Tak for det. Lad mig først understrege, at man ikke kan være uenig i, at det selvfølgelig skal være sikkert for sejlere og for surfere, blev der også nævnt, og selvfølgelig også badende at færdes i vandet langs kysten i forhold til de her bunkere. Og der står også i forslaget her fra Danmarksdemokraterne, at hensigten er at få gode rammer for turismen og at styrke udviklingen i landdistrikterne. Det er også gode hensyn.
Jeg er ikke bekendt med, at det, der sker med vores bunkere – for det er jo korrekt, at der sker en nedbrydning med tiden som følge af naturkræfterne, selv om det er meget store bygningsværker, som virkelig er bygget til at kunne modstå meget – gør, at det er sådan, at vi i Miljø- og Ligestillingsministeriet er bekendt med, at der skulle være fare for strandens gæster som følge af den her nedbrydning. Selvfølgelig er det sådan, det er jo logisk, at det er op til den enkelte strandgæst at udvise forsigtighed, når vedkommende færdes eller opholder sig ved en bunker. Det er de fleste bekendt med.
Men så er det også sådan, jeg havde fornøjelsen af at være ude på Vestkysten sammen med Kystdirektoratet her for ganske nylig for netop også at se nogle af vores bunkere, og vi havde også andre ting i forhold til kystbeskyttelse på dagsordenen, og der fik gennemgået det, der sker, nemlig at Kystdirektoratet i dag afskærer blotlagt armeringsjern, når det kommer frem. Det sker altså løbende, at man finder, at der er noget, der er blevet blotlagt, og det vil så kunne være til fare for strandgæster, og så afskærer man det. Så det gør man sådan lejlighedsvis, når det her sker. Det sker alene på baggrund af konkrete borgerhenvendelser, og så må jeg også sige, at nogle gange harmonerer det også bare med, at Kystdirektoratet alligevel er ude på kyststrækningen – og det er jo hele vejen fra Lodbjerg til Nymindegab – i forbindelse med deres kystbeskyttelsesarbejde.
Så er det også korrekt, som det blev nævnt af hr. Søren Espersen, at vi jo tidligere haft en meget grundig gennemgang af de her bunkeres tilstand. Dengang blev der faktisk også fjernet en hel del. Det var tilbage i 2013, hvor der på foranledning af det daværende Transportministerium og Miljøministerium blev igangsat et fælles projekt med det formål at kortlægge og fjerne farlige bunkere. Dengang blev der så indgået en aftale med de respektive kommuner og Naturstyrelsen og Kystdirektoratet, og alle parter bidrog så med finansiering og myndighedsbehandling af det arbejde. Da havde man så også et aktstykke i Folketingets Finansudvalg, som afsatte det her millionbeløb til direktoratet og styrelsen, og der var så også et beløb pr. bunker, som kommunerne også betalte. Vi er oppe i nogle millioner kroner til det samlede arbejde her.
I det projekt dengang, dér for jo så lige lidt over 10 år siden, der ud over fjernelsen af de bunkere på kysten, som man vurderede var farlige, omfattede de fire kystkommuner, der indgår i fællesaftalen, og det er Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner, registrerede man 460 bunkere, og af dem blev 120-130 vurderet farlige, og de blev så også fjernet. Det var præcis også det, der var formålet, nemlig at fjerne de bunkere, der udgjorde eller ville komme til inden for en nærmere tidshorisont at udgøre en fare på stranden, ud til, og det var så beskrevet, en 2-metersvanddybde. Hvordan definerede man så farlige bunkere? Dengang gjorde man det, at man sagde, at bunkere, der forvitrede, eller stod til at ville blive forvitrede, så der stak jern frem, som brugere af stranden jo kunne komme til skade på, hvis de kom i nærkontakt med det, skulle fjernes. Det var det arbejde, der var dengang.
Jeg mener ikke, vi kan diskutere, om naturen og landskabet på den jyske vestkyst er helt unikt for Danmark. Vi har de bunkere og har haft dem i nu mange år, og de er jo blevet et symbol på besættelsestiden, og det er jo noget, man kan mindes og lære om. Jeg tror ikke, der er nogen, der synes, det er en skønhedsåbenbaring med sådan nogle bunkere. Det er jo ikke sådan, at vi taler om, at det er visuelt klassisk smukt. Det tror jeg ikke der findes nogen der synes. Jeg kan selv huske som ganske lille, at jeg var med mine forældre, og vi kom fra Sjælland og tog til Jylland og så på Vestkysten og så de her bunkere. Og det er en vigtig del af opdragelsen, mener jeg, at vi også bruger det til formidling. På den måde kan man jo sige, at de på en eller anden måde i hvert fald tjener et formål, nemlig sådan en formidling af, at vi ikke skal glemme de 5 mørke år. Det formål tjente de i min opvækst, og det ved jeg at de gør for utallige danske familier også den dag i dag. Så på den måde kan man sige, det er en vigtig del af formidlingen og fortællingen om Danmarks historie. Der er jo også lavet museer om den tyske besættelse, hvor man netop bruger bunkere til det her.
Beslutningsforslaget her handler så om, at vi skal lave en fornyet kortlægning, og forslagsstillerne ønsker, at vi på baggrund af denne udarbejdelse så udarbejder et overblik over, hvad det vil koste at få fjernet de tilbageværende bunkere af dem, der så er farlige. Vores vurdering i Miljø- og Ligestillingsministeriet vil være, at det ikke er en lille opgave at starte op på den her opgave på ny. Det er en opgave, som formentlig vil kræve flere årsværk. Det inkluderer jo også tilsyn, dokumentation og efterfølgende databehandling. Så er det også sådan, at hvis man går videre til næste skridt, nemlig en eventuel fjernelse af flere af de her bunkere, er det en meget, meget stor opgave, og der er en grund til, at vi ikke lige har gjort det med et fingerknips tidligere i Danmark.
Jeg skal også være ærlig at sige, at vi på Miljø- og Ligestillingsministeriets område jo også selv har nogle regler, nogle miljømæssige regler, som gør, at de ikke lige er sådan at fjerne. Det handler om vores havmiljø, og der er dyr, som kan blive påvirket, ved at vi fjerner det. Vestkysten er jo, som Folketinget ved, hjemsted for mangfoldigt dyre- og planteliv og kan påvirkes, hvis man går ind og nedbryder de her betonbunkere. Det kræver jo enormt store maskiner og store trykbor, og i nogle tilfælde vil det også kræve sprængning, hvis man skal have fjernet de her. Så det er altså ikke sådan ligetil.
Det betyder så også noget for prisen, og det er jo det, vi så også skal nå frem til. Prisen for at fjerne en bunker er meget, meget vanskelig at estimere. Vi taler, af tidligere erfaringer fra de der lidt over 10 år siden, om i hvert fald 400.000 kr. pr. bunker, der ligger til lands. For dem, der så ligger til vands – og det er jo nogle af dem, som er de vanskeligste – vurderer vi, og det er en forsigtig vurdering, at det vil kunne koste 4-5 gange så meget som for dem, der er på land. Derudover skal der selvfølgelig også indhentes samtykke fra lodsejeren; det er ikke altid, man fra staten kan færdes på de områder, man skal færdes på for at kunne foretage det her nedbrydningsarbejde.
Så hvis jeg skal nå nærmere en konklusion her, er jeg enig i, at vi skal tage vare på Vestkystens unikke natur, og som strandgæst skal man kunne bade og færdes sikkert. Det arbejde, man lavede for 10 år siden, havde en klar effekt. Det synes jeg var en klog og god beslutning. Siden da har vi så holdt det arbejde ved lige, ved at Kystdirektoratet altså er inde at afskære og dermed sikre de steder, hvor der vil kunne komme farlige situationer på bunkere. Det vil sige, at vi i dag ikke har nogen indikationer på, at tilstanden af bunkere på Vestkysten generelt er til fare eller ulempe for badende, sejlende eller surfere.
Dermed foreslår jeg, at vi fortsætter oplysningen om, at man, hvis man færdes ved bunkeren, selvfølgelig skal iagttage forholdsregler og udvise agtpågivenhed i forhold til at minimere risikoen for, at der opstår farlige situationer – det siger sig selv – og at vi så fortsætter arbejdet med at rykke ud, når der er borgerhenvendelser om, at der er noget, der er blotlagt, og som vi skal gå ind at få fjernet. Så gør vi selvfølgelig det. Så af de grunde her er det ikke regeringens agt at støtte det her forslag.