Tilbage i juli var der tvivl om, hvorvidt Bornholm kunne modtage nødradio i en krisesituation. I den forbindelse er ministeren citeret for følgende i Bornholms Tidende d. 8. juli 2025: »Indbyggerne på Bornholm skal ikke stilles ringere end det øvrige Danmark, hvad angår mulighederne for at modtage nødradio fra DR. Heller ikke i tilfælde af et hybridangreb, der måtte omfatte strømafbrydelser og angreb på fibernettet« og »Det er uacceptabelt, at DR's nødradiosystem ikke dækker Bornholm på lige vilkår med resten af Danmark. Det mener jeg ikke, at DR kan byde bornholmerne. Jeg forventer, at DR sikrer, at Bornholm har den samme sikkerhed for at modtage nødradio via FM-båndet som resten af Danmark«. På DR´s hjemmeside hedder det: DR sender - også hvis Danmark er uden strøm og internet, jf. »DR sender - også hvis Danmark er uden strøm og internet«, dr.dk. Vil ministeren oplyse, om det betyder, at Bornholm nu også er omfattet af DR´s nødberedskab, og at det virker pr. d.d.? Hvis nej, hvornår forventes Bornholm at være omfattet?
Dato: 19-08-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
medier