Vil ministeren redegøre for, hvordan man er nået frem til, at tilgangen af 550 udenlandske lønmodtagere er et realistisk skøn, herunder hvilke beregninger, datakilder og forudsætninger, der ligger til grund for fastsættelsen af netop dette tal, og vil ministeren desuden oplyse, hvor mange flere udenlandske medarbejdere aftalen forventeligt ville kunne give adgang til, hvis alle overenskomster – og ikke kun udvalgte – på det danske arbejdsmarked kunne danne grundlag for ansøgninger i den overenskomstbaserede erhvervsordning? Vil ministeren derudover oplyse, hvor mange udenlandske medarbejdere aftalen forventeligt ville kunne give adgang til, hvis alle virksomheder – uanset om de er dækket af en overenskomst eller ej – kunne benytte ordningen ned til den fastsatte løngrænsesats? Der henvises til »Fælles forståelse om ny ordning for international arbejdskraft på ordnede løn og arbejdsvilkår« fra juni 2025.
Dato: 30-09-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
udvalgsarbejde og -meddelelser