Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 455

Vil ministeren redegøre for, om Al-Furqan Dawah Center og Kvindelig Kultur Forening ses knyttet til udlændinge med opholdstilladelse eller visum som religiøse forkyndere, samt kommentere på, at en religiøs forkynder ifølge foreningens Facebookside angiveligt kommer til Danmark og optræder i København og Aarhus den 13. og 14. juli 2025, og vil ministeren redegøre for den pågældendes nationalitet og opholdsgrundlag eller visumsag? Vil ministeren tilkendegive, om ministeren er enig med spørgeren i, at religiøse foreninger, som er tiltalt for at drive en ulovlig moské, ikke skal kunne invitere udenlandske religiøse forkyndere til Danmark, og agter ministeren at meddele den pågældende forkynder, at han ikke er ønsket som gæst i Danmark, når ikke Al-Furqan Dawah Center, der er angivet som vært for hans besøg, kan finde ud af at overholde og respektere danske regler? Der henvises til artiklen »Politiet vil have moske idømt tvangsbøder«, dr.dk, den 27. juni 2025, og opslag på Al-Furqan Danmarks Facebookside den 12. juni 2025 kl. 23.39.
Dato: 09-07-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: kulturelle og religiøse forhold

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 09-07-2025
Modtaget: 09-07-2025
Omdelt: 09-07-2025

Spm. om ministerens holdning til udenlandske religiøse forkyndere inviteret af tiltalt moské-forening

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version