L 178 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte.

(Modernisering af public service-puljen, ændring af revisionsbestemmelser for de regionale TV 2-virksomheder, ændring af regler for aktindsigt for DR og de regionale TV 2-virksomheder og ændring af støttelofter for ugeaviser).

Af: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2023-24
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 26-04-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 03-05-2024
Ministerområde:
Kulturministeriet
Resumé:
Med lovforslaget foreslås en række ændringer af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om mediestøtte, som bl.a. har til formål at gennemføre dele af "Medieaftale 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold" af 14. juni 2023. Hertil kommer en række mindre ændringer af lovene. Ændringerne indebærer bl. a:
• En modernisering af Public Service-Puljen, så puljen udvides til at omfatte dansksprogede public service-lydprogrammer.
• En ændring af revisionsbestemmelser for de regionale TV 2-virksomheder.
• En tydeliggørelse af, hvilke sager og dokumenter vedrørende dele af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders virksomhed, der er undtaget fra offentlighedsloven samt forvaltningslovens kap. 4-6.
• En ændring af støttelofterne for den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser.