Jeg synes, at det her er ekstremt deprimerende. Det Økologiske Spisemærke er en kæmpestor succes. Der er flere tusind professionelle køkkener, der har det, og mange kender det jo godt. Det er det her bronze-, sølv- eller guldøkologimærke, som man får, alt efter hvor stor en andel af ens fødevarer der er økologiske, og det giver jo et stærkt incitament til at sikre, at man ikke holder sig i bronzekategorien, men at man går op i sølvkategorien og så måske op i guldkategorien en dag. Det har drevet en stor del af omstillingen i de offentlige køkkener, som ministeren nævner her. Det er rigtigt, at det selvfølgelig kræver noget mere, hvis man også skal have det mere ud i det private, men der serveres trods alt over 600.000 måltider mad hver dag i de offentlige køkkener. Det er immer væk en del.
Derudover har Det Økologiske Spisemærke jo også bidraget til, at man serverer mindre kød i de offentlige køkkener. For når man skal servere mere økologi, kan man godt se, at det økologiske kød er dyrt, og derfor vil man gerne servere mere plantebaseret mad. Det har man simpelt hen bedre råd til, og det er også en omstilling, vi skal gennemgå.
At ministeren står her og argumenterer for, at man har været nødt til at prioritere det fra, kan jeg simpelt hen ikke forstå, for det er jo ikke en særlig stor udgift. Den årlige kontrol af det her mærke kostede 2,1 mio. kr., sidst jeg kiggede. Det er et rimelig overskueligt beløb. Samtidig med det har vi landet en landbrugsaftale, hvori det er fuldstændig klart, at vi skal øge den økologiske andel af markedet, og det bidrager spisemærket til. Det sikrer altså mindre sprøjtegift, det sikrer, at vi får grønnere fødevarer i vores køkkener, og derudover har DTU lavet en undersøgelse, der viser, at de madprofessionelle er glade for det, og at det øger arbejdsglæden.
Bare jeg havde noget mere tid på den her talerstol. Så kunne jeg holde et langt, langt oplæg om alle de fordele, der er ved det her billige økologimærke. Det koster ikke det store for staten, og så vil man alligevel ikke prioritere det fra regeringens side. Vil man ikke nok overveje, om man ikke kan finansiere det her et andet sted i en kommende aftale, så vi kan få bevaret mærket?