Spm. nr. S 198

19) Til børne- og undervisningsministeren af:

Lotte Rod (RV):

Hvad mener ministeren om, at regeringens 2030-plan ifølge lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, slet ikke forholder sig til folkeskolens helt store udfordring, nemlig at markant flere børn mistrives, får psykiatriske diagnoser og har behov for støtte og specialundervisning?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Lærerforeningen kritiserer 2030-plan for at glemme folkeskolen« bragt den 7. november 2023 på folkeskolen.dk.

Værsgo.

Hvad mener ministeren om, at regeringens 2030-plan ifølge lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, slet ikke forholder sig til folkeskolens helt store udfordring, nemlig at markant flere børn mistrives, får psykiatriske diagnoser og har behov for støtte og specialundervisning?

Ministeren.

Tak til spørgeren. Jeg deler bekymringen for den aktuelle udvikling – en ond spiral, hvor vi bruger en stigende andel af vores ressourcer på specialklasser og specialskoler, fordi en stigende andel af eleverne bliver udskilt til den slags undervisningstilbud.

Vi ønsker i regeringen en mere rummelig skole, hvor der er plads til flere elever, og derfor har regeringen i det kvalitetsprogram for folkeskolen, som jeg fremlagde sidste måned, også foreslået flere initiativer, som skal styrke mere rummelige fællesskaber i skolen. Kvalitetsprogrammet giver bl.a. lokal frihed til at prioritere tolærerordninger og andre pædagogiske indsatser. Der er samtidig afsat nye midler til at styrke forebyggende indsatser i PPR og til undervisning i mindre hold. Sammen med en masse andre initiativer håber jeg at det kan være med til at styrke forebyggelsen og den tidlige indsats til gavn for den enkelte elev og få brudt den onde spiral, der gør, at flere elever segregeres til specialtilbud.

Det er nogle af de elementer, som vi skal drøfte i de kommende forhandlinger om folkeskolens kvalitetsprogram, både i forligskredsen og sammen med Sammen om skolen, herunder Gordon Ørskov Madsen fra Danmarks Lærerforening. Det er også nogle diskussioner, jeg ser frem til. Tak for ordet.

Spørgeren.

Men før det giver rigtig mening at snakke om alle de 35 ting, som regeringen gerne vil, så skal vi da gøre noget ved det, der er det allervigtigste, nemlig at prioritere de penge, der skal til, for at man kan lave god almen undervisning. For når der er en ekstra lærer eller pædagog, har man jo muligheden for at være der for den elev, som har været i konflikt i frikvarteret, men hvis en lærer er helt alene, skal hun vælge imellem, om hun skal snakke med eleven og lade resten af klassen være alene, eller om hun skal overse eleven og gå ind i klassen og bare begynde undervisningen.

Ministeren.

Der bliver jo i de kommende år brugt flere penge på folkeskolen. Det er i hvert fald det, regeringen foreslår. Der har også de seneste år været brugt flere penge på folkeskolen. I 2016 brugte vi 84.000 kr. på én elev i folkeskolen. Nu bruger vi 89.000 kr. Det betyder, at én undervisningstime for én elev dengang kostede 81 kr.; nu koster den 88 kr. Udfordringen er jo bare, at den stadig større del af de 88 kr. bruges på specialundervisningen.

Spørgeren.

Nogle af de skoler, som jo har haft den frihed, som regeringen gerne vil give, ligger i Esbjerg. Der har man været frisat i 3 år, og det, der sker i år, er, at nu sparer man de tovoksentimer væk.

Ministeren.

Kommunernes Landsforening lavede for nylig en opgørelse, hvor de vurderede, at hver fjerde krone i folkeskolen blev brugt på specialtilbud, og det er til under 10 pct. af børnene. Det gør så, at de fælles rammer i den almene folkeskole bliver for snævre, så der er flere børn, der ikke kan rummes i det, og så bliver de ekskluderet til specialtilbud, og det er det, jeg kalder den onde spiral. Jeg tror godt på, at vi kan få vendt den bøtte, og de 35 forslag i kvalitetsprogrammet skal gerne medvirke til det.

Spørgeren.

Men du har selv lige været i Søborg og kigge på coteaching. Hvad er det vigtigste, siger de selv, der skal til, for at der kan være flere timer med en ekstra lærer eller pædagog?

Ministeren.

Det er rigtigt. Jeg har lige været på Søborg Skole. Jeg har også besøgt andre skoler i Danmark, der arbejder med tidlig indsats, altså ny pædagogisk tilgang, nye arkitektoniske omgivelser, for at sikre, at børn faktisk kan fastholdes med deres klassekammerater, de vokser op med i det samme skoledistrikt på den samme folkeskole. Jeg synes faktisk, det er ekstremt inspirerende, og der er masser, der har gang i virkelig gode initiativer. Det hele handler om, at man tør investere tidligt i god pædagogik, flere voksne og ordentlige skoler, og så kan man faktisk fastholde flere elever – det er i hvert fald det, der er ambitionen – og undgå, at de ekskluderes til specialskoler senere.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til fru Lotte Rod, Radikale Venstre, som til næste gang lige skal være opmærksom på ikke at benytte direkte tiltale. Tak til børne- og undervisningsministeren.

Så skal vi til det næste spørgsmål, som er til udlændinge- og integrationsministeren og stillet af hr. Andreas Karlsen, Det Konservative Folkeparti, der nu får ordet.