Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 479

Vil ministeren kommentere indlægget »To sigtede i sag om kørsel på afspærret område i Vestergade«, politi.dk, 4. august 2025, herunder afsnittet: »Fire mænd, som alle er sat i forbindelse med personbilen, har været anholdt til sagen. Alle fire mænd er nu løsladt. Det har indtil nu ikke har været muligt med tilstrækkelig sikkerhed at fastlægge, hvem der var fører af bilen. Det skal den fortsatte efterforskning være med til at afdække. På baggrund af en samlet vurdering af sagen er det ikke vurderet, at der for nuværende er grundlag for en fremstilling. To mænd på henholdsvis 18 og 20 år er fortsat sigtet for at forvolde fare for andres liv og førlighed«? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for politiets vurdering af, at der ikke skulle ske fremstilling i grundlovsforhør med henblik på fængsling, samt oplyse, om der er risiko for, at de mistænkte på fri fod kan påvirke sagens efterforskning og afstemme deres forklaringer sammen, når de allerede er løsladt inden at politiets efterforskning er færdig? Vil ministeren endvidere redegøre for de fire sigtedes nationalitet og opholdsgrundlag, herunder for om de har fået indfødsret foræret ved erklæring eller naturalisation som hovedpersoner, bipersoner eller efterkommere, og i givet fald oplyse lovgrundlaget herfor med angivelse af deres oprindelige nationalitet?
Dato: 05-08-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: udvisning og repatriering

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 05-08-2025
Modtaget: 05-08-2025
Omdelt: 05-08-2025

Spm. om ministerens kommentar til indlægget »To sigtede i sag om kørsel på afspærret område i Vestergade«, politi.dk

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version