Aktstk. 73 Aktstykke om erstatningsjord

Af: Minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S)
Folketingsår: 2024-25
Status: Tiltrådt

Om aktstykket

Fremsat:
20-11-2024
Afgjort:
28-11-2024
Paragrafområde:
§ 24 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Afgørelse:
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 28-11-2024. (Udvalget med undtagelse af DF, der stemte hverken for eller imod).

Påtegning:
Enhedslistens og Alternativet medlemmer af udvalget bemærker, at de støtter Ministeriet for Grøn Treparts anmodning om at tilføre 742,2 mio. kr. til § 24.21.05, idet EL og ALT noterer sig, at søgningen i 2024 og foregående år har været for lav til den frivillige støtteordning til kollektive virkemidler, herunder bl.a. vådområder og miniområder, og at en stor del af de ansøgte projekter ikke er realiseret, hvorfor der ikke har været den kvælstofreduktion fra ordningen, som aftalt i »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug« af 4. oktober 2021. EL og ALT støtter derfor statens opkøb af areal til jordbytte. EL og ALT noterer sig ligeledes, at mange års erfaring viser, at de frivillige støtteordninger ikke søges og realiseres i tilstrækkelig grad, heller ikke selvom der i »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug« var aftalt en miljøgaranti i form af øget regulering svarende til en reduktion på 1.500 t kvælstof i tilfælde af manglende realisering, dvs. regulering på mindst 8.000 t kvælstof. Den grønne trepart viderefører regimet med frivillige støtteordninger, og EL og ALT er dybt bekymrede for, at kvælstofreducerende projekter fortsat ikke vil blive realiseret i tilstrækkelig grad, særligt fordi regeringen i forbindelse med forhandlingerne om grøn trepart har vurderet, at den nye markregulering op til brakpunktet kun vil reducere 6.500 t kvælstof, hvilket betyder, at den såkaldte kvælstofhammer er blevet mindre og svagere med aftale om grøn trepart.

Filer

Dokumentdato: 28-11-2024
Modtaget: 28-11-2024
Omdelt: 28-11-2024

Tiltrådt aktstykke

20241_aktstk_afgjort73.pdf