Socialudvalget (SOU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 862

Med henvisning til social- og boligministerens svar på SOU alm. del - spørgsmål 790, hvor Ankestyrelsens Tilsyn oplyser, at de ikke har fundet anledning til at rejse tilsynssager på baggrund af henvendelser fra #enmillionstemmer om kommunernes overholdelse af sagsbehandlingsfrister, bedes ministeren redegøre for: - Hvorvidt Ankestyrelsens Tilsyn vurderer, at kommunen har opfyldt sin forvaltningsretlige dokumentationspligt, hvis kommunen ikke er i stand til at dokumentere overholdelsen af de af kommunen selv fastsatte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2? - Hvilken konkret lovhjemmel eller praksis tilsynet baserer sin vurdering på, når de undlader at rejse en tilsynssag i de tilfælde, hvor en kommune efterspørges dokumentation for overholdelse af fristerne, men ikke kan fremsende denne dokumentation? - Om ministeren er enig i, at kommuners manglende evne til at dokumentere overholdelse af egne sagsbehandlingsfrister i sig selv udgør en tilsynsmæssig problemstilling, da manglen på data de facto forhindrer Ankestyrelsens tilsyn med at konstatere, om lovgivningen overholdes?
Dato: 03-10-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: socialpolitik

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 03-10-2025
Modtaget: 03-10-2025
Omdelt: 03-10-2025

Spm. om at rejse tilsynssager på baggrund af henvendelser fra #enmillionstemmer om kommunernes overholdelse af sagsbehandlingsfrister

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version