Paragrafområde:
§
12
Forsvarsministeriet
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 26-01-2023 (udvalget med undtagelse af Enhedslistens og Alternativets medlemmer, der stemte imod aktstykket)
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at EL er imod aktstykket, og på det kraftigste tager
afstand fra en dansk erhvervelse af ATMOS-artillerisystemet af den israelske våbenproducent Elbit System.
Elbit Systems har gennem årene været genstand for skarp international kritik over dets aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder. FN's specialrapportør for menneskerettighederne i de besatte palæstinensiske
områder opfordrede i 2012 omverden til ekskludere handel med Elbit Systems, fordi virksomheden tjener
penge på de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden (”Report of the Special Rapporteur on the situation of human rights in the Palestinian territories occupied since 1967”, UNGA, A/67/379). Elbit Systems har en våbenkontrakt med Israel og har i den forbindelse leveret våben i form af bl.a. droner, som er blevet anvendt af Israel i dets angreb på Gaza-striben i sommeren 2014. Virksomheden har også udviklet elektronisk overvågningsudstyr til de ulovlige israelske bosættelser og til den ulovlige mur (”Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory”, International Court of Justice, den 9. juli 2004),
som Israel har opført på Vestbredden. Elbit Systems står på eksklusionslisten hos mange danske, svenske,
norske og internationale investorer, idet virksomheden overtræder FN’s retningslinjer for virksomheders
menneskerettighedsansvar. I januar 2010 valgte f.eks. Danske Bank og pensionsselskabet PKA at trække alle
investeringer ud af virksomheden under direkte henvisning til våbenproducentens aktiviteter i de ulovlige bosættelser og på den ulovlige mur, som resulterer i vedvarende krænkelser af palæstinensernes basale menneskerettigheder.
Danske Bank pegede dengang på, at Elbit Systems er ”involveret i leverancer af elektronisk udstyr, som anvendes i konflikt med menneskerettighedsnormer”. Det er ikke forsvarligt eller hensigtsmæssigt at bruge danske skatteyderes penge på en måde, som undergraver de internationale spilleregler. Hvis man ikke kan bringe krænkelserne af palæstinensernes menneskerettigheder til ophør, må man i det mindste stoppe relationerne til de virksomheder, som bidrager til krænkelserne.
Det bør ligeledes stå klart, at det også er den danske stats ansvar at efterleve FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.
Vi kan ikke fordømme bosættelserne med ord og derefter handle med virksomheder, som understøtter deres eksistens.