Vil ministeren kommentere artiklen »Anklager mislykkes med forsøg på at udvise terrordømt på bagkant«, kristeligt-dagblad.dk, den 27. juli 2025, herunder sætningen: »Afvisningen skyldes især et manglende forbehold fra anklagemyndigheden selv. For selv om politiet kontinuerligt efterforskede spørgsmålet om Shahiens statsborgerskab, tog anklagemyndigheden under ankesagen i 2022 ikke forbehold for efterfølgende at rejse en særskilt sag om udvisning«? Vil ministeren på denne baggrund redegøre for, om skødesløshed i anklagemyndigheden har medført, at en terrordømt udlænding ikke kan udvises, og i bekræftende fald redegøre for, hvordan den slags uhensigtsmæssigheder fremover kan forebygges, f.eks. ved at der altid ved lov gælder et automatisk forbehold for frakendelse af indfødsret og udvisning i terror- og bandesager, således at enhver, der fremover tiltales i sådanne sager, altid berettiget må forvente at kunne blive udvist, hvis det er muligt? Vil ministeren endvidere redegøre for, hvorvidt det er muligt, uafhængigt af terrordommen, at udvise den pågældende udlænding administrativt?
Dato: 31-07-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
PET og terrorbekæmpelse