige har jo ellers været et land, der har ført en mildest talt ufornuftig udlændingepolitik i mange år. Skal Danmark til at være det land, der slæber efter andre europæiske lande i udlændingepolitikken? Det synes vi i Dansk Folkeparti ville være en skam.

Ministeren.

Ja, det ville selvfølgelig ikke være godt, men jeg vil også bare sige: Jeg er ikke bekendt med, at Sverige har igangsat eller har vedtaget udvisningsregler, hvor man gør det, som der står i det her beslutningsforslag.

Der er, som jeg ser det, eller som jeg forstår det, igangsat en undersøgelse af, hvorvidt man kan udvise ikkedømte bandemedlemmer. Det er jo – uanset at vi jo ikke ved, hvad sådan en undersøgelse fører frem til – en noget anden kaliber af initiativ end det, som Dansk Folkeparti påstår der er blevet gennemført. At man nu udviser folk, der ikke er dømt, kender jeg ikke til. Det er vi i hvert fald ikke blevet oplyst om fra det svenske justitsministerium.

Spørgeren.

Så lad mig spørge om noget andet: Hvis ministeren ikke var bundet af alle de her urimelige internationale konventioner og regler, som jo grundlæggende forbyder os at føre en fornuftig politik på stort set alle udlændingepolitiske områder, ville ministeren så synes, det var en fornuftig politik at udvise folk, som af politiet er registrerede bandemedlemmer?

For det her er jo mennesker, som det ofte kan være meget svært at sikre bevisbyrden mod, men som jo grundlæggende, fordi de står på politiets bandeliste, er velkendte mennesker i bandemiljøet, og som derfor ikke burde opholde sig i hverken Danmark eller Sverige.

Ministeren.

Som jeg også sagde i min tale, mener jeg, at der er både nationale og internationale principper på spil her, og det er jo sådan, at man skal dømmes for at kunne smides ud af landet. Det synes jeg er et godt princip. Jeg synes, det er fornuftigt at sige det.

Der er jo masser af folk, som i dag bliver dømt, og hvor jeg kigger på det og tænker: De burde da være blevet smidt ud af landet – hvorfor er de her stadig? Det synspunkt ved jeg vi deler. Men at sige, at folk, der ikke er dømt for noget, men som har været registreret – lad os sige, at de har stået på Blågårds Plads med en LTF-trøje på – alene på baggrund af en registrering fra en enkelt politimand skal smides ud af landet, synes jeg også retssikkerhedsmæssigt er et problem.

Den næste spørger er hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Og tak til ministeren for de sådan indledende betragtninger her. Noget af det, ministeren nævner i sit indlæg, er, at regeringen arbejder hårdt for, at vi kan udvise flere, og det kan man jo kun hilse velkommen, hvis regeringen gør det. Bl.a. har man nu omsider fået udpeget den her konventionsambassadør, altså en ambassadør, der skal se, om man kan udfordre det i de internationale konventioner, der gør, at vi ikke kan udvise f.eks. bandekriminelle.

Når jeg så lige beder om, at ministeren forholder sig til det, er det, fordi jeg har bemærket, at den her konventionsambassadør, som skulle stå for det her meget komplicerede og voldsomme arbejde i snakken med andre lande og sådan noget, også skal passe sit nuværende job, nemlig som migrationsambassadør for nogle afrikanske lande. Kan ministeren gøre os lidt klogere på, hvordan det kan være, at det her er så voldsom en opgave og så vigtig en opgave for regeringen, men at han altså samtidig skal bestride et andet job oven i det?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at den antagelse, der bliver lagt ind i spørgsmålet, jo er forkert. Hr. Peter Skaarup siger: »hvis der bliver gjort noget for udvisning«. Hr. Peter Skaarup ved jo udmærket godt, at det, som jeg endda har betegnet som en julegave til hr. Peter Skaarup, altså at afskaffe trappestigeordningen, er besluttet og kommer til at blive gennemført. Jeg tror, det træder i kraft her fra den 1. juli. Så der er ikke noget »hvis der kommer til at være udvist flere«. Det er et »når der kommer til at være udvist flere«.

Når vi så kommer til områderne omkring konventionerne, er det rigtigt nok, at på den ene side kommer der til at være en migrationsambassadør, som også skal påtage sig opgaven med konventionerne, men samtidig er det jo en prioritet for regeringen i det arbejde, der er i Europa nu – det er jo også noget af det, statsministeren har sagt tidligere – at se på den udfordring, der er, i forhold til hvorfor vi ikke kan sende folk hjem. Vi kan ikke bevare et vesteuropæisk samfund på den måde, som det er, hvis vi ikke selv også har en lille smule magt over, at vi kan sende folk ud, som er dybt kriminelle. Og det er jo en prioritet, ikke bare for en embedsmand, der er udnævnt, men selvfølgelig også for regeringen i de kommende diskussioner på europæisk plan.

Spørgeren.

Det er ikke, fordi jeg overhovedet skal tale imod det, som regeringen har sagt om, at man vil afskaffe den her trappestigemodel. Det har vi også bedt om kom til at ske. Men hvis vi lige lægger det til side, vil jeg gerne have et svar på det, jeg spurgte om. Så jeg prøver lige at spørge igen. Hvordan kan det være i forhold til det her vigtige, grundlæggende, dybdegående arbejde, som er så svært – flere regeringer har forsøgt – at den mand, som regeringen har sat til det, skal passe et andet job samtidig?

Ministeren.

Jamen som jeg sagde før, er svaret grundlæggende det, at vi kommer til samlet som regering at prioritere det her. Der, hvor beslutningen bliver truffet, er jo ikke nødvendigvis i et embedsmandsforum. Vi mener, det vigtigt at have, for det er vigtigt også at forberede det arbejde. Jeg har selv arbejdet sammen med vedkommende på migrationsområdet i forbindelse med nogle af de samarbejder, vi har haft med lande uden for EU. Så jeg er sikker på, at kompetencen er der, men der, hvor det skal besluttes i sidste ende, er jo på det politiske niveau. Og der mener jeg stadig, det er en vigtig prioritet for regeringen, at vi får ændret ved den måde, som Domstolen fungerer på, og det starter selvfølgelig i toppen af det politiske niveau.

Tak til ministeren. Den næste i talerrækken er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti, at udenlandske bandekriminelle skal udvises uden dom for begået kriminalitet. Jeg er overrasket over noget. Altså, jeg kan jo godt lide hr. Mikkel Bjørn, men jeg er overrasket over, at det er ham, der har taget den i salen, og ikke fru Mette Thiesen, og der blev heller ikke begrundet heroppe. Jeg håber, at det er udtryk for, at Dansk Folkeparti måske i fremtiden vil gøre sig lidt mere umage med de beslutningsforslag man fremsætter, for hvis man hverken har tænkt sig at prioritere at læse dem op og motivere dem eller sende den ned, der ligesom står først på listen, til at bringe det op i Folketinget, så er det jo lidt tvivlsomt, hvor alvorligt man selv tager det.

Dansk Folkeparti foreslår som sagt, at udenlandske bandekriminelle skal kunne udvises uden dom for begået kriminalitet. I Socialdemokratiet mener vi, at det skal være så svært som overhovedet muligt at være bandemedlem i Danmark, og det er den rets- og udlændingepolitik, vi har ført siden 2019, jo også et udtryk for. Det er meget magtpåliggende for os, at vi tager alle værktøjer i brug i kampen mod bandernes organiserede kriminalitet, for vi vil ikke tolerere deres dybt hensynsløse adfærd og tyrannisering af hele bydele, og det skal have mærkbare konsekvenser for bandemedlemmerne. Derfor er vi i Socialdemokratiet hele tiden opmærksom på, hvordan vi kan bekæmpe banderne bedst muligt.

Derfor er intentionen i Dansk Folkepartis beslutningsforslag her også interessant, selvfølgelig. Det handler dels om, at vi skal skille os af med flere bandemedlemmer, dels om, at vi gør livet surt for de mennesker, som vælger at blive bandemedlemmer. For som der står i beslutningsforslaget, skal alene det faktum, at en udlænding er registreret som bandekriminel, gøre, at man udvises, og det kan jeg sådan set også synes lyder ret og rimeligt. Beslutningsforslaget kolliderer dog først og fremmest med de internationale forpligtelser, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Vi har en proportionalitetsafvejning, i forhold til at vi jo bedømmer folk individuelt og tager individuel stilling til deres sager, før vi beslutter os for, om der skal ske en udvisning. Det kan man ikke bare lave kollektive regler for på den måde, Dansk Folkeparti lægger op til.

Men med det sagt arbejder regeringen på at udfordre konventionerne, så vi kan få mere selvbestemmelse over, hvem der må opholde sig i Danmark, og hvem der skal have en enkeltbillet ud af landet. Ud over at vi har et arbejde i gang, som handler om at få lidt bedre styr på de internationale konventioner og på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, så har vi, som jeg sagde før, også gennemført en række forbedringer på det her område siden 2019.

Vi har hævet en lang række straffe, bl.a. for personfarlig kriminalitet. Vi har gjort det nemmere at udvise, senest med – som ministeren også var inde på – afskaffelsen af de sidste trin fra 1980'ernes trappestigemodel, som giver undtagelser i forhold til udvisning, når det gælder specifikke former for kriminalitet. Det træder i kraft i indeværende år. Mere af det skal gøres, og det vil vi sådan set gerne være med til fra Socialdemokratiets side. Vi har bare nogle lidt andre greb i værktøjskassen, end Dansk Folkeparti lægger op til.

Så vil jeg, som jeg lidt har for vane at gøre, slutte af med at komme med et par kommentarer til det her beslutningsforslags valg af argumenter. Altså, hvis man kigger i bemærkningerne til forslaget, står der:

»Den svenske regering har som konsekvens af udviklingen i Sverige taget initiativ til, at bandekriminelle skal kunne udvises uden at være dømt ...«.

Jeg har læst den artikel i Kristeligt Dagblad fra den 28. maj 2024, som man henviser til. Der står rigtignok – og det er jo ikke et direkte citat, men det står der – at regeringen vil gøre det muligt at udvise bandemedlemmer af landet, selv om de ikke er dømt for kriminalitet. Jeg vil bare sige til Dansk Folkeparti, at jeg ikke i min egen researchfase har kunnet finde nyhedsartikler på svensk, som siger, at en sådan lovgivning er trådt i kraft. Der er sat noget undersøgelsesværk i gang, men der er ikke noget, der tyder på, at Sverige her er kommet op med en model for udvisning, som går videre end de danske regler.

I Danmark er det jo også sådan i dag, at vi administrativt f.eks. kan udvise folk, der er til fare for statens sikkerhed. Så administrative udvisninger er sådan set jo muligt i de danske regler, som de er i dag. Men hvad angår det argument, man bruger, i forhold til Sverige, vil jeg altså sige, at jeg godt kan se, at Kristeligt Dagblad har skrevet det i deres artikel, men jeg kan ikke finde belæg for det i den svenske dagspresse. Så derfor virker det for mig, som om – med al respekt – at en del af argumentationen for det her forslag måske hænger en lille smule med bagdelen i vandskorpen, i hvert fald når det kommer til, hvad der foregår i Sverige.

Med de ord kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget, og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at det kan de heller ikke.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Nu er det her jo et forslag, der både berører det retspolitiske område og det udlændingepolitiske område, så derfor er det ikke mærkeligt, at det er udlændingeordføreren i fællesskab med retsordføreren, der udarbejder et beslutningsforslag. Så jeg ved ikke, hvad de indledende lidt skøre bemærkninger om, at det skulle have noget med bedre forberedelse at gøre, helt præcis havde til formål at kommunikere.

Men det forhold, at den svenske regering nu har igangsat en sådan undersøgelse, kunne jo foranledige, at Socialdemokratiet og den nuværende regering igangsatte en lignende undersøgelse herhjemme. Hvorfor er det, at det er svenskerne, der skal gå foran med nye initiativer i udvisningsreglerne, i det her tilfælde for bandekriminelle, mens Socialdemokratiet sidder på hænderne herhjemme og ikke vil være med til at sikre bedre og flere udvisninger af kriminelle bandemedlemmer? Det skal da ikke være den svenske regering, som i årevis har haltet efter Danmark i udlændingepolitikken, der nu går forrest med konstruktive løsninger på den her udfordring.

Ordføreren.

Det er Danmark, der går forrest på udvisningsområdet i Europa. Det er jo det, der er sandheden. Og det er den her regering og Socialdemokratiet, som går forrest i at forsøge med al magt at skærpe reglerne for udvisning. Det seneste initiativ er ikke mange måneder gammelt. Så det er ikke rigtigt, hvad Dansk Folkepartis ordfører siger.

Jeg tror, jeg vil føje til, at skulle svenskerne mirakuløst komme op med en eller anden smutvej, som vi ikke har set, og som samtidig har en eller anden proportionalitet over sig, vil vi selvfølgelig gerne kigge på det. Det er klart, at vi jo også lever i en retsstat, hvor vi gerne have, at folk har en dom, før vi kan foretage os noget med dem, og så har vi nogle særlige regler for administrative udvisninger i forhold til statens sikkerhed, men det er et lidt andet paradigme. Men hvis de skulle komme op med noget, der er fornuftigt i den sammenhæng, vil vi jo selvfølgelig gerne kigge på det.

Men det er os, der sender folk ud. Der er masser af bandemedlemmer, som har fået et indrejseforbud til Danmark og er blevet udvist i løbet af de sidste 4-5 år.

Spørgeren.

Problemet er jo, at inden for den politik, som Socialdemokratiet fører, er der mange af dem, der bliver udvist, der ikke ender med nogen sinde at forlade landet. Og ordføreren snakker om administrative udvisninger, men vi har altså mange herhjemme, selv ISIS-terrorister, der ikke bliver udvist af Danmark. Nogle af dem bliver sågar hentet hjem fra Syrien. Så til det her med at at tale om administrative udvisninger, som om det sker nærmest hele tiden, at der er folk, der bliver administrativt udvist, fordi de er en trussel mod statens sikkerhed, vil jeg sige: Nej, tværtimod har vi mange mennesker hertillands, der ikke burde og aldrig nogen sinde burde være blevet lukket ind og er blevet lukket ind på Socialdemokratiets foranledning og nu skaber ravage og utryghed i Danmark. Det vil jeg godt bede ordføreren kommentere på.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi jo var nødt til desværre at tage en syrisk kvinde hertil, fordi vi tabte en sag i Højesteret. Altså, staten Danmark forsøgte med al magt at holde det her menneske ude af landet, vil jeg bare sige til Dansk Folkeparti. Regeringen kæmpede med næb og kløer for, at det her menneske skulle holdes ude af landet. Vi tog den igennem alle retsinstanser, og det var så delt til en lille favør i hr. Knud Foldschacks andedam.

Jeg vil bare sige: Det er ikke på Socialdemokratiets foranledning, at der kommer terrorister til Danmark. Siden 2019 har Socialdemokratiet ført en politik, der har sigtet på, at folk skulle ud af landet, hvis de havde begået farlig kriminalitet, og det er sådan set det, der er vores linje. Vi er kommet langt. Vi er ikke kommet langt nok, fordi vi har et konventionsparadigme, vi er nødt til at få udfordret. Men det er ikke rigtigt, at Socialdemokratiet ikke kæmper for, at de her mennesker ikke skal komme ind, og at de skal ud igen, hvis ikke de kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

Næste i spørgerrækken er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for indlægget fra hr. Frederik Vad. Jeg synes, jeg hørte hr. Frederik Vads indlæg sådan, at det nærmest var sådan en uhyrlighed, at man kunne forestille sig, at den her § 25 bliver taget i anvendelse. Men vil Frederik Vad ikke godt her i Folketinget anerkende, at det jo faktisk er en paragraf, der kan bruges i dag i Danmark? Altså, vi kan godt via § 25 udvise mennesker, der er til fare for statens sikkerhed. Vil Hr. Frederik Vad ikke godt bekræfte det? Og var det ikke en idé så at se på, om der er nogen muligheder for at bruge den yderligere?

Lad mig minde om, at der også er bandemedlemmer, der har politiske tilgange til det, de foretager sig, hvor man ser personsammefald – man kalder det vist nok crossover – mellem folk, der har politiske sympatier til fordel for terrorbevægelser af forskellig art, og som så samtidig er dybt kriminelle. Så helt vanvittigt er det vel heller ikke, eller hvad, hr. Frederik Vad?

Ordføreren.

Det er overhovedet ikke særlig vanvittigt. Jeg sagde jo netop, at vi har den her paragraf, som er vigtig, og som vi bakker op om. Det, der gør, at den paragraf ikke kan bruges, som jeg forstår vores lovgivning, på Dansk Folkepartis beslutningsforslag her, er, at der er to vigtige elementer, der skal gøre sig gældende i forhold til den paragraf.

Det ene handler om en individuel vurdering, altså at du ikke på en eller anden måde kan lave en eller anden form for kollektiv lovgivning, der gælder alle, der f.eks. står på en eller anden liste. Og det andet, der gør sig gældende, er, at der skal være en eller anden proportionalitetsafvejning i det, og det vil jo så typisk være statens sikkerhed over for den enkeltes ret til et eller andet osv. Så vi er tilhængere af den her paragraf. Hvis vi kan gøre noget for, at vi kan få flere kriminelle mennesker ud af landet på grundlag af den her paragraf, så gerne for mig. Jeg kan bare ikke se, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag kan rummes inden for det.

Spørgeren.

Okay, så lad os da prøv det. Hvis hr. Frederik Vad mener, at man kan overveje, om man kan udvide mulighederne for brugen af § 25, så er det jo bare det, regeringen skal sige, i stedet for at sige, som jeg hørte både ministeren og altså også hr. Frederik Vad sige før her i Folketinget, at det er helt skævt, og at det simpelt hen ikke går, og at Dansk Folkeparti i øvrigt er helt skøre, og at der er alle mulige ting med deres ordfører. Skulle man så ikke bare børe det eller se, om man kan gøre det?

Så kunne jeg altså også godt lige tænke mig også at høre hr. Frederik Vad om det der med den konventionsambassadør. Hr. Frederik Vad siger, at det er virkelig godt, at man er i gang med at udfordre de konventioner. Hvordan kan det være, at den mand skal have to jobs og ikke skal koncentrere sig om den vigtige opgave, som hr. Frederik Vad mener det er?

Ordføreren.

Vi er klar til, at flere kan komme ind under den her paragraf, hvis det kan lade sig gøre i forhold til konventionerne og vores internationale forpligtelser, og det er ikke tilfældet lige nu. Det er den vurdering, vi har fået, og det er den ene ting. Den anden ting er, at vi kommer fra en situation, hvor der har været nul timer sat af administrativt til en højt placeret embedsmand, som sammen med det politiske system, som ministeren siger, kan presse på for at få ændret de her konventioner.

Vi går fra nul timer og til, at der faktisk bliver sat timer af til det, og det er da en forbedring. Vi har jo ikke haft en konventionsambassadør før, heller ikke på hr. Peter Skaarups tidligere vagt, og derfor forstår jeg egentlig ikke brokkeriet over det. Vi udvider antallet af hænder og hoveder, der beskæftiger sig med det her.

Næste i spørgerrækken er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg kan forstå, at både ministeren og hr. Frederik Vad har savnet mig helt utrolig meget. Nu kan jeg så glæde jer med, at jeg er kommet, så I behøver ikke græde mere; nu er jeg her igen.

Udover at det er glædeligt, at jeg er så savnet, når jeg ikke er her, kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge hr. Frederik Vad, om hr. Frederik Vad ikke mener, at det her er en god idé. Altså om det ikke er en god idé at sige, at hvis du er udenlandsk statsborger og er bandekriminel og står i det her register, så er vi egentlig ligeglade med, om du har nået at begå kriminalitet med, men du er i hvert fald er del af en ulovlig gruppering. Så mit spørgsmål er, om hr. Frederik Vad synes, det er en god idé at udvise konsekvent og faktisk før første dom, men altså fordi man er bandemedlem.

Hr. Frederik Vad.

Ordføreren er da bestemt også festligt selskab, så det er dejligt at se ordføreren i salen. Jeg synes da, det er en rigtig, rigtig god idé set i forhold til at det er mennesker, som kommer hertil landet, og som vælger at begå bandekriminalitet. Det er jo egentlig helt absurd, at de kunne bo i alle mulige andre lande, men så vælger de at komme hertil, begå bandekriminalitet og ødelægge landet, og stod det til mig, gjorde vi da alt, hvad vi kunne, for at få de mennesker ud af Danmark. Det gør vi så også i Danmark inden for de internationale love og regler, vi har tilknyttet os.

Jeg vil bare sige til ordføreren, at vi vil gerne ændre de regler. Vi er helt med på, at Dansk Folkeparti i jeres egen optik sikkert er mere ambitiøse end os, for I vil bare vende dem ryggen i morgen, og det er helt fair, at vi har den uenighed. Vi arbejder ad et internationalt retsspor, men personligt vil jeg da sige, at hvis verden kunne bygges på nu, skulle det da slet ikke være en mulighed.

Spørgeren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan tage det her så alvorligt, for i Dansk Folkeparti er vi valgt af danskerne til at passe på Danmark, og det tager vi faktisk rigtig alvorligt. Vi tager det meget mere alvorligt, end hvad der er af forældede konventioner, som er skrevet i en anden tid med et andet formål.

Det er sådan set det, vi mener er det vigtigste, så selvfølgelig er vi da langt mere ambitiøse, fordi vi tager det tillidsmandat, vi har fået af danskerne til at passe på Danmark, meget alvorligt. Og vi er altså nødt til at udfordre de her konventioner. Vi er nødt til at fratræde en del af dem; de gavner absolut heller ikke nogen som helst ting.

Ordføreren holdt en meget lang tale om nogle spidsfindigheder i forhold til det, som er blevet fremlagt i Sverige, og jeg kunne bare godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren ikke bare kunne sige, om det var en god idé, og om man ikke bare kunne gøre det, der skal til, i stedet for altid at putte sig forældede konventioner, som er skrevet i en anden tid med et fuldstændig andet formål.

Ordføreren.

Vi forputter os ikke bag noget som helst. Det er en socialdemokratisk justitsminister, som har hævet straffene på en række områder siden 2019. Det var en socialdemokratisk udlændinge- og integrationsminister, hr. Matias Tesfaye, som skærpede straffe i forhold til social kontrol. Senest har udlændingeminister hr. Kaare Dybvad Bek skærpet mulighederne for at udvise folk, og det træder i kraft meget, meget snart.

Vi viser jo, at man godt kan stramme op på de her ting og samtidig være underlagt nogle internationale konventioner. Og de steder, hvor de udfordrer os, kommer vi til at skubbe tilbage nu; man må jo ikke bruge et engelsk ord. Vi kommer nemlig til at køre et europæisk spor og et dansk spor, der handler om et udfordre det her system og udfordre menneskerettighedsdomstolen. Det er den måde, vi har valgt at gøre det på.

Dansk Folkeparti har valgt en anden måde at gøre det på, og det er fint nok. Jeg tror, at de fleste danskere synes, at den måde, vi gør det på, trods alt, når alt kommer til alt, er den mest ansvarlige.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg bed mærke i, at ordføreren sagde, at helt personligt, så ville hr. Frederik Vad egentlig bakke op om idéen om, at sådan en registrering i sådan en efterforskningsdatabase kunne føre til en udvisning, men at det så er internationale kommuner, der står i vejen. Det bliver jeg bare nødt til at høre igen. Mener hr. Frederik Vad personligt, at det at være registreret i en efterforskningsdatabase er tilstrækkeligt til, at man skal udvises?

Ordføreren.

Det, jeg sagde, var, at det, jeg mener personligt, er, at i forhold til mennesker, der kommer her til landet og begår kriminalitet – og jeg brugte formuleringen begår kriminalitet – skal vi kunne komme af med langt flere langt hurtigere, end tilfældet af i dag. Og jeg sagde, at hvis vi kunne starte verden forfra og begynde på en frisk, er det helt andet system, der skulle lægge til grund international for, hvordan vi håndterer mennesker, der kommer til et land.

De kunne have valgt alle mulige andre lande, og så kommer de hertil, begår masse kriminalitet og ødelægger landet, og så kan vi ikke komme af med dem. Det var det, jeg sagde. Jeg sagde ikke, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag er noget, vi bare kunne gennemføre i morgen.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for at høre. For mig handlede det ikke om at fange nogen på det forkerte ben. For mig handlede det egentlig om at blive betrygget i, at vi er enige om, at en registrering i en efterforskningsdatabase ikke kan være tilstrækkelig til at foretage et så voldsomt indgreb. For sådan som jeg forstår ordføreren, handler det om, at det er, hvis man har begået kriminalitet, er blevet blevet retsforfulgt og dømt. Tak for det.

Jeg er helt enig.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste i ordførerrækken er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. Bandekriminalitet er undergravende for trygheden og sammenhængskraften i Danmark. Derfor skal vi hele tiden gøre livet så surt som muligt for bandekriminelle. Vi har i denne valgperiode lavet en bandepakke IV, og jeg ser gerne en femmer også. Den indeholder 44 tiltag mod bandekriminalitet, der gør det mere sikkert at være dansker. Med pakken sikrer vi bl.a. markant forhøjet straf for økonomisk kriminalitet og ydmygelsesvold. Rekruttering af børn og unge er gjort ulovligt, og der er givet nye efterforskningsværktøjer til politiet. Det er initiativer, der rammer de kriminelle der, hvor det gør ondt. Bandepakken slår endnu hårdere ned på banderne og de bandekriminielle.

Samtidig skal vi udvise flest mulige kriminelle udlændinge, ingen tvivl om det, og derfor vil regeringen også afskaffe den såkaldte trappestigemodel for udvisning ved ubetingede fængselsdomme, og med den ændring udvises langt flere kriminelle, der modtager en ubetinget dom. For Danmark skal også i fremtiden være et trygt samfund, hvor lovlydige borgere kan færdes trygt og frit.

I Venstre deler vi Dansk Folkepartis holdning om at slå hårdest muligt ned over for udenlandske bandekriminelle, og med det her beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti, at udenlandske medlemmer af en bande skal udvises uden dom for begået kriminalitet. Altså at personer skal udvises, uden at de nødvendigvis er dømt for at have begået en strafbar handling.

Det skridt ønsker Venstre ikke at tage. Man vil dermed afvige fra et helt grundlæggende princip i vores retssamfund, nemlig at man betragtes som uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Derfor vil Venstre ikke stemme for det her beslutningsforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Nej, der blev lige indtegnet en i sidste øjeblik. Det gør det jo ikke så let for formanden, men det er noteret. Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Tak for talen. Spørgsmålet til Hans Andersen handler om det, som Sverige har gang i. Jeg kan læse mig til, at svenskerne har besluttet at udpege en særlig efterforsker, som har til opgave specielt at fokusere på den her kriminalitet begået af bandekriminelle, som også samtidig har politiske motiver og typisk er støttet af terrorgrupper. Det er jo en konsekvens af den her situation, vi har, ikke mindst i Mellemøsten, der smitter af på de nordiske landes miljø i forhold til bandekriminalitet. Der kunne jeg godt tænke mig at høre Venstre, om Venstre vil foreslå noget lignende i Danmark. Vi kommer til at være på omgangshøjde med svenskerne på det her område. Man kan sige, at det er lidt mærkværdigt – det er i hvert fald ikke det, vi hører – hvis det pludselig er sådan, at Danmark har en lempeligere politik end det, som Sverige har.

Jeg skal sige til spørgeren, at det er hr. Hans Andersen.

Ordføreren.

Tak for det. I øjeblikket er min oplevelse, at Sverige kigger i retning af Danmark i forhold til at indrette samfundet, fordi de står med massive problemer i forhold til integrationen og også i forhold til kriminelle udlændinge. Men dermed ikke sagt, at vi ikke også kan kigge over Sundet og se, hvad det er, de gør. Jeg skal ikke afvise, at vi kan inspireres til at lave tiltag. For Venstre er det sådan set afgørende, at vi så hurtigt som overhovedet muligt får sendt kriminelle udlændinge ud, og at vi hele tiden også er optaget af at have styr på, hvad det er, de kriminelle udlændinge laver i Danmark. Så jeg vil ikke afvise, at det her er en vej at gå. Men dermed ikke sagt, at jeg her i dag står og siger, at det går vi i gang med i morgen.

Spørgeren.

Tak for den tilkendegivelse. Så må vi jo se, hvad det bliver til fra regeringens side i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge. Når det så er sagt, har vi jo også, siden vi sidst diskuterede det her, fået udnævnt en konventionsambassadør. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre Venstres tilgang til det her. Jeg har sådan en idé om, at Venstre måske har en vis andel i, at der i regeringsgrundlaget kom den her passage ind – man kunne da i hvert fald håbe på, at Venstre havde været på det hold – om at få en ambassadør. Men er det groet i Venstres have? Var det det, man tænkte sig, altså at vedkommende skal have to jobs – altså noget helt andet samtidig – selv om det her jo er en mega, gigastor opgave?

Ordføreren.

Det er en vigtig opgave, og jeg er sådan set tilfreds med og glæder mig over, at vi nu har en konventionsambassadør. Det har taget lang tid – jeg mener også, det har taget for lang tid – at nå dertil, men nu har vi en. Og det er jo rigtigt, at vedkommende skal tage fat. For vi skal på områder udfordre konventionerne. Det er vi sådan set optaget af i Venstre. Vi skal gå til grænsen, og den grænse skal hele tiden udfordres, i forhold til at vi sådan set ønsker bl.a. at kunne udvise kriminelle udlændinge hurtigst muligt.

Tak til ordføreren fra Venstre. Næste ordfører i talerrækken er hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte det beslutningsforslag, som vi har til debat her i dag i Folketingssalen. Jeg kunne godt sådan lidt atypisk tænke mig at komme med konklusionen først, selv om den måske normalt kommer til sidst. I Danmarksdemokraterne mener vi, at bandekriminelle udlændinge ikke har nogen som helst plads i Danmark, og derfor skal de ganske enkelt udvises af landet; de skal ikke være her. Derfor ser vi selvfølgelig også med stor interesse på det forslag, som er kommet fra Dansk Folkeparti.

I dag er reglerne for udvisning af kriminelle udlændinge sådan, at det giver en eller anden form for beskyttelse mod at blive udvist, jo længere tid man har været i Danmark. Der er det jo så heldigvis sådan, at regeringen endelig omsider er kommet med i hvert fald en tilkendegivelse om, at man vil afskaffe den her såkaldte trappestigemodel, så man ikke kan vinde mulighed for at blive hængende længere, jo længere tid der går. Så det er da selvfølgelig fint, at man vil afskaffe den her model.

Vi må så også sige, at det har taget vældig, vældig lang tid, ligesom med den her konventionsambassadør, der, som vi var inde på lidt tidligere under debatten, får flere timer end før – før var det 0, og nu er det så halvdelen af 37, fordi han altså har et andet job samtidig. Selv om det er en hulens vigtig opgave og det haster og det egentlig skulle have været i går, mener regeringen, at det er super godt, at han får den der halvdel af 37 timer om ugen til at arbejde med det her. Kan vi ikke gøre det lidt bedre? (Latterudbrud i salen). Ja, ministeren sidder og morer sig lidt, så det kan da godt være, at vi kan det. Vi er i hvert fald indstillet på, at det bliver en deltidsstilling og gerne meget mere end det.

Så er opfordringen egentlig, at når man nu er i gang ved at prøve at arbejde med, om man kan udvise flere – for det er jo et problem, når man bliver hængende, selv om man i virkeligheden er blevet udvist – så ser på det, som vi synes er interessant, nemlig om man kan udvide den her § 25 i udlændingeloven. Og modsat det, som jeg synes godt kunne tyde på at være det, som nogle får ud af debatten i dag, nemlig at det er helt forfærdeligt, og at det slet ikke kan lade sig gøre, så vil jeg sige, at det bestemt godt kan lade sig gøre, i og med at det jo allerede er en mulighed i dag. Det sker jo i dag i nogle tilfælde, at man på grund af statens sikkerhed vælger at udvise en person; det kan f.eks. være diplomater fra ambassader. Nogle gange kan der jo nærmest gået inflation i, at man for at drille en eller anden modpart, der også har udvist nogen, så udviser nogle stykker fra Danmark. Nej, der er sikkert af gode grunde til, at man gør det. Men stadig væk er der nogle muligheder her, som man skal undersøge, og det kunne vi godt tænke os at regeringen rent faktisk vil gøre. Det vil vi arbejde på under udvalgsbehandlingen at regeringen gør.

For det er jo sådan, at bandekriminalitet udgør en trussel mod vores samfund på mange forskellige måder. Bandekriminelle er typisk nogle, der optager utrolig meget tid blandt vores anklagere, vores politi og i vores fængsler, og en meget stor del af den kriminalitet, også den rigtig farlige kriminalitet, er noget, bander står bag. På den ene eller den anden måde er de her knivstikkerier, skyderier, afpresenninger og lignende relateret til bander – det er de i mange, mange tilfælde og en meget større procentdel, end man sådan lige hører om i medierne.

Så derfor mener vi, at det er en direkte trussel, og vi håber også, at udlændinge- og integrationsministeren reelt vil tage det her forslag op til overvejelse og også lære af Sverige. For svenskerne er jo på det her område længere fremme end Danmark. Det kan godt ske, at svenskerne har haft et efterslæb og nu begynder på nogle områder at gå længere end Danmark, og der skal regeringen jo følge med, så vi kan være på omgangshøjde og ikke bliver overhalet, fordi Moderaterne sidder og dirigerer regeringen og bremser for vigtige initiativer. Sådan må det ikke være. Og der kunne jeg godt have Moderaterne og hr. Mohammad Rona mistænkt for at spille en lidt træls rolle i regeringen. Men det får hr. Mohammad Rona jo selv lov til at redegøre for senere, hvor vi så også kan spørge, om det er rigtigt, eller om det er forkert. Vi er åbne af sind, men indtil nu er opfattelsen i hvert fald, at Moderaterne kører en væsentlig mere liberal udlændingepolitik, end godt er.

Nu rejser formanden sig op, så nu er de 5 minutter sikkert brugt. Vi er meget, meget interesseret i at se nærmere på det forslag fra Dansk Folkeparti, og vi håber, at regeringen vil tage det op og følge det til dørs. Det er jo en flertalsregering, siger man; det er det jo ikke helt, for flertallet er ved at ryge, men regeringen kan nogle ting, så kom i gang!

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Og tak for talen, selv om jeg egentlig var lidt usikker på, om Danmarksdemokraterne kunne støtte det. For det blev en meget lang tirade mod regeringen, og det er jo altid rart, at man kan skyde lidt på regeringen, men jeg kunne egentlig bare godt tænke mig, om Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget. Ja eller nej.

Ordføreren.

Hvis det kommer til afstemning, stemmer vi selvfølgelig for, fordi vi synes, det er vigtigt, at vi udviser alle bandekriminelle, vi har i Danmark. Så det er fuld opbakning herfra.

Spørgeren.

Dejligt lige at få det afklaret. Der er anden ting, jeg godt lige kunne tænke mig at høre om. Nu har vi talt meget om den her konventionsambassadør, og jeg skal være fuldstændig ærlig og sige, at jeg simpelt hen ikke tror, at der kommer til at ske noget som helst. Jeg tror ikke, jeg må sige det, men jeg siger det alligevel: Jeg tror, det er en fis i en hornlygte. De her konventioner er en eller anden form for stentavler, der er båret ned fra et bjerg, og som ingen kommer til at ændre. Så vil Danmarksdemokraterne ikke bare være med, ligesom vi i DF sådan set er ligeglade med forældede konventioner, der er skrevet i en anden tid og med et andet formål? Vi vil passe på danskerne. Kan Danmarksdemokraterne ikke bare lave den lovgivning, som danskerne gerne vil have man laver, og være ligeglade med de konventioner?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi skal gøre, hvad vi kan for at skubbe på, for at regeringen får held med de bestræbelser, som de i hvert fald siger de har. Vi kan jo ikke sådan melde os ud af det hele og sige, at nu er vi ikke medlem af EU, nu er vi ikke medlem af konventionerne, nu er vi ikke medlem af FN, og nu er vi ikke medlem af noget som helst. Vi er med i de der ting, og i den her tid er det måske meget godt, at vi er med der, da det er meget usikre tider, vi lever i. Så det kan vi nok ikke, men vi kan godt tillade os at udfordre konventionerne og samarbejde med nogle andre ligesindede lande om at fortælle, at de altså fra lige efter anden verdenskrig er håbløst umoderne.

Den næste i spørgerækken er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Dansk Folkepartis ordfører spørger Danmarksdemokraternes ordfører, om man støtter forslaget, og så svarer Danmarksdemokraternes ordfører: Ja, vi ønsker, at alle bandekriminelle skal udvises. Så er det, at jeg siger: Det er ikke noget svar, for det er jo ikke det, forslaget går ud på. Altså, forslaget går jo ikke ud på, at bandekriminelle skal udvises. Folk, der begår kriminalitet, kan under forskellige omstændigheder udvises. Det, der er tale om her, er, om folk, der ikke har begået kriminalitet, kan udvises. Dem kan man vel dårligt kalde bandekriminelle, medmindre vi har en helt ny definition af ordet kriminel.

Så jeg vil bare spørge en gang til: Støtter Danmarksdemokraterne, at folk, der ikke har begået kriminalitet, kan udvises fra Danmark?

Ordføreren.

Altså, hvis man skal opfylde betingelserne for den her § 25 – og det tror jeg også godt at hr. Søren Søndergaard ved – så skal det være uden for enhver tvivl, at man kan konstatere, at vedkommende har forbrudt sig mod statens sikkerhed. Det er det, vi ser ved f.eks. diplomater, altså at hvis der er nogen, der har undergravet Danmark som nation, så udviser vi dem. Så det er jo nogle af de samme betingelser, som skal være gældende, forestiller jeg mig, i det forslag, der kommer fra Dansk Folkeparti. Men jeg synes jo, at det rigtigste lige nu er, at regeringen kopierer det, som svenskerne har gang i, og så løser det ad den vej. For hvis Danmark og Sverige står sammen og laver nogenlunde den samme model, ja, så er der muligheder i at gøre noget, der er fornuftigt. Så hvis vi kunne nå så langt, tror jeg, at det ville være rigtig godt.

Spørgeren.

Jeg håber, at jeg blev lidt beroliget. Altså, det, som ordføreren prøver at sige, er, at Danmarksdemokraterne vil udvise bandemedlemmer, som begår kriminalitet, og derudover vil man udvise bandemedlemmer, som falder under § 25 – det vil sige, at man, hævet over enhver tvivl, er til fare for landets sikkerhed. Det er det, man mener, og dermed er man ikke enig i det forslag, der er blevet fremsat her.

Ordføreren.

Nej. Lige det sidste dér synes jeg ikke vi kan konkludere. Jeg tror egentlig, at hr. Søren Søndergaard og Enhedslisten kender betingelserne, der skal opfyldes for at komme igennem med § 25, meget godt. Altså, hvis staten skal sige, at en person har forbrudt sig mod rigets sikkerhed og dermed opfylder § 25, så er der nogle ting, der skal opfyldes, for at det kan ske. Det har vi jo set nogle ret omtalte sager om i medierne. Det, vi så siger, er, at nu er vi i det her farvand, hvor det er svært at udvise bandekriminelle, så kunne vi gå længere end den nuværende § 21? Og det er jo egentlig også det, Dansk Folkeparti siger, så jeg synes, at vi skal være positive her. Jeg ved godt, at Enhedslisten jo nærmest ikke vil udvise nogen – eller hvad?

Den næste i spørgerrækken er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Jeg blev bare inspireret af den ordveksling, der var mellem fru Mette Thiesen og hr. Peter Skaarup. Den fik mig til at tænke på noget.

Mange af dem, der sidder i Danmarksdemokraternes folketingsgruppe, er jo tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti, og når vi nu diskuterer internationale konventioner som et led i den her debat, kunne det måske være meget rart at høre, hvorfor det egentlig var, at ordføreren endte med at skifte holdning til de internationale konventioner, altså gik fra at være med i et parti, som gerne vil ud af de internationale konventioner i morgen, til nu at være med i et parti, som siger, at de internationale konventioner er nødt til at være rammen om vores udlændingepolitik. Hvorfor ændrede ordføreren holdning til det?

Ordføreren.

Det er sjovt. Jeg oplevede egentlig også i går her i Folketingssalen, at Socialdemokratiet lige pludselig er vældig, vældig interesseret i, hvad det er med Danmarksdemokraterne, og hvorfra de vælgere og medlemmer af Folketinget, som arbejder for Danmarksdemokraternes politik, kommer.

Altså, skulle jeg med lige så stor ret spørge hr. Frederik Vad, om hr. Frederik Vad kan redegøre for den her meget store gruppe af SF'ere, der meldte sig ind i Socialdemokratiet på et tidspunkt – hr. Mattias Tesfaye, fru Astrid Krag, hr. Jesper Petersen, fru Ida Auken osv. – og hvad alle de her medlemmers bevæggrunde frem og tilbage er?

Det kan vi godt gå ind i en diskussion om, men jeg synes egentlig, vi skal fokusere på det, der er emnet her – udvisning af bandekriminelle – og her har regeringen en opgave: Kom i gang.

Spørgeren.

Jeg er totalt ligeglad med hr. Peter Skaarups bevæggrunde for at skifte. Jeg spørger bare: Hvorfor er det, at hr. Peter Skaarup går ind for at blive i de internationale konventioner? Hvorfor synes han det er en god idé at blive i de internationale konventioner?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en god idé, at vi udfordrer de internationale konventioner. Og jeg kunne godt tænke mig, at regeringen ikke sætter en halvtidsmedarbejder i gang med det her, men virkelig gør arbejdet grundigt sammen med de lande, som mener det samme som os – England har jo f.eks. ment det mange gange, sagt det mange gange – og at man lægger sig i selen for det i stedet for at sidde på hænderne og være styret af Moderaterne.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslag B 98, der pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, som vil bevirke, at udenlandske bandekriminelle skal udvises uden dom for at have begået kriminalitet. Forslaget er fremsat med en intention om at styrke indsatsen mod bandekriminalitet i Danmark, og lad mig starte med at slå fast, at vi er enige i, at bandekriminalitet er et alvorligt samfundsproblem, som vi som samfund selvfølgelig skal bekæmpe med alle lovlige midler.

Kriminelle uanset baggrund skal mødes med en fast og konsekvent retspolitik. Vi har allerede gennemført en række initiativer, som sikrer, at udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, kan udvises i videst muligt omfang inden for rammerne af vores retssamfund, og min udfordring med dette forslag er, at jeg har svært ved at se, det kan ske med retssikkerheden i orden og med respekt for Danmarks internationale forpligtelser. Vores samfund er unikt og værdifuldt, og vi må altid værne om de grundværdier, der danner det fundament. Hvis vi begynder at tilsidesætte vores egne retsprincipper, risikerer vi at underminere det Danmark, som vi alle sammen kender og elsker. Kriminelle udlændinge har ikke en plads i vores samfund. Vi skal sikre, at dem, der begår kriminalitet, og alle, der kan udvises efter gældende international ret, også bliver udvist.

Som med mange andre forslag fra Dansk Folkeparti savner jeg derfor, at forslaget klart og tydeligt viser den juridiske farbarhed i det her spørgsmål, og den mangel gør det efter min mening svært at tage stilling til forslaget som andet end en hensigtserklæring om, at bandekriminelle bør udvises, hvilket det meste, hvis ikke hele Folketinget nok er enige i. Men det skal ske i respekt for de love, der beskytter alle mennesker mod overgreb fra staten. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der er nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Undskyld, at jeg lige kommer lidt sent herop; jeg skulle lige give ministeren et råd om byggeri. Men lad os gå videre til emnet.

Tak, fru formand, og også tak til forslagsstillerne for at komme med det her forslag, for det giver jo en udmærket mulighed for at diskutere retfærdighed og den opfattelse af retfærdighed, vi har i Danmark, men også i Vesten generelt. For man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Det er et af de mirakler, der gør Vesten til et retfærdigt sted at leve, og der gør, at retfærdigheden hertillands er noget nær et globalt mirakel.

Overvej, hvor svær en øvelse det egentlig er at komme frem til det globalt. Altså, langt hovedparten af verdens lande har ikke en sådan praksis. Flere steder i verden skal man bevise sin uskyld. Andre steder har man dårligt ret til en advokat, og på de helt mørke steder, hvor man skal møde foran en shariadomstol, er det ikke engang sikkert, at man må føre bevis for sin uskyld. Hold da op! Og så står vi nu her og skal diskutere, hvorvidt noget skal være bevist i retten eller ej. For det er jo egentlig det, spørgsmålet går på.

Nej, men lad os gå tilbage til dette næstekærlige mirakel, det er at lade tvivlen komme nogen til gode. Det er en ting, der opstod i Vesten ud fra den kristne tænkning, og som var med til at definere den individualistiske tænkning, der førte frem til oplysningstiden. Derfor virker hele idéen om, at alene det at blive registreret i et skjult register, som man ikke selv har indsigt i, om man er anført i, altså banderegisteret, skulle medføre en automatisk straf, som en meget farlig vej at gå, nemlig en, hvor man går på kompromis med det mirakuløse fænomen, det er, at vi i Danmark og Vesten generelt har beskyttet individets ret til en retfærdig retssag.

For vi har også en forståelse af, at bureaukratiet begår fejl, og at politiet og anklagemyndigheden, selv om de oftest er gode og retfærdige, altså begår fejl. En udvisning som straf kan have gevaldige konsekvenser for den uskyldige, der kunne blive ramt af det her forslag. Selv om f.eks. hr. Mohammad Rona formodentlig ikke bliver registreret i banderegisteret, ville han jo, hvis han så skulle blive det ved en fejl en dag, blive udvist med den her lov, uden at det kunne komme for retten. Det synes jeg jo er en mærkværdighed. For banderegistreret kræver ikke, at man er dømt, altså for at blive noteret i det. Det kræver, at anklagemyndigheden og politiet er enige om, at man skal stå i det. Det finder jeg er en betænkelighed.

Jeg anerkender dog, at argumenterne fra bemærkningerne til forslaget om problemerne i Sverige har en stor værdi, nemlig den specifikke i, at vi ikke nogen sinde må begå de fejl, som Sverige fortsatte med at begå, da vi i Danmark begyndte at trække i bremsen, bl.a. på grund af netop Dansk Folkeparti. I Sverige har de kun en dobbelt så stor befolkning, som vi har i Danmark, men en godt 25 gange så stor bandepopulation. Dette problem har man i Sverige, netop fordi man førte en alt for lempelig udlændingepolitik i alt for mange år.

De har skadet sig selv i Sverige på grund af en fuldstændig misforstået tolerance og på grund af det, den canadisk-libanesiske forsker, Gad Saad, betegner som suicidal empati. Jeg går derfor gerne ind for mange stramninger, men vi skal ikke gøre skade på nogle af de ting, der gør Danmark og Vesten til globale retfærdighedsmirakler, for vi vil jo netop ikke ende med at være som Nordkorea, Iran eller Rusland, når det kommer til vores samfundsindretning. Tak.

Tak til hr. Steffen Larsen. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil bare sige tak til ordføreren. Af alle de ordførere, der har været på talerstolen, inklusive SF's ordfører, er Liberal Alliances ordfører den første ordfører, der fuldstændig klart og tydeligt forsvarer de principper, som det danske samfund bygger på, nemlig at man er uskyldig, indtil ens skyld er bevist, og at man ikke skal kunne udvises på grund af registreringer. Og han gør det med de argumenter, som er vores egne. Der er mange ting, vi er uenige om i forhold til Sverige, men det ligegyldigt. Jeg synes, det er befriende at høre en, der forsvarer de borgerlige frihedsrettigheder i det danske parlament. Det er efterhånden blevet en sjældenhed.

Ordføreren.

Jeg siger tak for rosen. Og så kan jeg jo afsløre over for ordføreren, at hvis man hører mange flere af mine taler, så er de næsten altid et forsvar for netop det, særlig hvis der er et eller andet, jeg placerer mig i opposition til – så er det næsten altid, fordi der er et eller andet, der indskrænker en rettighed, som jeg mener er værd at forsvare. Og i dette tilfælde er det jo, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist, hvilket er et af de, lad os sige det, kristne lovgivningsmæssige mirakler i verden. Så kan vi være uenige om, hvorvidt det er kristent eller alt muligt andet, men jeg synes, det er en ting, der udelukkende er opstået i den protestantiske del af verden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så går vi videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. Tak for en fin debat. Jeg vil starte nogenlunde samme sted, som mange af mine ordførerkollegaer også er startet. Det er jo selvfølgelig vores pligt at beskytte vores samfund mod dem, der truer vores fælles sikkerhed og tryghed. Vi skal ikke acceptere eller tolerere, at nogle, i særdeleshed folk, der kommer udefra, begår kriminalitet. Alle, der ønsker at være en del af vores samfund, skal jo selvfølgelig respektere de regler og de normer, der holder os sammen.

Men derfra og til at sige, at vi skal fjerne domstolsprøvelsen ved så en alvorlig beslutning som udvisning, synes jeg er et for stort spring. Vi har en magtdeling, og den skal vi respektere. Domstolsprøvelse ikke bare en formalitet; det er jo faktisk en hjørnesten i vores retsstat, der sikrer, at enhver beslutning om at fratage en person retten til at opholde sig her i landet bliver vurderet objektivt og retfærdigt. Det er en garant for, at vi ikke handler vilkårligt eller uretmæssigt.

Men lad mig slå fast, at jeg forstår debatten, og at jeg forstår intentionen bag forslaget. Og vi indfører, som flere af mine ordførerkollegaer er kommet ind på, en trappestigemodel, og vi har en konventionsambassadør, der er på vej. Så vi gør jo rigtig meget i dag for at komme noget af det her til livs.

Det var ordene fra mig. Så vi støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der er nogen ønsker om korte bemærkninger. Jeg ved ikke, om der er en ordfører for De Konservative til stede. Så går vi videre til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg forstår ikke intentionen i det her forslag, overhovedet ikke. Jeg er et rimelig rummeligt menneske, og jeg kan sådan set forstå mange synspunkter. Efter min mening er det her forslag gakgak – ren og skær gakgak, og det fremgår jo af forslaget selv. For man skriver: »Bare det, at man er bandekriminel, viser med al tydelighed, at man lever eller ønsker at leve uden for lovens rammer og med kriminalitet som en del af ens livsførelse.« Og så skriver man: »For bare det faktum, at man er bandemedlem, betyder, at man er i et kriminelt miljø, så uanset om man direkte er blevet dømt

for kriminalitet eller ej, er man kriminel.« Altså, uanset om man er kriminel eller ej, er man kriminel. Det er jo fuldstændig gakgak.

Hvis der var et ønske om en intention i det her, kunne man stille forslag om, at det skulle være forbudt og belønnet med straf at være medlem af en bande. Så var man kriminel. Men det er jo ikke tilfældet. Det er jo ikke tilfældet, at man er kriminel, bare fordi man er medlem af en bande, hvor usandsynlig ulækkert vi synes det er. I stedet kommer man med sådan et forslag, der handler om, at folk, der ikke er kriminelle, ikke har begået nogen kriminalitet, ikke er anklaget for nogen kriminalitet, skal betegnes som kriminelle og kunne udvises. Undskyld, men jeg forstår det overhovedet ikke.

Man kunne et øjeblik prøve at forestille sig logikken i det her, hvor det kunne føre os hen på andre områder. Folk, der har siddet i samme VL-gruppe, Rotary-gruppe med folk, der har begået selskabstømmeri, folk, der har været i nærheden af. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Jeg er meget glad for, at Liberal Alliances ordfører trods alle de uenigheder, vi har – og hr. Steffen Larsen er sikkert ikke glad for, at jeg roser alt for meget, så det vil jeg lade være med, for vi har en masse uenigheder – klart og tydeligt sagde, at det, vi bygger på i Danmark, er, at man ikke er kriminel, før man er anklaget for det og dømt for det ved en domstol. Det skal vi fastholde. Hvis vi ophæver det, ophæver vi alt, og det er derfor, jeg mener, at det er en præcis karakteristik af det her forslag at sige, at det er gakgak.

Tak til ordføreren. Jeg skulle lige være sikker på, at ordføreren var færdig. Nu er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg er grundlæggende enig med hr. Søren Søndergaard i, at det her forslag er gakgak. Omvendt vil jeg nok ikke bruge ordet gakgak, for det er jo sådan skørt og tosset. Det her er jo ikke skørt og tosset i den forstand, at man ikke ved præcis, hvad man gør, for det her handler om at afvikle retssamfundet for en bestemt gruppe mennesker. Jeg tror i øvrigt ikke, at vi er uenige. Nu har andre været inde på det, men det her at være registreret som bandemedlem er jo ikke noget, som kræver en dom. Det handler konkret om, at politiet, de lokale politikredse i samarbejde med Rigspolitiet, vælger at registrere en i en efterforskningsstøttedatabase. Det er altså ikke noget, der skal domstolsprøves. Jeg prøvede at finde ud af lidt mere om, hvordan folk så ender i den der støttedatabase, altså hvad der skal til, og det, jeg kunne finde frem til, er, at man skal have dokumentation for, at personen har været i kontakt med bander og mistænkt for et alvorligt forhold. Men så skriver Justitsministeriets eget forskningskontor – det er godt nok en del år siden – i en forskningsrapport, de har lavet, at det faktisk vil være ønskværdigt at vide lidt mere om baggrunden for registreringen, men det har de ikke fået adgang til af sikkerhedsmæssige årsager. Det synes jeg i sig selv er lidt sjovt, altså at det er noget, hvor politiet åbenbart holder kortene så tæt til kroppen, og det kan de måske have deres gode grunde til. Men selv Justitsministeriets eget forskningskontor ved ikke præcis, hvordan den her registrering foregår, hvad der skal til. Det viser jo problemet ved at bruge den registrering til noget så indgribende som en udvisning. Det er så ikke en udvisningsdom, men en de facto-udvisningsdom.

Så vil jeg lige vende det her med de her bander, for det er jo rigtigt, at der er mange udlændinge også med ikkevestlig baggrund i banderne, men jeg tror alligevel, at de færreste er klar over, at når man gør det op statistisk, er det 87 pct., der har dansk statsborgerskab, 11 pct. har ikkevestligt statsborgerskab. Så ved jeg godt, at der er nogen, der vil sige, at blandt dem, der har dansk statsborgerskab, er der garanteret nogle af dem, der har ikkevestlig baggrund alligevel, og det er rigtigt. Men gør man det op på den måde, er det stadig væk to tredjedele af landets bandemedlemmer og rockere, der har dansk baggrund, og det er en tredjedel, der så har ikkevestlig baggrund. Det er bare lige for at sige, at det er rigtigt, at udlændinge jo er overrepræsenteret, med det her er ikke kun et indvandrerproblem. Det tror jeg vi er nødt til at huske hinanden på igen og igen, for det bliver jo kun behandlet som et indvandrerproblem, og udlændingepolitik er det ikke.

Så vil jeg i øvrigt sige, at cirka halvdelen af dem, som er registreret i det her PED-register, er det under 2 år. Hvad forestiller man sig så? Hvis man først bliver udvist på baggrund af en registrering, som der ikke er nogen dommer, der har kigget på, så allerede der er der jo ikke nogen retssikkerhed. Men hvad med alle dem, som måske havde været registreret i nogle år, men aldrig havde begået noget kriminalitet, man kunne retsforfølge, og så kommer ud af den database igen? De skulle så også bare udvises uden dom, også selv om de måske i virkeligheden ikke rigtig var på vej ind i en kriminel løbebane, men måske bare havde været i kontakt med nogle bandemedlemmer. Det er, som Liberal Alliances ordfører sagde, jo et brud på gældende retsprincipper og det at være et retssamfund, men det er så også et brud, der kun gælder for folk med udenlandsk baggrund, og det er jo desværre bare det, vi ser igen og igen, altså at der er partier i Folketinget, der mener, at retsstaten kun gælder for nogle. Det gælder ikke engang kun for danske statsborgere, det gælder kun for danske statsborgere med vestlig baggrund eller med dansk baggrund. Det er måske gakgak, men man kunne også bruge andre ord, for jeg tror bestemt, at det er et bevidst snit, man har foretaget.

Så nej tak til at gøre Danmark til en bananrepublik i stedet for en retsstat, nej tak til at gøre Danmark til sådan en slags apartheidstat, der har en type regelsæt for en gruppe mennesker og nogle helt andre regler for nogle andre mennesker. Sådan et samfund skal Danmark aldrig nogen sinde blive.

Tak til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak til fru Zenia Stampe for indlægget. Nu kan jeg fornemme, at fru Zenia Stampe har lavet sit eget lille statistikkontor, for så vidt angår dem, der laver kriminalitet i Danmark. Så kunne jeg egentlig godt lige tænke mig at høre Zenia Stampe om de kriminelle klaner, som martrer nogle af vores byer i Danmark. Har fru Zenia Stampe en vurdering af, hvad deres baggrund er?

Ordføreren.

Jeg tænker, at hr. Peter Skaarup spørger mig om bestemte indvandrerfamilier i bestemte boligområder. Jeg tror, at mange af dem har palæstinensisk baggrund, måske også en anden type baggrund. Men nu taler vi om bandemedlemmer. Det er et lidt sjovt spørgsmål, når man spørger: Hvilken etnisk baggrund har de kriminelle fra den her familie? Jeg kunne så også omvendt spørge: Hvilken etnisk baggrund har de gamle Hells Angels-rockere, altså før der kom indvandrere til Danmark? Det er jo et lige så absurd spørgsmål, for de var selvfølgelig danskere. Men vi er overhovedet ikke uenige i, at der er problemer i indvandrermiljøet, men at gøre bandekriminalitet og bande- og rockerkriminalitet til et indvandrerproblem, kun et indvandrerproblem, er ikke den fulde version af sandheden, slet ikke, hvis man kigger på statistikken.

Spørgeren.

Jeg spørger jo simpelt hen, fordi borgmestre og fagfolk, politi, myndigheder i f.eks. Odense fortæller os, at de fremherskende kriminelle, der har martret f.eks. Vollsmose og Odense i årevis, er kriminelle klaner, som alle sammen har indvandrerbaggrund. Det er de her 8-10 familier, som koster danske skatteborgere en bondegård, fordi de truer, de begår kriminalitet, de begår overfald, de sælger hash og narko og alt muligt andet. Den gruppe er indvandrerkriminelle. Så kan vi ikke få fru Zenia Stampe til at erkende det og også gerne få hende med til at gøre noget ved det?

Tak. Ordføreren.

Jeg kan jo mærke, at ordføreren prøver at få den her debat til at handle om alt muligt andet end det, som beslutningsforslaget handler om i dag. Det handler om bandekriminalitet og rockerkriminalitet, og der tillader jeg mig bare at sige, at to tredjedele af dem, som er bandemedlemmer eller rockere, er etnisk danskere. Så kan det godt være, at der er nogle klaner eller nogle indvandrerfamilier, der boner ud. Mange af dem bliver jo efterforsket for kriminalitet, bliver jo dømt for kriminalitet og bliver derved også udvist. Så det er jo en helt anden ting. Men jeg er da fuldstændig enig i, at det skal man da også gå hårdt efter. Det mener jeg også man gør, men det er bare ikke det, det her forslag handler om.

Tak. Så har hr. Peter Skaarup haft sine to korte bemærkninger, og så er det hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Vi er jo enige med Radikale Venstre om at afvise det her beslutningsforslag, men det var bare ordførerens tale, der fik mig til at indtegne mig.

For det er jo ikke alle bandekriminelle, der er indvandrere. Det er vi fuldstændig enige om. Men ordføreren siger, at det er to tredjedele af bandemedlemmerne, som er danskere. Ja, det er, fordi vi bor i Danmark. Altså, det er jo helt naturligt. Det burde jo være sådan, at dem, der begik kriminalitet, på en eller anden måde afspejlede befolkningssammensætningen. Det er der ikke noget odiøst i. Det, der er vildt, er jo, at selv om vi kun har ca. 10 pct. med ikkevestlig baggrund i Danmark – halvdelen fra MENAP-landene, og den anden halvdel fra de øvrige lande – så står de for en tredjedel af registeret her.

Det er jo også rigtigt, at over halvdelen af dem, der sidder i danske fængsler, er danskere, men 44 pct. af dem er udlændinge, selv om udlændinge i det her land udgør 15 pct. Så det er bare for at sige, at jeg godt kan forstå, at fru Zenia Stampe og hr. Søren Søndergaard maler det her stort op osv. og siger: Hvorfor taler folk om den varme grød? Det er jo, fordi vi møder mennesker hver dag på vores vej, som ikke forstår det. De vil gerne være inden for retsstaten og alt muligt, men de forstår ikke, hvorfor vi accepterer det her.

Tak. Ordføreren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at udlændinge er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne og også i bande-rocker-kriminalitet. Men man får ofte det indtryk, når man følger debatten, at så er kriminalitet og især bande-rocker-kriminalitet et udlændingepolitisk problem eller et udlændingerelateret fænomen.

Der synes jeg bare, det er vigtigt at minde hinanden om, at selv om der er brug for en særlig indsats i forhold til indvandrergrupper, fordi der er en overrepræsentation, så er det altså stadig væk danskere, der fylder mest i kriminalitetsstatistikken. Det er det selvfølgelig, for vi er flest, men det er bare for at sige, at der altså også er lyshårede bandekriminelle. Nogle af de svenskere, der er kommet til Danmark, har jo faktisk også været lyshårede svenskere, selv om mange af os troede, at de havde en helt anden baggrund. Det havde de bare ikke, da det kom til stykket.

Spørgeren.

Det er jo rigtigt nok. Jeg tror bare, at problemet lidt er, at det ikke er rigtigt, når fru Zenia Stampe siger, at det ikke er et udlændingerelateret problem eller et udlændingeproblem.

For der er de her tal, at 44 pct. af dem, der sidder i fængsel, er udlændinge – hvis man tager hovedstadens fængsler, er det 66 pct. – og det samme er en tredjedel af bandemedlemmerne, og i den virkelighed ligger jo også det faktum, at hvis den gruppe af mennesker så bliver signifikant større hen over de kommende årtier, vil det i endnu højere grad få de statistikker til at skride. Er det ikke rigtigt?

Ordføreren.

Jo, det er fuldstændig rigtigt, men hvis vi kun behandler bande- og rockerkriminalitet som et udlændingerelateret problem, overser vi, at to tredjedele af medlemmerne er etniske danskere, der har lige så lyst hår som mig – ej, der er måske også nogle, der har leverpostejsfarvet hår eller mørkere hår, ligesom ordføreren selv har. Det misser vi jo fuldstændig, fordi vi tror, det kun er et udlændingerelateret problem.

Men det er klart, at det også handler om integration, og det er klart, at det også er et problem, at indvandrere er overrepræsenteret. Vi må bare aldrig glemme, at det ikke kun er indvandrere, der begår kriminalitet; der er også etniske danskere, der får rodet sig ud i en helt forkert løbebane, og som vi jo altså ikke kan slippe af med, selv om man kunne have det i sine ønsker.

Tak til ordføreren, og tak til spørgeren. Så er der en kort bemærkning til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil egentlig gerne lige fortsætte, hvor hr. Frederik Vad sluttede, eller måske egentlig der, hvor fru Zenia Stampe sluttede. For hun siger, at det er således, at vi ikke må behandle rocker- og bandekriminalitet, som om det udelukkende er et udlændingespørgsmål. Og det undrer mig meget, for nu har jeg godt nok kun siddet i Folketinget siden 2022, men jeg har endnu ikke oplevet, at vi behandlede rocker- og bandekriminalitet som udelukkende et udlændingepolitisk spørgsmål. Jeg ved godt, det her forslag går på at få udvist kriminelle udlændinge eller i hvert fald antagede kriminelle udlændinge. Men kan fru Zenia Stampe ikke lige sådan komme med et eksempel på, at vi behandler det her spørgsmål udelukkende som et udlændingepolitisk spørgsmål? For det er jeg ikke stødt på endnu.

Ordføreren.

Udvisning er jo et af de temaer, emner, vi ofte diskuterer, når vi snakker bandekriminalitet. Nu blev jeg også lige stillet et spørgsmål fra hr. Peter Skaarup, der handlede om klaner. Nu ved jeg ikke engang, hvor meget klanerne fylder i bandekriminalitet, men det er igen et eksempel på, at udlændingepolitik bliver fremhævet i en debat, der handler om bandekriminalitet.

Spørgeren.

Jo tak, men som hr. Frederik Vad korrekt citerede statistikker om lige før, viser det sig jo også, at der er en ekstrem overvægt af bandemedlemmer blandt vores udenlandske statsborgere her i landet, og det gør, at vi bliver nødt til også at se det i et udlændingeperspektiv, for vi vil jo gerne udvise meget grove kriminelle. Det tror jeg endda selv Radikale Venstre gerne vil. Hvis kriminaliteten er grov nok, vil man gerne udvise selv i Radikale Venstre, har jeg en antagelse om. Det kan selvfølgelig være, at fru Zenia Stampe vil informere mig om, at det er forkert nu, men det antager jeg da at man vil.

Ordføreren.

Men det har jeg da heller ikke benægtet. Jeg har jo netop stået og sagt, at der selvfølgelig er en udlændingepolitisk dimension i det her spørgsmål, og at det er et problem, at udlændinge er overrepræsenterede. Det benægter vi på ingen måde. Men jeg synes ofte, man hører en debat om bander, som giver det indtryk, at det kun handler om udlændinge. Jeg tror faktisk, det vil komme bag på de fleste danskere, at to tredjedele altså har deres rødder i Danmark. Man kan ikke sige, at det er et eller andet, de har lært på gaden i Mellemøsten eller af en traumatiseret far eller lignende. Det er noget, de har lært i Danmark. Og det er jo vores problem, og det tror jeg vi bliver nødt til at finde nogle gode svar på i stedet for altid at tro, at udvisning er løsningen på alle de problemer, vi har.

Tak til ordføreren, og tak til spørgeren. Der er ikke flere spørgere, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Man skal høre meget, før ørerne falder af. Og det er længe siden, at jeg har hørt så stor en grad af radikal whataboutism, som jeg lige har hørt fra talerstolen her. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Så kan man sige, at ja, der er også danskere, der begår kriminalitet, men det er slet ikke det, det handler om. Det her handler om grundlæggende set at få smidt så mange af de utilpassede udlændinge ud, som vi har i Danmark – desværre på grund af bl.a. Radikale Venstre, som gladelig i årevis har åbnet grænserne og lukket folk ind, som aldrig burde være kommet hertil – fordi de ikke skal være her.

Det her er ét konkret forslag til, hvordan man kunne gøre det. Vi synes, at det er fuldstændig legitimt at sige: Jamen hvis du er udlænding i Danmark, skal du ikke være her, hvis du bliver registreret som bandemedlem, for så har du udvist en opførsel, som ikke hører til i Danmark. Det er ét forslag. Vi kommer meget gerne med mange flere forslag for at få ryddet gevaldigt op. Selv om der er rigtig mange, der siger alle de rigtige ting, kan det simpelt hen ikke gøres inden for de såkaldte internationale konventioner, som jeg ved at alle andre partier i Folketinget undtagen Dansk Folkeparti gladelig bakker op om, fordi man tilsyneladende synes, at det er vigtigere at holde sig på god fod med det internationale samfund end grundlæggende set at gøre det, som man er valgt til, nemlig at passe på danskerne. Nu fik vi også i løbet af den her debat en klar og tydelig definering af, hvad det vil sige at være liberalist, og hvad det vil sige at være nationalkonservativ, som jeg selv er. Jeg elsker Danmark, og jeg vil gerne passe på Danmark. Det er det, jeg er valgt til. Derfor fremsætter vi bl.a. også sådan et forslag som det her.

Jeg vil sige tak til dem, der har sagt pæne ord om det. Jeg er faktisk stadig usikker på, om der overhovedet er nogen, der reelt set kommer til at stemme for, for det vil jo igen stride imod nogle af de konventioner, som hele Folketinget desværre værner helt exceptionelt meget om, selv om de sjældent er til danskernes bedste. Men tak for debatten. Jeg startede også med at sige, at jeg da var glad for, at jeg var så savnet, og jeg er da også utrolig glad for, at man efterspørger, at jeg kommer herned. Jeg må simpelt hen komme herned noget oftere. Men tak for debatten til alle sammen. Det her kommer selvfølgelig til afstemning, og så må vi jo se, hvem der reelt har ment de positive ord, og hvor meget af det der bare er snak. Tak.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Nu spiller forslaget her jo ind i den generelle udlændingepolitik, og jeg fik både spørgsmål til Socialdemokratiets udlændingepolitik, og ordførerens tale her handlede også meget om, at Dansk Folkeparti er garanten for den ansvarlige udlændingepolitik. Jeg vil gerne spørge fru Mette Thiesen, om hun er enig med sin partiformand, hr. Morten Messerschmidt, i, at de udlændingepolitiske resultater, som Socialdemokratiet har leveret siden 2019, er de stærkeste i danmarkshistorien siden 1983.

Ordføreren.

Åh, altså, jeg vil sige, at det er en fornøjelse at være med i noget udlændingedebat hernede igen. For det ligger lidt på retsområdet, og det ligger lidt på udlændingeområdet, så vi har ligesom været to ordførere på. Jeg vil sige, at der er strammet op, og det er dejligt. Problemerne er ikke løst, og problemerne bliver ikke løst, medmindre man dropper statsborgerretskonventionen, statsløsekonventionen og flere af de andre konventioner, som virkelig, jeg fristes til at sige binder os på mund og hånd – ikke os i Dansk Folkeparti, men alle andre tilsyneladende – og som gør, at man ikke kan føre den politik, der skal til, selv om vi sagtens kan være enige om, at man er kommet et stykke vej i forhold til det her, og vi stemmer også gladelig for det, når der bliver strammet op.

Men bare for at tage konkret eksempel, når vi nu eksempelvis drøfter bandemedlemmer, så er der det forslag, der er blevet vedtaget for nogle år tilbage, i forhold til at bandemedlemmer så også skal kunne få frataget deres tildelte danske statsborgerskab og kunne udvises, hvis de f.eks. begår kriminalitet. Der er det jo sådan noget med, at du nærmest skal være terrordømt, for at det overhovedet kan lade sig give sig, og jeg ved slet ikke, hvor mange der overhovedet er faldet ind under det. Så konventionerne lukker ned for at føre den eneste rigtige udlændingepolitik. Og der er vi i Dansk Folkeparti altså de eneste, der vil føre den rigtige politik.

Tak, tiden er gået. Så er det spørgeren.

Ja, det er rigtigt, at der er meget at gøre. Noget af det, ordføreren nævnte, var jeg enig i, og noget af det var jeg bestemt ikke enig i. Men jeg hørte det faktisk som et ja, altså sådan at ordføreren deler sin partiformands opfattelse af, at den bedste udlændingepolitik, der er blevet ført her i landet siden 1983, er den, som Socialdemokratiet har ført de sidste 5 år.

Ordføreren.

Ordføreren er meget sød. Men jeg vil sige, at den eneste rigtige udlændingepolitik er den, man ville få, hvis hr. Morten Messerschmidt blev statsminister. Så kan jeg love dig for, at der ville komme gang i udvisningerne, og så ville vi også se et helt andet Danmark fremadrettet. Hvis vi skal redde Danmark – og det vil jeg gerne, og det vil vi gerne – så er vi nødt til at tilsidesætte de konventioner, som stopper alle andre partier end Dansk Folkeparti i at føre den eneste rigtige udlændingepolitik.

Tak til spørgeren, og tak til ordføreren. Der er så en kort bemærkning til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Når nu Dansk Folkeparti gerne vil bruge politiets registreringer til at smide folk ud af landet, kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om fru Mette Thiesen kan redegøre for, hvordan politiet foretager de her registreringer, og hvad der skal til for at blive registreret som bandemedlem i politiets register.

Ordføreren.

Jeg hørte godt den lange radikale tirade i forhold til, som jeg kaldte det, en radikal whataboutism, altså det her med, at man ligesom forsøger at forskubbe problemet. Grundlæggende set har jeg nul sympati for folk, der kommer her til landet og melder sig ind i en bande eller bliver registreret i en bande, og jeg har meget, meget stor tiltro til, at vores politi har fuldstændig styr på, at dem, der står registreret i det her banderegister, sådan set også er nogle, som vi ikke har brug for i Danmark. Altså, det er jeg bare nødt til at sige.

Spørgeren.

Men det her var jo et langt udenomssvar, som afslører, at fru Mette Thiesen ikke engang selv har sat sig ind, hvad der skal til for at ende i politiets register. Undskyld, jeg siger det, men det er jo pinligt. Jeg spørger igen: Hvad skal der til, for at man ender i det her register, og hvordan kan man få vished om, at dem, der er inde i registeret, også er bandekriminelle, hvis man vil bruge den registrering til at udvise folk?

Ordføreren.

Vi vil jo ikke udvise – jo, det vil vi også gerne – bandekriminelle; vi vil udvise bandemedlemmer, altså folk, som simpelt hen er registreret i politiets banderegister. Og jeg er bare nødt til at sige: Det bliver du altså ikke bare lige for sjov. Hvis du er udlænding i Danmark og du pludselig står registreret i politiets banderegister, så er der nok en rigtig god grund til det, og der har vi altså i Dansk Folkeparti meget stor tiltro til det danske politi. Og det her er et lille forslag, men generelt skal der en langt større oprydning til i al den skade, som bl.a. radikal udlændingepolitik har ført med til Danmark.

Tak til spørgeren. Så er der en kort bemærkning til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Er politiets banderegister ikke et arbejdsredskab?

Ordføreren.

Det er bl.a. et arbejdsredskab til at se, hvem der ikke bør være i landet – ifølge os.

Men det er jo et redskab til at finde ud af, hvem man skal holde øje med. Det er jo ikke nogen dom eller nogen konstatering. Altså, hvordan kan man bruge det som udgangspunkt?

Ordføreren.

Årh, ved du hvad? Det var et virkelig, virkelig godt spørgsmål. Det var simpelt hen lige præcis et udgangspunkt for, at politiet slipper for at gå og holde øje med nogle typer, som vi udmærket godt ved ikke hører til i Danmark. Og jeg ved godt, at man fra Enhedslistens side nærmest mener, at kriminelle udlændinge skal have særbehandling. Det mener vi bare ikke i Dansk Folkeparti; vi vil slet ikke have dem i Danmark.

Tak til spørgeren, og tak til ordføreren. Som jeg ser det, er der ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er en telefon, der ringer et sted.

(Talen er under udarbejdelse)