Indfødsretsudvalget (IFU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 253

Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 69 redegøre for, hvordan klarlæggelsen i Udlændinge- og Integrationsministeriet i samarbejde med Justitsministeriet af, hvordan oplysninger fra den digitale særakt kan deles med Udlændinge- og Integrationsministeriet går, hvor længe arbejdet har foregået, hvor mange medarbejdere der har deltaget og i hvilket omfang (antal timer)? Vil ministeren tilkendegive om behandlingstiden har været tilfredsstillende, om der har været ubegrundet ophold eller stilstandsperioder i klarlæggelsen og om de tværministerielle udfordringer kan løses ved, at de to ministerier, der stadig holder til i samme hus, bliver lagt sammen igen? Der henvises i øvrigt til artiklen »Ministeren tonede frem og talte om et “gennembrud” – nu farer partier i flint«, nyheder.tv2.dk, 24. juli 2025.
Dato: 30-09-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: udvalgsarbejde og -meddelelser

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 30-09-2025
Modtaget: 30-09-2025
Omdelt: 30-09-2025

Spm. om status på samarbejde om digitale særakter

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version