Det sidste punkt på dagsordenen er:

32) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 139:

Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af indtægter fra falske annoncer på sociale medier.

Af Søren Søndergaard (EL) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2025).

Den første, jeg byder velkommen til, er netop ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak. Kan man forestille sig noget, som er ret mere usselt end at lave opslag, som i strid med sandheden lyver virkeligt eksisterende personer for syge, døende eller døde? Det kan jeg faktisk godt, nemlig at tjene penge på, at andre laver opslag, som i strid med sandheden lyver virkeligt eksisterende personer for syge, døende eller døde.

På en avis har man en ansvarshavende redaktør, som kan stilles til ansvar, men det har man ikke på de såkaldte sociale medier. Her tjener mediet tværtimod penge på at bringe sådanne opslag. Kan det være rigtigt? Eller skal vi inddrage indtægter fra falske annoncer på sociale medier? Det er det, det her forslag handler om, og det handler om at bede regeringen om at indføre en inddragelse af indtægter på falske annoncer inden udgangen af næste folketingsår, det vil sige om cirka et år fra nu. Jeg ser frem til debatten.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard.

Forhandlingen er åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er netop ministeren for digitalisering.

Tak for det. Først og fremmest tak til Enhedslisten for at stille skarpt på den svindel, der foregår på de sociale medier, og det er faktisk også noget, der optager mig en del. Jeg synes, det er uhumsk, og jeg er egentlig træt af at skulle stå og have den her debat og snakke om, hvordan vi får fjernet ulovligt indhold på nettet; jeg er træt af, at techgiganterne ikke bare fjerner det selv, når vi beder dem om det. Annoncer på sociale medier fylder mere end nogen sinde før, og mange er heldigvis retvisende, men alt for mange er også vildledende, falske eller direkte ulovlige, og alt for mange helt almindelige mennesker bliver på den baggrund udsat for svindel.

Vi har allerede nogle regler på området – regler, som de sociale medier skal overholde – og derfor kan regeringen heller ikke støtte op om forslaget, omend jeg støtter op om idéerne og også harmen bag forslaget. Det betyder heller ikke, at vi ikke kan acceptere, eller at vi ikke vil acceptere, at sociale medier flyder over med falske annoncer, og jeg er helt enig i, at de sociale medier skal tage et ansvar for de falske og vildledende annoncer, der eksisterer på deres platforme. Der er ikke nogen, der skal tjene penge på vildledning, og derfor er det også min klare holdning, at vi skal skærpe techgiganters ansvar og gøre op med de åbenlyst falske annoncer online.

Hvorfor tror jeg så ikke, at det er vejen frem at stemme for B 139? Det gør jeg ikke, fordi de sociale medier allerede skal leve op til reglerne i bl.a. markedsføringsloven, og dem håndhæver den uafhængige Forbrugerombudsmand. De her regler håndhæves over for de sociale medier, ligesom de håndhæves over for alle andre erhvervsdrivende, og her er man netop gået lidt væk fra den model, som minder lidt om det, Enhedslisten foreslår, nemlig en model, hvor bøderne bliver fastsat under hensyn til størrelsen af den opnåede fortjeneste ved overtrædelsen, og det er ikke, fordi der ikke sådan er ideologisk mening bag det – det forstår jeg sådan set godt at der er – men det er rent praktisk, fordi Forbrugerombudsmanden har erkendt, at der har været begrænset adgang til at indhente oplysninger om den opnåede fortjeneste.

Så det gør det lidt svært at håndhæve det, og af samme grund synes jeg ikke, det giver mening at indføre en lovgivning, der allerede har vist sig at være at svær at få til at virke i virkeligheden, og derfor vedtog Folketinget også en ny bødemodel, som tager udgangspunkt i overtrædelsens grovhed og også i den erhvervsdrivendes omsætning. Jeg har fået fortalt fra Erhvervsministeriet, at vi ikke har set den endelige effekt af den nye bødemodel endnu, men at vi forventer, at det vil være mere effektivt end forslaget om at inddrage sociale mediers fortjeneste ved åbenlyst falske annoncer. Derudover er det ikke muligt at pålægge de sociale medier at leve op til medieansvarsloven, som der også står i forslaget, og det skyldes ligesom med så meget andet, vi diskuterer her omkring de store sociale medieplatforme, at forordningen om digitale tjenester er totalharmoniseret, og det er reglerne på området derved også, og det betyder, at vi kan ikke kan påtvinge dem nye forpligtelser, som et egentligt udgiveransvar ville være.

Så samlet set er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at indføre den form for lovgivning, der bliver foreslået her. Det betyder ikke, at regeringens indsats stopper her, og at vi bare sætter os på hænderne og siger, at problemerne så bare må være, som de er, fordi techgiganterne ikke gider leve op til deres ansvar. Vi er i fuld gang. Med forordningen om digitale tjenester er der allerede indført krav omkring de sociale mediers deling af reklamer, og der er nu også kommet lovkrav om, at alle onlineplatforme skal have en procedure for at klage over at få nedtaget ulovligt indhold såsom falske og vildledende annoncer. I yderste konsekvens kan selskaberne pålægges bøder på op til 6 pct. af deres årlige globale omsætning. Det er altså ikke så lidt, og det synes jeg personligt er et skridt i den rigtige retning, og vi arbejder løbende med, hvordan vi kan stramme nettet endnu mere omkring techgiganterne, og det er også noget, jeg selv har debatteret livligt, bl.a. også med mange gode kollegaer her i Folketinget. Vi er i fuld gang med at undersøge muligheden for at styrke vores nationale DSA-tilsyn, sådan at vi kan tage endnu flere sager og derved også ramme techgiganterne endnu hårdere. Så kan vi styrke den danske indsats for at bidrage til Kommissionens håndhævelsesarbejde over for platformene, så de for alvor og endnu mere end i dag bliver holdt op på deres ansvar.

Derudover har regeringen også et stort fokus på digital svindel. I efteråret præsenterede vi den seneste initiativpakke på området, og vi ser også løbende på, hvordan vi kan komme yderligere digital svindel til livs. Allerede i april mødtes vi igen i den arbejdsgruppe i forhold til digital svindel, vi har lavet, for at drøfte det videre arbejde med at bekæmpe svindlen på de digitale platforme. Jeg synes, det er superprovokerende, at nogle sociale medieplatforme skummer fløden på brugernes bekostning. Jeg synes hverken, at danskere skal svindles gennem telefonen, på sms eller på de sociale medieplatforme. Det har vi kæmpet for i regeringen, og det vil vi blive ved med at kæmpe for i regeringen. Tak for beslutningsforslaget, og tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil spørge om to ting. For det første: Hvor mange er der faldet af de der bøder, der i yderste konsekvens kan medføre 6 pct. af omsætningen? Det var punkt 1. Og punkt 2 er: Hvis man ikke inddrager i forhold til den indtjening, der er, så giver man uanset det bare selskaberne muligheder for at reducere bøden. Det er jo virkeligheden. De tjener penge på de falske annoncer. Hvis de bliver ved med at bringe de falske annoncer, får de ganske vist en bøde for det – nu kan vi høre om et øjeblik, hvor meget der er givet – men så kan de jo stadig væk få indtægten fra annoncerne.

Og så vil jeg lige spørge om en anden ting: Ministeren sagde, det her område var totalharmoniseret, men er ministeren ikke enig i, at DSA giver mulighed for nationale retningslinjer?

Ministeren.

Jeg ved helt ærligt ikke, om DSA'en giver muligheden for nationale retningslinjer. Vi prøver jo at kigge på muligheder for, hvad det er, vi kan gøre inden for nationale rammer for at ramme techgiganterne. Så hvis hr. Søren Søndergaard har nogen yderligere tanker om, hvad vi kan gøre der, så er jeg helt åbenhjertigt åben for at lytte til det.

I forhold til det første har jeg ikke tal på, præcis hvor mange bøder der er givet ud. Jeg ved – og nu må hr. Søren Søndergaard ikke holde mig op på den specifikke dato – at der for et par uger siden faldt en dom, hvor Meta skulle give, jeg tror, det var 200 mio. euro. Der er faldet domme før. Lige i dag, faktisk, er Kommissionen kommet ud og har sagt, at TikTok formentlig har brudt DSA på grund af netop annoncering, også på grund af manglende gennemsigtighed i annonceringen, som jo også er lidt det, vi snakker om i dag. De har ikke sagt, hvor store bøder der kommer, endnu, men det må man jo regne med at der kommer, når de har forbrudt sig mod reglerne. Så der er bøder på vej, og heldigvis for det.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Det gjorde spørgeren. Værsgo.

Der kan vi jo så bruge udvalgsbehandlingen til at få afklaret, hvor meget det er. Men det er jo fuldstændig rigtigt, at DSA'en sætter de generelle linjer for EU. Men der er jo stadig væk mulighed for medlemslandene for at lave supplerende nationale regler. Det er jo ikke forbudt. Det er i hvert fald ikke afprøvet eller afklaret, om man må. Det er jo det spil, der foregår i EU: Så prøver man nogle ting, og så får man at vide: Det kan I ikke, eller det kan I. Men forudsætningen for, at man kan, er, at man prøver.

Ministeren.

Som jeg sagde før, er jeg meget åben for at presse på for at se, om vi er nået til grænserne af, hvad vi kan nationalt. Det er også noget af det, vi har prøvet, f.eks. på aldersverificering, hvor vi jo prøvede at introducere et loft på 15 år for et år eller to siden efter fransk forbillede, men desværre blev stoppet i det, fordi Kommissionen sagde: Det er for langt at gå i forhold til den totalharmoniserede lovgivning. Men jeg er fuldstændig indstillet på at presse på der, hvor vi kan.

Hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forbrugerrådet TÆNK og Finans Danmark siger, at et af problemerne med den her svindel på de digitale platforme er, at man kan annoncere uden at tilkendegive, hvem man er. Altså, anonymt kan man lave annoncer på sociale medier, altså Facebook eller Metas platforme. Er det noget, ministeren arbejder på at gøre noget ved?

Ministeren.

Altså, jeg var egentlig af den opfattelse, at der via DSA var en forpligtelse til at have gennemsigtighed i forhold til annoncering, og hvem der annoncerer. Men det vil jeg meget gerne følge op på, også i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Det er en kronik, de har skrevet den 19. april. Så det er relativt nyt. Så jeg håber, at ministeren vil tjekke op på det.

Det kan du tro.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren for digitalisering. Vi starter nu på ordførerrækken. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for et beslutningsforslag, som i den grad sætter fokus på techgiganternes meget rå udnyttelse af helt almindelige mennesker, som der jo er tale om.

På mit kontor hænger der en plakat fra 1932, hvor der står: Pil ham ned. På plakaten står danske mænd og kvinder og trækker i nogle lange røde reb, der sidder fast på en kæmpestor landstingspolitiker. Han sidder godt og grundigt fast på en række mursten, og han har ikke lyst til at dele ud af boligmassen eller overskuddet og hjælpe den helt almindelige dansker på vej i en krisetid. I ønsket om at fratage ham hans mulighed for at blokere for almenvellets interesser opfordrer plakaten desuden til at stemme socialdemokratisk og på den måde få stoppet de allerrigestes mulighed for at blokere for den almindelige danskers interesser.

Jeg ved godt, at analogien til Enhedslistens beslutningsforslag måske ikke er slående – og så alligevel, for det er jo i den grad sympatisk, at Enhedslisten i dette beslutningsforslag vil sikre, at dem, der blokerer for en sund digital verden, også bidrager til at løse de problemer, som opstår, og de uhyrligheder, der rent faktisk findes på techgiganternes platforme, bl.a. i form af falske annoncer.

Vi må jo bare erkende, at det er enormt stærke pengekræfter, der står bag de store digitale onlineplatforme. De lever af vores data, og i høj grad ser de også igennem fingre med dansk og europæisk lovgivning med det ene formål at profitoptimere uden hensyn til den almindelige dansker eller europæer.

Selv om jeg ikke altid er enig med Enhedslisten, må jeg sige, at lige når det kommer til at få snor i techgiganterne, deler jeg Enhedslistens store ønske. Men som plakaten på mit kontor også illustrerer, er det med det store fælles træk, at vi kan få tøjlet overmagten, som det jo er lige nu. I det her tilfælde må vi jo erkende, at vi alene i Danmark ikke har alle de muskler, der skal til for at tøjle techgiganterne.

Da man i EU i år 2000 vedtog e-handelsdirektivet, besluttede man sig faktisk også for at fritage de store platforme fra ansvar på en række områder. Det gav også platformene mulighed for at profitoptimere uden hensyn til fællesskabet, og det bokser vi så med i dag. Det er også derfor, EU lige nu er i gang med at regulere og regulere hele det her område, og derfor har man jo også vedtaget Digital Service Act, som betyder, at EU nu prøver at trække i alle rebene.

Det kan jo ikke diskuteres. Set med danske briller skal de sociale medier tage ansvar for falske og vildledende annoncer, der eksisterer på deres platforme. Ingen skal tjene penge på vildledning. Det er vi jo enige om i hele EU, heldigvis. Derfor siger vi i Socialdemokratiet, at det nyetablerede DSA-tilsyn i Danmark er helt afgørende. Vi ønsker også at få undersøgt, om det danske DSA-tilsyn kan styrkes yderligere og understøtte Europa-Kommissionens håndhævelsesindsats over for de her meget store onlineplatforme, heriblandt TikTok, Instagram og Facebook.

Med forordningen om digitale tjenester er der jo allerede indført krav for sociale mediers deling af reklamer, og der er nu også kommet lovkrav om, at alle onlineplatforme skal have en procedure for at klage over og få nedtaget ulovligt indhold såsom falske og vildledende annoncer.

Jeg er jo ligesom Enhedslistens ordfører, tror jeg, helt på det rene med, at vi langtfra er i mål i forhold til det, der rent faktisk sker lige nu, og at lovgivningen stadig væk er i sin vorden, og at vi stadig væk bliver nødt til at se tiden an, i forhold til om vi har de rigtige reb, om vi trækker i den rigtige retning, og om det her er nok. Vi skal løbende se på, som ministeren også var åben over for, om det her er nok, og om vi kan gøre endnu mere for at komme den digitale svindel til livs.

Hvis der er noget, der kan holde mig vågen om natten – det er der ikke meget der kan – er det de sociale mediers måde at agere på. Og det er jo det vilde vesten, ikke mindst i forhold til vores børn og unge. Men ingen skal jo svindles, hverken børn, unge eller ældre. Ingen skal svindles, hverken gennem telefon på sms eller andet med falske annoncer. Men der sker virkelig meget i de her år, som vi endnu ikke har taget hånd om. Vi skal selvfølgelig kæmpe for orden, så det er lige så sikkert og ordentligt at færdes digitalt, som det er i den fysiske verden.

Vi kan ikke stemme for det her sympatiske forslag af de samme grunde, som ministeren var inde på, altså at DSA'en i øjeblikket er totalharmoniserende, og at de sociale medier skal leve op til reglerne i markedsføringsloven, og at vi ikke kan regulere i forhold til medieansvarsloven. Men når det så er sagt, bakker vi fuldtonet op om alle intentionerne, og vi vil meget gerne være med sammen med Enhedslisten til at trække i alle de reb, vi kan, lige meget om de er røde eller blå. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for ordet. Og tak til hr. Søren Søndergaard for at sætte fokus på den her problematik. For den er alvorlig og omsiggribende, og der er mange ofre for de falske annoncer, både de, der bliver snydt af de falske annoncer, og også de, hvis identitet bliver misbrugt i forsøget på at snyde andre. Derfor er det en problemstilling, vi skal tage alvorligt.

Selv om mange kan gennemskue, at der er tale om falske annoncer, kan faresignalerne under de forkerte omstændigheder overses, eller kildekritikken glemmes, og så er skaden sket. Derudover må vi også sige, at annoncerne hele tiden bliver mere sofistikerede, bl.a. på grund af svindlernes adgang til AI, så det i mange tilfælde kan være svært at se forskellen. Som nævnt er der også en række eksempler på falske artikler om kendte, der tilsyneladende fortæller om deres hemmeligheder inden for alt fra kryptovaluta til effektive slankemidler, og det er jo også et overgreb, der i sig selv gør, at vi bliver nødt til at tage det her alvorligt. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at medier som Facebook, X, Snapchat osv. tager ansvar, og derfor er det også helt på sin plads at diskutere, om vi har de rette værktøjer til at straffe svindlerne og håndhæve de regler, som allerede er der.

I forhold til værktøjerne har vi jo fået nogle nye regler, som vi i første omgang fra Venstres side mener at det rigtige er at prøve at fokusere kræfterne på at håndhæve. I 2021 blev der som tidligere nævnt også vedtaget nye, skærpede nationale bøder for vildledende markedsføring, som Forbrugerombudsmanden håndhæver, og som ligger under Erhvervsministeriets ressort, og hvor der er et potentiale for, at vi kan gøre mere. Med EU-forordningen om digitale tjenester blev der desuden i februar 2024 indført krav for sociale mediers deling af reklamer. Det betyder, at der nu er kommet lovkrav om, at alle onlineplatforme skal have en procedure for klager og for hurtigt at få nedtaget ulovligt indhold såsom falske og vildledende annoncer, og i yderste konsekvens kan selskaberne så pålægges de her bøder på helt op til 6 pct. af deres globale omsætning. Det er ikke kun, hvis ulovlige reklamer ikke tages ned, at virksomhederne kan straffes. De kan også straffes, hvis de burde vide, at annoncerne var ulovlige. Det kan f.eks. være, hvis de allerede har gjort opmærksom på, at en annoncør tidligere har lavet falske annoncer.

I første omgang har ministeren meldt ud, at der skal kigges på, om vi håndhæver reglerne i DSA-forordningen i tilstrækkelig grad. Det synes vi fra Venstres side er det rigtige sted at starte på at tage fat på den her problemstilling, og hvis vi ikke kan komme langt nok ved at håndhæve de nye regler, hvilket vi bestemt ikke er i mål med, er vi også, som ministeren nævnte, åbne for at diskutere nye tiltag. Det kan enten være nationalt, eller at vi skal presse på for dem på EU-niveau. Vores udgangspunkt er dog, at det giver langt mest mening at diskutere initiativer på EU-niveau, da rigtig mange af de falske annoncer jo stammer fra andre lande end Danmark, og fordi vi i fællesskab via EU har langt større gennemslagskraft over for techgiganterne, end hvis vi gør tingene selv.

Derudover vil jeg sige, at selv om jeg synes, at det er et sympatisk forslag, og jeg rent intuitivt jo egentlig er enig i, at man så burde tilbagebetale de penge, man har tjent, når man bliver gjort opmærksom på, at man har haft en falsk annonce liggende, så tror vi ikke, at det er den rigtige vej at gå. Det er netop på grund af de udfordringer, som også bare i forhold til Forbrugerombudsmanden i Danmark har vist sig med at gøre op, hvad man har tjent på en enkelt annonce. Jeg tror også, at beløbene i høj grad vil være ret små og ikke stå mål med håndhævelsesindsatsen. Derimod tror jeg, at vi får langt mere effekt for de penge, vi har at lægge i myndighedshåndhævelse, ved at gå efter at håndhæve DSA'en, hvor vi kan få indført, kan man sige, en ny norm, hvor de her ting rent faktisk bliver taget ned hurtigt, og hvor vi så også inden for de regler, der er, kan give dem nogle rigtig, rigtig store bøder, som de rent faktisk kan mærke, når de ikke håndhæver de regler, der rent faktisk er skabt enighed om i EU.

Så jeg kan egentlig godt forstå intentionen. Jeg tror bare, at vi bruger vores kræfter og penge bedre på f.eks. at få styrket DSA-tilsynet i stedet for at begynde at trække energi ud og væk fra vores myndigheder til at indføre nye regler på nuværende tidspunkt. Så for at opsummere deler vi til fulde forslagsstillernes intention om at bekæmpe falske annoncer. Vi mener dog lige nu, at vi skal fokusere på rent faktisk at få håndhævet og set effekten af de muligheder og de regler, vi allerede har fået vedtaget, før vi går videre med ny regulering, og så kigge på, om det er nødvendigt. Jeg har det generelt sådan, at vi her i Folketinget er for dårlige til rent faktisk at få implementeret det, vi allerede har besluttet, inden vi kaster os over nye skinnende objekter, så jeg synes, vi skal starte med i fællesskab at diskutere, hvordan det er, vi kan få håndhævet de regler, vi allerede har. Tak for ordet.

Tak for det. Der ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Et eller andet sted er det altid spændende at høre, når man sidder i salen, hvilken undskyldning regeringen bruger den her gang for ikke at gå videre med et beslutningsforslag. Den her gang er det så, at det er for svært at håndhæve, og at det er for svært at implementere – der er faktisk mange ting, der er for svære.

Så jeg vil godt starte et andet sted. Hvis det havde været en lokalavis, havde vi gjort det. Hvis det havde været Stiftstidende fra Nordjylland – og det skal jeg passe på med at sige, for så bliver jeg hængt ud for at sige, at jeg er fra Nordjylland – havde man også skullet betale, for vi har sådan et godt princip med, at der ikke er nogen, og der må tjene penge på at gøre noget ulovligt. Og havde én stjålet en havelampe, og jeg havde solgt den videre, er det noget, vi faktisk også har regler for. Det er også muligt at fortælle danskerne og både ham, der stjæler lampen, ham, der køber lampen, at det kan vi heller ikke lide.

Når det så kommer til store techgiganter, bliver det kompliceret, for det må vi forstå er noget helt andet – altså hvis man tjener penge på noget, som er ulovligt, hvis man er en stor techgigant – for det har vi lagt ud til det store EU. Så er det da fantastisk dejligt og meget opportunt, at lige nøjagtig den her regering er høvdingen i EU lige om lidt. Faktisk i lige nøjagtig den tidsramme, som Enhedslisten har nævnt, er Danmark chef for butikken, og så kan man jo indføre det. Det er vel det, det betyder at være chef for butikken, at man går ned og siger:

Nu kommer vi med de gode problemstillinger. Vi har set i Danmark, at vi har et problem med, at der er ulovlige i annoncer, og at der er en fortjeneste på dem, og det synes vi faktisk er lidt dumt, altså at man kan tjene 100 kr. på at lave en ulovlig annonce. Skal vi ikke lige få ordnet det?

Så tænker jeg jo, for jeg er jo en simpel dreng, at hvis chefen siger noget, så gør man det vel. Det gør vi ikke her – det gør vi ikke her. Hvis Enhedslisten er i tvivl, vil jeg sige, at vi i Danmarksdemokraterne kommer til at støtte det her. Det er ikke, fordi jeg ikke kan købe ind på nogle af regeringens præmisser, for selvfølgelig er det besværligt, og selvfølgelig er det træls, men det er jo bare ikke en undskyldning for ikke at gøre endnu mere. For det, jeg hører er forklaringen fra regeringspartierne, er:

Vi har sat en masse i gang, men det ikke har virket endnu. Vi ved godt, at det ikke virker endnu, men hvis vi finder ud af, at det virker, kan vi give meget store bøder.

Det er jo alt sammen korrekt. Men så lad os da for pokker komme med det her oven i hatten og så lave et både-og, så vi kan vise vores utilfredshed med, at alt det, vi har sat i værk indtil videre, ikke er lykkedes. Så er jeg mere end villig, hvis Enhedslisten spørger Danmarksdemokraterne til den tid, til at sige – og det tror jeg faktisk at jeg kan få Enhedslisten med på – at hvis det viser sig, at alle de her fantastiske tiltag, vi allerede har sat i gang for at få stoppet noget, vi alle sammen har set og vi alle sammen ved er ulovligt, og vi ved, der er nogle, der tjener penge på det, og vi ville faktisk ikke acceptere det andre steder, så får vi ikke selve reklameindtægten. Så fjerner vi da en lov igen. Så er vi også kommet et nyt sted hen, så vi rent faktisk fjerner lovgivning, der ikke længere er nødvendig.

Det var jo et skridt, vi kunne tage mange steder, og jeg er sikker på, at en juraprofessor eller to kunne fortælle os, hvor der er steder i lovgivningen, hvor der står noget, der ikke sådan er en god idé længere. Jeg kan huske fra universitetet, at en juraprofessor – nej, det var helt tilbage på handelsskolen – fortalte mig, at der faktisk stadig væk var en lov, der sagde, at i Danmark har en kone til enhver tid lov til at gå i sin mands portemonnæ og tage de penge, der er nødvendige for hendes og børnenes ophold. Det er en lov, vi stadig væk har. Det er ikke nødvendigvis den første lov vi kan forsøge os med – ja, det ved jeg så ikke, for det er jo 30 år siden, jeg gik på handelsskolen, og den kan jo være blevet fjernet siden, men chancen er der jo selvfølgelig for, at en 100 år gammel lov også har overlevet de 30 år.

Men en ting er sikkert: Hvis regeringen så kommer i mål med det, når de er chef for butikken, skal det her jo ikke gennemføres. Så er jeg sikker på, at Enhedslisten den 1. januar 2026 siger:

Det har vi slet ikke brug for. Det har vi fået styr på. Tusind tak for det. Vi undskylder, at vi har brugt 45 minutter af Folketingets tid og har misforstået, at det nu faktisk endelig skete. Vi skulle bare vente de der 3½ år, og så begyndte det at virke.

Jeg tror ikke, det begynder at virke – og det er ikke for at være efter techgiganterne – men jeg tror, at der, det er der i hvert fald i alle andre brancher, er en grund til at formode, at hvis det er noget, man tjener penge på, så er incitamentet for ligesom at være meget udadgående i forhold til at få det fjernet nok ikke så stort. Jeg siger ikke, at de bevidst tjener på ulovlige annoncer, men der er ingen tvivl om, at de tjener på ulovlige annoncer. Og når vi ikke vil tillade det i avisen, skal vi heller ikke tillade det på Facebook, X, TikTok, eller hvad de alle sammen hedder. Det er fantastiske medier, vi alle sammen er glade for, men de skal naturligvis følge loven ligesom alle andre. Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en, der har ønsket en kort bemærkning. Fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak for det, hr. Kim Edberg Andersen. Jeg smiler lidt, for det er altid en fornøjelse at opleve, hvordan hr. Kim Edberg Andersen kan stille sig op på en talerstol og sige en hel masse, men jeg kan godt komme lidt i tvivl om, hvad det egentlig er, hr. Kim Edberg Andersen får sagt deroppefra. Der bliver i hvert fald nævnt noget omkring formandskabet i EU, og at fordi Danmark nu får det, får man så al magt i EU. Jeg vil bare lige høre hr. Kim Edberg Andersen, om han egentlig ved, hvad formandskabet i EU rent faktisk indebærer.

Ordføreren.

Jeg kunne godt se, at ministeren havde travlt med at løbe hen til ordføreren for Socialdemokraterne, og jeg kunne faktisk også høre, at der blev sagt »prøv lige at spørge om«, og så hørte jeg ikke resten. Men jeg går ud fra, at ministeren nu by proxy stiller et spørgsmål til mig, og det tager jeg også med. Jeg taler altid meget – det er derfor, det hedder en talerstol – og jeg vil sige, at jeg er stor tilhænger af det danske Folketing, og jeg har aldrig haft lyst til hverken at stille op til et europaparlamentsvalg eller for den sags skyld sætte mig ind i, hvad et formandskab er. Men jeg har hørt regeringen sige rigtig mange gange, at lige om lidt er det os, der har den, og så skal vi påvirke hele verden, og vi kommer til at lave store agendaer over hele Danmark i de 6 måneder. Og hvis vi gør det, er jeg overrasket, hvis det overhovedet ikke betyder noget.

Spørgeren.

Tak. Undskyld, at jeg smiler, men det er, fordi jeg kender hr. Kim Edberg Andersen så godt, og jeg synes, det altid er en fornøjelse at diskutere med hr. Kim Edberg Andersen. Men lige her er jeg nødt til at spørge, om hr. Kim Edberg Andersen mener helt oprigtigt, at vi, når Danmark overtager formandskabet, så skal genåbne hele DSA-aftalen, som er blevet forhandlet for et par år siden, som næsten lige er trådt i kraft, og som nu skal til at virke? Mener hr. Kim Edberg Andersen virkelig, at det er det, ministeren skal, når ministeren kommer til EU, altså genåbne DSA-aftalen? Tak.

Ordføreren.

Altså, jeg synes jo, at hvis man har formandskabet, skal ministeren, uanset hvilken lovgivning vi har implementeret, og uanset om det i Folketinget eller i EU viser sig ikke at være tilstrækkeligt, eller at vi har skudt os selv i foden i forhold til at gøre den bedre, da skal tage ned og gøre det bedre. For virkeligheden er, at Enhedslisten jo har fuldstændig ret med hensyn til DSA'en – der er masser af gode ting i DSA'en. Jeg køber også ind på præmissen om, at det kan være svært, men virkeligheden er, at hvis vi siger, at vi har lavet noget, og vi ikke kan ændre på det og vi kan se, at det tydeligvis ikke virker, har vi brug for noget mere. Der er jeg en til en enig med Enhedslisten i, at der ikke sker noget. Vi har hørt, at man måske kan tage 6 pct. af omsætningen på et tidspunkt. Det er ikke sket endnu. Lad os dog tage et ganske simpelt synspunkt, og det er, at man ikke må tjene penge på noget ulovligt, og hvis man gør det, skal man selvfølgelig aflevere de penge, man tjener på det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Først og fremmest tak til Enhedslisten for at have fremsat det her forslag. I 2022 fjernede Google, hvad der svarede til 9.000 falske annoncer i minuttet. Det er mange. Og for et års tid siden stod flere kendte danskere frem og fortalte om, hvordan deres navne og ansigter var blevet brugt i falske annoncer på sociale medier uden deres samtykke. Og det er jo ikke kun de kendte danskere, der bliver ramt, det er også helt almindelige borgere, der bliver lokket i fælder, mister deres penge eller får deres data og ikke mindst deres tillid misbrugt. Hver gang det sker, mister vi ikke kun penge – som jeg nævnte før, har Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark gjort op, at den digitale svindel er på hele 95 mio. kr. om året – men vi mister også som samfund noget af den tillid, som faktisk er vigtig for at have velfungerende digitale platforme, som er rigtig vigtige for os, for at vi kan have et velfungerende samfund.

I SF er vi enige med Enhedslisten i, at vi skal have fokus på det snyd, der foregår i det digitale univers, og på techgiganterne ageren. Med dette beslutningsforslag ønskes der, at sociale medier skal underlægges reglerne i medieansvarsloven og markedsføringsloven, når der er tale om åbenlyst falske annoncer. Det her handler ikke kun om falske annoncer, det handler også om ansvar i det digitale univers. Når store sociale medieplatforme tjener penge på indhold, skal de også tage ansvar for det indhold, de er med til at distribuere og derigennem markedsføre.

I SF bakker vi op om det arbejde, Forbrugerombudsmanden allerede har foretaget på området med skærpet tilsyn. Vi skal beskytte borgerne mod digital svindel. Men vi skal også tage kampen op mod uigennemsigtige algoritmer og grænseløs jagt på profit, ligesom vi skal sende et klart signal om, at hvis du tjener penge på at vildlede danskerne, bliver der grebet ind. Det ønsker vi i SF at arbejde videre for. Vi skal undersøge nærmere, om vi ikke kan udvide beslutningsforslaget til også at gælde platforme som Google og Bing og andre søgemaskiner. Der er nemlig også en udfordring dér.

Så SF støtter beslutningsforslaget, fordi det vil sætte en nødvendig stopper for, at sociale medieplatforme og lignende uden konsekvenser kan tjene penge på at vildlede og bedrage forbrugerne, og det mener vi at vi skal til livs nu. Forslaget kan føre til, at platformene forebygger, det vil sige, at de går ind og reagerer, inden annoncerne kommer online, og det synes vi kun kunne være godt for alle. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi diskuterer her et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at inddrage platformes indtægter fra åbenlyst falske annoncer. Ambitionen er at hindre techgiganterne i at profitere på vildledende markedsføring og identitetstyveri. Det er jo et sympatisk formål, og vi kan alle sammen blive enige om, at svindelannoncer bør bekæmpes. Men vi bør nok også stille os selv det spørgsmål, hvorfor Meta og andre platforme overhovedet skulle have en interesse i at tillade svindel på deres platforme, for når man ser på kroner og ører, er indtægterne fra de falske annoncer ret beskedne i det samlede regnskab. Og jeg tror, det ville være en ret dårlig businesscase at forsøge at score nogle småpenge på det her, når man får Folketingssalen og DR og TV 2 og kendisserne og alle mulige andre på nakken. For den slags omdømmeskadende handlinger kommer jo til gøre mere ondt, end selve den gevinst man får på de falske annoncer. Så fra et forretningsmæssigt synspunkt kan jeg ikke se, at det skulle være det værd at blive lagt for had af alt og alle, og derfor vil vi også være meget varsomme med at tillægge platformene netop det motiv. Jeg tror, det handler om noget helt andet. Jeg tror, det handler om, at der findes rigtig mange legitime annoncer og opslag, hvor kendte personers billeder bliver brugt, og det er ofte helt lovligt og fuldt ud tilforladeligt, og derfor kan Meta og andre platforme jo ikke lave sådan et fuldstændig fuldautomatisk filter, der blindt fjerner alle reklamer med kendisbilleder.

Tidligere var det sådan, at særlig Facebook brugte ansigtsgenkendelse og havde ansigtsdata på milliarder af mennesker, som de havde indsamlet over rigtig mange år. Men i 2021 slettede man alt det ansigtsdata på grund af privatlivsbekymringer, og det mener jeg var det helt rigtige at gøre, og jeg håber også, at forslagsstillerne vil være enige med mig i, at det var en god ting. I USA og i andre lande har man så genindført det, netop for at forhindre det, man kalder celeb-bait eller på dansk kendislokkemadreklamer. Men heldigvis er det stadig forbudt i EU. Det har jo så den konsekvens, at det ikke er lige så nemt at filtrere de her annoncer fra, uden at man samtidig risikerer at fjerne en hel masse harmløst indhold, f.eks. billeder, artikler, nyhedsklip og officielle kampagner. Jeg ved, at platformene arbejder rigtig meget på at udvikle bedre værktøjer, men jeg tror aldrig, vi kommer dertil, hvor man kan fjerne det 100 pct. og ramme de her snydeannoncer perfekt.

Fra Liberal Alliances side mener vi, at det vil være bedre at gøre noget mere ud af håndhævelsen på de eksisterende regler end at lave en national særordning om konfiskation af annonceindtægter. Som ministeren og flere andre jo har nævnt allerede, er der en masse lovgivning på det her område i forvejen. Markedsføringsloven gør det allerede ulovligt med vildledende markedsføring. Identitetstyveri er også allerede forbudt i straffeloven. Og så er der jo EU's forordning om digitale tjenester, som også forpligter platformene til at tage ansvar for ulovligt indhold. Kommissionen har allerede åbnet flere undersøgelser af bl.a. Meta med udgangspunkt i DSA'en, og også i det eksempel, som nævnes i beslutningsforslaget, om de falske kendisannoncer. Bliver det afgjort, at en platformsejer har forbrudt sig mod DSA-reglerne, så kan EU udstede en bøde svarende til op til 6 pct. af platformens globale omsætning, og det er immer væk ret meget.

Så vores konklusion er, at vi jo fuldt ud støtter op om ønsket om at komme de falske annoncer til livs. Men frem for at indføre et nyt straffesystem, der risikerer at give platformene incitament til overcensur, altså at man fjerner ting, der ikke burde blive fjernet, bare for at være sikker på ikke at få den her straf, så synes jeg hellere, man skulle øge håndhævelsen af de regler, vi allerede har, for vi har allerede en masse regler, der forbyder det, som forslagsstillerne ønsker at forbyde. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak, og tak for en fin tale. Jeg er langt hen ad vejen meget enig med ordføreren i det, han siger, bortset fra en enkelt ting. For jeg synes, ordføreren godt nok undskylder de her store platforme forholdsvis meget i forhold til det teknologiske. Altså, man er jo nødt til at overholde lovgivningen, og det mindste, man kan gøre, er at anstrenge sig for det. Hvis det var sådan, at man tog et depositum og beholdt pengene, indtil man så, om de her reklamer blev anmeldt, så var det jo nok ikke længe, de lavede falske annoncer. Det er egentlig mere en kommentar end et spørgsmål, for jeg faktisk synes, at ordføreren undskylder nogle platforme, der simpelt hen bare skal tage sig sammen.

Ordføreren.

Jeg prøver egentlig ikke at undskylde platformene. Jeg prøver bare at forklare, hvorfor der er nogle ting, der kan være besværlige, og når det er, man har lukket ned for f.eks. ansigtsgenkendelse, som blev brugt rigtig meget tidligere, men som heldigvis ikke bruges i samme omfang i dag, så er det sværere bare automatisk at sige, at nu er de Divya Das eller Anders Lund Madsen eller andre udsat for den her svindel. Der er jo en meget større manuel indsats forbundet med at skulle gøre det.

Man kan sige, at det også er sådan ude i det analoge samfund, at selv om vi har en masse politibetjente på gaderne, kommer du ikke til at kunne stoppe al kriminalitet. Det skal ikke være en undskyldning, man skal gøre sit bedste, og jeg tror også, at kundeservicen kan blive bedre. Når man henvender sig til Meta, skal det være nemmere at komme i kontakt med nogen, der kan hjælpe, men ellers handler det jo bare rigtig meget om, at dem, der oplever at blive svindlet, skal anmelde det, og så skal vi håndhæve de regler, der er, altså give bøder, hvis der er grund til at gøre det.

Spørgeren.

Men det at overholde lovgivningen er jo besværligt mange gange. Prøv at spørge alle dem, der skal overholde brandregulativerne eller arbejdsmiljølovgivningen. Men er ordføreren ikke enig i, at man skal overholde lovgivningen, og at hvis det er sådan, at der virkelig er en bøde eller et andet incitament til at overholde lovgivningen, så finder man nok også en løsning?

Ordføreren.

Jeg tror ikke helt, jeg forstod spørgsmålet, men jeg vil bare sige, at jeg bakker op om, at EU rejser sager i de her tilfælde, hvor der åbenlyst sker noget, der går imod de regler, man er blevet enige om. Jeg synes, det er helt fint, at Meta, TikTok, Google og Apple får et ordentligt rap over nallerne, når de gør det. Så det er overhovedet ikke for at forsvare, at de gør de her ting. Jeg siger bare, at jeg tror, det er umuligt at få det fjernet hundrede procent, og jeg tror ikke, at Enhedslistens forslag kommer til at hjælpe på det.

Hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er lidt i samme boldgade. Der er jo problemer med Facebook og Meta i forhold til deres brugere og i det hele taget i forhold til at komme i kontakt med dem. Og når nu Forbrugerrådet TÆNK og Finans Danmark siger, at man kan lave annoncer på de her platforme uden faktisk at give sig til kende, altså at man kan være anonyme – og man kan også oprette en profil på Facebook uden faktisk at identificere sig – er det så ikke et problem, som vi bør gøre noget ved?

Det her, som Enhedslisten foreslår, er jo en måde at sige til de her giganter på, at de skal tage sig sammen, inden annoncerne kommer på nettet, sådan at folk ikke bliver snydt.

Ordføreren.

Jeg hørte godt spørgsmålet fra spørgeren tidligere, og jeg sad faktisk også lige og hviskede om det med hr. Kim Edberg Andersen. For jeg tænker da, at det ville være relativt nemt, at når du opretter en annoncekonto, så skal du uploade du et billede af dit pas eller dit kørekort. Altså, det skal vi jo gøre, når vi laver politiske annoncer; så er der jo det her ekstra led af sikkerhed.

Det kan da godt være, at man også kunne kigge ind i at gøre det for helt almindelige virksomheder, der laver annoncer. Jeg var faktisk ikke klar over, at det var nemmere for andre, end det er for os. Så det vil jeg ikke være afvisende over for at kigge ind i.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Nu kan jeg se på ministeren, at jeg nok vil stille spørgsmålet igen for ministeren, men det vil jeg ikke. Jeg vil stille mit helt eget spørgsmål den her gang, og det vedrører jo dybest set det, vi snakkede om, og som man også snakkede med SF's ordfører om. For det er jo det der med politikere, at vi lever lidt i en boble, og vi er jo vant til, at vi uploader identifikation, for ellers kan vi simpelt hen ikke få lov at annoncere. Og det var jo en løsningsmodel, som kunne blive bragt på bane.

Nu ved jeg ikke, om det hører inden for det, man kan, når man er formand, altså har EU-formandskabet – det ved jeg ikke, men det kan være, vi kan blive klogere på det senere. For jeg er ikke helt skarp på, hvad man kan som EU-formand, men jeg er da skarp på, at vi har det på andre områder.

Vi har også lige fået det i forhold til næste gang, der skal være valg, hvor der er politiske annonceringer. Så Der kan man jo godt skærpe det; der kan man godt skærpe spillereglerne. Og alt andet lige vil jeg da sige, at de fleste politikere, jeg kender, opfører sig sådan rimelig meget mere ordentligt end dem, der sætter Divya Das på en reklame for at sælge en eller anden pensionsordning eller en timesharelejlighed på Lanzarote.

Så er det ikke en mulighed, at man kan kigge ind i at gøre det bedre, også uden at komme i konflikt med noget?

Ordføreren.

Det vil jeg umiddelbart tro. Det kan være, at der er alle mulige grunde, jeg ikke kender til, der gør, at det kan man ikke. Men jeg tænker da, at det ville være helt oplagt, at når vi skal uploade sådan noget id for at oprette annoncer, så kan man også gøre det til noget, virksomheder skal, uden at det gør den helt store harme.

Men man skulle også tro, at det, når det er, at du bruger et kreditkort, så på en eller anden måde er muligt at finde ud af, hvem det er, der har oprettet annoncen, altså fordi der er et kreditkort tilknyttet. Så det kan godt være, at man kan gøre det i forvejen uden at tilføre et ekstra lag af bøvl; det skal jeg ikke kunne svare på.

Spørgeren.

Nej, og det næste, vi så egentlig hviskede om, var det der, hvor vi jo kom frem til, at det godt kan være, at de ikke beder om et billede af ens pas, men de er helt sikre på, at de har styr på, hvor pengene skal komme fra. Så må man jo stille et krav om, at de har styr på, hvor pengene inde i virksomhed kommer fra, og så er det nemmeste i verden jo i hvert fald at have styr på beløbet.

Så er spørgsmålet, om man kan komme i mål med det, og der køber jeg ind på, at det kan være besværligt. Og ministeren har ret i meget af det, ministeren siger der. Men hvis vi har styr på, hvor pengene kommer fra, så kan vi vel også have styr på, hvis vi finder noget, der er åbenlyst ulovligt – som det, Enhedslisten siger – at man betaler det tilbage.

Ordføreren.

Jamen det skulle jeg mene. Men altså, i bund og grund handler det jo bare om, at når der er falske annoncer, så skal man sørge for, at de bliver fjernet så hurtigt som muligt.

Det er jo ikke, fordi platformene tjener på de her svindelhandlinger. De får selvfølgelig nogle reklameindtægter, men det er jo ikke dem, der får penge for, at du opretter en eller anden konto på noget med bitcoins eller køber en timeshare. Så det er jo i høj grad dem, der laver annoncerne, som har fortjenesten, og ikke platformene.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til Enhedslisten for at rejse en vigtig debat. For vi har da et problem her, som vi på ingen måde skal bagatellisere. Det er da et alvorligt problem, at ikke mindst børn og unge bliver snydt, og at techgiganterne tjener så mange penge, som de gør, på falske annoncer. Men på grund af det, der er blevet redegjort for, kan vi ikke bare lige stemme for det herbeslutningsforslag, og det skyldes jo, at de sociale medier allerede er omfattet af markedsføringsloven. Det betyder, at de allerede kan holdes ansvarlige, både når de har kendskab til en ulovlig annonce, og hvis de undlader at fjerne den eller aktivt medvirker til at formidle den.

Derudover vedtog vi i 2021 en ny bødemodel, hvor Forbrugerombudsmanden kan udstede større bøder baseret på virksomhedens omsætning. Det er vigtigt, for den tidligere model – som ministeren også redegjorde for – hvor man jo forsøgte at konfiskere fortjeneste, viste sig at være svær at håndhæve i praksis. Ofte har myndighederne ikke adgang til de nødvendige oplysninger om, hvor meget der er tjent på de ulovlige annoncer, og derfor gav modellen ikke den ønskede effekt.

For det andet, som der også blev redegjort for af mine regeringsordførerkollegaer, er vi jo også underlagt EU-forordningen for digitale tjenester, altså DSA'en, som er totalharmoniserende. Det betyder, at vi som medlemsstat ikke bare lige kan indføre særregler, der går videre end de fælleseuropæiske. Men det betyder ikke, at vi står helt magtesløse hen. Tværtimod stiller DSA'en jo langt stærkere krav til de største platforme, end der er gjort før. Som flere har nævnt, kan der udstedes bøder på op til 6 pct. af den globale omsætning, og det tror jeg heller ikke står mål med, hvor meget de tjener på falske annoncer, så jeg er sådan set enig med den foregående ordfører. Jeg tror ikke, at det er en særlig god businesscase at have alle de her falske annoncer, men det betyder ikke, at de ikke bør gøre mere for at få nedtaget dem.

Så har vi også fået udpeget de her såkaldte pålidelige indberettere, hvis indberetninger platformene er forpligtet til at reagere hurtigt på. Regeringen arbejder også målrettet på at styrke det danske DSA-tilsyn, så vi kan bidrage til Europa-Kommissionens indsats. For selvfølgelig skal techgiganterne stilles til ansvar. Vi kan ikke acceptere, at ulovligt og vildledende indhold får lov til at florere, men vi skal også vælge de rigtige redskaber og sikre, at de regler, vi allerede har, bliver håndhævet effektivt. Derfor stemmer vi ikke for beslutningsforslaget, men vi fortsætter kampen for at beskytte borgerne og for at stille platformene til ansvar. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Hvem kan være imod, at vi forsøger at forhindre sociale medieplatforme i at tjene penge på åbenlyst falske annoncer? Det tror jeg faktisk ikke at nogen af os kan. Det er et supersympatisk forslag at ville sikre, at sociale medier overholder markedsføringsloven og medieansvarsloven, og at indtægter fra falske annoncer bliver konfiskeret.

Forslaget handler jo om et helt reelt problem, hvor falske annoncer f.eks. misbruger kendte personers navne og billeder for at narre borgere til at investere i svindelplatforme eller købe produkter, som måske slet ikke eksisterer. De fleste af os er, for at sige det ligeud, røvtrætte af, at de sociale medier ikke gør nok for at beskytte dem, der bliver misbrugt; at de ikke fjerner de her annoncer hurtigt nok; og at de måske mest af alt gør det, fordi de faktisk har en økonomisk interesse i at lade dem blive liggende. Derfor anerkender jeg til fulde forslagsstillernes motivation for at fremsætte forslaget, for der er behov for, at sociale medier tager et større ansvar, og at vi politisk presser på for en stærkere håndhævelse af lovgivningen.

Når vi så alligevel siger nej til forslaget, er det, fordi vi ikke kan indføre strengere regler end EU's DSA, som andre også har nævnt, og markedsføringsloven forbyder også allerede falske og vildledende annoncer. Forbrugerombudsmanden kan politianmelde overtrædelser, så det er egentlig ikke et spørgsmål om manglende lovgivning. Problemet er, at vi ikke får håndhævet den lovgivning, som vi allerede har, og det er et problem. DSA'en stiller allerede krav til sociale medier. Platformene er juridisk forpligtet til at tage skridt mod ulovligt indhold. Så problemet er ikke nødvendigvis lovgivningen, men at platformene vender det blinde øje til.

Jeg synes godt, at vi kan bruge det her beslutningsforslag til i udvalget at drøfte, hvad vi kan gøre inden for gældende rammer. Kan vi f.eks. sikre, at Forbrugerombudsmanden måske i højere grad håndhæver reglerne over for sociale medier? Kan vi presse EU til, at de gør brug af de bødemuligheder, som allerede findes? Eller kan vi kræve, at sociale medier årligt offentliggør data om, hvor mange falske annoncer de har fjernet, og hvor hurtigt det går? Øget gennemsigtighed vil i hvert fald give os en indsigt i, om de reelt gør en indsats.

Summa summarum vil jeg sige, at selv om vi anerkender, at her har vi faktisk et problem, kan vi desværre ikke støtte forslaget i sin nuværende form. Men vi vil meget gerne arbejde videre for at se på, hvad vi så kan gøre i både Danmark og EU ved det her problem. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg må lige minde om, at vi godt kan lide lidenskabelige talere her i Folketingssalen, men der var lige et enkelt ord, der sneg sig ind, som ikke burde have været der. Det er bare til venlig orientering.

Nu går vi videre i ordførerrækken, og nu byder jeg velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Når jeg sidder og hører debatten – og tak for den – tænker jeg: Hvad er det for en verden, vi har skabt? Hvad er det, vi har etableret? Vi har etableret en verden, hvor der er nogle mennesker, der bliver misbrugt, der er nogle folk, der bliver snydt, og der er nogle, der tjener penge på, at mennesker bliver misbrugt og mennesker bliver snydt. Vi har lavet lovgivning for at forhindre det, men vi kan ikke rigtig gøre noget. Der sker ikke noget. Det fortsætter. Det er vildt, ikke? Det er ret vildt. Man må jo virkelig tænke over, hvordan man får rullet hele den der udvikling tilbage, hvor alle sådan nogle ting åbenbart er blevet placeret et eller andet sted, hvor vi ikke kan nå dem. Jeg synes, det er en lille smule skræmmende.

Jeg havde jo ikke en idé om, at det her forslag ville løse alle problemer, men det vil løse det ene lillebitte problem, som ingen andre forslag løser, nemlig at folk tjener penge på at bringe falske annoncer. Det problem vil det her forslag løse. Det må vi så åbenbart ikke, er der nogle, der siger. Det vil jeg lige komme tilbage til. Men det er lige præcis det problem, det her forslag vil løse, ikke nogen andre, men det her vil det løse. Og hvorfor er det lidt relevant? Det er det, for hvis virksomheder ikke kan tjene penge på og ikke får noget ud af at bringe falske annoncer eller vente med at tage den ned, men bare ved, at der ikke er nogen økonomi i det, så vil deres interesse i at få dem fjernet nok også alt andet lige øges, ud over hvad der så måtte være af bøder, og ud over hvad der måtte være af andre ting, som vi kan diskutere.

Techgiganterne har styr på, hvor pengene til de annoncer kommer fra. Det er klart. De bringer ikke annoncer, som de ikke ved hvem betaler. Det er ikke sådan, at folk går hen med en pose penge med små fedtede sedler og afleverer dem et eller andet sted, og så kommer der en annonce på en eller anden hjemmeside eller på en eller anden facebookprofil, eller hvor det er. Sådan er virkeligheden ikke. Techgiganterne ved præcis, hvor pengene kommer fra, og hvordan de er forbundet med de annoncer, vi er ude efter. Derfor er det en relativt simpel operation. Når de penge kommer ind til de annoncer, der bliver anmeldt, så ryger pengene bare videre.

Det forslag giver helt sikkert nogle håndhævelsesproblemer. Jeg er fuldstændig overbevist om det, og derfor siger også, at det ikke løser alt, men det vil slå det princip fast, og det synes jeg er vigtigt i forhold til de ofre, der er. Jeg synes ikke, at det bliver taget alvorligt nok, at der er ofre. Vi har jo hørt folk fortælle om, hvordan de har fået deres liv ændret og deres hverdag ændret af nogle af de her ting. Det gælder både dem, der bliver misbrugt, og dem, der bliver udnyttet.

Så er der det, der handler om, at vi ikke kan gøre noget på grund af DSA'en. Det vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved. Det er fuldstændig rigtigt, at DSA'en er helt afgørende i reguleringen af EU's techgiganter. Det er helt rigtigt, at den har til formål at skabe et sikkert og ansvarligt onlinemiljø ved at regulere onlineformidlere og -platforme. Det er fuldstændig korrekt. Det er også rigtigt, at da mange techgiganter er registreret i Irland, giver det nogle problemer med at nå dem. Men DSA'en fastsætter de generelle regler for EU, og derfor er der stadig væk mulighed for at lave nationale tiltag. Hvor rammerne for de nationale tiltag går, er ikke afklaret.

Hvem kan afklare det? Der er én instans, der kan afklare det, og det er EU-Domstolen. Det er ikke Kommissionen, det er EU-Domstolen, og derfor handler det jo meget om, hvorvidt man har viljen til at forsøge at udfordre det og finde nogle huller, hvor man kan gå ind og lave noget regulering. Så er det klart, at så kan EU-Domstolen gå ind og sige: Det må I ikke; det der er for synd for dem, der udnytter uskyldige mennesker til falske annoncer. Okay, det kan jo være. Men det er først der, tingene ikke kan lade sig gøre. Indtil da kan man prøve, og det synes vi man skal gøre, fordi vi synes, det er så alvorligt. Med det udøves der overhovedet ikke nogen form for EU-stridig virksomhed eller noget som helst. Det er fuldt ud muligt at gøre.

Så får vi at vide, at der jo allerede er lovgivning. Men hvis der allerede er lovgivning, hvordan kan det så være, at de ting fortsætter den dag i dag? Det kan være, det er stoppet her til morgen. Altså, så sent som i forgårs fik jeg en henvendelse om det, men det er muligt, det er stoppet her til morgen. Okay, hvis det er stoppet, kommer det her forslag aldrig nogen sinde til andenbehandling. Det kan jeg love. Men ellers må vi jo bruge udvalgsbehandlingen til at finde ud af, hvad der egentlig er grunden til, at på trods af at man har lavet en lovgivning, som skal modvirke det her, fortsætter problemet. Og så må vi jo rejse de ting, der skal til for at få lavet om på, at lovgivningen åbenbart ikke virker.

Der synes jeg, at Danmarksdemokraternes ordfører har en pointe. Nej, man bestemmer ikke alting som formandskabsland, men man kan være med til at sætte en dagsorden. Derfor er det jo sådan, at hvis vi i løbet af udvalgsbehandlingen de næste par uger konstaterer, at der faktisk ikke er udstedt ret mange bøder i forhold til den her problematik – ikke i forhold til den generelle problematik, men i forhold til den her problematik – så er det noget, man kan rejse. Det har man mulighed for. Det har man fuld mulighed for, hvis man mener det alvorligt, og det synes jeg da så man skal gøre. Vi er fuldstændig tilhængere af, at det her bliver løst på EU-niveau, men vi nægter bare at acceptere at gå ud og sige til de ofre, der er i Danmark: Det er vi kede af; I bliver nødt til at acceptere at være ofre, for vi kan ikke gøre noget, indtil det bliver afgjort nede i EU. Der må vi prøve, så langt vi kan på lovmedholdelig vis, at ændre på tingene.

Liberal Alliances ordfører sagde i forhold til det her med at anmelde det, at folk skulle anmelde det. Det kan godt være, at vi simpelt hen har en forkert oplevelse, men det, der er vores problem, at vi har eksempler på folk, der har anmeldt det, men at der så ikke er sket noget, og at annoncerne er blevet ved med at køre. Ud over at folk har meget store vanskeligheder med at vide, hvem det er, de skal kontakte, og at komme i kontakt med dem, der er ansvarlige, så er problemet, at der er eksempler på, at annoncerne kører videre, selv om man har gjort opmærksom på det.

Der må vi selvfølgelig i udvalgsbehandlingen få afklaret, om det er rigtigt eller ej. Hvis techgiganterne øjeblikkelig får fjernet de her ting fra deres platforme, når der bliver klaget over det, så er det selvfølgelig fint. Det er bare ikke det, der er vores indtryk. Men lad os få afklaret det i udvalgsbehandlingen. Lad os i det hele taget få afklaret alle de her ting i udvalgsbehandlingen. Lad os høre, hvor mange bøder der er blevet udstedt med det her som udgangspunkt, og hvor meget det har hjulpet. Lad os få den viden, når vi snakker om det i udvalget, og så kan det jo være, at vi skal skrive en beretning om noget helt andet, havde jeg nær sagt, og at beretningen skal handle om håndhævelsen, mere end den skal handle om det her forslag, hvis det er dér, problemet viser sig at være. Vores udgangspunkt har alene været at få taget hul på debatten, komme med et konkret forslag og prøve at få en diskussion om det, og så ser vi, hvordan udvalgsbehandlingen foregår.

Jeg vil sige tak til SF og Danmarksdemokraterne og til Dansk Folkeparti, som har bedt os hilse. Tak til dem for at støtte forslaget. Jeg vil sige tak til alle for den her debat, og jeg håber, at alle de spørgsmål, som er blevet rejst af forskellige, sørger man så også for at stille som spørgsmål i udvalgsbehandlingen, sådan at vi kan få kastet lys over land. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Det er en stor glæde, at forslaget er blevet fremsat, og som jeg også sagde i min egen ordførertale, takker jeg mange gange for, at man har rejst problematikken. Jeg synes, det er helt på sin plads, at vi rejser debatten om de her ulovlige annoncer, og hvad vi kan gøre.

Men jeg vil bare lige høre, om ordføreren ligesom jeg ikke også hørte ministeren sige, at ministeren faktisk var opsat på at gøre alt, hvad der stod i ministerens magt, for at komme det her til livs inden for de regler og rammer, der er der lige nu.

Ordføreren.

Jo, det hørte jeg, og så var det, at jeg tænkte: Hvad er så det? Det er åbenbart ikke det her, men hvad er det så? Det kan vi jo få spurgt om i udvalgsbehandlingen, og så kan vi få afklaret, hvad det er for nogle ting. Altså, jeg føler ikke noget specielt ejerskab til det her, andet end at jeg har været med til at rejse debatten. Og er der bedre forslag, snupper vi dem lige på stedet; der er ikke noget dér.

Spørgeren.

Tak. Det er jo netop, fordi jeg er også kan høre, at ordføreren anerkender, at der er nogle regler på området, som vi måske ikke lige i morgen kan få fjernet. Sådan vælger jeg i hvert fald at høre det.

Så vil jeg egentlig bare lige også høre ordføreren, om ordføreren anerkender, at så gammel er DSA'en jo heller ikke, og at vores egen DSA-tilsyn først er ved at finde sin egen form nu. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren ikke også kunne sige lidt om det, for der skal vel lidt tid til, at man kan se, om tingene virker, inden man begynder at lave nye regler. Tak.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg tænker på, om der er nogen andre områder, hvor man ville argumentere på den måde. Altså, i 2021 vedtog vi en lov mod overfald på barer med flasker – du er blevet overfaldet på en bar med en flaske, men det er jo kun nogle få år siden, vi har vedtaget den lov, så nu skal vi også se, hvordan det går osv. Altså, jeg synes, det er en dårlig argumentation. I forhold til de ofre, som er der nu, bliver vi da nødt til at sige, at de ting skal ordnes nu. Og jeg synes, det er relativt lang tid, der har været til det, medmindre udgangspunktet er, at man vedtager EU-lovgivning, som man ikke aner hvordan skal implementeres eller håndhæves.

Hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg er nødt til at tage ordet, for det, som ordføreren siger, passer jo ikke. Ordføreren siger, at der ikke sker noget – at vi har den her lovgivning fra EU, og at der ikke sker noget. Jeg må lige minde ordføreren om, at DSA'en trådte i kraft for lidt over et år siden. Og i forhold til det konkrete eksempel, som er nævnt i beslutningsforslaget, om de falske annoncer med tv-kendisser, er der jo indberettet en sag. Jeg står med et svar fra digitaliseringsministeren, hvor der står, at sagen om falske annoncer med tv-værter fra DR og TV 2 på Facebook og Instagram er blevet oversendt til det irske datatilsyn, som har kompetence til at behandle sagen.

Så der sker jo noget. Det er jo ikke, fordi der ikke sker noget. Men ting tager tid. Det kan godt være, at ordføreren mener, at lige så snart man har anmeldt noget, skal det hele bare lukkes ned, men jeg tror, at mange vil mene, at der først lige skal træffes en afgørelse om, om det er rigtigt, at der er sket noget forkert, eller om det ikke er rigtigt, før man bare lukker ned for det. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg tror, at det, der var min primære bemærkning omkring det, at der ikke skete noget, var, at det rent faktisk fortsætter. Det er jo det, der er det afgørende. At der er indleveret en henvendelse, ved vi, men der er jo nye hele tiden. Så sent som i forgårs blev jeg præsenteret for en. Jeg skal ikke bedømme, om den er rigtig eller forkert, men det kan vi jo bruge udvalgsbehandlingen til at få afklaret.

Spørgeren.

Hvis nu man tillod Meta at lave ansigtsgenkendelse og opsamle rigtig mange ansigtsdata på os alle sammen, ville det være nemmere at finde Anders Lund Madsen, Divya Das og andre af de her kendisser. Det ville jeg synes var en dårlig dag af privatlivsgrunde, men det kunne man gøre, og så kunne man stoppe det hurtigere. Mener Enhedslisten, at man skulle tillade Meta at lave det her, for at vi så kan gribe hurtigere ind?

Ordføreren.

Nej, og jeg kan heller ikke se, at det er nødvendigt. Altså, jeg kan simpelt hen ikke se, at det skulle være nødvendigt, for det er konkret annoncer, der bliver klaget over, og de konkrete annoncer kan man spore via betaling. Det er fuldt ud muligt.

Hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det her minder utrolig meget om de problemer, vi også har med online platforme, som ligger uden for EU, og lige dér har DSA'en jo også en stor mangel, fordi den ikke håndterer det, der foregår dér. De siger, at når nogle anmelder nogle produkter og siger, at der er ulovlig kemi f.eks., fjerner de det. Og det er jo sådan set godt nok, men problemet er, at det er på platformen til at starte med. Det er i øvrigt det samme med de her annoncer, altså at man faktisk smider annoncerne på nettet, og så kan det godt være, at de fjerner dem, når der er nogen, der måske lykkes med at komme i kontakt med dem, men det er jo det her med at få dem til at lade være med at komme dem på til at starte med, som vi skal have gang i. Og nogle gange skal man også udfordre EU. Det er jeg helt enig med hr. Søren Søndergaard i. Så stor opbakning herfra.

Ordføreren.

Jeg betragter det mest som en kommentar, som jeg i øvrigt er enig i. Men jeg synes altså, det er ekstraordinært, når der er nogle konkrete ofre, altså nogle ofre, som ikke har købt noget, nogle ofre, som ikke har bestilt noget. Man kan sige, at folk kunne have været mere opmærksomme eller ladet være med at købe fra onlineplatforme, bare fordi det er billigt osv. Her er der tale om folk, som bare fuldstændig uforvarende bliver trukket ind i det og bliver ofre. Hvor det andet er en skærpende omstændighed, synes jeg, at det her altså er en yderligere skærpende omstændighed.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Det er jo altid en fornøjelse at være enig med Enhedslisten. Det sker ikke så tit, men når det sker, er det jo også, fordi man ikke skal skue hunden på hårene, og man har jo fat i noget her.

Når man lærer førstehjælp, er det første, man lærer, at standse ulykken, og det, der er problemet med, at tingene fortsætter, er, at det for de mennesker, der er involveret, er en ulykke, og det kan være meget grænseoverskridende.

Men en af de ting, som jeg har hørt i dag – det var faktisk fra Venstre; jeg er ikke helt sikker på, om jeg også hørte det fra Liberal Alliance – er, at det ikke kan svare sig at lave det her, fordi det er for dyrt, altså at vi får for lidt ud af det, i forhold til hvad det koster. Så vil jeg gerne høre, om det er et godt retsprincip at sige, at hvis du gør noget, som det er for dyrt at retsforfølge dig for, så kan det ikke svare sig? For så er der da rigtig, rigtig mange tilfælde med folk, der er fængselsdømte nu, hvor man burde gå ind og låse døren op og sige: Ved du hvad, vi har simpelt hen regnet forkert her; det kan slet ikke svare sig håndhæve loven i forhold til dig.

Er det et god argument i en debat som den her, hvor vi snakker om, at alle, både dagblade og sociale medier, skal være lige for loven?

Ordføreren.

Nej, jeg synes generelt ikke, man skal lave en cost-benefit-analyse, når man snakker om bekæmpelse af ulovligheder, som har ofre.

Jeg tror nu, at det, som hr. Alexander Ryle mente, var det omvendte, nemlig at virksomheden ikke havde noget incitament til at lave det her, fordi det var relativt lidt de tjente på det. Jeg vil godt anfægte, at det kun er lidt, der bliver tjent på det. Altså, hvis vi tager hele spektret med af dubiøse annoncer, altså annoncer, som der er tvivl om osv., så tror jeg, det er et meget stort millionbeløb.

Spørgeren.

Det er jo faktisk også sådan, jeg husker det, Liberal Alliance sagde, så det var derfor, jeg var i tvivl. Men jeg var ikke enig i Liberal Alliances analyse, i forhold til at det gør så stor skade på deres image, at de holder op, for jeg tror, at nogle sociale medier simpelt hen bliver så store og så nødvendige i folks hverdag, at de holder op med at have den sunde skepsis, man ville have andre steder. Altså, det er ikke det samme, som hvis der er tale om en restaurant, hvor du kan vælge en tilsvarende restaurant ved siden af. Det er for mange mennesker desværre blevet en del af livet, som de ikke kan undvære.

Derfor er det selvfølgelig også andre ting, som koster på deres troværdighed, og jeg er ikke nødvendigvis sikker på, at den skade, deres omdømme lider på grund af falske reklamer, er værre for dem, end spørgsmålet om pengene er.

Ordføreren.

Ja, det er jeg enig i. Jeg vil også godt sige, at det er en udsøgt fornøjelse at være enig med Danmarksdemokraterne, for det sker nemlig, som der bliver sagt, ufattelig sjældent. Så det skal vi glæde os over i denne stund. I disse for vort land så vanskelige tider glæder vi os over det.

Med disse ord siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.