Ledende danske og internationale IT-forskere, herunder bl.a. Kaj Grønbæk, Ivan Bjerre Damgård og Diego F. Aranha fra Aarhus Universitet, har offentligt advaret om, at EU-forslaget om ”Chatkontrol” kan indebære overvågning i stor skala og svække grundlæggende IT-sikkerhed. Der kan bl.a. henvises til artiklerne ”Frederiksens EU-forslag kaldes »en autoritær leders drøm«”, bragt på www.radar.dk den 12. august, og ”Danmark puster nyt liv i kontroversielt EU-forslag om overvågning: »Det er dybt bekymrende«”, bragt på www.berlingske.dk den 13. august.
Kan ministeren bekræfte eller afkræfte, hvorvidt forslaget i sin nuværende form vil indebære, at 1) at end-to-end-kryptering reelt brydes, således at private beskeder, filer og opkald ikke længere er fuldt beskyttet mod indblik fra statslige myndigheder, hackere eller andre aktører?, 2) at systemet ikke alene rettes mod mistænkte, men vil indebære en generel og forebyggende scanning af alt digitalt indhold fra samtlige borgere? samt 3) at der dermed indføres tekniske bagdøre i sikkerheden, som i givet fald også vil kunne udnyttes af hackere, fremmede magter eller andre kriminelle aktører?
Dato: 26-08-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
EU