Til samråd i Børne- og Undervisningsudvalget den 19. juni 2025 sagde ministeren ”Og hvis jeg skal pege på et område, som særligt interesserer mig efter at have læst undersøgelsen, så er det den pædagogfaglige ledelse - tæt på børnene, tæt på personalet, tæt på hverdagen, som helt åbenlyst har behov for styrkelse”. Hvad vil ministeren konkret gøre for at styrke den pædagogfaglige ledelse i dagtilbuddene? Er det regeringens eneste initiativ på området, eller anerkender ministeren, at der er behov for yderligere tiltag – herunder sikring af små børnegrupper og tilstedeværelse af uddannede pædagoger hele dagen? Til samrådet udtalte ministeren også, at "Jeg er enig i, at [minimumsnormeringer] er et væsentligt greb (…)". Hvad vil ministeren konkret gøre for at sikre, at normeringerne ikke blot ser gode ud på papiret, men reelt skaber bedre vilkår for børn og personale i hverdagen?
Dato: 24-06-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
dagtilbud