Spm. nr. S 222

18) Til ældreministeren af:

Marlene Harpsøe (DD):

Hvad mener ministeren om, at pårørende frygter, at deres kære på plejehjem ikke får den rette pleje og omsorg, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at dette ikke er tilfældet i fremtiden?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Pårørende frygter for deres kære på plejehjem« bragt i Avisen Danmark den 10. oktober 2023.

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Mange tak. Spørgsmålet lyder som følger: Hvad mener ministeren om, at pårørende frygter, at deres kære på plejehjem ikke får den rette pleje og omsorg, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at dette ikke er tilfældet i fremtiden?

Ministeren.

Tusind tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at sige i forhold til det, der spørges til, at det gør et stort indtryk på mig med de her pårørendes fortvivlelse, ligesom andre sager også gør det, når der er noget, der vidner om, at usikkerhed om kvaliteten og manglende tillid er til stede.

Der er ingen tvivl om, at ældre i vores samfund skal have dækket de behov, som de har, og det er jo et delt ansvar. Vi på Christiansborg har ansvaret for at give kommuner og private leverandører de rigtige rammer, og omvendt skal kommunerne så også forvalte rammerne på en måde, som sikrer, at området prioriteres, men også at plejepersonalet har de rigtige kompetencer til at varetage den pleje og omsorg, det kalder på.

Når man spørger de ældre generelt, som i dag er på plejehjem, er de faktisk generelt tilfredse. Det er en andel på noget over 80 pct., der er tilfredse med den pleje og omsorg, som de får. Samtidig er jeg også opmærksom på de enkelttilfælde, der er i medierne, som jo sikkert også er udtryk for en mere generel viden om nogle sprækker i vores ældrepleje. Og der er jo også undersøgelser, som peger på, at der simpelt hen er en stigende mangel på tillid til, at man får den kvalitet i plejen, både nu og i fremtiden. Det skal vi selvfølgelig tage alvorligt, og det skal vi, fordi ældreplejen er, mener jeg, en af hjørnestenene i vores samfund, i vores borgernære velfærd, og derfor er det selvfølgelig også afgørende, at der er tillid til plejen.

Jeg er sådan set overbevist om, at vi skal gå helt anderledes til værks, end vi har gjort tidligere, i forhold til at adressere spørgsmålet om, hvad vi skal gøre. Jeg vil insistere på, at vi skal have kvalitet i vores ældrepleje, og jeg mener, at vi har brug for et grundlæggende og omfattende reformarbejde, hvor vi får vendt den måde, vi styrer og forvalter vores ældrepleje på, på hovedet. Det glæder jeg mig til at jeg inden længe kommer til at fremlægge et udspil omkring, og jeg glæder mig også til den dialog, vi skal have omkring det.

Spørgeren.

Mange tak til ældreministeren, fordi vi kan tage den her dialog omkring de mange bekymringer, som mange pårørende oplever. Jeg sad og læste en avis den 10. oktober, hvor Alzheimerforeningen, Scleroseforeningen og Parkinsonforeningen i et fælles opråb fortæller om, at en ud af fire pårørende simpelt hen ikke føler sig trygge ved, at plejepersonalet har den nødvendige faglige viden til at tage sig af deres kære, som er på plejehjem. Det var en undersøgelse, der var foretaget blandt 468 medlemmer af de her tre foreninger.

Jeg er selv sygeplejerske og ved, at de pårørende jo er nogle, hvis opbakning det er rigtig rigtig vigtigt at man har, men det er også vigtigt, at man har et samarbejde med dem i det daglige i forhold til at sikre, at den rette pleje og omsorg blive givet til deres kære på det enkelte plejehjem. Og der kunne jeg godt tænke mig at høre ældreministeren nærmere uddybe, hvad ministerens tanker er omkring det her pårørendesamarbejde. Nu har ministeren været ude at sige i et stort opslag bl.a. i NB, men også i Berlingske i dag, at vi skal have plejehjemsbestyrelser, men hvad er de pårørendes rolle egentlig i det? Hvad er deres rolle? For de vil jo gerne lyttes til, og her er der et helt konkret opråb fra medlemmer, som også er pårørende til mennesker, som bor på plejehjem, og som siger, at kvaliteten ikke er god nok i dag, og at de har en stærk bekymring. Og det skal man jo også lytte til.

Så jeg vil meget gerne høre nærmere fra ministeren: Hvad er ministerens tanker omkring de pårørende i forhold til fremtidens ældrepleje?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og egentlig også tak for hele den udlægning af – sådan som jeg hører det – kvalitet i ældreplejen. For der er jo ingen mennesker, som bare er frit svævende enkeltindivider i vores samfund. Den ældrepleje, vi kommer til at tilrettelægge, og som jeg glæder mig til at lave et udspil omkring, kommer til at sætte den ældres selvbestemmelse, nærvær og omsorg i centrum. Men de pårørende og andre fællesskaber for den sags skyld omkring den ældre bliver jo utrolig vigtige i forhold til dialogen.

Det er blot for at sige, at jeg nogle gange synes, man hører nogle sige, at det også er vanskeligt med pårørendesamarbejdet osv. Jeg synes, vi skal se pårørende som en gave. De er typisk en kilde til stor viden omkring de ældre, og vi skal sikre, at de er en væsentlig del af dialogen i det omfang, den ældre også ønsker det.

Spørgeren.

Det har ministeren helt ret i. Pårørende er en gave i forhold til at sikre værdig pleje og omsorg. Og det er jo ikke dem, der skal overtage arbejdet, men det er dem, der skal sikre, at de giver den rigtige viden omkring, hvordan den enkelte ældre godt kan lide modtage pleje og omsorg.

Der er en undersøgelse, der viser, at knap 30 pct. af de pårørende oplever i mindre grad eller slet ikke, at plejepersonalet har viden om deres nærtstående sygdom. Er det ikke foruroligende?

Ministeren.

Jo. Jeg tror, at når man skal have god ældrepleje, kommer vi ikke uden om, at vi skal have kompetente og dygtige medarbejdere omkring de ældre, for jeg tror, det grundlæggende er vanskeligt at lave god ældrepleje, hvis man ikke har kompetente faglige medarbejdere omkring de ældre. Der er rigtig mange dygtige faglige medarbejdere derude i dag, men vi skal sikre, at alle har de kompetencer, og det bliver faktisk endnu mere vigtigt med den reform af ældreområdet, som vi skal lave, hvor de faglige kompetencer, det faglige skøn, beslutningskompetencen ude hos de ældre får langt, langt større betydning. Så jeg er meget enig i, at kompetencer er afgørende.

Spørgeren.

Men der er helt sikkert noget her, som ikke er i top derude i forhold til samarbejdet med de pårørende, for ellers var det her tal jo meget lavere. Derfor vil jeg bare gerne høre, om ministeren kan være mere konkret, i forhold til hvad ministeren vil gøre for at sikre, at der er et bedre pårørendesamarbejde, så vi ikke oplever, at der er 30 pct. af de pårørende, der i mindre grad eller slet ikke oplever, at plejepersonalet har viden om deres nærtståendes sygdom.

Ministeren.

Jeg tror i virkeligheden, at sådan som ældreplejen er styret og forvaltet i dag, gemmer der sig en masse kompetencer. For det er jo sådan derude i dag, at man som medarbejder i ældreplejen får nogle rammer og nogle minutter og sekunder fra en visitator, der sidder centralt og udstikker den opgave, man har hos den ældre. Det betyder, at dialogen med den ældre og de pårørende ikke er i centrum, og derfor mener jeg, at vi skal vende det hele på hovedet, og det er også det, vi kommer til at lave i udspillet til en ældrereform, altså at vi simpelt hen får dialogen og det relationelle arbejde i centrum, og det er både i forhold til den ældre, men i høj grad også til de pårørende.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til ældreministeren, og tak til fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Det næste spørgsmål er til klima-, energi- og forsyningsministeren og er stillet af hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne.