Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 733

Vil ministeren svare på nedenstående fire spørgsmål som opfølgning på besvarelsen af 4. april 2025 af MOF alm. del – spm. 532, hvoraf det fremgår, at der i Danmark er godkendt et antal sprøjtemidler med særdeles store sundheds- og miljøskadelige egenskaber til anvendelse i landbrug, gartneri og skovbrug? I alt er der ifølge Miljøstyrelsens fremsendte liste aktuelt godkendt 355 sprøjtemidler, der alle er forsynet med mindst en men ofte flere sundheds- og miljøadvarsler (H-sætninger). Det drejer sig bl.a. om kategorier med følgende risici: 27 midler, der er mistænkt for at kunne fremkalde kræft (H-sætning 351) 49 midler, der er mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn (H-sætning 361) 39 midler, der kan forårsage organskader (H-sætning 370) 125 midler, der kan forårsage allergisk hudreaktion (H-sætning 317) 330 midler, der er meget giftige og kan forårsage langvarige virkninger på vandlevende organismer (H-sætninger 400, 410-413). 1) Vil ministeren begrunde, hvorfor Miljøstyrelsen godkender sprøjtemidler, der mistænkes for at 1. volde kræft, 2. skade fertiliteten eller det ufødte barn, 3. kan forårsage organskader på mennesker, 4. kan forårsage allergi, og som har 5. ekstremt negative virkninger på organismer i miljøet. Der ønskes en detaljeret begrundelse for tilladelserne for hver af de nævnte risici. 2) Vil ministeren redegøre for, om der er specifikke handlingsplaner vedtaget for at udfase disse fem kategorier af skadevoldende sprøjtemidler med konkrete tidsfrister for ophør af hver enkelt kategori? 3) Vil ministeren beskrive de juridiske muligheder for at opnå erstatning for skaderamte og/eller afdødes pårørende, og hvor brugere af de ovennævnte sprøjtemidler har forårsaget skader på menneskers helbred, ejendom og på miljøet? 4) Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeriet, specifikt i forhold til miljøgodkendelser af sprøjtemidler med store sundheds- og miljøskadelige egenskaber, har implementeret det i EU vedtagne forsigtighedsprincip fra februar 2000, der dikterer, at hvis der er en risiko for, at en bestemt politik eller handling kan forårsage skade på offentligheden eller miljøet, og hvis der ikke er videnskabelig enighed på området, bør den pågældende politik eller handling ikke udføres?
Dato: 23-04-2025
Status: Endeligt besvaret
Emne: affald og kemikalier

Endeligt svar

Dokumentdato: 21-05-2025
Modtaget: 21-05-2025
Omdelt: 22-05-2025

MOF alm. del - svar på MFU spm. 733 om, hvorfor Miljøstyrelsen godkender sprøjtemidler, der mistænkes for at 1. volde kræft, 2. skade fertiliteten eller det ufødte barn, 3. kan forårsage organskader på mennesker, 4. kan forårsage allergi, og som har 5. ekstremt negative virkninger på organismer i miljøet

MOF alm. del - svar på spm. 733 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 23-04-2025
Modtaget: 23-04-2025
Omdelt: 23-04-2025

MFU spm. om, hvorfor Miljøstyrelsen godkender sprøjtemidler, der mistænkes for at 1. volde kræft, 2. skade fertiliteten eller det ufødte barn, 3. kan forårsage organskader på mennesker, 4. kan forårsage allergi, og som har 5. ekstremt negative virkninger på organismer i miljøet

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version