Tak for ordet, og tak til SF og Enhedslisten for at fremsætte det her forslag. Det er jo et beslutningsforslag om strammere regler for udlejning af boliger via onlineplatforme som f.eks. Airbnb. Jeg synes egentlig også, at vi til forslagsstillernes ros skal være ærlige og sige, at det nok ikke f.eks. handler om airbnb; det handler primært om airbnb, i hvert fald i den offentlige debat og i forhold til mængden af udlejninger. Det er et vigtigt emne, og det er et emne, som efter min mening helt overordnet set handler om at finde den rette balance.
For jeg går ud fra, at vi her i Folketingssalen alle sammen er enige om, at deleøkonomi er noget, der skaber nye muligheder og det er noget, der kan bidrage positivt til vores samfund. Når man lejer sin bolig ud og man lejer sin bil ud, mens man selv er på ferie, så udnytter vi vores ressourcer bedre, samtidig med at man som ejer får mulighed for at tjene en ekstra skilling. Det er positivt, og det er godt. Jeg synes, vi skal gøre, hvad vi kan som samfund for at omfavne mulighederne i platforms- og deleøkonomi.
Samtidig, og det er så der, hvor balancen kommer ind, er vi nok også alle sammen enige om, at lejligheder ikke skal lejes ud til turister i et omfang, hvor det går ud over naboernes tryghed eller lokalområdets sammenhængskraft. Der skal være en balance. Med det her forslag ønsker man så at pålægge regeringen at indføre strammere regler for udlejning af boliger, og der stilles krav om fem konkrete stramninger.
Der stilles forslag om, at man fremover kun skal kunne korttidsudleje den bolig, man selv bor i, og hvor man har folkeregisteradresse. Med det her forslag kunne man jo godt få det indtryk, at man i dag frit kan have en portefølje af boliger i storbyerne, som man udelukkende lejer ud til turister. Men sådan er loven ikke.
Der er allerede i dag regler i sommerhusloven om, at man skal have Plan- og Landdistriktsstyrelsens tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje sekundære boliger til ferie og fritidsformål. De tilladelser bliver kun givet i meget begrænset omfang, og der vil ikke blive givet tilladelse i en situation som den, der er nævnt i beslutningsforslaget, hvor der er en investor, der har købt helårsboliger og udelukkende ønsker at leje dem ud til turister.
Derudover vil man som udgangspunkt også komme i konflikt med reglerne om bopælspligt – ikke alle steder, men mange steder. Det er nemlig sådan i de fleste kommuner, f.eks. her i Københavns Kommune, hvor der er meget airbnb-udlejning, at en bolig, der hidtil har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse må bruges til sommerbeboelse eller lignende, som er til hinder for, at boligen fortsat kan benyttes til helårsbeboelse. Derfor kan en helårsbolig godt benyttes til f.eks. udlejning til turister, men det må ikke være i så stort et omfang, at det forhindrer, at boligen fortsat kan benyttes som til helårsbeboelse. Jeg mener derfor ikke, at man med det her fremsatte forslag tilfører noget nyt til den retstilstand, som allerede er gældende i dag.
Den anden del af beslutningsforslaget går ud på, at man skal sænke antallet af udlejningsdage fra 70 til 35 dage om året. Her henvises der til de regler i sommerhusloven, der sætter grænser for, hvor mange dage man kan udleje sin egen fulde helårsbolig. Det følger af sommerhusloven, at man kan udleje sin egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål i 30 dage om året. Men hvis man udelukkende udlejer via en formidler, som indberetter lejeindtægterne til skattevæsenet, hæves den grænse så til 70 dage, og kommunen kan, hvis man vil kommunalt, hæve det til 100 dage efterfølgende.
Det var nogle regler, der blev lavet i 2019 bl.a. for at give et incitament til, at man som udlejer benytter de platforme, som rent faktisk indberetter lejeindtægterne, så der er bedre styr på skattebetalingen. Det incitament vil jo blive kraftigt svækket, hvis man fremover kun kan udleje sin bolig 35 dage om året. Derfor frygter jeg, at hvis man implementerer det fra det her forslag, skaber man dårligere incitamenter for, at lejeindtægterne bliver indberettet til skattevæsenet, og at folk dermed svarer denskat, de skal.
Jeg vil også sige, at når jeg følger den offentlige debat om de udfordringer, der er, for der er udfordringer,så er min opfattelse heller ikke, at det er lofterne, der er problemet; det handler mere om, om lofterne bliver overholdt. Der vil jeg gerne slå fast, at det skal de selvfølgelig, for loven skal overholdes.
Som en tredje del af beslutningsforslaget ønsker man, at udlejningsplatforme, f.eks. Airbnb, skal pålægges at indberette alle udlejninger i Danmark. Det skal de gøre for at sikre, at loftet overholdes, og at ingen udlejer mere end én bolig. Forslaget, som forslagsstillerne også nævnte, henviser til den nye EU-forordning på området.
Det er en EU-forordning, som fastsætter rammerne for indberetning, bl.a. det antal dage, en bolig har været udlejet. Medlemsstaterne skal overholde forordningens rammer, hvis der indføres krav om indberetning. Det drejer sig f.eks. om, at alle udlejningsenheder skal gennemgå en digital registreringsprocedure, hvor de får tildelt et registreringsnummer. Det drejer sig også om, at der skal oprettes et digitalt kontaktpunkt, hvor udlejningsplatformene kan indberette aktivitetsdata for de enkelte lejemål.
Der er fra dansk side endnu ikke taget stilling til, om muligheden skal udnyttes, men jeg vil også gerne benytte lejligheden her i dag til at sige, at det vil være forbundet med betydelige omkostninger, hvis vi skal stille de her indberetningskrav. Det vil bl.a. betyde, at man skal udvikle en helt ny it-løsning, og I kunne næsten høre på det, jeg læste op før, at det er ret betydelige indberetninger, der skal laves.
Der er det foreløbige estimat, at hvis man gør det, vil det lyde på en regning på over 100 mio. kroner, og derfor skal man huske, at man med det her beslutningsforslag så vil udskrive en trecifret millionregning. Det synes jeg personligt man skal overveje meget grundigt, før man lige får gjort det.
Dertil kommer så finansieringen af den øgede administration, som vil være tilknyttet. Hvis vi kigger på den samlede boligmasse, dvs. København og Frederiksberg, som den her debat mest drejer sig om, altså 400.000 boliger i København, så er der omkring 21.000 udlejningsenheder på Airbnb. Det vil altså sige, at det er rigtig, rigtig mange registreringsprocedurer, der skal gennemføres. De skal ikke bare gennemføres; de skal også holdes ajour. Det er en hel masse bureaukrati og administration, som vil koste skatteborgerne en masse penge, og som jeg ikke er sikker på rent faktisk vil virke ude i virkeligheden. For de her penge skal jo komme et sted fra, og tiden, man kan bruge på administration, kan så ikke bruges på noget andet.
Som den fjerde del af beslutningsforslaget ønsker man så bedre muligheder for at kontrollere og sanktionere ulovlig udlejning. Det er sådan i dag, at det er Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der fører tilsyn med reglerne om udlejning af boliger, og det gælder jo også de her udlejningslofter. Kommunerne har så mulighed for at bistå med undersøgelser, faktiske oplysninger m.v., og kommunerne er tillagt visse beføjelser i forbindelse med den bistand, de må give. Det drejer sig særlig om at indsamle og samkøre oplysninger, som man kan bruge til det her tilsyn.
Da man vedtog reglerne tilbage i 2019, var der debat om og også opmærksomhed på, at det kunne være svært at få de her oplysninger om, hvor mange dage en bolig egentlig har været udlejet. Det blev derfor også besluttet, at der skulle gennemføres en evaluering af reglerne. Det er en evaluering, der har været forsinket, men som pågår lige nu, mens vi står her i Folketingssalen og taler.
Jeg vil gerne allerede nu sige, at jeg sådan set ser positivt på, at der godt kan være nye tiltag, der kan styrke håndhævelsen af reglerne, og det vil jeg gerne, når evalueringen ligger, også have en samtale og en dialog med Folketingets partier inklusive forslagsstillerne om, for jeg anerkender, at der er et problem med håndhævelsen. Men jeg synes, vi skal vente på, at evalueringen er færdig, før vi beslutter, præcis hvilke værktøjer det er, vi eventuelt skal tage i brug. Men jeg vil gerne komme med en politisk håndsrækning og den politiske erklæring om, at jeg er enig i behovet for, at vi har en samtale om, hvilke værktøjer der skal bruges for at styrke håndhævelsen, for der er nogle udfordringer i dag, og dem skal vi have løst.
Som den sidste del af beslutningsforslaget ønskes det, at der skelnes mellem privat og erhvervsmæssig udlejning, som man underlægger samme regulering som hoteller, altså hvis man udlejer erhvervsmæssigt. Til det vil jeg bare sige, at det nuværende forslag, som ligger her, fra Enhedslisten og SF ikke vil føje noget nyt til den retstilstand, som allerede er gældende. Sommerhusloven og lov om boligforhold udgør allerede i dag en begrænsning i forhold til erhvervsmæssig udlejning af boliger i storbyerne. Det giver derfor heller ikke mening at fastsætte særlige krav til erhvervsmæssig udlejning i den sammenhæng.
Så altså opsummeret er der fem forslag, hvor fire af dem vil medføre nogle problemer, som jeg lige har argumenteret for hvorfor regeringen ikke kan tilslutte sig. Til den del, der handler om håndhævelse, skal der lyde en politisk erklæring herfra om, at vi er villige til at se på det, når evalueringen er færdig, for vi skal selvfølgelig sikre, at vi har gode rammevilkår for, at deleøkonomi og platformsøkonomi kan blomstre, men det skal ske på ordentlige vilkår, hvor det ikke ødelægger det, der er meningen med boliger, nemlig at folk skal bo i dem. Derfor skal vi sikre, at loven bliver håndhævet og loven bliver holdt.
Jeg glæder mig både til debatten i dag og den fremtidige dialog. Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.