Tak for det. Det er egentlig ganske enkelt for at komme med en appel til partierne bag Alliancen for kvinders sundhed, dvs. regeringspartierne og Radikale Venstre, som jo netop har slået sig ned på, at der nu skulle sættes handling bag ordene og der skulle afsættes tilstrækkelige midler til at nå de målsætninger, som der jo er bred enighed om i Folketinget, for at få gjort op med den kønnede ulighed i sundhed, nemlig ved at sikre, at der kan afsættes midler både til forskning, men også til diagnostik og behandling af de sygdomme, der i særligt omfang rammer kvinder.
Når jeg tager ordet her til andenbehandlingen af et beslutningsforslag, er det jo, fordi jeg fornemmer, at der er en stor enighed om, at det her er et spørgsmål, der skal adresseres, og det her er et beslutningsforslag, som alene pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger, så vi i fællesskab i Folketinget kan blive enige om , hvilke initiativer det er, der skal tages, og om, at vi kan finde den tilstrækkelige finansiering til det.
Derfor er det for mig ret uforståeligt, at partierne bag Alliancen for kvinders sundhed, altså S, V, M og Radikale Venstre, tilsyneladende vil stemme imod det her forslag og SF vil stemme gult til det. Så det er derfor bare en sidste appel til, at vi nu kan sende det klare budskab, at vi er villige til at gøre op med den kønnede ulighed, og at vi pålægger regeringen til få at indkaldt til forhandlinger, så vi kan komme i gang og netop får taget konkrete initiativer, der kan gøre op med den her problemstilling.