Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 326

Vil ministeren i relation til Højesterets dom af 25. april 2025 i sag 106/2024 om ophævelse af udvisning, hvor det fremgår, at tiltalte, T, den 22. september 1994 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1, og at denne opholdstilladelse den 26. november 1999 blev meddelt tidsubegrænset, bekræfte, at den pågældende nu genindtræder i det tidsubegrænsede opholdsgrundlag, og vil ministeren i bekræftende fald, henset til UUI alm. del – svar på spm. 372 (folketingsåret 2022-23, 2. samling), hvor ministeren medgiver, at ministeren er enig i, at der kan være tilfælde, hvor det forekommer uhensigtsmæssigt, at en udlænding kan generhverve en eventuel tidligere opholdstilladelse i forbindelse med, at domstolene træffer afgørelse om ophævelse af en udvisning efter udlændingelovens §§ 50-50 b, og oplyser, at ministeren derfor har bedt sit ministerium om at undersøge, om der inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser er mulighed for at ændre på reglerne, redegøre for, om den kriminelle udlænding i nærværende dom ikke ville være genindtrådt i et tidsubegrænset opholdsgrundlag som følge af dommen, hvis ministeren havde arbejdet hurtigere i det halvandet år, hvor ministeren har undersøgt det?
Dato: 28-04-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: udvisning og repatriering

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 28-04-2025
Modtaget: 29-04-2025
Omdelt: 29-04-2025

Spm. om Højesterets dom af 25. april 2025 i sag 106/2024 om ophævelse af udvisning

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version