Vil ministeren kommentere referatet fra mødet i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 30. juni, hvoraf det fremgår, at koordinationsudvalget har besluttet, at der ikke længere er grundlag for at opretholde berostillelsen af sagerne om syriske borgere i nævnet, der således genoptages, og at udvalget har besluttet, at sagerne bør hjemvises til fornyet behandling i første instans i Udlændingestyrelsen, da de påklagede afgørelser er truffet på et tidspunkt forud for magtskiftet i landet, og dermed angår en helt anden politisk og sikkerhedsmæssig situation, som Udlændingestyrelsen ikke har haft lejlighed til at forholde sig til i første instans? Vil ministeren desuden redegøre for, hvilken politiske og sikkerhedsmæssige situation, som Udlændingestyrelsen vurderer, at der er i Syrien i dag efter Assad-styrets fald, herunder hvordan den politiske og sikkerhedsmæssige situation konkret har ændret sig siden Assad-styrets fald. Vil ministeren derudover redegøre for, hvordan den nye vurdering af den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Syrien påvirker sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen?
Dato: 15-08-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
flygtninge og asylansøgere