Retsudvalget (REU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 1419

Vil ministeren kommentere artiklen »Samsam idømt fængsel for at bruge peberspray i skænderi med polak«, Ekstrabladet.dk, den 12. august 2025, herunder sætningen: »I straffen er der skelet til, at Samsam er tidligere voldsdømt«? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvor mange gange den pågældende er sigtet, tiltalt og dømt for personfarlig kriminalitet og på baggrund heraf oplyse, om det nogensinde lægefagligt er overvejet, om han egner sig til tidsbestemt straf eller om en anden foranstaltning, f.eks. forvaring eller anbringelse uden længstetid, vil være bedre egnet til at forebygge ny kriminalitet? Vil ministeren endvidere kommentere, at Ahmed Samsam ikke var mødt op i retten og redegøre for, om han udeblev uden lovlig grund, og om ministeren i givet fald er betænkelig ved, at Ahmed Samsam ikke er varetægtsfængslet i verserende sager, når han tilsyneladende unddrager sig strafforfølgelse?
Dato: 14-08-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: strafferet og kriminalitet

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 14-08-2025
Modtaget: 14-08-2025
Omdelt: 14-08-2025

Spm. om ministerens kommentar til artiklen »Samsam idømt fængsel for at bruge peberspray i skænderi med polak«, Ekstrabladet.dk, den 12. august 2025

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version