Spm. nr. S 230

14) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Under henvisning til at forskere fra Aarhus Universitet i marts 2023 i en rapport bestilt af ministeriet konkluderede, at de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af brug af Bovaer til kvæg endnu ikke er tilstrækkelig belyst, hvilket de den 11. november gentog i Information, mener ministeren så, at det er foreneligt med landbrugsaftalen fra 2021, hvor der klart står, at dyrenes velfærd ikke må forringes som konsekvens af klimatiltag, når regeringen foreslår at indføre tilskud til brug af Bovaer for at nå klimamålet i 2025?

Værsgo.

Tak. Under henvisning til at forskere fra Aarhus Universitet i marts 2023 i en rapport bestilt af ministeriet konkluderede, at de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af brug af Bovaer til kvæg endnu ikke er tilstrækkelig belyst, hvilket de den 11. november gentog i Information, mener ministeren så, at det er foreneligt med landbrugsaftalen fra 2021, hvor der klart står, at dyrenes velfærd ikke må forringes som konsekvens af klimatiltag, når regeringen foreslår at indføre tilskud til brug af Bovaer for at nå klimamålet i 2025?

Ministeren.

Tak, også for det spørgsmål, til hr. Søren Egge Rasmussen for også her at sætte fokus på et vigtigt emne, der handler om dyrevelfærd i relation til netop metanreducerende foder. Det er vigtigt at sikre, at metanreducerende foder ikke forringer dyrenes velfærd, som det jo så også, som der bliver refereret til, fremgår af landbrugsaftalen. Dyrenes sundhed og trivsel er vigtig for os alle og selvfølgelig også helt central for landmændene, der arbejder med dyrene.

Før nye fodertilsætningsstoffer kan anvendes i EU og hermed også i Danmark, skal de EU-godkendes efter en grundig risikovurdering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet kaldet EFSA med fokus på effektivitet, dyresundhed og fødevaresikkerhed. Når et metanreducerende fodertilsætningsstof opnår EU-godkendelse, er det en klar indikation af, at stoffet er blevet nøje vurderet og opfylder de høje standarder for dyresundhed og fødevaresikkerhed, som EFSA fastlægger, herunder EU-lovgivning. Bovaer, som der bliver henvist til, er et sådant produkt. Det er således også blevet vurderet sikkert at anvende i EU, og produktet bliver som sagt også markedsført allerede i dag. Hvis dyrevelfærden påvirkes negativt af fodertilsætningsstoffer, vil det også ofte afspejle sig i dyresundheden, f.eks. ved en reduktion af foderoptaget, og i forlængelse heraf give en reduceret mælkeydelse. Det er vi i gang med at få undersøgt under danske forhold og danske foderrationer. Vi vil naturligvis også fastsætte regler og dermed sørge for, at man ikke tilfører mere, end at det ikke kan få konsekvenser for foderoptaget.

Så baseret på det foreliggende grundlag er det derfor forsvarligt at anvende EU-godkendte fodertilsætningsstoffer som eksempelvis Bovaer til reduktion af køernes metanudledning som en vigtig del af landbrugets klimatilpasning, sådan at vi sikrer, at metanudledningen bliver mindsket, også fra kvægbruget.

Spørgeren.

Jeg kan forstå, at ministeren så vil konkludere på noget, som ikke er fuldt ud undersøgt endnu, som ministeren siger. Det er jo lidt spøjst, at man har konklusionen på forhånd, bare fordi det er godkendt i EU.

Jeg synes ikke, at det her er tilstrækkelig godkendt. Ét er, hvad Bovaer ligesom har af negative effekter på koens velvære; det er jo korrekt, når ministeren siger, at det kan være, at koen kommer til at trives mindre godt og dermed mister sin ædelyst, og at mælkeydelsen dermed går ned, og så tror jeg ikke, at landmændene vil indføre det her. Så ét er ligesom, hvad man tilsætter foderet, en anden ting er, at det her jo kan komme til at fremme, at flere køer er i stald, frem for at de kommer ud på græs, og det er jo også noget, der kan forringe dyrevelfærden. Så der er sådan set en indirekte effekt af det her, hvis det er sådan, at landmændene synes, at det er økonomisk attraktivt at bruge Bovaer til deres besætning, fordi de så kan få et eller andet tilskud og blive præmieret for en CO2-effekt, men det så betyder, at de vælger ikke at holde deres køer på græs året rundt. Det har en negativ dyrevelfærdskonsekvens, og det synes jeg skal tages med i billedet. Man ikke kun skal se på, hvad det er, man finder ud af inde på et universitet og i nogle forsøg.

Jeg synes, det er væsentligt at gå en anden vej, og jeg synes, at det er interessant, at man i Holland har lavet forsøg, hvor man har registreret, at køer på græs sådan set kan have en positiv metaneffekt, og at man i Sverige sådan set har fulgt op på de hollandske eksempler og er kommet frem til, at der er en reduceret metanudledning – der skønner man det til at være 20-30 pct. – ved at køer er på græs og spiser græs.

Kan ministeren ikke se, at der er andre veje at gå end den her kemiske med Bovaer, at man i stedet for kunne vælge at have flere husdyr på græs, og at man derved opnår flere positive effekter?

Ministeren.

Jeg synes, det er væsentligt at tage alle aspekter med. Det er jeg sådan set fuldstændig enig med hr. Søren Egge Rasmussen i. Konkret i forhold til det pågældende fodertilsætningsstof eller andre, som måtte komme på markedet, vil jeg bare svare på spørgsmålet i den retning og sige, at der skal vi selvfølgelig være sikre på, at det har de effekter i forhold til metanudslip, men også, at der ikke er en bieffekt i forhold til en forringet dyrevelfærd. Det tror jeg giver god mening, og det er også derfor, vi netop har bestilt et forsøg med Bovaer, som Aarhus Universitet er i gang med at kigge på, med forventet afrapportering i de kommende år.

Spørgeren.

Jeg synes jo, det er endnu mere interessant, at man også har bestilt en opsamling på, hvad det ville betyde, hvis man havde kvæg på græs i Danmark i stedet for. Nu er der indimellem et øget fokus på biodiversitet og naturkvaliteter, og jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren ikke her kan se, at der faktisk kan være nogle ekstra plusser ved, at vi får flere husdyr ud på græs og får lavet noget naturpleje, og at vi dermed opnår en metanreduktion, i stedet for at man udelukkende har fokus på, hvad man kan opnå inde i stalden.

Ministeren.

Som jeg sagde før, synes jeg, det er relevant at kigge på de her ting i deres sammenhæng. Altså, der er elementer, hvor man kan sige, at man kan opnå en klimaeffekt. Jeg forholder mig selvfølgelig til de resultater, der kommer, bl.a. erfaringer fra udlandet, men også det, som vi selv, dvs. Aarhus Universitet, vurderer i en dansk kontekst, i forhold til hvad det er for nogle effekter på klimaet, det kan give, men selvfølgelig også i forhold til de dyrevelfærdsmæssige aspekter, som der skal være styr på. Det er også derfor, jeg netop forudser, at den her rapport også får en betydning for, hvordan vi kan håndtere det, og dermed også fra Danmarks side give mulighed for, at man også kan indføre eksempelvis Bovaer som en del af fodertilsætningen til danske kvæg.

Spørgeren.

Nu er det jo skitseret, at man kan forestille sig, at landmændene skulle have et tilskud for at bruge Bovaer. Jeg ved jo ikke endeligt, hvad der kommer ud af de her forhandlinger omkring CO2-reduktioner i landbruget, men kan ministeren forestille sig, at man på lige fod gav et tilskud til de landmænd, som rent faktisk har deres kvæg på græs og dermed opnår en metanreduktion via den fodring, som de på naturlig vis har, i forhold til at man udelukkende har fokus på, hvad man kan opnå teknisk?

Ministeren.

Det kræver i hvert fald, at vi så ved, hvad det er for nogle effekter, det i givet fald måtte have. Det synes jeg ligesom er forudsætningen for, at man kan arbejde videre ned ad det spor. For mig at se er det vigtigste, at vi får de effekter frem i forhold til vores klima, som vi også har aftalt i vores landbrugsaftale, og at vi selvfølgelig får dem både økonomisk effektivt, men også med et dyrevelfærdsmæssigt sigte. Det er i det spændingsfelt, jeg forventer vi også kan få nogle gode resultater frem, men selvfølgelig baseret på de udenlandske erfaringer og de analyser, bl.a. Aarhus Universitet kan give os i den sammenhæng.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det næste spørgsmål (spm. nr. S 211) er til transportministeren og er stillet af hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne.