Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 164:

Forslag til lov om ændring af SU-loven. (Reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).

(Fremsættelse 24.04.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I de fleste andre lande er det forbundet med risiko at søge ind på en universitetsuddannelse. Her er uddannelse ensbetydende med gæld. Så skal man være sikker på at få et vellønnet job bagefter. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Her er uddannelse gratis, og man får ovenikøbet su, mens man læser. Risikoen for den enkelte er derfor mindre. Mig bekendt er der ikke andre steder i verden, hvor man både får en gratis uddannelse og su stillet til rådighed på så højt et niveau, som vi har herhjemme.

Derfor er det vigtigt, at vi værner om balancerne, så vi både giver de unge gode muligheder for at tage uddannelse og samtidig sikrer, at der er en rimelighed i systemet. Derfor ønsker vi nu at ændre lovgivningen, så man har su til den tid, ens uddannelse tager. Til gengæld vil man i fremtiden ikke have et ekstra su-år.

Su-systemet skal være rimeligt over for de rengøringsassistenter, murere, pædagogmedhjælpere m.fl., der ikke trækker på det, men som over skatten er med til at finansiere su for unge på universitetsuddannelser og unge, der gennemsnitligt set har udsigt til en høj livsindkomst. Reglerne er i øjeblikket sådan, at nogle studerende har et ekstra års su, også kendt som det sjette su-år, mens andre ikke har. Hvorvidt man i dag har et ekstra su-år, afhænger af, hvor hurtigt man er gået i gang med en videregående uddannelse.

Nogle vil forsøge at fremlægge det, som om den lovændring har en social slagside, men sagen er, at 40 pct. af dem, der i dag benytter sig af det sjette su-år, kommer fra hjem med en høj indkomst. Samtidig har dem, der benytter sig af det sjette su-år, udsigt til selv at få høje indkomster, og der er derfor lidt omvendt Robin Hood over su-systemets nuværende form.

Afslutningsvis vil jeg minde om, at der fortsat vil være særlig lempelige vilkår for enlige forsørgere og studerende med et handicap. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Første korte bemærkning er til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det, jeg synes Socialdemokratiet, regeringen, Liberal Alliance og alle de andre partier, der står bag det her forslag, stadig væk skylder de unge studerende et svar på, er ganske enkelt: Hvorfor? Hvad er behovet for at skære i su'en og tage 80.000 kr. fra unge studerende, når man samtidig har råd til at uddele massive skattelettelser til folk, der tjener mere end 750.000 kr., 1 mio. kr. og 1,5 mio. kr., har råd til at give særrabatter på arveskatten til arvingerne fra Danmarks største og rigeste familiedynastier, har råd til at sænke skatten for ejendomsspekulanter og har råd til at give massive skattelettelser til dem, der ejer de største ejendomme i Danmark? Men de studerende, en af de fattigste grupper i Danmark, dem, der har mindst at leve for, har man så udset sig skal gøres fattigere; dem skal der tages penge op af lommen på. Jeg savner simpelt hen grundlæggende et svar på hvorfor.

Ordføreren.

Allerede i dag er det jo sådan, at der er relativt mange unge, der ikke har et sjette su-år, for det afhænger jo af, om man er startet hurtigt efter sin ungdomsuddannelse. Når vi nu synes, der er en mening i at fjerne det ekstra su-år, så er det jo, fordi vi for det første synes, det er generøst og flot, at man får su til hele sin uddannelse på et højt niveau, det højeste niveau i hele verden. For det andet er det jo et spørgsmål om, og det er jeg ret overbevist om, at man kan få mere social mobilitet for pengene ved at bruge de her midler på børn og unge andre steder i samfundet end lige på su-systemet.

Så nævner ordføreren en lang række skattepolitiske spørgsmål, som jo ikke har noget med den her diskussion at gøre. Det er ikke sådan, at det her initiativ finansierer alle de forskellige skattepolitiske elementer, som ordføreren nævnte.

Spørgeren.

Men statskassen er jo ligesom én kasse, og det, jeg bare har så svært ved at forstå, er, at man ikke mener, at vi har råd til, hvis der er nogle studerende, der f.eks. har valgt forkert. Det er jo det, der er tilfældet. De har valgt en uddannelse og finder ud af, det ikke er den rigtige. Så skifter de, og så er det, de bliver forsinket, måske et år. Det er de studerende, man rammer. Det kan også være studerende, som har haft vanskeligheder, og som er dumpet en eksamen; der kan være ordblindhed og andre ting, som man heller ikke tager højde for med den her aftale. Jeg forstår simpelt hen bare ikke, hvorfor det er vigtigere at give skattelettelser til folk, der tjener 1,5 mio. kr., end at bruge de penge på at fastholde su'en.

Ordføreren.

Hvis man eksempelvis er ordblind, har man jo mulighed for at få særlig støtte. Der har vi en SPS-ordning. Derudover nævner ordføreren jo igen alle mulige skattepolitiske elementer, som ikke har noget med det her forslag at gøre. De midler, vi nu får til rådighed, fordi vi ikke længere giver 1 års ekstra su ud over den tid, en normeret uddannelse tager på en lang videregående uddannelse i Danmark, skal jo bruges andre steder i samfundet, og det er steder, der kommer børn og unge til gavn på anden vis og ikke kun de mest velstilledes børn, som er dem, der primært har gavn af det sjette su-år.

Næste korte bemærkning er til fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Ordføreren nævner her til sidst de lange videregående uddannelser og taler i sin tale om universiteter, og det bliver sagt, at 40 pct. af dem, der bruger det sjette år, kommer fra akademiske hjem; det er vist kun 40 pct. af dem, der bruger det sjette år ved at gå på en kandidatuddannelse. Er ordføreren med på, at man ikke kun fjerner det sjette år med den her aftale, men også fjerner det ekstra su-år, altså det tredje år for en finansøkonom eller det femte år for en lærerstuderende? For det lyder ikke helt sådan på ordførerens tale, der udelukkende handler om universitetsstuderende.

Ordføreren.

Nu er det jo typisk det sjette su-år år, der kommer i spil i den her debat, og det handler jo som hovedregel om folk, der tager lange videregående uddannelser. Men det, der jo er kernen i den ændring, vi laver nu, er, at man får su til normeret tid, og det er, uanset hvilken uddannelse man tager, altså om det er en kort videregående uddannelse eller det er en lang videregående uddannelse.

Spørgeren.

Jeg er med på, at når Socialdemokratiet diskuterer det her, er det ofte i forhold til det sjette su-år. Men noget af det, der bekymrer mig, er f.eks. det femte su-år for en lærerstuderende, der nu ikke kan tage en periode med lidt nedsat tid, hvis livet ramler, eller som kan få problemer, hvis vedkommende får et barn midt i semesteret og barslen derfor ikke matcher.

Anerkender ordføreren, at det her også bliver en forringelse, også for folk på professionsuddannelser, korte videregående uddannelser, som bliver forsinket af helt almindelige grunde, som at livet lige rammer dem?

Ordføreren.

Ordføreren får det til at lyde, som om vi har et su-system målrettet folk, som bliver ramt af livet, men det har vi jo ikke. Hvis man bliver ramt af livet på en måde, som gør ondt, så er der jo heldigvis andre systemer, der står klar til at overtage. Så kan det jo være andre overførsler, der er relevante for en, hvis man kommer ud for en ulykke, eller hvad det nu er for nogle scenarier, ordføreren kan komme i tanke om. Men det er jo ikke derfor, vi har et su-system. Vi har et su-system for at give støtte, mens man er under uddannelse, og her får man i fremtiden så su til normeret tid. Det synes jeg er rimeligt. Det er sådan, det er for langt de fleste unge allerede i dag.

Næste korte bemærkning er til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Måske som en kort bemærkning til det, ordføreren lige sagde, vil jeg bare sige, at der jo er rigtig mange studerende, for hvem livet ramler, men hvor man heldigvis fortsat godt kan gå på sin uddannelse på deltid. Og det, jeg hører ordføreren sige, er, at så kan det være, at man skal på sygedagpenge eller et eller andet i en periode, men forhåbentlig kan man jo studere en lille smule.

Ordføreren siger i sin tale, at det her er fair over for rengøringsassistenter, murere, pædagogmedhjælpere og en række andre fag, men det her drejer sig jo også om deres børn. Ordføreren har også ret i, at 40 pct., der benytter sig af det sjette su-år, kommer fra familier, hvor der primært er akademikere. Men er ordføreren ikke bekymret for, at der med det her forslag vil være endnu flere, der tager en universitetsuddannelse, og som kommer fra akademiske familier? For de unge, der har forældre, der har deres på det tørre og masser af penge, bliver jo ikke ramt af det her forslag; de kan sikkert låne af deres forældre eller finde andre muligheder. Det er jo de unge, der har forældre, der lige akkurat kan få tingene til at hænge sammen, som bliver ramt af det her, fordi de ikke længere kan få su, hvis livet ramler og man har behov for ekstra tid.

Ordføreren.

Når jeg nævner andre typer ydelser, er det jo, fordi ordføreren og ordførerens partifælle forsøger at tegne et billede af, at der er en masse studerende, som har store problemer i tilværelsen og nu bliver ramt meget hårdt på grund af den her lovændring, og den præmis anerkender jeg bare ikke. Altså, langt de fleste studerende har det heldigvis godt, og i dag er det jo sådan, at masser af studerende ikke har et ekstra su-år, og de har det heldigvis for de flestes vedkommende også godt. Og nej, jeg anerkender ikke, at når man eksempelvis har taget en bacheloruddannelse og er godt i gang med en kandidatuddannelse, så er det afgørende for, om man får gjort sin uddannelse færdig, hvad ens forældre tjener. Det anerkender jeg sådan set ikke, og derfor anerkender jeg heller ikke det her billede af sociale massegrave, som ordføreren og ordførerens partifælle har forsøgt at tegne i den her debat.

Spørgeren.

Igen får ordføreren det jo til at lyde, som om det kun er på kandidaten, men det er jo også, hvis man bliver forsinket på sin bachelor, at man ikke kan få ekstra su. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at ordføreren ikke vil anerkende, at det har større betydning for de unge, der ikke kan gå hjem og spørge mor og far, om de kan få lov at låne nogle penge af dem i en periode, hvis man bliver forsinket, end det betyder for de unge, der godt kan det. Altså, de unge, der kommer fra ressourcesvage hjem, vil da i højere grad have behov for, at vi hjælper dem igennem uddannelsessystemet, også hvis man dumper en eksamen, får et barn under sin bachelor, eller hvad der nu kan være årsagen til, at man har brug for lidt ekstra tid.

Ordføreren.

Jamen når ordføreren ikke kan forstå det, må det jo være, fordi vi ser forskelligt på mennesker og har forskellige forventninger til mennesker. Jeg har meget stor tillid til, at folk, der læser på videregående uddannelser i Danmark, er i stand til at tage vare på sig selv, og at det er de færreste, der mangler den her evne, som ordføreren er bekymret for, til at klare sig i en tid, hvor noget er trangt, ved enten at tage et su-lån eller tage nogle ekstra timer, eller hvad ved jeg. Altså, måske kunne man have lidt større tillid til studerende, end ordføreren har.

Næste korte bemærkning er til hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti.

Unge i min generation er pressede, og for hver gang vi måler på vores trivsel, ser det værre og værre ud – flere og flere mistrives simpelt hen. Så derfor lyder mit spørgsmål: Hvorfor vælger man i den her mistrivselskrise, eller hvad man ønsker at kalde det, at øge presset på unge og studerende, således at de nu ikke længere har mulighed for lige så let at vælge om, hvis de har valgt forkert i forbindelse med deres uddannelse? Hvorfor vælger man at gøre det?

Ordføreren.

Igen tegner endnu en SF-spørger nu sådan et billede af, at det står helt galt til med den danske ungdom. Sådan er det heldigvis ikke i virkeligheden. De fleste unge har det heldigvis godt, og de fleste studerende på videregående uddannelser har det heldigvis også godt. Jeg anerkender slet ikke de præmisser, som spørgeren og spørgerens kolleger lægger ned over det her, og at det her skulle komme til at skabe en masse problemer for studerende – tværtimod. Hvis man i SF reelt var optaget af social mobilitet, tror jeg, at man ville have travlt med at prøve at finde ud af, hvordan man på en mere retfærdig måde kunne få brugt de midler, vi nu har brugt på det sjette su-år, som, når det gælder universitetsuddannelserne, primært kommer folk fra velstillede baggrunde til gode, og hvordan vi så kunne bruge dem på børn og unge i andre dele af samfundet, som kunne have mindst lige så meget gavn af at få en håndsrækning.

Spørgeren.

Nu er vi forhåbentlig enige om, at det kun er 25 pct. af de midler, man får ved at afskaffe det sjette su-år, der går til investeringer i børn og unge. Langt størstedelen går til noget uspecificeret, som kan være skattelettelser eller noget helt tredje. Det ved vi ikke, men de går i hvert fald ikke kun til børn og unge. Anerkender ordføreren overhovedet ikke, at det her kommer til at få en negativ påvirkning på unges trivsel? Det kan godt være, at ordføreren er uenig i, at det kommer til at skabe, som han siger, en masse problemer, men er han uenig i, at det overhovedet ikke kommer til at skabe nogen problemer?

Ordføreren.

Ja, det er jeg uenig i. I dag er det sådan, at masser af unge ikke har et ekstra su-år, og det er jo ikke sådan, at du kan se, at vi har en gruppe af unge, som ligger og lider store afsavn ude på gaderne, mens en anden gruppe så stortrives. Det er jo heller ikke sådan, at når du ser rundtomkring i verden, hvor du kan finde eksempler på unge mennesker, der mistrives, så er det, fordi de ikke har et sjette su-år.

Den næste korte bemærkning er fra fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg synes måske til gengæld, det er ordføreren, der oppe fra talerstolen forsøger at negligere en lille smule, at det her faktisk for rigtig mange mennesker kommer til at være en rigtig, rigtig stor ting.

Jeg vil derfor godt bare spørge ordføreren: Hvis man nu har læst på universitetet – måske på humaniora – i 2 år og så finder ud af, at man faktisk vil læse til lærer i stedet for, tror ordføreren så slet ikke, det kan have nogle negative konsekvenser, at man kan se frem til at skulle finansiere det sidste år af sine egne studier selv?

Ordføreren.

Nej. Hvis man har en drøm om at blive lærer og har læst 2 år på en anden uddannelse og så beslutter sig for, at man vil gøre noget andet, så synes jeg da, man skal gøre det, og det har man jo så stadig væk rigtig gode muligheder for. Der er jo gode muligheder for at tage su-slutlån, man kan vælge at blive meritlærer, eller man kan benytte sig af nogle af de andre muligheder, der er.

Så nej, jeg deler ikke ordførerens opfattelse. Så må jeg også sige, at med den logik, man lægger for dagen i debatten i dag, skulle man jo nærmest have uendelige antal su-år, så man altid kunne beslutte sig for at gøre noget andet. Altså, hvad er egentlig argumentet for, at vi ikke skulle have 3 ekstra su-år?

Spørgeren.

Så lad os tage det med den incitamentsstruktur, der ligger i den ordning med det sjette su-år, som vi har på nuværende tidspunkt. Der får man jo det sjette su-år, hvis man starter inden for 2 år efter endt ungdomsuddannelse. Anerkender regeringen ikke, at der er en risiko for, at unge mennesker, når de ikke længere kan se den her gulerod ved at starte forholdsvis hurtigt på en videregående uddannelse efter endt ungdomsuddannelse, vil tænke: Så er jeg godt nok nødt til at lige at vente lidt længere, for jeg skal virkelig være sikker på at ramme rigtigt, for jeg kan ikke få lov til at skifte undervejs uden at blive ramt af det?

Ordføreren.

Nej, for de fleste unge mennesker søger jo ind på en uddannelse, når de har fundet en uddannelse, de synes er interessant, og jeg tror ikke, de sidder og tæller su-klip, når de træffer deres beslutning. Det håber jeg i hvert fald ikke. Jeg synes, de skal lade sig drive af deres interesser, af det arbejde, de har et billede af at kunne få, og af, at det er noget, de har lyst til at engagere sig i. Så nej, jeg er ikke bekymret for, at vi nu vil se en ungdom, der mister lysten til at uddanne sig.

Den næste korte bemærkning er til fru Anne Hegelund, Enhedslisten.

Hvad med de 43.000 unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet? Skal der ikke være plads til dem i uddannelsessystemet og su-systemet?

Jeg tror, de tænker meget over: Er det her det rigtige tidspunkt for mig at starte på? Hvad, hvis jeg bliver forsinket? Hvad, hvis jeg ikke er sikker på, at jeg overhovedet kan gøre den her uddannelse færdig, og har jeg så mod på at skulle tage slutlån for at gøre det?

Der tror jeg virkelig, at det her ekstra år – i forhold til at blive forsinket, hvis man dumper en eksamen, eller hvis det hele bliver for meget, men man også synes, at det ville være voldsomt at skulle være fuldtidssygemeldt – er det år, der kan gøre forskellen, i forhold til at man ikke ender tilbage på jobcenteret med en næsten færdig uddannelse.

Det synes jeg godt nok er ærgerligt og spild af penge, fordi regeringen åbenbart ikke vil prioritere unges og børns trivsel over skattelettelser.

Ordføreren.

De 43.000 unge, der står uden for både arbejdsmarked og uddannelsessystem, skal vi være meget optaget af at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe, og det vil der jo være gode muligheder for med det provenu, vi får ved at fjerne det ekstra su-år. Men at forsøge at tegne et billede af, at det er den gruppe af unge, som trækker på det ekstra su-år i dag, synes jeg godt nok lyder temmelig misvisende, og derfor har jeg lidt svært ved at se, hvad det er for en kobling, man laver her.

Jeg vil egentlig også sige, at hvis man fra Enhedslistens side oprigtigt var interesseret i at gøre noget for social mobilitet og for at styrke folkeskolen osv., så kunne man jo i sin tid, hvor eksempelvis Socialdemokratiet ad forskellige omgange har foreslået at justere på koblingsprocenten til privatskoler, have bakket op om det. Men det gør man ikke, og hvorfor gør man ikke det? Det gør man måske ikke, fordi mange af ens vælgere bor i dyre kvarterer og sender børnene på friskoler, mens man så har de rigtige holdninger nede ved fællesspisningen i kollektivet, eller hvor man nu bor henne.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Ja, spørgeren.

Jeg kan sige, at den kobling kommer ude fra virkelighedens velfærd, hvor jeg selv i 7 år har arbejdet som socialrådgiver med netop de her 43.000 unge, og der er rigtig mange af dem, der gerne vil gå på en mellemlang videregående uddannelse og selv arbejde inden for velfærd, og der er også mange, der gerne vil på universitetet.

Nu nævnte ordføreren selv det at have en funktionsnedsættelse, og at så kan man bare få SPS-støtte, men jeg vil sige, at selv med SPS-støtte er der bare nogen, der, f.eks. fordi de skal vente alt for lang tid på at få SPS-støtten, kommer til at dumpe en eksamen og blive forsinket, men ikke skulle sygemeldes, og de kommer i klemme med de her nye regler.

Tak! Ordføreren.

Nej, de kommer ikke i klemme med de her nye regler, for det ekstra su-år er i dag ikke fortrinsvis benyttet af den gruppe, som ordføreren taler om. Det er jo også derfor, Nina Smith har kaldt det her for en omvendt Robin Hood indimellem, når hun har talt om su-systemet. Det er, fordi dem, der primært trækker på det her, jo er ressourcestærke unge eller unge med ressourcestærk baggrund.

Derfor er det jo et misvisende billede at tegne, og hvis man reelt var optaget af social mobilitet og af at gøre noget for at støtte eksempelvis den gruppe af 43.000 unge, som ordføreren taler om, så skulle man jo engagere sig i, hvordan man bruger det provenu, der nu tilvejebringes ved at fjerne det ekstra su-år.

Næste korte bemærkning er til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet. Jeg har et lidt mere dybdegående spørgsmål til nogle af lovbemærkningerne. Det er sådan i Folketinget, at vi beder ministeriet vurdere FN's verdensmål og konsekvenserne af verdensmålene ved diverse lovforslag, og det gælder også ved det her. Ministeriet skriver i lovbemærkningerne, at FN's verdensmål 4.5 bliver understøttet af det her lovforslag, fordi udsatte unge, herunder unge med handicap, får bedre adgang til uddannelser. Jeg vil bare lige bede ordføreren bekræfte, at unge, der modtager SPS-støtte, mister et års su, mens unge med handicaptillæg har præcis det samme antal su-klip som før det her lovforslag, og dermed er teksten misvisende.

Ordføreren.

Jeg kommer ikke til at bekræfte, at teksten er misvisende. Og hvis ordføreren har et spørgsmål af teknisk karakter omkring verdensmål, må ordføreren stille spørgsmålet til ministeriet.

Spørgeren.

Jeg har det sådan med forslag, vi behandler her i Folketinget, at både os, der fremsætter beslutningsforslag, men sådan set også regeringen, der kommer med lovforslag, skal tage vores konsekvensvurderinger dybt alvorligt og være ærlige omkring konsekvenserne af vores forslag. Jeg bliver nødt til at sige, at jeg mener, at den tekst fra ministeriet er vildledende, og jeg synes, det er problematisk, at ordføreren ikke selv kan se det.

Ordføreren.

Det kommer vi ikke så meget nærmere. Jeg har ikke noget indtryk af, at den tekst, ministeriet har fremsat, på nogen måde er vildledende.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Heidi Bank, Venstre. Velkommen.

Tak for det. I december blev vi i Venstre enige med resten af regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om en su-reform for de videregående uddannelser, og det er det lovforslag, vi behandler i dag.

Lad mig starte med at slå fast, at Venstre står fuldt og helt bag uddannelsesstøtten til de studerende, og at dagens lovforslag på ingen måde afskaffer su'en, som nogle partier ellers har fået det til at lyde som om.

I Venstre har vi dog længe haft et ønske om at reformere su-systemet. Lige nu bruger Danmark flere penge på studieunderstøttelse på de videregående uddannelser, end vi bruger på de videregående uddannelser i sig selv. Det er helt skævt, at vi altså bruger flere penge på at forsørge de studerende end på at uddanne dem. Den balance ændrer vi i dag.

Det her forslag sikrer, at man får su i den periode, uddannelsen er normeret til, og det mener vi er rimeligt og fornuftigt. For med et af verdens mest generøse su-systemer har man i Danmark uanset baggrund rigtig gode muligheder for at få en uddannelse. Den nye su-reform bevarer det generøse su-system, som sikrer, at alle i Danmark kan få én uddannelse på su, uanset hvilken social og økonomisk baggrund man har. I Venstre synes vi, det er både fornuftigt og rimeligt, at su- og uddannelseslængde følges ad, og at der er gode muligheder for at låne, hvis man brug for mere økonomisk støtte for at gennemføre en uddannelse.

Skulle man som studerende alligevel blive forsinket i løbet af sit studie, er der mulighed for at optage et su-lån på fornuftige vilkår. Med det her lovforslag forbedrer vi nu målemulighederne for de studerende, hvor alle studerende får mulighed for at optage et slutlån i op til 2 år.

Derudover tager vi også højde for, at studerende, som modtager su, handicaptillæg eller er enlige forsørgere i en periode kan have behov for at tilrettelægge uddannelsen lidt anderledes. Det skal vores uddannelsessystem selvfølgelig kunne rumme. Derfor vil de studerende med dette lovforslag fortsat have mulighed for 1 års ekstra su ud over den normerede studietid.

I Venstre glæder vi os over denne aftale, som sikrer et mere rimeligt og fornuftigt su-system, der er rustet til fremtiden. Tak til Liberal Alliance, til Det Konservative Folkeparti og til Dansk Folkeparti for at tage ansvar. Med de ord kan jeg meddele, at Venstre naturligvis bakker op om lovforslaget. Tak for ordet.

Den første korte bemærkning er til fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Ordføreren taler meget om det her med mulighederne for at låne, og jeg ved jo, at ordføreren har beskæftiget sig en del med ejendomme og boligpolitik og derfor nok er vant til at forholde sig til renteniveauer.

Jeg må indrømme, at jeg har nået den alder, hvor man af og til kigger lidt på, hvad renten er på et realkreditlån. Den er ca. 4 pct. lige nu, kan jeg fortælle folk, der ikke har kigget på bolig for nylig. På et su-lån er den 4,6 pct. Er det virkelig et attraktivt tilbud, vi giver de unge, som nu har færre su-klip at tage af, at de kan tage et lån, der er dyrere for dem at have end det realkreditlån, som vi, der er lidt ældre og tjener betydelig mere, kan tage?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke sådan, at vi plejer at henvise til den uddannelsesmæssige baggrund, man har som medlem i Folketinget, medmindre man selv har valgt at oplyse det. Men det er rigtigt, at jeg bl.a. har en baggrund i den finansielle sektor, og jeg synes måske, at det, der bliver sammenlignet her, måske sådan sker med lidt manglende fornemmelse for, hvad det er for nogle typer lån, der er tale om. Det, som ordføreren jo henviser til, er, når man ved en bolig finansierer den med en realkreditbelåning, og det er jo ikke det, der er tale om her. Så jeg synes, det rammer lidt ved siden af skiven.

Spørgeren.

Så lad os droppe sammenligningen med realkreditlånet, for det er jo et niveau, der minder meget om mange andre lånetyper. Jeg er ked af, jeg henviste til det. Jeg husker det, som om ordføreren også er boligordfører.

Så vil jeg i stedet spørge på en anden måde, uagtet hvad renten på andre ting måtte være. Når vi ved, at studerende fra mindre ressourcestærke baggrunde er dem, der tager størst lån, er det så virkelig rimeligt at sige, at det kan være nødvendigt for nogen at tage et lån til 4,6 pct. i rente for at kunne færdiggøre sin uddannelse?

Ordføreren.

Jeg hørte jo også de spørgsmål, der blev stillet til Socialdemokratiets ordfører, og jeg opfatter det lidt, som om man ligesom går ud fra, at alt skal være lige for alle, og at alle skal have lige muligheder. Og det er jo på en eller anden måde et lidt falsk billede at sætte op, synes jeg, for der er også nogle, der går ind på en videregående uddannelse, som er ekstra godt begavet og på den måde kan komme hurtigere igennem. Set på den måde får vi jo aldrig det der overlige samfund, som der tales om; der vil jo være forskel på, hvad muligheder vi har. Det er ligesom det med, at der er nogle forældre, som kan have nogle principper om, at uagtet hvor høje indtægter de selv har, vil de ikke hjælpe deres børn, som selv må tjene nogle penge. Og der kan være nogle, hvor man ikke har så høje indtægter, men hvor man er vanvittig god til at hjælpe sine børn med alt muligt. Så det er måske sådan lidt søgt, synes jeg.

Den næste korte bemærkning er til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Ordføreren siger, at Venstre støtter su-systemet, men det må være lidt på samme måde, som rebet støtter den hængte, for det, man gør her, er jo, at man angriber su-systemet. Venstre har jo også tidligere været ude med overvejelser om at skære i su til kandidatdelen. Så Venstres opbakning til su-systemet er nok ikke det, man skal sætte sin lid til, hvis man er ung og er glad for su'en.

Som jeg også var inde på til den tidligere ordfører, har jeg svært ved at forstå, hvorfor det hele tiden er almindelige mennesker med lave indkomster, der skal rammes – lønmodtagere. Først var det store bededag, man stjal fra danskerne; så var det seniorpensionen, man ville pille ved, men det blev man så presset væk fra; så handlede det om kontanthjælpen, hvor man gik ind og ramte de fattigste børnefamilier; og nu er det de studerende, som er hårdt ramt i forvejen, fordi inflationen har udhulet deres indtægter, og fordi renten på deres boliglån stiger. Hvorfor går regeringen hele tiden efter dem, der har mindst i vores samfund, mens pengene sidder løst, når det f.eks. kommer til skattelettelser til virksomhedsejere?

Ordføreren.

Jeg synes jo i den grad, at vi står bag su-systemet, og det synes jeg jo netop, vi gør, fordi vi er med til at fremtidssikre det her. Altså, det er jo ikke holdbart at have et system, hvor man bruger flere penge på at understøtte de leveomkostninger, de studerende har, end på selve uddannelsessystemet og andre ting. Nu kan jeg jo høre, at det også er det, hr. Pelle Dragsted har sagt til den socialdemokratiske ordfører. Altså, det handler jo mere om en fordelingspolitisk forargelse. Jeg tror så, at hr. Pelle Dragsted glemmer at nævne, at der jo også er indføjet noget i regeringsgrundlaget, som jeg personligt ikke nødvendigvis synes er det bedste, nemlig en toptopskat. Så det er måske også lige at plukke lidt der, hvor man synes, det er rart at plukke.

Spørgeren.

Jeg synes, det bliver lidt orwellsk, når man snakker om, at når man skærer i noget, er det for at fremtidssikre det. Altså, man gør jo su-systemet ringere, og det synes jeg man skal være ærlig om. Og hvad angår det her med, at man bruger flere penge på, at de studerende har noget at leve for, end på selve uddannelsen, så skyldes det jo bl.a., at man i mange år kørte sådan nogle grønthøsternedskæringer ned over vores uddannelsessystem, hvilket betød, at man havde et stadig lavere taxameter. Så først skærer man i uddannelsessystemet, og så siger man: Hov, nu bruger vi mere på su'en end på uddannelserne – så må vi også skære i su'en. Man kunne jo også gå den anden vej rundt, ordfører.

Ordføreren.

Jamen virkeligheden er jo, at der er rigtig mange ting, vi gerne vil bruge penge på, og spørger man nogle af de lidt ældre generationer, tror jeg simpelt hen, de har enormt svært ved at forstå, at man fra Enhedslistens side kan kæmpe så hårdt for, at man skal fastholde, at man kan få mere su, end en uddannelses længde i virkeligheden berettiger til. Så jeg tror også, den her luksusidé med, at der skal lægges mere og mere flødeskum på, kan være svær at forstå for rigtig mange, som måske også sidder med lidt mindre indkomster, fordi de f.eks. er kommet på folkepension, og som er blevet overrasket over, at der måske ikke er helt så meget, når man er nået til den alder.

Den næste korte bemærkning er til fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Det, ordføreren her siger om de ældre generationer, er enormt interessant, og jeg synes, der kommer mere og mere fløde på. For det er jo det modsatte, der er sket i vores uddannelsessystem. Da mine forældre gik på deres uddannelse, havde de mulighed for at få su i meget længere tid, end man har i dag, og de havde i øvrigt også mulighed for at uddanne sig i årevis, og jeg synes egentlig, det er ret fint, at vi har fået strammet lidt op, så man ikke kan være evighedsstudent. Det tror jeg ikke er sundt for nogen, men det med, at der er kommet mere og mere flødeskum på uddannelsessystemet, er simpelt hen ikke rigtigt. Altså, der er blevet skåret og skåret år efter år og nu også på su'en.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om det er de su-nedskæringer, vi kan forvente fra Venstres side, eller om Venstre drømmer om mere. Drømmer Venstre om at gøre hele su'en på kandidaten til lånebaseret, eller kan vi forvente, at det er det, og at man, hvad ordføreren også siger, så holder hånden under et generøst og et godt uddannelsessystem? Eller vil man skære endnu mere på de unges økonomi?

Ordføreren.

Hvis jeg skal starte med det sidste, så er svaret, at nej, vi har ikke nogen hede drømme om at skære mere i su-systemet. Vi er rigtig godt tilfredse med den aftale, der er lavet her, og vi synes, det er nogle fornuftige rammer, der bliver lagt, og som også sikrer, at de unge, skulle de blive forsinket, kan optage et slutlån og kan få færdiggjort deres uddannelse.

Så vil jeg i forhold til det her med, hvor mange penge vi bruger på uddannelsessystemet, bare sige, at jeg måske tror, det skal holdes op imod, at man i dag har betragtelig flere, der faktisk får en god uddannelse og også en lang uddannelse. Så det handler nok lidt om, hvad man måler det på.

Spørgeren.

Ja, er det ikke fantastisk, at flere og flere uddanner sig længere? Men det skal jo ikke gå ud over den enkelte studerende, at man så skal have færre penge pr. studerende. Men apropos det slår regeringen sig jo op på, at man bruger de penge, det provenu, man finder, på børn og uddannelse, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ordføreren som ordfører for et regeringsparti kan løfte sløret for, hvad man vil bruge de her 1,2 mia. kr. af provenuet for at fjerne det sjette su-år på. For det er jo kun 25 pct., der allerede er fordelt til børn og unge, og i forhold til resten ved vi ikke, hvad vi skal bruge det på, selv om regeringen bliver ved med at sige, at det skal bruges på børn og unge. Indtil videre er det jo bare kommet i statskassen.

Ordføreren.

Nej, de er jo ikke rigtig kommet ind i statskassen endnu. Men fred være med det. Jeg kan godt forstå, at der er en iver for at bruge penge. Det er jo ikke noget nyt i det politiske system, og det tror jeg gælder bredt og ikke kun på venstrefløjen. Men der kommer en plan, men det er nok noget, regeringspartierne skal drøfte mellem sig.

Næste korte bemærkning er til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg bliver simpelt hen lidt i tvivl om, når jeg hører ordføreren her, om Venstre faktisk næsten synes, det lidt er et problem, at der er flere unge, der tager en uddannelse og derfor skal have su, og vi derfor er nødt til at skære i su'en. Der blev også sagt noget med, at det der med, at man tror, man kan skabe lige muligheder, er en illusion, men jeg synes da, vi skal gøre, hvad vi kan, for at give de unge lige muligheder for at kunne tage en uddannelse, uanset hvilken baggrund de nu kommer fra.

Så jeg vil egentlig bare høre Venstres ordfører: Mener Venstre, det er et problem, at vi har så mange unge i dag, der får su?

Ordføreren.

Altså, jeg hørte egentlig ret mange forskellige skud i forskellige retninger her, så jeg bliver næsten helt i tvivl om, hvad det var, ordføreren gerne ville have svar på. Men altså, det, jeg kan sige, er, at vi jo står hundrede procent bag den aftale, der er lavet her. Vi synes, det er godt, at unge uddanner sig – som i rigtig godt – og vi vil gerne have, at vi har en befolkning, der har et godt og solidt uddannelsesniveau, hvor de kommer ud til de jobmuligheder, der nu er, og de behov, der er i samfundet, for det tror vi er godt for samfundet, og vi tror, det skaber lykkelige mennesker.

Så jeg forstår ikke helt de præmisser, der bliver lagt ind, og jeg mener bestemt heller ikke, det er det, jeg har stået og sagt.

Spørgeren.

Det er jo altid rart, hvis man kan rette lidt op på noget, man kunne have fået formuleret lidt træls, når man står deroppe, og det håber jeg da at Venstres ordfører så føler man har gjort.

Jeg vil egentlig godt lige spørge helt specifikt ind til de her unge, der modtager SPS-støtte, og der håber jeg, at man anerkender, at der kan være nogle udfordringer, der gør, at de her unge har meget legitime grunde til at blive lidt forsinket på deres uddannelse. Er Venstre ikke bekymret for, ligesom organisationer har rejst den bekymring, at de her unge får markant sværere ved at kunne gennemføre en videregående uddannelse med de her su-forringelser?

Ordføreren.

Jamen det er jo klart, at man skal lytte til alt, hvad der kommer af bekymringer fra forskellige organisationer, der sidder og arbejder med de her områder, og det mener vi også at vi har gjort her.

I forhold til den del, der handler om SPS, ligger der ikke i det, at de skulle stå i en situation, hvor deres uddannelsesforløb bliver forlænget, og derfor er det her rimeligt også for den gruppe. Men selvfølgelig er det noget, man skal følge politisk og prøve at sikre, så det ikke viser sig senere, at der er en uhensigtsmæssighed i aftalen.

Næste korte bemærkning er til fru Anne Hegelund, Enhedslisten.

Jeg undrer mig lidt over det her med balancen mellem su-systemet, og hvad man bruger på det, og hvad man så bruger på uddannelsessystemet. For for mig går det ikke helt op, hvis man siger, at vi er nødt til at skære på su, for at vi kan bruge flere penge på uddannelse, når man så samtidig skærer på kandidatuddannelserne på universitetet. Og nu er det så pædagoguddannelsen eller flere professionsuddannelser, der skal have skærekniven næste gang. Det gør ikke noget ved den balance. Man kunne jo også vælge at bruge flere penge på uddannelserne, hvis man gerne ville have, at det skulle gå bedre op. Men så er der jo nogle partier, der prioriterer andre ting, såsom skattelettelser. Men jeg synes altså ikke, det virker, som om man fra midten og højre ud er ivrige efter at bruge penge på vores uddannelsessystem.

I forhold til det her med, at det måske er umuligt med lige muligheder, så giver regeringen jo faktisk dårligere muligheder til unge med en funktionsnedsættelse, der godt kan arbejde ved siden af studiet, men måske kommer til at dumpe en eksamen eller to, og dårligere muligheder for at få en kandidatuddannelse, hvis man finder ud af efter et år, at man ikke skulle på universitetet, men at man hellere vil på en professionshøjskole og have en velfærdsuddannelse.

Ordføreren.

Jeg mener simpelt hen ikke, at det, ordføreren står og siger om det her med muligheder, er korrekt. Jeg synes jo netop, at vi sikrer et system her, hvor vi får skabt nogle rammer for, at alle kan tage én uddannelse. Det får de su til, og jeg mener simpelt hen, det er et fornuftigt system, vi har. Jeg mener også, det et rimeligt system i forhold til alle de andre ting, vi gerne vil have råd til i vores samfund, og ting, vi gerne vil finansiere.

Så siger ordføreren også, at når vi går ind og laver nogle aftaler her og de genererer noget provenu, er det bare noget, der bliver taget. Sandheden om det her er jo, at det er nogle penge, vi kommer til at putte tilbage i børne- og ungeområdet. Så det skulle jo gerne være, for at vi får sikret, at vi får brugt pengene på en god og fornuftig måde.

Spørgeren.

Jeg glæder mig godt nok til at høre, hvordan det at presse unge studerende skulle være særlig smart, fordi man gerne vil bruge pengene på noget andet vedrørende børns og unges trivsel, som man ikke helt ved hvad er endnu.

I forhold til det her med lige muligheder vil jeg sige: Jeg forstår bare ikke, at man tænker, at det godt kan være, at unge, der får handicaptillæg til deres su, fordi de har et handicap, ender med at blive et år forsinket. Men unge, der har en funktionsnedsættelse, så de har brug for SPS-støtte, men måske godt kan arbejde 5-10 timer om ugen ved siden af studiet, tænker man ikke kunne risikere at blive forsinket. Hvordan er det ikke forskellige muligheder?

Ordføreren.

Det er jo noget, der ligger i den vurdering, der er lavet: at når man får SPS, har man ikke behov for det. Der er jo noget andet, når du har en funktionsnedsættelse. Det er jo grunden til det.

Men som jeg også sagde til den radikale ordfører, er det da noget, man skal følge, for vi har da alle sammen en interesse i, at så mange som muligt, der tager en uddannelse, også får den gennemført. Men det er klart, at man jo også selv skal have så meget vilje til det, at kan man se, at man er blevet forsinket, lad os sige et halvt år, så siger man måske også, at det måske er bedst for en selv, at man så låner til det sidste halve år.

Næste korte bemærkning er til hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg synes helt grundlæggende, man skylder de studerende, man stiller ringere, et svar. For hvorfor er det, at det kun er 25 pct. af de penge, man tjener på at fjerne det sjette su-år eller det fleksible su-år, man reinvesterer i børn og unge? Hvorfor er det ikke 100 pct.?

Så er det ordføreren.

Jeg synes egentlig, at det her plejer at være sådan de generelle regler, vi tit kører det her efter. Det kører altså, vil jeg så også anerkende, nogle gange på nogle lidt andre måder. Det har jeg også lyttet mig til. Men jeg synes, det, vi gør i den her aftale, virker fornuftigt, for det er de penge, vi har konkret. De andre er jo afledte.

Så er det spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Nu skal jeg bare lige helt forstå det. Hvis det er penge, vi ikke har konkret, hvordan kan man så bruge dem på noget andet? Det vil jeg gerne have et svar på. Det forstod jeg ikke helt.

Så er det ordføreren.

Det, som ordføreren spørger til, er jo, hvad for nogle penge vi reinvesterer, og det er de penge, der er afledt direkte.

Tak. Næste spørger er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak. Jeg lagde mærke til, at ordføreren i sit svar til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre fik sagt, at Venstre jo gerne vil følge op på lovforslagets konsekvenser for studerende, der modtager SPS-støtte. Så jeg vil bare spørge til, om ordføreren ikke kan uddybe, hvordan Venstre ønsker at følge op på det. Hvornår vil det være – om et år? Hvad vil Venstre være indstillet på at kigge på? For kigger vi på den virkelighed, vi i dag har kendskab til, så er det jo sådan, at studerende, der modtager SPS-støtte, er længere tid om deres uddannelser, fordi de har brug for den ekstra tid. Så det ville være mærkeligt, hvis det ikke var tilfældet om et år f.eks. Så hvordan vil Venstre følge det op?

Så er det ordføreren.

Nu tror jeg lige, det vil være tidligt nok om et år, for der vil vi ikke se effekterne. Men jeg forstår godt, hvad ordføreren mener, uden at jeg sådan skal gøre noget ud af den del.

Jeg synes sådan set, at uanset hvad vi vedtager af lovgivning her i Folketinget, har man jo en pligt til som politiker at følge op, specielt hvis der er nogle særlige opmærksomhedspunkter, hvor der er nogle, der i særlig grad har italesat, at de mener, at de bliver berørt af det. Her kan vi jo se, at der er nogle, der mener, at de bliver berørt af det, og at det vil have konsekvenser for dem, og så synes jeg, det er naturligt, at det er noget, man følger politisk. Bare for mit eget vedkommende er det jo typisk, at jeg spørger ind som folketingsmedlem og kan følge det, hvis der er noget på et område, som jeg beder om at få en opdatering på. Så det er sådan den måde.

Så er det fru Christina Olumeko for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg vil også gerne spørge ordføreren om det samme, som jeg også spurgte ordføreren fra Socialdemokratiet om, nemlig det faktum, at ministeriet vurderer, at lovforslaget her understøtter verdensmålene, i forhold til at unge med handicap får bedre adgang til uddannelserne, end tilfældet er i dag. Er ordføreren enig i, at studerende med et handicaptillæg eller studerende, der modtager SPS-støtte, får bedre vilkår med lovforslaget her i dag?

Så er det ordføreren.

Nu skal jeg svare lidt kortere end ordføreren for Socialdemokratiet, men jeg har ikke nogen grund til at betvivle det, som er kommet fra ministeriet. Men jeg vil da opfordre ordføreren til at lave et skriftligt spørgsmål til ministeriet, hvor det kan blive uddybet.

Tak. Med de ord fra ordføreren for Venstre er der ikke flere spørgere tegnet ind, og vi går videre i rækkefølgen af ordførere. Den næste ordfører er fra Danmarksdemokraterne. Fru Marlene Harpsøe.

Tak for det. Forslaget her udmønter jo dele af den su-reform, der blev indgået aftale om mellem regeringen, LA, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Nu nævner jeg ikke Danmarksdemokraterne, og det gør jeg ikke, fordi vi faktisk slet ikke blev inviteret med. Det havde vi meget gerne set. Vi vil gerne have en invitation en anden gang, for hvis vi havde fået den, havde der helt sikkert også i aftalepapiret stået Danmarksdemokraterne. For vi støtter den su-reform, og vi støtter også lovforslaget, som vi behandler her i dag.

Med forslaget her foreslås det, at den maksimale ramme for su-stipendier til videregående uddannelser fastsættes til 58 klip, dvs. normeret studietid. Derfor betyder det også, at det sjette su-år afskaffes. Herudover foreslås det, at muligheden for at modtage slutlån i op til 2 år udvides til at gælde for alle uddannelsessøgende. Det synes vi er positivt. Herudover får studerende, der modtager su-handicaptillæg, eller studerende, der er enlige forsørgere, 12 ekstra su-klip ud over den her ramme på 58 klip. Så bliver su-studieaktivitetskravet også fleksibelt, så det ikke gælder for studerende, der modtager handicaptillæg, samt enlige forsørgere. Og da den oprindelige su-forligskreds sådan set brød sammen i forhandlingerne, får initiativerne altså først virkning efter et folketingsvalg.

I Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget, fordi det understøtter, at vi bruger pengene på uddannelsesområdet bedre, med fokus på mere kvalitet i undervisningen og på at uddanne studerende, der er efterspørgsel på rundtomkring i samfundet. I den forbindelse mener vi, det er fornuftigt, at studerende på videregående uddannelser fremover modtager su til normeret studietid, ligesom rammerne for mennesker med handicap og enlige forsørgere bliver gode, så det bliver muligt for de grupper at gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med andre.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en analyse, der viser, at su på universitetsuddannelserne i høj grad går til studerende fra de mest velstillede familier, der i forvejen har nogle gode forudsætninger for at gennemføre en videregående uddannelse, og det gælder altså også i forhold til det sjette su-år. Men det bemærkes selvfølgelig også, at det endnu er uklart, hvordan provenuet fra reformen helt præcis udmøntes, og det er ikke givet, at alle midlerne bliver på uddannelsesområdet, som vi kan læse os frem til, og som det jo faktisk også var tilfældet med kandidatreformen. Der blev alle midlerne på området.

Men i Danmarksdemokraterne er vi positive over for forslaget. Vi stemmer for det, bl.a. fordi det jo understøtter, at vi frigør ressourcer fra et su-system, der i høj grad i dag allerede er rigtig godt. De kan prioriteres bedre på et bredere løft af kvaliteten i uddannelseslandskabet, hvis der altså er politisk villighed til det. Så vi kan støtte forslaget.

Tak. Der er spørgsmål til ordføreren, og det første spørgsmål er fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det synes jeg jo er rigtig ærgerligt. Jeg havde jo håbet på, at Danmarksdemokraterne ville stille sig sammen med de partier, som afviser det her forslag, også fordi det så var nemmere, om jeg så må sige, at rulle det tilbage igen efter et valg, og det undrer mig også lidt, at Danmarksdemokraterne stiller sig der. For jeg oplever i hvert fald Danmarksdemokraterne som nogle, der også har fokus på de mennesker i vores samfund med lidt små kår, og det er jo klart, at det, når man skærer i det her su-år, så ikke betyder noget for dem, som har rige forældre. For det er jo fuldstændig ligegyldigt, de kan bare få nogle penge derhjemmefra til at klare sig igennem det år.

Dem, der bliver ramt, er selvfølgelig dem, som ikke har den mulighed, og det kan vi også se af frafaldet i den her gruppe. De er, om jeg så må sige, mere bange for at forgælde sig, og frafaldet er ved den slags tiltag her større. Så nogle vil måske slet ikke få en uddannelse, og andre vil så blive mere forgældede end deres mere velstående studiekammerater. Så hvor ser ordføreren sådan der er det sociale perspektiv i det her, og hvorfor stiller Danmarksdemokraterne sig på den side?

Så er det ordføreren.

Helt generelt synes jeg også, at der er rigtig mange sociale perspektiver i det med at tage en uddannelse, det må jeg jo sige. For vi kan jo se, at det på en lang række områder er positivt, at man tager en uddannelse, også for sundheden, og nu er jeg selv sygeplejerske, så derfor får jeg også lige lyst til at nævne det.

Der er jo her tale om en politisk prioritering, men i forhold til de mennesker, som kommer fra små kår – og det er rigtigt, at dem kerer vi os i Danmarksdemokraterne rigtig, rigtig meget om – synes jeg faktisk også, at den her su-reform og det her lovforslag er et udtryk for, at man tager hensyn til dem, bl.a. fordi man også udvider muligheden for, at de kan tage et su-slutlån, hvis de er i den situation, at de har behov for det, sådan at det ikke kun er nogle få uddannelsessøgende, der i dag kan tage det, men at det faktisk er alle uddannelsessøgende, der kan tage det. Så må vi jo også sige, at man bagefter får en mulighed for at komme ud og tjene nogle penge, og at man dermed også kan være med til at betale det her su-lån tilbage igen. Det synes vi der er god musik i.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Når man bagefter kommer ud og tjener penge, betaler man jo også skat tilbage til samfundet. Anerkender ordføreren, at det her vil ramme de unge, som ikke har en familie, der kan hjælpe dem igennem, hårdere, når deres su løber ud, fordi man har skåret det sidste su-år væk?

Så er det ordføreren.

Det er klart, at hvis man kommer fra en familie, hvor moren og faren f.eks. er førtidspensionister, skal man ikke forvente at kunne komme hjem til dem og få tilskud til nye studiebøger; det er klart. Det er svært i sådan en familie. Men ud over su har man altså mulighed for eventuelt at have et studiejob ved siden af. Man har også mulighed for at tage et lån ved siden af. Så der er nogle gode vilkår og muligheder for rent faktisk at kunne klare sig økonomisk godt igennem sådan et studieliv, hvis man f.eks. tager en universitetsuddannelse på 5 år.

Tak. Næste spørger er fru Sofie Lippert fra SF.

Tak. Noget af det, som ordføreren og jeg tit er fælles om at slås med ovre i Uddannelses- og Forskningsministeriet, er bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelse, altså de studerende, som modtager den såkaldte SPS, specialpædagogisk støtte. Ud af dem er det kun 25 pct., der også modtager handicaptillæg, og det vil sige, at det kun er 25 pct. af dem, der i det her lovforslag har en dispensationsordning. Samtidig ved vi fra en rapport fra 2022 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om uddannelsesveje for studerende med funktionsnedsættelse, at studerende med funktionsnedsættelse, især dem, der har psykiske funktionsnedsættelser, er længere tid om at tage deres uddannelse til hvad som helst, finansøkonom, sygeplejerske, universitetsuddannet. Så de bliver oftere forsinket.

Så jeg vil høre ordføreren, om det ikke bekymrer ordføreren, at de studerende, som vi ved har en større tendens til at blive forsinket, og som normalt er nogle, ordføreren går meget op i, ikke får en hjælpende hånd i det her lovforslag.

Så er det ordføreren.

Jamen jeg synes, det er relevant at undersøge nærmere, bl.a. i forhold til de tal, som fru Sofie Lippert nævner her, og som jeg selvfølgelig også har bemærket. Det er i hvert fald en af de ting, som jeg selv havde tænkt på jeg ville stille spørgsmål om i udvalgsprocessen, sådan at ministeren kan svare helt konkret på, hvad det her har af betydning, og om der er en målgruppe, som endnu ikke er helt inkluderet. Og det håber jeg selvfølgelig på at få et relevant svar på i udvalgsprocessen. Jeg har ikke siddet med til de her forhandlinger, så jeg ved ikke, hvad der er blevet sagt, og jeg ved ikke, hvilke papirer der er blevet udleveret frem og tilbage. Men det er klart, at jeg synes, det vil være fornuftigt at tage den dialog, men også stille relevante spørgsmål omkring det her i udvalgsprocessen. Så det er jeg i hvert fald klar til.

Så er det fru Sofie Lippert.

Jeg har heller ikke siddet med. Fru Katrine Robsøe og jeg måtte gå meget hurtigt, fordi selve forringelsen af su'en ikke var til forhandling. Jeg har til gengæld stillet en masse skriftlige spørgsmål siden hen, og jeg kan bekræfte over for ordføreren, at de 75 pct. af de studerende med funktionsnedsættelse, der ikke modtager handicaptillæg, ingen yderligere dispensationsmuligheder får. De vil kun kunne få su til normeret tid, så hvis man f.eks. er ordblind og derfor læser langsommere og har brug for lidt ekstra tid, vil man skulle finansiere det sidste af sin uddannelse. Mener ordføreren, det er rimeligt?

Ordføreren.

Nu er SPS-støtten jo sådan set også etableret, sådan at hvis man f.eks. har problemer med ordblindhed og man f.eks. får en it-rygsæk eller et andet understøttende hjælpemiddel, skulle det jo gerne være lige præcis det, der gør, at man kan komme igennem studiet på normeret tid. Og så er jeg godt klar over, at livet for den enkelte kan vi herinde i Folketingssalen jo ikke putte i kasser, men vi taler gerne om det i udvalgsprocessen og stiller også gerne spørgsmål omkring det til ministeren under udvalgsprocessen.

Så er det fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Ordføreren nævner i sin tale, at pengene fra den her reform bliver brugt på børn og uddannelse, og det synes ordføreren er godt. Men samtidig ved vi jo fra den tidligere debat, også med Venstres ordfører, at der er de her afledte midler, som ikke bliver brugt. Det er 1,2 mia. kr. ud af de 1,6 mia. kr., så det er jo faktisk kun 25 pct., der bliver brugt i denne aftale.

Jeg har undret mig meget over, hvordan man som parti kan gå ind i en aftale og sige, at det er fint nok, at man ikke bruger alle pengene her, men at regeringen bare kan bruge dem på deres 2030-plan. Ordføreren var også med i kandidatreformen sidste sommer, hvor man jo netop brugte alle de afledte midler i den aftalekreds, så derfor kan det undre mig, at ordføreren godt kan bakke op om et forslag om besparelser på uddannelse, uden at alle pengene enten bliver brugt på noget andet, som ordføreren synes er godt, eller bliver brugt på uddannelse. Hvad synes ordføreren om det her med, at 75 pct. af de penge, der bliver fundet på det her forslag, bare uden videre bliver givet til regeringens 2030-plan fra aftalepartierne og nu også Danmarksdemokraterne?

Så er det ordføreren.

Nu er vi jo i Danmarksdemokraterne ikke med i den her aftale, for vi er ikke blevet inviteret med ind i den. Vi havde gerne siddet med ved bordet. Men vi har selvfølgelig bemærket, at der er dele af de her midler, som man altså vælger at reservere til temaet børn, unge og uddannelse. Det synes vi er positivt. Og så er der selvfølgelig også de afledte effekter, som vi ikke rigtig ved hvor ender henne. De ender i en kasse ovre i Finansministeriet, og så er det jo så regeringen, der på et tidspunkt tager den dialog internt i regeringen om, hvad de så skal bruges til. Men jeg synes, det havde klædt regeringen at tage den dialog i aftalekredsen, og hvis vi havde siddet med i den, er det klart, at vi også ville have påvirket den proces.

Vi står jo over for nogle rigtig vigtige forhandlinger, som vi snart skal i gang med, bl.a. i forhold til professionsbacheloruddannelserne. Vi har fået afsat penge i forbindelse med kandidatreformen, altså universitetsreformen, men det kunne sikkert være godt med flere midler også til det her område.

Så er det fru Astrid Carøe.

Ja, der er mange steder i vores uddannelsessystem, hvor der godt kunne bruges en saltvandsindsprøjtning. Vi har dog fået at vide fra regeringen, at de her 1,2 mia. kr., altså de 75 pct. af provenuet, som ikke bliver brugt på børn og uddannelse, bliver brugt på 2030-planen, så man har jo faktisk besluttet, hvad de skal bruges på, og det er, som vi har forstået det, i hvert fald ikke på børn og unge. Det var bare for lige at få den misforståelse af vejen.

Så glæder det mig selvfølgelig, at Danmarksdemokraterne, hvis de havde været med i forhandlingerne, havde sat fokus på det her, men giver man ikke også lidt carte blanche, når man stemmer for uden at være med til at fordele pengene, eller når pengene bare i det hele taget bliver brugt på noget helt andet end det, man egentlig synes er fornuftigt? For det kan godt være, at man ikke er med i aftalen, men nu ender man jo med at stemme for alligevel.

Så er det ordføreren.

Vi har jo i Danmarksdemokraterne foretaget en samlet vurdering af det her lovforslag, og det har stået på Danmarksdemokraternes liste, at det sjette su-år var noget, vi godt kunne afskaffe, fordi pengene kan bruges bedre, anderledes og mere fornuftigt. Derfor har vi foretaget et samlet skøn af det, og så har vi valgt at tilslutte os det.

Så håber jeg selvfølgelig også, at Danmarksdemokraterne sammen med SF fortsat kan kæmpe for de unge, som gerne vil tage en uddannelse, men som på den ene eller anden måde er ramt af en funktionsnedsættelse eller lignende, for der har vi i hvert fald tidligere altid stået sammen, og det håber jeg at vi fortsat kan gøre.

Så er det fru Anne Hegelund fra Enhedslisten.

Tak. Nu nævner ordføreren selv, at hun er sygeplejerske og går meget op i uddannelserne på professionshøjskolerne. Vi har jo begge to gået på sådan en, og jeg spekulerer bare på, om man i den her samlede vurdering af forslaget slet ikke har været opmærksom på det, som jeg i hvert fald tænker er enormt ærgerligt, nemlig at man giver dårligere muligheder for alle dem, som starter på en universitetsuddannelse og så vælger at skifte over på en professionshøjskoleuddannelse, for, at de kan få en kandidat. Det er de færreste, som efter at have været ude at arbejde som socialrådgiver eller sygeplejerske, der i forvejen synes, det er særlig nemt økonomisk at skulle tilbage på su, og hvis man så endda på den kandidat skulle have slutlån til den sidste del, så tænker jeg bare, at der er rigtig mange, der vil synes, at det vil virke helt umuligt. Så er dårligere muligheder for videreuddannelse for velfærdsuddannede med i den vurdering af, at I samlet set kan støtte det her forslag?

Så er det ordføreren.

Som jeg forstår fru Anne Hegelund, spørger ordføreren ind til det her med, hvis man nu starter på en universitetsuddannelse og så i løbet af den her uddannelse tænker: Det er ikke mig, jeg skal ind at være sygeplejerske – og jeg vil jo synes, det vil være dejligt, at der er nogen, der vil følge i mine fodspor der. Men hvad sker der så for dem i forhold til det her med at have su til normeret studietid? Det er rigtigt, at der kan der selvfølgelig komme nogle udfordringer, når man skifter midt i et forløb, hvis man har taget 2 år på universitetet og så bagefter skifter og skal bruge 3½ år på en professionsbacheloruddannelse. Men jeg vil sige, at der er der også de muligheder, at man altså kan arbejde ved siden af studiet i et studiejob. Men der er også mulighed for at tage noget lån ved siden af. Jeg synes, der er nogle gode muligheder i dag for at komme godt igennem.

Tak. Ønskes der anden korte bemærkning? Så skal man trykke sig ind, inden man får ordet. Værsgo.

Tak for svaret. Det er jo bare rigtig mange, der lige er en tur omkring universitetet et enkelt semester eller to, inden de finder ud af, at en professionshøjskole var et bedre match for dem, og at de hellere vil have en velfærdsuddannelse. Jeg tænker bare, at der måske er nogle, der, selv om det er det, de helst vil, vil vælge det fra, fordi den der mulighed for at få en kandidatuddannelse bagefter bare virker urealistisk, hvis halvdelen af den skal være på slutlån. Og sådan vil det jo være efter bare et år, hvis det her bliver den nye virkelighed.

Jeg kan bare ikke forstå, når ordføreren går så meget op i professionsuddannelserne og velfærdsuddannelserne og ville synes, at det var fedt, at der var flere, der efter et år på universitetet valgte det til, at man så vil være med til at gøre det sværere; at man kan få sig selv til at stemme for det.

Jeg er nødt til at indskærpe, at når formanden rejser sig, er taletiden for længst løbet ud, og jeg har stået op længe.

Ordføreren.

I Danmarksdemokraterne vil vi gerne være med til at understøtte et samfund, men også et uddannelsessystem, hvor man så vidt muligt er så oplyst, at man så at sige vælger rigtigt første gang.

Det kan være svært, og det anerkender jeg fuldt ud, for livet er jo fuldt af muligheder, også på uddannelsesområdet. Men jeg vil meget gerne være med til sammen med et bredt flertal herinde i Folketinget at gøre, hvad jeg kan, for at vi får flere til at vælge professionsbacheloruddannelsen og blive socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog osv., for det er der brug for.

Næste spørger er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tusind tak for det. Jeg har simpelt hen brug for lige at spørge lidt mere ind til de her studerende på SPS-støtte. For der har jeg egentlig også oplevet, at vi tidligere har haft en fælles interesse i at prøve at se, om ikke vi kunne få gjort noget bedre for de studerende, og derfor undrer det mig bare en lille smule, at Danmarksdemokraterne jo står her og siger, at man stemmer for lovforslaget, men uden at have nogen som helst krav til, at de her studerende rent faktisk skulle gribes noget bedre.

Jeg hører egentlig, også fra ordføreren, anerkendelsen af, at den bekymring, handicaporganisationerne kommer med, er reel. Så hvorfor er det, at man bare er villige til at sige: Det er lige meget – det må lige ryge af i svinget, så vi kan stemme for det her lovforslag, vi alligevel ikke har været med til at forhandle?

Så er det ordføreren.

Vi er i Danmarksdemokraterne meget optaget af, at der er et uddannelsessystem, der kan løfte mennesker med funktionsnedsættelser, mennesker med psykiske lidelser og også mennesker med mindre behov for hjælp – det kan, i hvert fald i forhold til at have en omfattende funktionsnedsættelse, f.eks. være mennesker med ordblindhed.

Jeg synes faktisk, vi helt overordnet har et system i dag, der er rigtig godt. Kan det blive bedre? Ja, det kan det da sandsynligvis. Det vil jeg på ingen måde afvise, og jeg synes faktisk, at der er kommet nogle tal frem, som vi bør kigge nærmere på i udvalgsbehandlingen, og det er også derfor, at det bestemt er en fremstrakt hånd, både til fru Katrine Robsøe, men også til andre, der deler den her bekymring, i forhold til at det spørger vi ministeren ind til i udvalgsbehandlingen, og så ser vi på, om der kan findes en løsning, såfremt det er sådan, at vi finder frem til, at der er de behov.

Så er det fru Katrine Robsøe.

Tak. Jeg skal bare lige være helt sikker: Så ordføreren fra Danmarksdemokraterne anerkender, at hvis man stemmer for det her lovforslag, som det ligger her, så vil det være en forringelse for de studerende på SPS og deres muligheder for at kunne tage en uddannelse?

Så er det ordføreren.

Der er jo mulighed for, at man kan få SPS-støtte i dag, og det vil man også kunne fremadrettet, og det bakker vi i Danmarksdemokraterne op om. Derudover håber vi selvfølgelig, at vi generelt herinde i Folketinget kan være med til at løfte de unge mennesker, som har nogle udfordringer, som de har brug for støtte til, så vi sammen kan løfte dem, også fremadrettet. Det vil vi gerne medvirke til.

Næste spørger er hr. Mads Olsen fra SF.

Ordføreren og jeg har jo noget tilfælles. Vi har begge et øje på landdistrikterne. Vi mener begge, at der ikke skal være så stor forskel på det at bo i en by og det at bo ude på landet, og at man skal have gode uddannelsesmuligheder og ens børn skal have gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor man bor. Men vi har desværre også en problematik med, at man i nogle yderkommuner mangler lærere; f.eks. er knap 30 pct. af lærerstillinger i Lolland Kommune ikke besat med uddannede lærere.

Grunden til, at jeg nævner det, er, at mere end hver tredje lærerstuderende kommer fra en anden uddannelse. Jeg kan godt være bekymret for, at der, når det her bliver vedtaget, er mange studerende, som ellers ville være skiftet over til læreruddannelsen, som så ikke gør det. For så skal de gældsætte sig for mange, mange penge. Deler ordføreren min bekymring over, at det her kommer til at påvirke nogle yderkommuner, der i forvejen er hårdt presset på det her, fordi der måske kommer til at blive uddannet færre lærere i fremtiden som følge af den her reform?

Så er det ordføreren.

Det, hr. Mads Olsen kan regne med, er, at det er noget, vi holder meget skarpt øje med i forhold til landdistrikterne, og i forhold til at der også skal være sygeplejersker, lærere og pædagoger i alle egne af landet. Der skal også være mulighed for at læse til bl.a. lærer. Det er noget af det, som vi er meget optaget af at man skal kunne flere steder, end man kan i dag. Derfor er det et spørgsmål, som vi meget optaget af.

Jeg har også bidt mærke i, at i forhold til hele den her aftale omkring universitetsreformen og sektordimensioneringen har vi sådan set sagt, at fremadrettet skal vi have færre ind på universiteterne. Der kunne jo godt være nogle af dem, som vi altså fremadrettet siger nej til, i forhold til at de kan komme ind på universitetet, men som rent faktisk ville have haft læreruddannelsen som deres andet valg. Det tænker jeg vil være en mulighed for, at vi kan få flere til rent faktisk at gå professionsbachelorvejen og altså også sikre flere lærere i landdistrikterne.

Ønskes der en anden kort bemærkning? Det gør der ikke. Vi siger tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne og går videre i rækken af ordførere. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, fru Sofie Lippert.

Tak for ordet. Det er ikke nogen hemmelighed, hvor SF står i det her, og derfor kunne jeg jo egentlig have holdt en ultrakort tale, men det har jeg valgt at lade være med og i stedet prøvet at proppe syv pointer ind på 5 minutter.

Der lægges op til at skære i su'en, så studerende fremover kun kan få su til normeret tid og maksimalt i 4 år og 10 måneder. Man kunne kalde det en to i en-forringelse. Aftalepartierne sælger det som ret og rimeligt. Det skulle sågar nærmest styrke den sociale retfærdighed, og der tales meget om privilegerede universitetsstuderende. Desværre ser jeg det som falsk markedsføring af en skæv politik.

For det første synes jeg, at det er fuldstændig vildt at skære i støtten til og fleksibiliteten for unge i en tid med massiv trivsels- og stresskrise, hvor der er flere rapporter om unges pressede økonomi og stigende boligpriser, og hvor unge er pligtopfyldende og kommer hurtigere igennem deres studie end nogen sinde før. Det forstår jeg simpelt hen ikke, og jeg forstår da slet ikke, at man gør det, samtidig med at man giver skattelettelser for 10 mia. kr.

For det andet slog man sig op på, at reformen netop var retfærdig, fordi man ville geninvestere det direkte provenu under overskriften: børn, unge og uddannelse. Men »direkte« viste sig at være nøgleordet her, for mens det direkte provenu er 380 mio. kr., er det samlede provenu på 1,6 mia. kr., og det er således under en fjerdedel af provenuet, man vil geninvestere i området. Resten går til regeringens 2030-plan, der som bekendt bl.a. indeholder skattelettelser i milliardklassen.

For det tredje bruges det ekstra su-år især af studieskiftere. Dem er der mange af på professionsuddannelserne på velfærdsområdet. Hele 35 pct. af de lærerstuderende, 28 pct. af de pædagogstuderende og 21 pct. af sygeplejerskerne har tidligere gået på en anden uddannelse, inden de fandt den rette hylde. Dette lovforslag gør det sværere for studerende at ændre frafald til omvalg, og man risikerer at forværre rekrutteringskrisen i velfærdssamfundet.

For det fjerde køber jeg ikke præmissen om, at reformen skulle være socialt retfærdig, fordi der går meget su til ressourcestærke universitetsstuderende. Det er rigtigt, at ser man på absolutte tal, er der flest unge fra ressourcestærke hjem, der bruger det ekstra su-år på kandidatuddannelser, men det er, fordi de er i overtal på kandidatuddannelserne, og det forhold ændrer sig i hvert fald ikke, ved at man forringer su'en, tværtimod. På kandidatuddannelserne er unge, hvis forældre har en lav indkomst eller er ufaglærte, blandt de hyppigste brugere af det sjette su-år. En større andel af unge fra hjem med lav indkomst bruger således det ekstra su-år på kandidaten. Man risikerer derfor at forringe den sociale mobilitet.

For det femte vil det i meget høj grad også ramme studerende med funktionsnedsættelser, f.eks. ordblindhed, autisme eller adhd. Det er de studerende, der modtager SPS og har brug for fleksibilitet. Studerende med funktionsnedsættelser bruger i gennemsnit længere end normeret tid på at komme igennem studiet, ligesom de også er i større risiko for frafald. Regeringen har så påpeget, at studerende med handicaptillæg får 12 ekstra klip, men det er kun 25 pct. af de studerende, som modtager SPS, der også modtager handicaptillæg, og dermed er det 75 pct. af de studerende med funktionsnedsættelse og SPS-støtte, der ikke gør og altså nu får mindre fleksibilitet.

For det sjette vil jeg gerne anholde idéen om, at det er uproblematisk at skære i su'en, fordi de studerende kommer til at tjene mange penge senere. Sidst jeg tjekkede, kunne man hverken betale i Netto eller til sin udlejer med hypotetiske fremtidspenge, og der er desuden stor forskel på, hvad de studerende kommer til at tjene, når de er færdige. En børnehavepædagog, en bibliotekar og en børsmægler tjener som bekendt ikke det samme.

For det syvende og som det sidste i den her omgang er der implementeringen. Jeg begriber ikke, at man vælger at implementere den her reform med tilbagevirkende kraft, så den påvirker nuværende studerende. Hvis man påbegynder en kandidatuddannelse ved sommeroptaget i 2025 eller senere, men man inden da har brugt længere tid end normeret tid på sin bachelor, fordi man af den ene eller den anden grund er blevet forsinket, eller fordi man har skiftet studie, vil man ikke have su nok til hele sin kandidat.

Det vil sige, at nuværende bachelorstuderende, som er blevet forsinket eller har skiftet studie i den tro, at de stadig ville have su nok til hele deres kandidat, ikke kommer til at have det. Uagtet hvad man mener om de seks andre pointer, må vi da kunne blive enige om, at reformen ikke skal have konsekvenser for valg, der er truffet, før den træder i kraft, før den overhovedet var aftalt, og før regeringsgrundlaget af december 2022, hvor planerne om reformen for første gang blev nævnt, forelå. Det er retssikkerhedsmæssigt dybt problematisk. SF kan ikke støtte lovforslaget.

Tak for talen. Der er spørgsmål til ordføreren. Først er det fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for det, og tak for talen. Nu er mistrivslen jo nogle gange blevet taget som gidsel i den her debat, og der kan jeg godt lide at forholde mig til fakta. Jeg håber, ordføreren er bevidst om, at mistrivsel er et stort globalt problem. Der er mistrivsel i alle lande, uanset om man skal betale for uddannelsen, og uanset om man får su eller ej. Har ordføreren nogen specielle data, der bekræfter, at mistrivslen så på nuværende tidspunkt er lavere i Danmark, fordi vi netop har den her su, i forhold til i de andre lande, hvor de ikke har su?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, det er vigtigt at huske, når vi snakker mistrivsel, at der er mange faktorer alle steder, og at vi aldrig har påstået, at su'en er lyksaliggørende og sikrer, at ingen mistrives. Men jeg tror heller ikke, at spørgeren selv vil stå og påstå, at ens økonomiske vilkår ingen virkning har på, hvordan man trives. Og det her er uomtvisteligt en forringelse af en række unge menneskers økonomiske vilkår. De vil enten blive presset på deres studier i tid, eller de vil få, ja en ringere økonomi, fordi de bliver nødt til at optage lån og skulle afbetale en gæld med en relativt høj rente.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak for det. Jeg prøvede bare at få bekræftet, at der faktisk ikke er en direkte forbindelse, for der er mistrivsel alle steder. Så at bruge su som gidsel i den debat synes jeg er uheldigt.

Så kunne jeg godt tænke mig at få ordføreren til at bekræfte, at dem, der får handicaptillæg, faktisk er bedre stillet med den nye aftale end tidligere. Og hvis ordføreren skulle være i tvivl, vil jeg bare gerne have ordføreren til at bekræfte, at vi faktisk med den her aftale har fået indført en lempelse af de aktivitetskrav, der har været i forhold til handicappede – en lempelse, som ikke var der i den tidligere aftale – og at det faktisk er blevet modtaget meget positivt af den berørte gruppe.

Så er det ordføreren.

I SF synes vi, det generelt er en rigtig god idé at lempe aktivitetskravene både for studerende, der modtager handicaptillæg, men egentlig også for rigtig mange andre studerende. Det er jo en gruppe, som vi altid gerne har villet støtte, men vi forringer det til gengæld markant for andre grupper.

Og så for at gå tilbage til det her med trivselskrisen vil jeg sige, at hvis vi kun må tale om trivsel, når vi har fundet den ene grund, der findes, til at unge mistrives, så kan vi jo aldrig tale om det, for der er ikke en grund. Der er mange grunde, og vi bliver nødt til at tale om dem alle sammen.

Tak. Den næste spørger er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til SF's ordfører for talen. Jeg kan jo forstå, at SF på ingen måde er tilfredse med det her lovforslag. SF har så remset en masse grunde op, som vi kan være relativt uenige om. Men jeg vil egentlig gerne spørge SF's ordfører, om SF slet ikke kan forestille sig et anderledes su-system end det, vi har i dag? Kan det slet ikke indrettes anderledes, sådan at vi bruger ressourcerne langt bedre, end vi gør i dag? Og hvis SF mener, at det kan indrettes anderledes, hvordan skulle det så se ud?

Så er det ordføreren.

Langt hen ad vejen synes jeg der har været noget rigtig fint over, at su-systemet har været samlet i brede forlig, hvor vi har indgået kompromiser og vi på venstrefløjen ikke sådan har stået og foreslået radikale ændringer. Jeg kunne helt klart godt forestille mig et anderledes su-system, men om det nødvendigvis er et, hvor der bliver brugt færre ressourcer på su, er jeg ikke sikker på.

Men det er jo ikke, fordi vi ikke er villige til at diskutere. Grunden til, at SF meget hurtigt ikke tog del i de her forhandlinger, var jo, at den konkrete forringelse af su'en ikke var til diskussion. Det eneste, der var til diskussion, var, hvordan vi skulle bruge de her 380 mio. kr., som jeg så kan forstå at aftalepartierne ikke er blevet helt enige om endnu. Men i SF var vi faktisk interesserede i at diskutere selve su-systemet, og det var der ikke åbent for debat for. Hvis den debat ikke findes politisk, er det jo svært at tage den, og så kan jeg godt stå her og drømme, men det kommer vi jo ikke videre af.

Så er det spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak, og tak for svaret. Ordføreren nævner, at hun måske godt så, at su'en skulle være højere. Vi har jo allerede i Danmark verdens højeste su. Så når ordføreren siger, at hun godt kunne tænke sig, at su'en skulle være højere, bliver jeg simpelt hen nødt til at spørge ordføreren: Hvor meget højere mener ordføreren at vores su skal være?

Så er det ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg mener, at su'en skal være højere. Når jeg siger, at en su-reform ikke nødvendigvis er en, som for SF ville være billigere, er det jo, f.eks. fordi vi gerne vil have de forbedringer, som fru Karin Liltorp nævnte tidligere, altså forbedringerne af vilkårene for folk, der modtager handicaptillæg, så de ikke mister deres su, hvis de er inaktive i en periode. Den slags forbedringer vil vi gerne have. Forbedringer for unge på barsel er vi også meget interesseret i. Jeg står ikke og foreslår en revolution med hensyn til su'ens niveau.

Tak. Med de ord ser der ikke ud til at være flere indtegnede til ordføreren fra SF, og vi går videre i rækken af ordførere. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for ordet. Det er for mig personligt en af de bedre dage på kontoret og for at være helt ærlig en dag, vi i Liberal Alliance længe har set frem til – dagen, hvor vi behandler et lovforslag, der omhandler en ny reform af vores su-system. Vi har i Danmark et meget generøst su-system – et system, hvor studerende på de videregående uddannelser modtager over 6.800 kr. om måneden for at tage en skatteyderbetalt videregående uddannelse, et system med verdens højeste su. Med dette lovforslag bliver en af Liberal Alliances vigtigste uddannelsespolitiske mærkesager til virkelighed. Vi afskaffer det sjette su-år og ændrer su-reglerne, så de studerende fremover kan få su til deres normerede studietid, sådan som vores su-system efter min optik burde være indrettet fra starten af, for det giver et mere retfærdigt su-system.

I Liberal Alliance mener vi nemlig ikke, at det er rimeligt over for de danske skatteydere, at de skal understøtte de studerende med su i længere tid end det, deres uddannelse er normeret til. Vi skal huske på, at ikke alle studerende har haft 6 års su, for de nuværende regler er indrettet således, at hvis de studerende påbegynder deres videregående uddannelse, senere end 2 år efter de har afsluttet deres adgangsgivende eksamen, har de ikke ret til det sjette su-år. Hvis det har kunnet fungere for denne gruppe af studerende, hvorfor skal det så ikke kunne fungere for alle andre? Jeg tror på, at de studerende godt kan være med til at tage et større ansvar over for deres økonomi, og jeg tror også på, at de studerende godt kan håndtere, at nogle valg i livet kan have konsekvenser, og tage ansvar for de valg, de træffer.

Samtidig synes jeg, at det til dette lovforslag er vigtigt, at vi minder hinanden om, hvorfor det er, vi i Danmark har et su-system, hvorfor vi i Danmark har skatteyderbetalte uddannelser, for det har vi ikke altid haft. Engang var det nærmest udelukkende de privilegerede, der havde råd til at tage en uddannelse, for uddannelserne var ikke betalt af skatteyderne, og der var ingen økonomisk støtte til de studerende. Så det var kun de velstillede, eller de rige så at sige, der kunne uddanne sig i Danmark. Heldigvis har vi fået indrettet vores samfund, så alle, uanset hvilken familie man er født ind i, kan tage en uddannelse i Danmark og samtidig også få økonomisk støtte under sin studietid. Det synes jeg godt vi kan være stolte af.

Faktisk tror jeg, at det system, vi har fået indrettet, var meget mere, end vores tidligere generationer nogen sinde havde turdet drømme om, og måske også lidt for meget af det gode. For tror I, at vores su-system var tiltænkt sådan, at de studerende kunne forlænge deres uddannelse, blot fordi de følte for det, eller var det tænkt som en støtte til de studerende, så de havde mulighed for at tage en uddannelse, men inden for den tid, som uddannelsen er normeret til? Jeg tror, at fortidens unge havde været tilfredse med langt mindre end det, vores su-system i dag tilbyder nutidens studerende.

Mange tror, at Liberal Alliance er et parti, der vil afskaffe su'en, men det er faktisk ikke tilfældet. I Liberal Alliance vil vi gerne sikre, at alle uanset økonomisk baggrund fortsat har mulighed for at tage en uddannelse. Men når det er sagt, er det også vigtigt, at vi indretter vores su-system klogt. Vi tager nu et skridt i den rigtige retning, for vi har fundet en bedre social balance for det fremtidige su-system, hvor de studerende fortsat har rigtig gode vilkår, og vi har fortsat verdens højeste su på trods af en afskaffelse af det sjette su-år.

I Liberal Alliance havde vi gerne set, at vi havde taget et skridt videre, at vi havde lavet en mere ambitiøs su-reform, at su-reformen også havde omfattet en hel eller delvis omlægning af su til lån på landets kandidatuddannelser. Det vil vi i Liberal Alliance fortsat kæmpe for. Vi kan i Liberal Alliance støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er spørgsmål til ordføreren. Det første er fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jamen det var jo en ærlig tale: Det er en af de bedre dage på kontoret, når man snupper 80.000 kr. fra nogle af de unge mennesker, der har mindst at leve for i forvejen i det her samfund. Det er en af Liberal Alliances vigtigste uddannelsespolitiske mærkesager at gøre studerende fattigere, så de skal forgælde sig, hvis de bliver forsinket i deres uddannelse. Men tak for ærligheden.

Det er ikke rimeligt over for skatteyderne, bliver der sagt, men det er sjovt, for jeg hører aldrig Liberal Alliance tale om, at det ikke er rimeligt over for skatteyderne, at vi bruger milliarder i statsstøtte til landbruget hvert år. Vi hører aldrig Liberal Alliance kritisere, at vi bruger milliarder på at betale hovedrige ejendomsejeres renteudgifter gennem rentefradraget, og vi hører aldrig Liberal Alliance snakke om, at det er urimeligt over for skatteyderne, at vi samler 4 mia. kr. op i efterladte regninger for selskaber og virksomheder, som erklærer sig selv konkurs, men når det er til de studerende og til folkepensionisterne, og når det er til førtidspensionisterne, har man pludselig travlt, og så er der ikke plads til at give en hjælpende hånd.

Men igen vil jeg sige tak for ærligheden. Det er jo bare så tydeligt, hvem Liberal Alliance er sat i verden for at stå på side med.

Så er det ordføreren.

Jeg synes jo ikke, at vi ikke giver en hjælpende hånd til de studerende med det system, vi egentlig allerede har indrettet. Vi har i dag skatteyderbetalte uddannelser. Det havde vi altså ikke før i tiden. Vi har i dag økonomisk støtte til de studerende i form af su, og det har de stadig væk. De har stadig rigtig, rigtig gode vilkår, men jeg mener, at vi skal bruge vores ressourcer korrekt og mest hensigtsmæssigt, i forhold til at vi ikke skal tage mere fra skatteyderne, end hvad der er højst nødvendigt. Kan vi skære i noget herindefra, synes jeg da, vi skal gøre det og så give nogle flere penge tilbage til skatteyderne. Det er trods alt deres midler.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Det er bare altid kun, når det er skatteyderkroner, der går til dem med de lave indkomster, at der er nogle smalle steder hos Liberal Alliance. Når skatteyderkroner bliver brugt til dem oppe i toppen af samfundet, er der aldrig nogen smalle steder. Det var sådan set blot det, der var min pointe.

Så er der det her med, at man står bag su'en. Jamen altså, man vil også skære i kandidat-su'en, siger man nu. Hvis man er ung og studerende og ønsker et su-system, som er rimeligt, og hvor man ikke skal forgælde sig, så skal man jo bare ikke stemme på Liberal Alliance. Så enkelt er det.

Så er det ordføreren.

Man kan jo sige, at det ikke er, fordi vi i Liberal Alliance har lavet ny politik på det seneste på su-området. En afskaffelse af det sjette su-år har været vores politik længe, og det samme har det i forhold til at omlægge su'en til lån på kandidatuddannelserne. Så hvis folk har været uvidende omkring det, imens de har stemt på Liberal Alliance, så kan de i hvert fald næste gang vide det med sikkerhed, for det er vores politik og har været det længe.

Så er det fru Sofie Lippert.

Tak. Jeg er jo ikke overrasket over, at ordføreren og jeg stiller os lidt forskelligt på det her område, men jeg vil alligevel spørge ordføreren ind til det, der var min syvende pointe. For det har undret mig meget, at man, selv hvis man synes, det her er en god idé, så virkelig synes, det er i orden at ændre vilkårene for nogle, der er i gang og har truffet nogle valg. Hvis man f.eks. er studerende nu, går på, hvad der så må være andet år af sin bachelor, men har læst noget andet før det, og så skal starte på en kandidatuddannelse i 2025, er det så okay, at man ikke kommer til at have nok su til hele sin uddannelse? Det er fair nok, at man kun har den normerede tid til kandidatuddannelsen, men er det okay, at man ender med måske at mangle et halvt års su på kandidatuddannelsen for en beslutning, man har taget for halvandet år siden?

Så er det ordføreren.

For os har det været vigtigt, at vi sikrer, at vi orienterer de studerende i god nok tid. Det er jo bl.a. grunden til, at vi står her i dag og allerede nu førstebehandler lovforslaget om den nye su-aftale. Vi vil rigtig gerne i aftalekredsen sende information ud til de nuværende studerende, så snart lovforslaget er blevet tredjebehandlet, om, at de her regler træder i kraft efter næste folketingsvalg, bl.a. for at de studerende har mulighed for at tilrettelægge deres økonomi, i forhold til at de måske vil stå i en situation, hvor de kommer til at mangle su. Men samtidig har de jo mulighed for at tage et lån, hvis de eksempelvis mangler et halvt års su til deres kandidatuddannelse.

Ønskes der en anden kort bemærkning? Så skal man huske at taste sig ind forud. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare forstå det rigtigt. Ordføreren anerkender vel, at det kan være beslutninger, man allerede har taget, der kommer til at påvirke det her – beslutninger, man endda har taget, dengang Socialdemokratiet sagde, de ikke ville pille ved su'en. Hvad hjælper information, hvis det er beslutninger, man tog tilbage i 2022? Det forstår jeg ikke helt.

Så er det ordføreren.

Jo hurtigere de nuværende studerende bliver orienteret om, at den her lov kommer til at træde i kraft på et bestemt tidspunkt, og at nogle valg, de har taget tidligere i livet, kan have konsekvenser for, hvor meget su de kommer til at have i fremtiden, jo bedre. Det synes jeg da vi skal informere dem om i god nok tid, sådan at de kan nå at overveje, om de i det hele taget ønsker at tage en kandidatuddannelse. Hvis de ønsker at tage en kandidatuddannelse, kan de tilrettelægge det, i forhold til at de ikke har su til det sidste halve år, og så kan de enten arbejde, tage et lån eller håndtere det på en anden måde.

Så er det fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om det med de afledte midler, der ikke er brugt. For den her aftale blev indgået på en måde, der for os og set udefra virkede som meget hurtig. Det virkede ikke, som om der var langstrakte forhandlinger om, hvad de penge, man får ud af provenuet fra at fjerne det fleksible su-år år, skulle bruges til.

Efterfølgende viser det sig så, at der er 1,2 mia. kr. i afledte midler, der ikke bliver brugt. Hvad tænker ordføreren om det? Ordføreren har været med i forhandlingerne og er alligevel ikke med til at fordele de her penge, men giver bare carte blanche til, at regeringen kan bruge dem på sin 2030-plan. Har Liberal Alliance simpelt hen så stort et ønske om at skære på su'en, at det er lige meget, hvad pengene så bliver brugt til, når man finder dem? Eller hvad skal vi lægge i det?

Ordføreren.

Når man indgår en politisk aftale imellem flere forskellige partier, vil der altid være noget i aftalen, man måske ikke er helt enig om. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at stod det til Liberal Alliance, var det aftalepartierne, der var med til at udmønte de her midler. Men samtidig har vi jo set på aftalen som en helhed og mener, at man i forhold til det, man alligevel gør, trækker i den rigtige retning. Derfor har vi på baggrund af det besluttet at være med i aftalen.

Så er det fru Astrid Carøe.

Kan ordføreren bare bekræfte, at det er normalt og fuldstændig almindeligt at bruge afledte midler, når man laver aftaler? Ordføreren har selv været med til at gøre det i forbindelse med kandidatreformen, hvor næsten alle pengene til alt andet end universiteterne er afledte midler. Jeg kan godt forstå det her med kompromiser, men jeg er alligevel en lille smule uforstående over for, at man ikke har stillet større krav om, at man gerne vil være med til at fordele pengene. Det må være, fordi Liberal Alliance virkelig har et stort ønske om at skære på su'en, og så er det nærmest lige meget, hvad pengene bliver brugt til, går jeg ud fra.

Så er det ordføreren.

Jeg skulle til at sige, at jeg dårligt kan huske, hvad Astrid Carøe spurgte om. Det er et kompromis, vi har indgået, og for os har det trukket mere i den rigtige retning at være med frem for ikke at være med i aftalen.

Med de ord fra ordføreren er der ikke flere spørgsmål indtegnet til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er fra Moderaterne. Fru Karin Liltorp.

Tak for ordet. Vi har jo allerede sagt det nogle gange: Med dette lovforslag får man i fremtiden kun su til normeret tid. Det ændrer ikke på, at vi stadig har langt det mest generøse su-system i hele verden. Det ændrer heller ikke på, at vi har et fantastisk uddannelsessystem, der er gratis for de unge at benytte, med mange hundrede uddannelsesmuligheder. Vi er dog endt i en situation, hvor vi bruger flere penge på at understøtte med su end på selve uddannelserne, og denne balance er lovforslaget med til at lave om på.

Jeg ved jo godt, hvor den her debat ender, så jeg kan jo lige så godt starte den selv: Er det synd for de studerende, at vi nu indfører, at der ikke længere er su til mere end normeret studietid? Og mit klare svar er nej. Vi river ikke det økonomiske fundament væk under dem, for vi sørger for, at de kan låne penge til 2 år ud over det normerede. For nogle er det træls, men det er ikke synd. Så inden vi fortaber os i, hvorvidt det er synd for de studerende, vil jeg gerne sætte det hele lidt i perspektiv.

Vi har et velfærdssystem, der skal sikre, at dem, der ikke kan forsørge sig selv, får den fornødne hjælp. Og der er desværre rigtig mange i dette samfund, der har været mindre heldige i livets store lotteri. Vidste I f.eks., at andelen af danskere, der aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet, har været konstant på ca. 20 pct. siden 1980? Vi har stadig væk ikke fået knækket koden til, hvorfor så stor en del af danskerne er udenfor, og den gruppe mennesker lever derfor på overførselsindkomst. Grundene kan være mange, men psykisk sygdom har en stor del af skylden. Det synes jeg er trist.

Vi skal værne om vores system, der netop sørger for, at dem, der ikke har været så privilegerede, kan få den fornødne hjælp til at leve et værdigt liv. Det er selve essensen i vores velfærdssamfund. Desuden har vi så fundet ud af at fordele skattekronerne, så vi også har penge til su. Derfor er det jo ikke forbeholdt overklassen at sende deres unger på universitetet. Det er rigtig dejligt. Vi sørger for at understøtte dem, der tager en lang uddannelse, for vi har brug for veluddannede unge, vel vidende at størstedelen af dem efterfølgende kommer ud i et velbetalt job.

Studerende – det er en vigtig pointe for mig – er ikke en gruppe udsatte. Hvis der er noget, jeg synes er synd for de unge, så er det, at vi snakker om dem som skrøbeligt porcelæn. Langt de fleste unge er ressourcestærke, målbevidste og ansvarsfulde. Når man allerede har klaret en ungdomsuddannelse og 5 år på en videregående uddannelse, mener jeg nok, man har vist, at man tilhører gruppen af ressourcestærke.

Når I om lidt måske alligevel spørger mig om, hvordan jeg kan finde på at fratage de unge et su-år, når vi er i mistrivselskrise, så kan jeg jo passende svare: Unges mistrivsel er et globalt problem og et problem, der skal tages meget alvorligt. Og det er et problem både i lande med dyre, selvbetalte uddannelser uden su og i lande som Danmark, der tilbyder verdens bedste su-system og gratis uddannelser. Så mistrivsel skal ikke tages som gidsel i debatten.

I Moderaterne tror vi på, at det er ultravigtigt at give unge troen på egne evner. De unge skal lære, at de har et medansvar for eget liv, og at valg har konsekvenser. Hvis denne læring bundfælder sig, tror vi på, at de har de bedste forudsætninger for at tackle de krav og udfordringer, de møder senere i livet. Derfor mener vi, at det er vigtigt at undgå overdreven beskyttelse af de unge, og vi skal gerne undgå at fremstille dem som ofre. Det styrker ikke deres modstandskraft – tværtimod. Unge, der går på universitetet, skal se sig selv som stærke individer, og at fortælle dem noget andet er en stor fejl.

Kommer de unge til at klappe i deres hænder over, at de nu har mulighed for 1 års mindre su end tidligere? Nej, det gør de da ikke. Det er da møgirriterende, at man håbede på forsørgelse et ekstra år, og nu bliver man nødt til at låne. Men kan de forstå, at det er fair? Ja, det tror jeg faktisk langt størstedelen af dem godt kan, for de er som os andre bevidste om, at der er et samfund, der skal hænge sammen økonomisk. Og medmindre man er af den overbevisning, at statskassen er uudtømmelig, kan de nok også godt se, at der er brug for prioriteringer. At vi nu tager penge fra su til at investere i børn, unge og uddannelse, synes jeg er ubetinget godt. 400 mio. kr. ekstra kan komme til at gøre enorm gavn. Jeg glæder mig til at sætte mig sammen med aftalepartierne og diskutere, hvordan vi bruger disse penge bedst til gavn for fremtidens børn og unge.

Moderaterne var selv tidligere i valgkampen indstillet på, at vi omlagde su til hele kandidatdelen til su-lån, men vi er godt tilfredse med det kompromis, der er fundet, så naturligvis støtter vi op om forslaget.

Tak for talen. Der er spørgsmål til ordføreren. Det første er fra fru Sofie Lippert, SF.

Tak for ordet. Jeg oplever igen, at ordføreren ligesom tidligere ordførere kun taler om universitetsstuderende. Det undrer mig vældig meget, fordi det jo er en ret stor andel af de studerende på videregående uddannelser, der aldrig har sat deres fødder på universitetet – eller i hvert fald ikke til andet end kapsejlads.

Jeg bliver nødt til at spørge om noget. Nej, studerende er ikke nogle stakler, og nej, rigtig mange unge mennesker har mange ressourcer, men vi ved også, at på f.eks. pædagoguddannelsen er der et rekordhøjt niveau af studerende med forskellige funktionsnedsættelser, som har brug for SPS. Vi ved også, at studerende, der har brug for SPS, oftere bliver forsinket end andre studerende. Det ved vi fra en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Så kan ordføreren ikke se, at det vil have negative konsekvenser for de unge, som vi har sindssygt meget brug for i vores velfærdssamfund, fordi de nu bliver presset af, at der ikke er su-klip nok til at blive en smule forsinket?

Så er det ordføreren.

Nu synes jeg, at det er blevet gentaget nogle gange i løbet af debatten, at når man får SPS-støtte, er det jo netop med udgangspunkt i, at man så kan klare uddannelsen på normeret tid. Vi skal heller ikke gøre ordblinde til mere handicappede, end de er. De får faktisk støtte, og udgangspunktet er, at de kan klare sig.

Det vigtige for mig er i virkeligheden, at vi med den her reform sørger for, at dem, der har reelle funktionsnedsættelser, og som får handicaptillæg, bliver stillet endnu bedre end tidligere, netop ved at vi har ophævet kravet om aktivitet, så de kan få lov til at tage studiet i deres eget tempo. Det synes jeg er en af de helt store gevinster ved det her.

Så er det den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Det kan godt være, at det er meningen med SPS, men en rapport fra 2022 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet siger, at det ikke er virkeligheden. Den siger, at studerende, der modtager SPS, oftere bliver forsinket end studerende, der ikke gør. Anerkender ordføreren, at det er sådan, virkeligheden er, og at det derfor vil ramme hårdere blandt modtagere af SPS end blandt studerende uden funktionsnedsættelser?

Så er det ordføreren.

Jeg kunne aldrig finde på at modsige fakta. Hvis det er det, data viser, er jeg ikke i tvivl om, at der er nogle, der kommer til at bruge lidt længere tid på deres uddannelse end normeret tid. Heldigvis er vi jo så i den situation, at de kan låne. Forhåbentlig er det så kun et par måneder mere. Efterfølgende kommer de stadig væk ud i et velbetalt job og vil være i stand til at betale den her gæld tilbage.

Næste spørger er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Ordføreren kom med det udsagn, at vi andre syntes, det var synd for de studerende. Det synes jeg såmænd ikke. Jeg synes, de studerende er stærke, og at de tager ansvar. Så det handler ikke om »synd for«. Men hvis jeg nu skal prøve at gå videre på den vej, kunne man jo spørge: Synes ordføreren, det er synd for de danskere, der tjener 1,5 til 2,5 mio. kr., og at det er derfor, regeringen hellere vil bruge penge på dem end på at sikre, at unge under uddannelse har noget at leve for, hvis de er blevet forsinket? Er det synd for Blackstone og de andre ejendomsspekulanter, som slap for at betale ejendomsskat af deres værdigevinst? Er det derfor, regeringen hellere vil bruge penge på dem end på de studerende? Er det synd for arvingerne i LEGO-familien, som nu kan spare omkring 12 mia. kr., fordi regeringen vil halvere skatten lige præcis for dem?

Vi kan også bare holde os ude af det der med, om det er synd for nogen. Jeg synes ikke, det er synd for nogen. Men jeg synes ikke om regeringens prioriteringer, hvor man prioriterer mennesker, som intet mangler – nogle af de rigeste familier i det her land kan man godt bruge penge på – men studerende, nogle af dem, der har allermindst, tager man så penge op af lommen på. Hvorfor er det retfærdigt?

Ordføreren.

Det synes jeg er retfærdigt. For det første kan jeg ikke lide, at ordføreren bliver ved med at omtale det, som at vi tager penge op af lommen på dem. Det gør vi ikke. Vi tilbyder dem et lån. Der er ingen, der tager penge op af lommen på nogen. Det er ikke nogle penge, de har fået, som vi beder dem om at betale tilbage igen.

Nej, jeg synes ikke, det er synd for de store virksomheder, men jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vores to partier ligger meget forskelligt skattepolitisk. Og når vi kommer tilbage til den her med, at det er studerende, som har allermindst, kan jeg så glæde ordføreren med at sige, at de her studerende, der har allermindst, får en videregående uddannelse og faktisk efterfølgende får glæde af de skattelettelser, vi også indfører. Det synes vi faktisk er en fin måde at køre samfundet på. Så det håber jeg kan berolige ordføreren: De får pengene tilbage gennem skattelettelserne.

Så er det hr. Pelle Dragsted.

Hvis jeg sagde til ordføreren, at ordføreren skulle have 80.000 kr. mindre i løn næste år, men at jeg til gengæld tilbød et lån, så tror jeg også, at ordføreren ville opleve det, som om jeg tog penge op af lommen på hende. Men lad nu det ligge.

Sagen er jo, at ja, nogle vil få rigtig meget i skattelettelse – dem, som har meget høje indkomster – men for dem, der ikke har høje indkomster, er der ikke meget at hente i regeringens skattelettelser, for de er jo ekstremt skæve. Det er jo langt de største skattelettelser, der går til folk, der tjener over 1 mio. kr, 1,5 mio. kr., 2 mio. kr.

Så er det ordføreren.

Nu er jeg ikke er modstander af skattelettelser, så der bliver vi nok ikke enige overhovedet, og jeg synes heller ikke, det er det, det her handler om. Jeg vil også gerne minde ordføreren om, at vi investerer de penge – de her 400 mio. kr. – vi får ud af det her, direkte i uddannelserne igen. Nu tror jeg, ordføreren tidligere har fremført, at vi har sparet på uddannelserne, og det er jeg jo spændt på at se, for det har jeg ikke oplevet i vores regeringstid. Der har vi derimod investeret i uddannelserne, så jeg kan ikke genkende billedet.

Så er det fru Astrid Carøe.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig vende tilbage til det her med SPS-støtten. Ordføreren slutter sit svar til min kollega, Sofie Lippert, med at sige, at de studerende jo kommer ud til velbetalte lønninger efter endt uddannelse. Det er der nogle der gør, hvis de har gået på DTU eller ITU eller noget i den stil. Men en af de uddannelser, hvor der er allerflest elever, der får SPS-støtte, og måske også en del elever, der har behov for lidt ekstra tid, fordi de er ordblinde, eller hvad det kan være, er pædagoguddannelsen. Så kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om ordføreren virkelig mener, at pædagoger er nogle af de mest velbetalte medarbejdere i vores samfund. Jeg er med på, at man har lavet et lønløft, men at sige, at man sådan decideret er højt betalt som pædagog, er vist ikke helt rigtigt.

Så er det ordføreren.

Nej, jeg håber ikke, at nogen har hørt mig sige, at pædagoger er blandt de mest velbetalte i landet. Det er de bestemt ikke, men de er heller ikke de mindst privilegerede i landet. Det var derfor, jeg til at starte med prøvede at sætte det hele lidt i perspektiv og sige, at velfærdssystemet for mig at se er til, for at vi kan støtte dem, der ikke kan forsørge sig selv. Jeg nægter også at omtale pædagoger som en specielt svag gruppe. Det kan godt være, at der er flere ordblinde blandt pædagoger, det ved jeg ikke, men så kan jeg jo glæde ordføreren med at sige, at vi er ved at lave en reform, hvor vi prøver at gøre det mere professionsrettet. Så der er måske også hjælp at hente. Men jeg ser dem ikke som en udsat gruppe.

Så er det fru Astrid Carøe.

Ja, og på vandrørene hører vi, at det er ved at skære ½ år af deres uddannelse. Det ved jeg ikke om de selv synes gør den bedre.

Det er en af de uddannelser, hvor der er allerflest, der får SPS-støtte. Det er på pædagoguddannelsen. Heldigvis er der jo rigtig mange, der gerne vil uddanne sig til pædagog. Jeg tror bare, det er vigtigt for den her debat, at den netop bliver en smule nuanceret. Når ordføreren og den socialdemokratiske ordfører også lægger rigtig meget vægt på universiteterne, skal man simpelt hen lige få understreget, at det her drejer sig om alle videregående uddannelser, og det drejer sig også om pædagogerne, og det drejer sig også om de pædagoger, der sagtens kan arbejde lidt ved siden af, men har en funktionsnedsættelse og derfor behov for SPS og måske ikke kan tage uddannelse på fuldtid. Og de kommer altså ikke ud og tjener meget høje lønninger bagefter.

Så er det ordføreren.

Nej, det er ganske rigtigt. Og jeg er ked af, hvis jeg har givet udtryk for, at det kun var universitetsuddannelser, for det ved jeg godt at det bestemt ikke er. Det drejer sig også om diplomingeniører, og det drejer sig om alle mulige, og nogle får høje lønninger, og nogle får lave lønninger. Det er jeg fuldstændig med på. Jeg er også med på, at man altid kan komme med eksempler på, at der er nogle stykker, der bliver ramt skævt, og hvis der er nogle, der bliver ramt meget skævt, må vi jo kigge på det. Men udgangspunktet er, at det ikke skal stå i vejen for at lave en fornuftig justering af vores su-system.

Så er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg hørte ordføreren sige, at vi ikke skal have en overdrevet beskyttelse af de unge, at de – det er sådan husket i hovedet – skal rustes godt til at komme ud i samfundet, og at vi ikke skal passe for meget på dem. Jeg skal bare forstå, om ordføreren mener, at det er det, vi i dag gør med det nuværende su-system, altså at vi simpelt hen passer for godt på de unge, så de med de nuværende regler ikke er rustet godt nok til at komme ud i den verden, de skal ud i?

Så er det ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke. For mit udgangspunkt er, uanset hvordan vi taler om det, at de unge er ressourcestærke og de er ansvarsfulde, men vi omtaler dem som en udsat gruppe, hvilket jeg får indtryk af at vi gør i den her debat. Det synes jeg er forfejlet. Nej, jeg tror ikke, at de ligefrem tager skade af at få su i et ekstra år ud over normeret tid, men jeg tror heller ikke, det er en nødvendighed. Så det er der, jeg er, og derfor synes jeg, at de her penge skal bruges anderledes.

Så er det den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er da altid noget, at ordføreren ikke mener, at et ekstra su-år decideret skader de danske unge, og det er jeg trods alt glad for at vi kan være enige om. Jeg er jo sådan set også enig i, at de studerende ikke er en svag gruppe, men der er jo nogle gange nogle ting, der bare helt fair gør, at man bliver forsinket, og så har vi jo nogle politiske uenigheder om, hvad der dér er fair, der træder i kraft, og jeg skal bare forstå det.

Mener man virkelig, at det er den mest optimale måde, at hende, der står og drømmer om at komme over på læreruddannelsen i stedet for at fortsætte med at læse dansk i 2 år på universitetet, så rent faktisk skal begynde at optage gæld for at gøre det?

Så er det ordføreren.

Jeg tror, at de fleste anerkender, at når man tager et valg, kan det også have konsekvenser, og nogle gange nogle lidt trælse konsekvenser. Og jeg ved jo, at Radikale tidligere har haft en helt anden holdning til det her, og at man selv er gået ind for, at vi ikke skulle have su over normeret tid. Så jeg ved jo, at man som ordfører – og det er måske ikke ordføreren selv, fordi hun er for ung til det – har ændret holdning i de år, der er gået. For tidligere var det faktisk radikal politik, at man kun skulle have su til normeret tid.

Så er det hr. Mads Olsen fra SF.

Ordførerens formand har jo tidligere udtalt, at su på ungdomsuddannelser er cafépenge, og jeg vil bare høre, om ordføreren også mener det, og om Moderaterne sådan helt generelt mener – nu har vi en god snak om su'en – at su'en på ungdomsuddannelser også skal afskaffes, fordi det bare er cafépenge.

Ordføreren.

Nej, det har vi overhovedet ingen planer om.

Så er det hr. Mads Olsen.

Nu nævner ordføreren jo også, at en af grundene til, at hun er glad for den her su-reform, er, at – hvad skal man sige – forskellen mellem, hvad vi bruger på uddannelse og su, bliver mindsket. Men ordførerens formand har jo tidligere været med til at lægge en grønthøster af besparelser ned over uddannelsesområdet, hvilket så har gjort, at vi har brugt mere på su end uddannelse, altså indtil den her reform bliver vedtaget. Hvis ordførerens formand igen får den samme idé med at spare på uddannelsen med en grønthøster, skal vi så igen ud at spare på su'en?

Så er det ordføreren.

Nu vil jeg helst ikke holdes ansvarlig for alt, hvad min gruppeformand har gjort i tidens løb. Jeg kan bare sige, at denne regering prioriterer uddannelse højt, og at der er blevet investeret i uddannelse.

Og i forhold til snakken om en grønthøster i tidligere tider kan jeg jo måske også begrunde, at jeg er i Moderaterne, og at det bestemt ikke er vores politik at spare på uddannelsen.

Fru Anne Hegelund, Enhedsliste. Værsgo.

Jeg synes bare, det virker, som om regeringen i hvert fald også skærer på uddannelse. Altså, det er jo ikke, fordi det bare drysser ned med penge over de forskellige uddannelser, men det er meget at fodre hunden med sin egen hale at skære på kandidatuddannelser og skære på su'en, og nu skal der også skæres på pædagoguddannelsen, som skal kortes ned.

Man behøver jo ikke at synes, at de unge er svage, for at man kan mene, at det er lige lovlig meget af et pres at putte på unge mennesker, at der skal være sådan en nulfejlskultur med, at når du har begået fejl, må du så også tage konsekvenserne, i stedet for at det handler om, at du er blevet klogere, og at det var fedt, at du lærte noget om dig selv og fandt ud af, at der var en anden uddannelse, der passede bedre til dig. Jeg kan bare høre, at der er meget stor forskel på, hvordan vi ser på velfærd. Kunne det ikke være, at det var godt for os alle sammen, hvis vi havde et mere rummeligt uddannelsessystem?

Hvis man ønsker ordet for den anden korte bemærkning, er det en god idé at gå derhen, hvor spørgeren sidder nu, for spørgeren kom før til at stå ved den forkerte mikrofon. Men lyden gik fint igennem heroppe.

Så er det ordførerens tur. Værsgo.

Tak for det. Nu har fru Anne Hegelund flere gange fremført, at der er blevet sparet på uddannelserne, og det skal jeg jo nok selv spørge ordføreren til, når ordføreren står på talerstolen, for det er simpelt hen ikke korrekt. Man kan godt tro og synes noget. Men nu er vi et parti, der går meget ind for fakta, og jeg kan så bare sige, at det ganske enkelt ikke er korrekt. Vi har investeret i uddannelse, uanset om man synes eller føler noget andet.

Så er det fru Anne Hegelund for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Nu handler det måske ikke så meget om, hvad jeg synes og føler, men mere om, hvordan det føles for de unge, når man skærer et år af deres su, når man skærer et år fra kandidatuddannelser, og hvis man korter pædagoguddannelsen ned. Så kan det godt være, at der er andre steder, man har tilført penge, men der er i hvert fald nogle unge, der bliver enormt presset over det.

I forhold til det der med at se på uddannelse som fælles velfærd er det jo ikke noget med, at det er synd for nogen, hvis alle unge og alle studerende skal have et mere fleksibelt uddannelsesforløb.

Så er det ordføreren.

Jeg kan kun bekræfte igen, at uddannelse ligger meget højt på regeringens prioriteringsliste, også Moderaternes. Det er derfor, vi investerer i uddannelse, og det er bare fakta, at vi har investeret massivt i uddannelsen. At vi så synes, at det ikke er rimeligt, at man får det sjette su-år, er en anden historie. Det er ganske enkelt, fordi det er vores position og vi synes, at de penge kan bruges bedre, bl.a. på at investere dem direkte i uddannelserne.

Der er ikke flere, der har ønsket at få ordet til ordføreren for Moderaterne. Vi går videre i rækken af ordførere, og den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Lise Bertelsen, der er lige på trapperne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Som det også er blevet nævnt af utallige andre før mig, skal vi huske på, at vi faktisk har verdens bedste uddannelsessystem, og at der er fri og lige adgang. Uanset hvem man er, har man mulighed for at tage en videregående uddannelse. Tilmed har vi også den mest generøse su-ordning, det er faktisk verdens bedste, for ingen andre lande giver så stort et tilskud til unge i form af su, som vi gør.

Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti blev den 18. december 2023 enige om en su-reform for de videregående uddannelser. Hensigten med reformen er at skabe et fornuftigt og et rimeligt su-system, hvor su'en og uddannelseslængden følges ad, og hvor der er mulighed for at optage lån, hvis man som uddannelsessøgende har brug for mere økonomisk støtte for at gennemføre sin uddannelse. Det foreslås, at den maksimale ramme for su-stipendier til videregående og private uddannelser fastsættes til 58 klip. Det giver de uddannelsessøgende mulighed for at modtage stipendier i op til 5 studieår til videregående eller private uddannelser. Samtidig foreslås det, at der til den enkelte videregående eller private uddannelse gives su-stipendie til den normerede uddannelsestid. Det vil altså sige, at man får su til det, hvis man eksempelvis uddanner sig til læge, hvilket tager mere end de 5 studieår. Det bliver endvidere muligt at modtage et slutlån på op til 2 år, altså svarende til 24 måneder.

Samtidig har det været vigtigt, at der blev taget hensyn til uddannelsessøgende med særlige behov. Derfor foreslås det, at rammen på de 58 klip udvides med 12 klip for uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg, fordi de på grund af en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har en betydelig begrænset evne til at påtage sig erhvervsuddannelse, eller stipendium som tillæg som enlig forsørger. Tilsvarende udvides støttetiden til den enkelte uddannelse, hvortil der modtages stipendium som tillæg, med 12 klip. Modtagere af su-handicaptillæg får derudover mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af deres uddannelsesforløb, idet det foreslås, at de 12 klip, som tillægges støttetiden, ikke medregnes i opgørelsen af klipforbruget i forbindelse med su-studieaktivitetskravet.

Alt i alt synes Det Konservative Folkeparti, at vi med de foreslåede initiativer sikrer et mere lige og retfærdigt su-system, og vi ser frem til, at reglerne kan træde i kraft efter næste valg. Jeg skulle ud over det hilse fra SF eller – jeg beklager – fra DF og sige, at de ligeledes stemmer for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er spørgsmål til ordføreren. Det er fra fru Sofie Lippert, SF.

Det var lige ved at gå galt der, for der er vist ikke nogen tvivl om, at ordføreren og jeg er meget uenige om den her aftale. Jeg vil derfor gerne stille et spørgsmål, der minder om det, jeg stillede til Liberal Alliances ordfører, fordi jeg aldrig har været tvivl om, at selv om vi tre kan blive enige om mange ting, er der også nogle ting, vi er meget uenige om, og det her er en af dem.

Men mener ordføreren og Konservative virkelig, at det er i orden, at den her reform kommer til at få konsekvenser for beslutninger, der er taget, ikke bare før i dag, ikke bare, før aftalen blev indgået, men før folketingsvalget, og før nogen overhovedet talte om at forringe su'en, i en sådan grad, at man ikke bare kan blive yderligere forsinket, men faktisk ikke har su nok til sin uddannelse på normeret tid?

Så er det ordføreren.

Jeg står fuldstændig på mål for den her aftale, og det er jo ingen hemmelighed, at vi er politisk uenige, i hvert fald om det her, og at den konservative politik har været før og nu, at vi faktisk rigtig gerne vil kigge på det her su-system, fordi vi mener, at det kan laves anderledes, og det her er i hvert et skridt i retning af, hvad vi tænker er ret og rimeligt.

Hvis man ønsker ordet for en anden kort bemærkning, skal man huske at taste sig ind. Værsgo.

Hvis man nu startede på en bacheloruddannelse i 2021 inden folketingsvalget i 2022 og vurderede, at det ikke var det rigtige for en og skiftede studium, og så starter på en kandidatuddannelse i 2025 og dermed kommer til at mangle su til det sidste halve år, hvad mener Konservative så at man skal stille op?

Ordføreren.

Så mener Det Konservative Folkeparti, at man skal gå ud og tage nogle ekstra timer på arbejdsmarkedet, så man kan supplere sin indkomst den vej rundt, eller også kan man tage et lån.

Der ser ikke ud til være flere, der har ønsket at stille spørgsmål til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, så vi siger tak og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for ordet, formand. I dag er en trist dag for unge i Danmark, for i dag behandler vi regeringens lovforslag om su-nedskæringer, som fjerner 1 su-år, det såkaldte fleksible su-år, og dermed jo reelt tager omkring 80.000 kr. op af lommen på de unge, der bliver forsinket i deres uddannelse. Det har regeringen besluttet sammen med hr. Alex Vanopslagh og Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Og vi kunne så høre, at Danmarksdemokraterne siden også har tilsluttet sig det her angreb på de unges levevilkår og indkomst.

Det rammer jo ikke kun, som der blev sagt, dem, der tager en lang videregående uddannelse. Det rammer også dem, der tager korte og mellemlange uddannelser, f.eks. sygeplejersken, der bliver forsinket, fordi hun dumper en eksamen, eller de mange unge, som måske har rundet universitetet, før de finder deres rette hylde som lærer- eller pædagogstuderende. Og for at det ikke skal være løgn, rammer de her nedskæringer også bagudrettet, så hvis man er startet på en uddannelse og man måske er blevet forsinket på sin bachelor, fordi man regnede med, at der var den her fleksibilitet, jamen så står man og mangler noget at leve af det sidste år af sin tid som studerende, og det synes jeg egentlig er ret uhørt at man gør.

Som jeg også har sagt tidligere i dag, står det store ubesvarede spørgsmål stadig tilbage for mig: Hvorfor? Og jeg har ikke fået noget godt svar på det »hvorfor«. Hvad er det for et problem, man forsøger at løse ved at skære i su'en? Siden 1988 har vi – og det var endda under en konservativ regering – haft et su-system, som har givet unge frihed til at fordybe sig i deres uddannelse uden at skulle gældsætte sig, og hvor man ikke behøvede at have velhavende forældre for at kunne klare sig igennem, hvis man blev lidt forsinket. Det er jo en kæmpe succeshistorie. Hvorfor pille ved det? Er det, fordi de unge er blevet sådan mere dovne og længere om at tage deres uddannelse? Nej, tværtimod, de unge er blevet hurtigere og hurtigere til at gennemføre deres uddannelse. Er det så, fordi der mangler penge i statskassen til at have råd til det her, som folk har kaldt et meget generøst su-system? Nej, overhovedet ikke, der er masser af penge, og regeringen og flertallet herinde har ingen kvaler, når det kommer til at dele skattelettelser for milliarder ud til mennesker, som absolut intet mangler – til ejendomsspekulanter, til arvinger, til hovedrige familiedynastier, til mennesker, der tjener over 1,5 mio. kr. om året. Dem kan man godt prioritere at bruge penge på, men de studerende – nej, det går ikke; der skal der skæres ned.

Så vi har ikke fået noget svar på, hvorfor man gør det. Til gengæld ved vi, at den her aftale skaber en række store problemer. Flere unge vil blive gældsat. Lige nu er renterne højere, end de har været længe. Det kan puste til den her mistrivsel, den her perfekthedskultur og de unges frygt for at vælge forkert, fordi man fremover kun har ét skud i bøssen. Og så rammer det her jo hamrende skævt. For det er jo helt logisk, at hvis du har forældre derhjemme, som kan hjælpe dig igennem det sidste år af din uddannelse, er det her ikke noget problem, men hvis du ikke har, bliver du ramt af hammeren. Og det er jo det, der er med vores velfærdssamfund – det er jo en lighedsskaber. Når man sætter pensionsalderen op, er det da ligegyldigt for direktøren i Tryg; han kan gå på pension som 55-årig – det var det, han gjorde for kort tid siden. Det er det samme med su'en. Når man skærer i su'en, rammer det ikke dem, der er velstående; det rammer almindelige mennesker og deres børn og unge.

Så jeg kan godt forstå, at de unge er vrede over det her. Vi står i en situation, hvor su'en jo allerede er presset af inflationen. Su'en er slet ikke fulgt med de stigende priser, og der går lang tid, før den efterregulering kommer. Vi har også set en firdobling af su-renten siden 2022, så lige nu ser vi gælden blandt studerende vokse og flere og flere, der har svært ved at betale su-lånet tilbage. Og den situation bliver jo bare forværret med det her.

Derfor er det her bare pilskævt, og jeg vil egentlig gerne her til sidst sige til de unge, der sidder derhjemme og ser med: I Enhedslisten giver vi ikke op, og det er vi heldigvis ikke de eneste der ikke gør. Sammen med det, man kunne kalde den rød-grønne opposition, SF, Radikale og Alternativet, har vi i den her uge givet et fælles løfte til jer, ikke bare om, at vi ikke stemmer for lovforslaget i dag, men også om, at vi vil kæmpe med næb og kløer for at få annulleret regeringens og Liberal Alliances og resten af højrefløjens ungefjendske su-nedskæringer efter næste valg. I kan regne med os; vi står på jeres side.

Tak for talen. Der er spørgsmål til ordføreren. Fru Karin Liltorp, Moderaterne.

Tak for det. Nu har ordføreren flere gange fremhævet det der med, at det er børn af fattige forældre, der kommer til at tabe på det. Kan ordføreren ikke se, at det er sådan en lidt karikeret fremstilling af, hvordan befolkningen ser ud, altså at vi er delt op i nogle rige og nogle fattige, og at der er nogle rige forældre, der bare poster penge i deres børn, og så er der nogle fattige forældre, der ikke gør det? Altså, med mit kendskab til det er nogle af dem, der er mest rigide, i forhold til at børnene skal klare sig selv, faktisk de meget velbjærgede, mens dem, der er villige til at ofre hvad som helst for deres børn, har mindre på kistebunden. Jeg synes bare, at det er en lidt uheldig fortælling om, hvordan samfundet hænger sammen, og den kan jeg ikke genkende.

Så er det ordføreren.

Det ville være dejligt, hvis det var sådan, som ordføreren beskriver det. Men situationen er jo, at det her ikke handler om, hvem det er, der gerne vil hjælpe deres børn. Det, det handler om, er, hvem der har muligheden for at hjælpe deres børn og unge, og Danmark er bare blevet et mere og mere ulige samfund de sidste årtier – pudsigt nok, for når man spørger danskerne, siger de, at de ikke ønsker mere ulighed. Men skiftende regeringer øger uligheden helt bevidst gennem den lovgivning, der bliver lavet, og det betyder, at forskellene vokser, og at de sociale skel i vores samfund vokser, og det synes jeg også er ærgerligt. Jeg ville ønske, at vi gik den modsatte vej. Jeg ville ønske, at vi fik et samfund, hvor de sociale og økonomiske skel mellem mennesker var mindre, men det er bare ikke den politik, som den regering, ordførerens parti selv er del af, fører. Så det er desværre sådan, det er. Skellene bliver større, og det er en konsekvens af den politik, som bl.a. den her regering fører.

Så er det fru Karin Liltorp for den anden korte bemærkning.

Tak for det. Jeg vil bare gerne væk fra den fortælling, for jeg ved, at nogle af dem, der har meget få midler at gøre med, godt kan understøtte deres unger, hvis de gerne vil det, og det er så uendelig smukt. Nu har ordføreren flere gange nævnt, at der er blevet skåret og skåret. Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren redegjorde for, hvornår der i indeværende regeringsperiode er blevet skåret ned på uddannelser, for det billede kan jeg ikke genkende. Jeg synes derimod, at vi har investeret i det. Så det kunne være, at ordføreren har noget viden på det her område, jeg ikke har.

Så er det ordføreren.

Når jeg taler om, at der er blevet skåret ned på uddannelser, så er det over de sidste årtier. Vi havde i mange år sådan en grønthøster kørende ned over uddannelsessystemet. Der er blevet skåret i taxameteret rundtomkring. Der har været perioder, hvor man har givet tilskud, som er løbet ud. Den her regering har i højere grad bare fodret hunden med sin egen hale, om man så må sige, altså f.eks. ved at skære i kandidatuddannelserne for så at bruge nogle penge på noget andet, og nu skal man så også skære i pædagoguddannelsen, for at de kan få en bedre uddannelse. Det kunne også være, at man kunne finde nogle af de penge, man altid har, når man gerne vil give skattelettelser i toppen, og bruge nogle af dem på de unge studerende.

Så er det fru Heidi Bank, Venstre.

Tak for det. Nu nævner ordføreren her i slutningen af sin tale, at der er indgået sådan en rød-grøn alliance, må jeg forstå, hvor man vil genindføre det her, hvis man får flertal. Det er i hvert fald sådan, jeg opfatter det. Hvordan har de fire partier så besluttetat det skal finansieres, når det skal genindføres? For om lidt bruger vi jo pengene på noget andet, bl.a. børn og unge andre steder.

Så er det ordføreren.

Det er så heller ikke helt rigtigt, hvad ordføreren siger, for man bruger jo kun en lille del af pengene. Resten ryger vist bare tilbage i regeringens råderum. Det forstår jeg i øvrigt slet ikke at de andre aftalepartier accepterer. De er jo virkelig blevet snydt af regeringen i de forhandlinger. Det synes jeg i sig selv er lidt bemærkelsesværdigt.

I forhold til hvordan man skal finansiere en genindførelse, er det klart, at det er noget, man må forhandle. Lad os sige, at de partier fik et flertal og kunne danne en regering. Så måtte man jo sætte sig ned og forhandle om det, når der skulle forhandles et regeringsgrundlag. Jeg kan se masser af steder, hvor man kunne bruge skatteydernes penge bedre end i dag.

Ønskes der anden korte bemærkning? Ja.

Tak for det svar. Det er jo et ærligt svar om, at man sådan set ikke har fundet finansiering til den alliance, man har lavet. Men det gør I jo nok i fremtiden, hvis det skulle vise sig at ske. Men lige nu er det jo så et løfte, hvor man sådan set ikke har rygdækning for finansieringen.

Så er det ordføreren.

Nu tror jeg også, at ordførerens eget parti en del gange, også i alliance med andre partier, har været ude at fortælle om den politik, man ønsker at gennemføre efter et valg, som kan ligge et par år ude i fremtiden, uden at anvise finansiering i fællesskab. Vi skal nok finde den finansiering til at genindføre det her studieår. I øvrigt kan man jo spørge sig selv, hvis man kigger både samfundsøkonomisk, men sådan set også på statskassen, om de her nedskæringer på uddannelse overhovedet vil skabe det provenu, som regeringen forventer. Det kunne også være, at man svækker folks uddannelsestilbøjelighed og dermed faktisk svækker både samfundsøkonomien og statens finanser.

Med de ord fra ordføreren for Enhedslisten siger vi tak og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fra Radikale Venstre. Fru Katrine Robsøe.

Tak for det. Er det her lovforslag rimeligt? Jeg hører ofte regeringspartierne og aftalepartierne omtale forringelserne på su som rimelige og som noget, alle bare burde kunne forstå jo er fremtidssikring. Jeg beklager, men jeg er absolut ikke enig. I Radikale Venstre synes vi ikke, at det her er rimeligt. Vi synes tværtimod, at det er at forringe alle unges muligheder for at kunne tage den uddannelse, som de drømmer om, og som de gerne vil have lov til at tage, for at de rent faktisk kan få lov til at bidrage til vores fælles samfund.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at man forsøger at dække sig ind under, at fordi vi nu har nogle forholdsmæssig højere udgifter til su end til uddannelse, så skal man skære i su'en. Ja, undskyld, men det var altså, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister, at man sparede 2 pct. hvert eneste år på vores uddannelser. Nu kommer man så og bruger de besparelser som begrundelse for, hvorfor man skal gøre kandidatuddannelser kortere, og hvorfor man skal skære i su'en. Det synes jeg på ingen måde er rimeligt, og jeg tror faktisk, at mens nogle i regeringen synes, at det må de unge bare også kunne forstå rimeligheden i, så ved vi, at der heldigvis også er både rigtig mange unge, men også rigtig mange ældre, der godt kan se, at det er en god investering i vores unge mennesker at have det fleksible su-år.

Det her er en forringelse. Det synes jeg at man skal stå ved fra aftalepartiernes side. Det er en politisk uenighed. Det er sådan set fair nok. Vi vil forskellige ting. Det er derfor, at vi er forskellige partier og folk sætter kryds forskellige steder, når der er valg. Det er helt i orden. Men man skal stå ved, at det er en forringelse, og at det ikke er en ligegyldig ting, man er i gang med at ændre her. Det er derimod noget, der kommer til at have konsekvenser. Det vil nemlig skabe en større usikkerhed blandt de unge, når de skal til at vælge uddannelse, fordi et forkert valg i langt højere grad kan komme til at have konsekvenser for dem rent økonomisk.

Det er jo helt korrekt, at vi indtil videre har haft det sådan, at hvis du startede inden for 2 år efter din ungdomsuddannelse, kunne du få lov at have den form for økonomiske sikkerhedsnet, at du kunne have 1 ekstra su-år, hvis du fandt ud af, at du havde valgt forkert. Det økonomiske sikkerhedsnet fjerner vi nu, og jeg er dybt bekymret for, hvilke konsekvenser det vil have, i forhold til om unge bare lige tør at kaste sig ud i den store beslutning, det er at starte på en uddannelse. Jeg er også dybt bekymret for, hvilke konsekvenser det her vil have, hvis du dumper en eksamen og det medfører, at du bliver forsinket; hvis der er nogle komplikationer, i forbindelse med at tingene på uddannelserne ikke altid lige er til at få til at gå op; eller hvis du gerne vil på udveksling og have lov til at komme ud og prøve det. Tingene skal jo passe sammen, og det er ikke altid, at det lige lader sig gøre. Der gav det her en frihed til at få det til at hænge sammen.

Jeg har også flere gange i mine spørgsmål gjort opmærksom på, at jeg er dybt bekymret for de unge, der modtager SPS. Det er dygtige unge mennesker, som også fortjener at have en ordentlig mulighed for at komme igennem deres uddannelser, og jeg er bekymret for, at vi her kommer til at svække deres muligheder. Så deler jeg den bekymring, som også SF rejste,om de nuværende studerende, der aldrig havde en chance for at indrette sig efter den her aftale, og som nu bare kastes ud i usikkerhed. Det synes jeg er rigtig, rigtig ærgerligt. I Radikale Venstre er der nok ikke nogen tvivl om, hvor vi står, heller ikke hos jer andre. Vi synes ikke, at det her er en god aftale. Vi er imod forringelserne på su, og vi stemmer imod forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Karin Liltorp.

Tak for det. Nu kan jeg jo ikke lade være med at drille ordføreren. Nu kom jeg til at nævne ordførerens alder tidligere, og det var bestemt ikke for at nedgøre ordføreren for sin alder. Det var faktisk bare for at sige, at før ordføreren kom i Folketinget, var det Radikale Venstres politik, at der kun skulle være su til normeret tid, og at der virkelig skulle være en god grund, hvis man skulle have til mere end normeret tid. Er ordføreren bekendt med, hvad der er sket i Radikale Venstre siden dengang? Hvad er det for nogle overvejelser, der har gjort, at man har ændret holdning?

Ordføreren.

Ud over at de studerende har mig til at tale deres sag, også i Radikale Venstre – det mener jeg er godt for dem – så er der jo sket det, at vi også har haft en udvikling på andre uddannelsespolitiske ting, der har været med til at sørge for, at unge faktisk kommer enormt hurtigt igennem deres uddannelser. Derfor bruger rigtig mange jo det sjette su-år, hvis det er, de laver studieskift, eller hvis de har helt legitime grunde til at blive forsinkede. Så er det jo sådan, at alle de unge – nu er de jo heldige – trods alt har haft mig herinde i faktisk snart 5 år. Og jeg giver ikke op med at kæmpe for dem. Det er heldigt for dem.

Spørgeren.

Det er utrolig smukt, og jeg er ikke i tvivl om, at de ved, at ordføreren kæmper for dem. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der er utrolig mange bekymringer oppe fra den der talerstol. Der bliver sagt, at ordføreren er bange for, at de unge ikke tør kaste sig ud i det. Så helt grundlæggende vil jeg gerne vide, om ordføreren ser studerende på videregående uddannelser som en slags udsat gruppe, der bare har brug for lidt ekstra beskyttelse.

Ordføreren.

Det var spørgeren selv, der sagde det der med, at hun ikke mente, at der skulle være overdreven beskyttelse af de unge. Jeg tror lidt, at spørgeren taler ind i et eller andet lidt opfundet scenarie om, hvad andre folk omtaler studerende som. Jeg synes egentlig ikke, at det er særlig passende. Jeg har ikke hørt nogen tale samlet om studerende som en gruppe af svage mennesker. Det mener jeg absolut ikke at de er, men jeg mener, de fortjener rent faktisk at have de bedste forudsætninger for at kunne komme til at tage deres uddannelse, for at kunne komme til at leve op til det potentiale, de har, og for at leve de liv, de gerne vil. Og der mener jeg, at det her lovforslag går i den helt forkerte retning.

Hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Jeg ved ikke, om der er blevet skruet op for lyden herinde; lyden går i hvert fald meget fint igennem. Jeg ville bare spørge om noget. Jeg forstår ikke, hvad det er, der sådan grundlæggende har ændret sig hos De Radikale, siden man gik ind for at fjerne det sjette su-år. Vil ordføreren alligevel ikke bare lige for mig og prins Knud prøve at forklare, hvorfor man for få år siden gerne ville fjerne det sjette su-årog verden nu falder sammen for danske studerende, hvis man fjerner det sjette su-år? Hvad er det, der har forandret sig?

Ordføreren.

Det er jo rigtigt, at vi har været med i su-forligskredsen, og der har vi indgået nogle forliger sammen med S, og der har vi også været med til at indgå en aftale om, at det sjette su-år ikke skulle være for alle, men for dem, der startede inden for 2 år. Det er det, vi gerne vil holde fast i. Vi går ikke og lover, at vi skulle hæve su'en helt vildt meget eller alt muligt andet. Men der er jo sket det i Radikale Venstre, at man før valget siger det, som man også gør efter. Og vi sagde før valget, at vi ikke ønskede at lave om i su-aftalen. Det mener vi stadig i modsætning til f.eks. spørgerens parti.

Spørgeren.

Jeg er stadig væk bare nysgerrig efter at høre, hvad det var, der gjorde, at det var et godt forslag at fjerne det sjette su-år for få år siden, hvor Radikale mente det, men ikke er et godt forslag i dag, hvor Radikale så vil stå uden for aftalen. Hvordan kan det være, at Radikale tidligere har argumenteret for, at vi skal fjerne det sjette su-år, som Radikale gjorde indtil, ja, jeg ved ikke hvornår? Jeg ved ikke, hvornår man skiftede position. Hvad er det, der grundlæggende har ændret sig for De Radikale?

Ordføreren.

Det, der jo er blevet lavet en aftale om tidligere, som vi fuldt står på mål for, er, at det sjette su-år kun gælder, hvis du starter inden for 2 år efter endt ungdomsuddannelse. Det er rigtigt, at den aftale har vi været med til at lave. Den står jeg stadig på mål for. Den vil vi stadig gerne opretholde den dag i dag.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det, og tak til Radikales ordfører for talen. Vi er desværre ikke enige på det her område. Radikale Venstre er jo et reformparti ligesom Liberal Alliance, og vi har på mange andre områder indgået alliancer, hvor vi bl.a. laver reformer og skaffer arbejdsudbud, men desværre ikke på uddannelsesområdet. Der er vi ikke helt lige så enige. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren for Radikale Venstre, om De Radikale slet ikke har nogen ambitioner om en ny su-reform.

Ordføreren.

Man kan jo sige, at efter i dag får vi det jo. For der vedtager I jo en su-reform, vi er lodret imod. Så lad os endelig komme i gang med at lave en ny reform igen. Jeg må bare gentage det, min kollega fra SF også sagde: Vi ville jo gerne have forhandlet.

Nu kan jeg bare sige, hvad jeg i hvert fald selv har givet udtryk for: Vi ønskede at forhandle og se, om der var noget som helst at forhandle om. Det var ikke min opfattelse, at der på nogen måde var noget som helst at forhandle om i det her, og jeg kan for at være ærlig heller ikke se, hvad filan det er, LA har fået ændret i den aftale.

Spørgeren.

Jeg synes ikke rigtig, at jeg helt fik svar. Altså, Radikale Venstre kunne godt have tænkt sig, at de havde været inviteret med ind til forhandlingsbordet, men jeg fik ikke rigtig svar på, hvad det er, Radikale Venstre har af ambitioner i forhold til su-området. Skal det stå stille, eller har de rent faktisk ambitioner, og kan vi måske snakke om at lave nogle ændringer og bl.a. lave arbejdsudbud, som vi gør på så mange andre områder?

Ordføreren.

Der var jo ikke nogen forhandlinger. Det her var bare det, der var lagt frem fra regeringens side, og derfor kan man da heller ikke stå og sige, at man har altså har fået forhandlet et eller andet stort hjem. Man har bare tilsluttet sig det, regeringen kom med. Jeg synes simpelt hen ikke, at det er et vanvittig imponerende forhandlingsresultat. Beklager.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Det er sjældent, at vi behandler et så dårligt lovforslag som det, vi behandler nu, men det her er et lovforslag, hvor aftalepartierne vil fjerne 1 års su fra studerende på videregående uddannelser, og det er bare et eklatant dårligt forslag. Det er der rigtig mange grunde til.

For det første presser vi unge endnu mere ved at fjerne 1 års su. Valg af uddannelse kan virke meget livsafgørende for rigtig mange unge, og når man fjerner 12 su-klip, skaber det et endnu større pres, for at unge skal vælge rigtigt i første hug. Det her er en markant forringelse af de unge studerendes sikkerhedsnet, og det er også en forringelse af trygheden i at fordybe sig i sit studie.

For det andet er vi i Alternativet meget bekymrede for, at aftalen vil forringe vilkårene for unge med et handicap. Det skyldes, at SPS-modtagere, altså studerende med en funktionsnedsættelse, der modtager støtte for at kunne gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre studerende, også mister 1 års su-klip. Det er jo netop i allerhøjeste grad de unge, som har brug for at kunne tilrettelægge deres studie mere fleksibelt og med mere tid. Det kan eksempelvis være studerende med ordblindhed, der har brug for et ekstra su-år, fordi de skifter uddannelse undervejs, fordi den første uddannelse måske har vist sig at være for teksttung, eller fordi det simpelt hen har taget for lang tid at få den SPS-støtte, som de har ansøgt om efter studiestart. Med lovforslaget her risikerer vi, at færre mennesker med handicap får en videregående uddannelse, og det er en enorm social slagside.

Så bliver jeg nødt til at sige, hvilket jeg også har spurgt til tidligere, at jeg synes, det er decideret misvisende og vildledende, at ministeriet skriver i lovbemærkningerne, at lovforslaget vil understøtte FN's verdensmål 4.5 om, at de mest udsatte grupper, herunder unge med handicap, vil få bedre adgang til uddannelser. Altså, helt ærligt – jeg mener simpelt hen, det er forkert. Når ministeren kommer på talerstolen her til sidst, vil jeg gerne bede ministeren bekræfte, at studerende, der modtager SPS-støtte, mister 1 års su, og studerende, der modtager handicaptillæg, har det samme antal su-klip som før. Jeg mener, det er meget vildledende at sige, at unge med handicap får bedre vilkår, end tilfældet var før.

For det tredje er det meget problematisk, at su-forringelserne reelt får virkning med tilbagevirkende kraft for de nuværende bachelorstuderende, der er påbegyndt deres uddannelse før sommeroptaget 2022. Det betyder, at studerende, der eksempelvis har skiftet uddannelse i god tro, kan komme til at stå i en meget vanskelig økonomisk situation. For mig at se er lovforslaget her en del af en større tendens i Folketinget, hvor et flertal i Folketinget har svært ved at se uddannelse som investering i mennesker. Det er megaærgerligt, for det var vi engang rigtig gode til i Danmark, og det har været med til at gøre Danmark til et fantastisk land. Men nu ser vi, synes jeg, en tendens til, at uddannelsespolitik er blevet reduceret til et nulsumsspil, hvor de forskellige uddannelsessektorer er hinandens konkurrenter, og hvor man helst skal tage den hurtige og lige vej igennem uddannelsessystemet. Det er et udtryk for, at dansk politik har fået én bundlinje, og det er arbejdsudbud. Jeg synes, det er trist, og jeg synes, det er visionsløst. Alternativet kommer til at stemme imod det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Karin Liltorp.

Tak for det, og tak for talen. Nu har ordføreren et par gange nævnt det her med bekymringen for verdensmålene, og at der ikke bliver bedre forhold for de handicappede. Det vil jeg gerne være med til at opklare. I virkeligheden bliver det med den her reform indført, at dem, der har handicaptillæg, får mere fleksible vilkår. De får netop mulighed for, at kravet til studieaktivitet bliver sat ned, og det har faktisk været et kæmpestort ønske for dem. Så det er der, vi faktisk ser en forbedring, og det vil jeg gerne være med til at opklare.

Derudover vil jeg gerne høre ordføreren, om ordføreren mener, at man, fordi man lider af ordblindhed, som udgangspunkt har behov for 1 års ekstra su.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for Moderaterne for gode spørgsmål. I forhold til det første vil det jo forudsætte, at ministeriet mener, at det, at der bliver lempet på studieaktivitetskravet, på en eller anden måde kan, hvad siger man, ligesom opveje, at SPS-modtagere mister 1 års su-klip. Det vil jeg sige var et ret vildt regnestykke, og jeg mener, ministeren må forklare, hvordan det hænger sammen. Jeg synes, det er forkert brug af konsekvensvurderingerne i Folketinget. Og jeg synes generelt, jeg har set i mange lovforslag, at man fra ministeriets side måske har lidt svært ved bare at sige, hvad der er af ulemper ved et lovforslag. Det kan man da godt bare sige ærligt. Men jeg synes, det er et meget positivt regnestykke, man laver fra ministeriets side. Der synes jeg man skulle være mere ærlig.

I forhold til studerende med ordblindhed, og om de som udgangspunkt har brug for mere tid, vil jeg sige, at jeg ikke tror, nogen mennesker er ens. Det vil være forskelligt. Men det, vi kan se af data, er, at mennesker med funktionsnedsættelse, herunder ordblindhed, i gennemsnit bruger mere tid på uddannelsen end andre.

Spørgeren.

Tak for det. Ja, det her med, at der blev gjort op med studietiden og studieaktiviteten, har faktisk været et stort ønske fra dem, der lider af funktionsnedsættelse og får handicaptillæg, for de har behov for at tage det i deres eget tempo. Så jeg synes faktisk reelt, at det er en større forbedring, vi får ind her. Jeg anerkender selvfølgelig også, at der kan være nogle af dem, der lider af ordblindhed, der har problemer, men jeg synes bare ikke, at det er et problem for gruppen som sådan, netop på grund af at vi har SPS-støtten. Og det er jo derfor, jeg prøver at efterlyse et svar på, om man faktisk synes, at ordblindhed som udgangspunkt burde berettige til 1 års ekstra su.

Ordføreren.

SPS-støtten fungerer jo ikke specielt godt i dag. Det tager meget, meget lang tid at få SPS-støtte. SPS-støtten følger ikke med gennem uddannelsessystemet. Det er forholdsvis tungt at søge som studerende. Så for mig at se er det ikke et godt system.

Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg ikke som udgangspunkt mener, at man skal have mere su, bare fordi man har ordblindhed, men jeg mener, at systemet skal være meget mere fleksibelt, end det er i dag. Og jeg mener, at det her lovforslag, som regeringen har fremsat, i gennemsnit vil gøre det sværere at have ordblindhed.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til uddannelses- og forskningsministeren. Velkommen.

Tak for det, og tak til Folketinget for en engageret debat. Tilbage i december måned, det var en regnfuld aften – det tror jeg nogle studerende kan huske – og jeg tror ovenikøbet det var en mandag, blev regeringen enig med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om en reform af su på området for videregående uddannelse. Meget enkelt sat op blev vi enige om et su-system, hvor su og uddannelseslængde følges ad, og hvor der er mulighed for at optage su-slutlån i op til 2 år. Det gælder jo så for alle på nær nogle grupper, som jeg kommer tilbage til. Men med det sker der jo så også det, at vi sidestiller alle studerende med hinanden. I dag er det sådan, at dem, der hurtigt efter en afsluttet ungdomsuddannelse starter på en videregående uddannelse, har bedre su-vilkår end dem, der er lidt længere om det. I det ligger der selvfølgelig et fremdriftselement fra tidligere tider.

Noget, der har været meget snak om i debatten i dag, er muligheden for at trække luften lidt ud af ungdomslivet og tage et sabbatår og sådan noget. Faktisk bliver man jo bedre stillet til det med den her reform, end man er i dag, fordi der ikke er det der pres på, med hensyn til at hvis man skynder sig at vælge en videregående uddannelse, er man bedre stillet. Nu ligestiller vi alle.

Samtidig vælger vi at stille de studerende, som modtager handicaptillæg, bedre, end de er i dag. Og det synes jeg egentlig isoleret set selvfølgelig er et udtryk for en rigtig god prioritering, men også en meget fornuftig balance.

Nu vi så er ved det med balancer, er det jo samlet set, synes jeg, et udtryk for en fornuftig balance med det snit, vi har lagt med reformen her. Altså, vi kan høre, at nogle, primært til venstre for regeringen, synes, at man går alt for langt, og så er der nogle andre, primært til højre for regeringen, som synes, at man sagtens kunne gå meget længere. Det er jo i sig selv et udtryk for en balance.

Nu er det så sådan, at det ikke var med alle de partier, der er i den nuværende su-forligskreds, vi kunne blive enige om den her reform, og derfor kan reformen også først træde i kraft, efter der har været afholdt et folketingsvalg. Det vil sige, at den træder i kraft den 1. januar 2027. Det betyder så også, at noget andet, som har været meget debatteret, nemlig hvad vi bruger pengene på, altså provenudiskussionen, jo sådan set selvfølgelig er aktuel, for det er mange penge, men der falder først et provenu, efter at reformen er trådt i kraft, dvs. fra 2027 og frem. Jeg vil da gerne love Folketinget her, at vi i god tid, inden vi begynder at få pengene, også nok både skal fortælle aftalepartierne og nå til enighed med aftalepartierne om, hvad det er, vi vil bruge de penge på. Tak.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Sofie Lippert.

Tak. Der har været en del diskussion i dag om det her med, om det er synd for de studerende, og hvilke studerende det er synd for, og der har også været en del diskussion om, hvad SPS er, og hvad SPS skal, og måske også en smule forvirring. Så jeg har lyst til at spørge ministeren, om ministeren anerkender, at studerende med funktionsnedsættelse, som i dag ikke har ret til handicaptillæg – altså ca. 75 pct. af de studerende, der modtager SPS – bliver stillet ringere med den her reform, og at den vil ramme dem hårdere end studerende uden funktionsnedsættelse, med henvisning til den rapport, der kommer fra ministerens eget ministerium, om, at studerende med funktionsnedsættelse netop i højere grad er forsinkede end studerende uden funktionsnedsættelse.

Ministeren.

Det er jo rigtigt, at studerende, som er en del af SPS-ordningen, her ligestilles med andre studerende, som studerer på normale vilkår. Og det er jo sådan set et udtryk for det, der er intentionen med SPS-ordningen, nemlig at de unge, som har et eller andet, som gør, at de har brug for hjælp – der er mange, der taler om ordblinde, og det er jo en stor del af den gruppe – har mulighed for at få støtte, som gør dem i stand til at studere på lige vilkår med andre. Det er sådan set det, vi honorerer med det her.

Så er det jo klart, at jeg er helt med på, at hvis det her også skal holde i den virkelige verden, kræver det en SPS-ordning, der fungerer. Og det synes jeg at vi sammen skal sætte ind for.

Spørgeren.

Så jeg hører lidt, at ministeren så mener, at SPS-ordningen ikke er tilstrækkelig, siden vi ser de her markante forskelle på, hvor forsinket man bliver, alt efter om man har en funktionsnedsættelse og modtager SPS eller ej. Burde man så ikke vente med at lave den her reform, til man havde fikset SPS-systemet, sådan at det ikke kommer til at gå ekstra hårdt ud over studerende med funktionsnedsættelse i relation til studerende uden funktionsnedsættelse?

Ministeren.

Nu har der jo været, og det ved spørgeren også godt, nogle problemer med SPS-ordningen i den forgangne vinter, og de er ved at blive fikset. Så det er der sådan set, håber jeg, sat et punktum for. Så siger jeg bare ud over det, at hvis der er et problem med SPS-ordningen, altså hvis den ikke fungerer og giver de studerende det løft, som egentlig var meningen, mener jeg at man skal løse det med et løft af SPS-ordningen og ikke med su-systemet. Jeg synes sådan set, det er vigtigt, at SPS-ordningen fungerer, og at den lever op til det, som er formålet med den, nemlig at gøre unge med en funktionsnedsættelse i stand til at gennemføre et studie på lige fod med alle mulige andre.

Hr. Pelle Dragsted.

Mange tak for det, og tak til ministeren. Ministeren snakker om en fornuftig balance og prøver ligesom at tegne et billede af, at der er nogle partier til venstre og nogle partier til højre. Hvis vi nu kigger på aftalen, kan vi se, at det er en aftale, der er indgået mellem en såkaldt midterregering – jeg vil nok kalde det en centrum-højre-regering – og så kun partier til højre. Det er jo nok ikke helt tilfældigt, at det er med de partier, der måske aldrig rigtig har haft den store kærlighed til vores velfærd og su, at man indgår den her aftale.

Men i forhold til det mere grundlæggende om det her med en fornuftig balance mener ministeren så, at det er en fornuftig balance at tage penge fra unge studerende, som er blevet forsinket på deres uddannelse, samtidig med at man har råd til f.eks. at give LEGO-familiens arvinger eller andre meget store virksomhedsdynastiers arvinger milliardskattelettelser? Er det en fornuftig balance?

Ministeren.

Der bliver jo påstået spændende ting her, altså det, at reformen er vedtaget af partier, der ikke har den store kærlighed til velfærd og su, tror jeg der blev sagt. Hvis det var rigtigt, ville vi jo formentlig have lavet en helt anden su-reform end den, vi har lavet, og lavet velfærdsbesparelser. Og det er jo ikke det, den her regering står for. Så man skal passe på med at slynge om sig med ting, bare fordi det jo lyder fint i Folketingssalen.

I forhold til det her med skattelettelser vil jeg sige, at jeg også har hørt andre partier end hr. Pelle Dragsteds påstå, at provenuet for su-reformen går til skattelettelser. Helt ærligt, der blev lavet en aftale om en skattereform, før der blev lavet en su-reform; jeg kan ikke huske, hvor mange dage det var, men det var i hvert fald før. Det er også, som om den her diskussion om provenu er sådan lidt underlig, for ting bliver sådan mistænkeliggjort i forhold til at sige, at så er der nogle penge, der ryger ned i regeringens kasse, som skulle være sådan et ondskabsfuldt sted. Den kasse er jo samfundets kasse, vores alle sammens kasse, hvorfra vi bedriver politik, laver forsvarsforlig og bedriver klimapolitik og velfærdspolitik, og det gælder alle mulige politiske prioriteter, som bliver behandlet på kryds og tværs i Folketinget.

Spørgeren.

Hvis man elsker su-systemet, er det i hvert fald lidt en den, man tugter, elsker man-tilgang, som den her regering har, for det er jo en nedskæring på su. Det kommer vi jo ikke uden om. Det her er en forringelse for de studerende. Så hvis man virkelig holdt meget af su-systemet, var det nok ikke der, man valgte at finde penge i en situation, hvor man samtidig har råd til at dele skattelettelser ud til mennesker, der absolut intet mangler, i vores samfund.

Det er rigtigt, at pengene går tilbage til den store fælles kasse. Det, jeg reagerer imod, og det, jeg har svært ved at forstå, er prioriteringen af, at man på den ene side f.eks. giver en målrettet lempelse af arveskatten, ikke til alle danskere, men til arvingerne af nogle af Danmarks største selskaber, samtidig med at man på den anden side skærer i su'en.

Tak! Ministeren.

Jeg tror, jeg kender spørgeren godt nok til at vide, hvad afslutningen af spørgsmålet var. Det er jo en spændende sammenkobling her: Det er skattelettelser til nogle af dem, der har rigtig meget, mens man så skærer i su'en. Jeg vil vove den påstand, at spørgeren også isoleret set ville være imod begge dele, altså imod skattelettelser og imod reformen af su, og derfor er koblingen jo sådan set bare dobbelt op i forhold til spørgerens egen politik.

Jeg synes, det er en fornuftig balance, at vi på den her måde fremtidssikrer vores su-system og sørger for, at vi stadig væk har et af de mest generøse su-systemer i verden, som åbner døre for unge, uanset hvilken social baggrund de har.

Så er det fru Christina Olumeko.

Tak til ministeren. Ministeren kan næsten gætte, at jeg nok vil spørge lidt ind til det her med konsekvensvurderingen af lovforslaget i forhold til studerende med handicap. Kigger man i lovbemærkningerne, skriver ministeriet, at det er positivt, at studerende, der modtager su med handicaptillæg, får en udvidet støttetid på 12 klip – det er jo sådan set bare status quo – og at det er positivt, at de her 12 ekstra klip ikke vil tælle med i studieaktivitetskravet. Det er nyt – det er rigtigt nok.

Til gengæld står der ikke noget i regnestykket fra ministeriet om, at SPS-modtagere netop mister 1 år. Vi ved fra data fra ministeriet selv, at studerende med generelle funktionsnedsættelser bruger 3,7 måneder længere på kandidatuddannelsen, mens studerende med psykiske funktionsnedsættelser bruger 7 måneder længere på kandidatuddannelsen i gennemsnit.

Mener ministeren, at det er et retvisende regnestykke for Folketinget, at man ikke i konsekvensvurderingen her skriver, at SPS-modtagere får ringere vilkår end det, der er tilfældet i dag?

Ministeren.

Men når spørgeren siger, at det her med det ekstra su-år til handicaptillægsmodtagere bare er det samme som i dag, er det jo ikke rigtigt. I dag er det dem, der modtager handicaptillæg, og som inden for 2 år efter afsluttet ungdomsuddannelse starter på en videregående uddannelse, der har adgang til det sjette su-år. Med den her reform vil modtagere af handicaptillæg, uanset hvornår de starter den videregående uddannelse, have mulighed for et sjette su-år. Det er en nettoforbedring af deres vilkår. Det håber jeg også at fru Christina Olumeko anerkender.

Spørgeren.

Det vil jeg gerne anerkende. Men det ændrer jo ikke ved, at ministeriet ikke skriver i konsekvensvurderingen, at der er studerende med funktionsnedsættelser, der får ringere vilkår. Det står ikke i konsekvensvurderingen, når man skriver, at lovforslaget her vil understøtte, at unge med handicap får bedre adgang til uddannelser. Det synes jeg simpelt hen ikke er en ærlig fremlæggelse af lovforslagets konsekvenser for Folketinget.

Ministeren.

Jeg er glad for, at det bliver anerkendt, at vi med den her reform de facto stiller modtagere af handicaptillæg bedre. I forhold til de mere tekniske beregninger og det, der ligger under det, der står i bemærkningerne om opfyldelse af verdensmålene, vil jeg meget gerne svare på det, også på teknikken bag beregningerne af det. Der vil jeg bare opfordre til, at man sender et skriftligt spørgsmål til ministeriet. Så svarer vi selvfølgelig gerne på det.

Katrine Robsøe.

Tak for det. Det er jo ingen hemmelighed, at vi har stor politisk uenighed her. Det er sådan set helt fair. Det er jo det, politik er. Men jeg vil gerne spørge ministeren, om ikke ministeren anerkender, at det her er en forringelse af su'en.

Ministeren.

Jamen jeg anerkender, at man her fjerner det sjette su-år, som man har i dag. Og når man fjerner det, er det der jo så ikke længere. Det er klart. Når man skal gøre det, synes jeg at man er nødt til at overveje, hvad der så er de konkrete eller livsnære konsekvenser for de mennesker, vi taler om. Det, det jo betyder for studerende, er, at dem, der mest gør brug af det sjette su-år – studerende på kandidatuddannelserne – så kan blive nødt til i de sidste måneder af deres studietid at finansiere deres livsgrundlag med su-lån. Med det er de så sidestillet med det regime, som f.eks. studerende i Norge bliver budt fra dag et. Det synes jeg godt at jeg kan stå på mål for. Det er fuldstændig rigtigt, som spørgeren siger, at det er en politisk uenighed. Og den har vi så.

Spørgeren.

Tak. Det er nemlig fair nok. Vi er bare meget uenige her om, hvad der er rimeligt. Det er derfor, at jeg simpelt hen har brug for at høre, om ministeren helt konkret anerkender, at det er en forringelse af su'en, man laver med det her lovforslag. Det er jo fair at ville lave den. Vi er uenige, og det er sådan, det er. Det er fair, at man vil lave en ændring i tingene, også en, som jeg er uenig i. Men det er jo en forringelse, og anerkender ministeren det?

Ministeren.

Det er det for nogle, og for andre er det en forbedring. Altså, politik kan også blive rigelig polemisk, hvis man bare piller det ud, som lige passer til ens egen agenda. Nu har vi lige brugt en hel del tid på at tale om de studerende, som modtager handicaptillæg. Jeg fornemmer, at det også bliver anerkendt her i Folketingssalen, at den gruppe bliver stillet bedre. Og i forhold til andre er det da klart, at hvis man mister noget, man har, bliver man ringere stillet. Det er jeg fuldstændig med på. Og så står jeg gerne på mål for, at jeg synes, at det er rimeligt, at man har su til hver eneste dag, som ens studie er normeret til, uanset hvor langt det er – men ikke til mere end det.

Fru Anne Hegelund.

Jeg synes, regeringen har en lidt underlig måde at vise sin kærlighed til su-systemet på. Men altså, det kan være, det er det samme, der er undervejs i forhold til pædagoguddannelsen, som man åbenbart holder så meget af, at man også vil korte den ned.

I forhold til det her med handicaptillæg handler det jo ikke om, om man har et handicap eller ej, om man har en funktionsnedsættelse eller ej, når man får handicaptillæg. Det handler om, om man kan arbejde ved siden af sin uddannelse. Der er der jo tænkt, at man ikke skal presses økonomisk, ved at man skal tage su-lån, for at det kan køre rundt, og have det som eneste mulighed, men at man skal have et tillæg.

Hvis man så har en funktionsnedsættelse, der ikke er så grel, at man ikke kan arbejde ved siden af, kunne det være, at man havde samme risiko for at blive forsinket, men der skal man så åbenbart rammes af økonomisk pres i form af at skulle ud i at tage et slutlån. Det synes jeg er en underlig prioritering, og jeg kan ikke forstå, at man ikke har givet de samme vilkår til studerende med handicaptillæg som til studerende, der får SPS-støtte.

Ministeren.

Men det er jo, fordi der er forskel på de to ordningers formål. Det ene formål, altså det, der handler om handicaptillæg, er jo at understøtte dem, som ikke har mulighed for at have et arbejde enten i sommerferien eller i perioder undervejs sammen med studiet og på den måde gøre sig i stand til at studere. Det er det, handicaptillægget handler om. SPS handler om at understøtte studerende, som har en eller anden funktionsnedsættelse, som gør, at de har brug for støtte til at kunne komme igennem studierne, og det er med det formål, at de skal kunne studere på lige vilkår med andre. Derfor er der den sondring.

Må jeg så ikke bare sige noget andet, for nu er det også blevet sagt nogle gange i løbet af debatten i dag, at regeringen vil skære markant i pædagoguddannelsen. Jeg synes ikke, og det er bare en helt stilfærdig opfordring, vi skal diskutere i Folketingssalen på baggrund af rygter. Altså, jeg synes, vi skal diskutere politik, som findes, som er lagt frem, og så kan man stå på mål for de holdninger, man har eller ikke har. Jeg synes, det er en uskik at debattere på baggrund af rygter.

Spørgeren.

Det beklager jeg. Vi behøver ikke at diskutere ud fra rygter. Det var bare, fordi undervisningsministeren også nævnte, at pædagoguddannelsen ...

Undskyld! Det er den forkerte mikrofon, så spørgeren får lige sin tid forfra. Værsgo.

Undskyld. Jeg beklager – vi behøver ikke at diskutere på baggrund af rygter. Det var bare, fordi undervisningsministeren nævnte, at pædagoguddannelsen skulle være mindre overakademiseret, i salen i dag. Men lad os bare lade det ligge.

Så vil jeg bare sige i forhold til de unge, der får SPS-støtte: Det er rigtig godt, hvis SPS-støtten er så god, at man kan studere på lige vilkår med alle andre studerende, men derfor kunne det jo alligevel godt være, at man stadig havde en lidt større risiko for at blive forsinket end alle mulige andre studerende.

Der er jo også andre studerende, der bliver forsinket, fordi livet rammer dem og de dumper en eksamen, og de vil jo så også blive ramt af at skulle ud i at tage lån, og det synes jeg er lige så ærgerligt.

Ministeren.

Jamen så er vi jo politisk uenige om det. Altså, hvis SPS-ordningen har fejl og mangler og ikke lever op til det, som ligesom er formålet med SPS-ordningen, synes jeg, vi skal reparere det problem ved at forbedre SPS-ordningen.

Så er det hr. Mads Olsen.

Der har været meget debat omkring det her su-lovforslag. Det, jeg gerne vil vide, er, om ministeren anerkender, at det her kommer til at øge presset på studerende. For i praksis vil det her jo betyde, at de studerende i fremtiden ikke må begå den fejl at blive forsinket på deres uddannelse eller vælge en forkert uddannelse, for så skal de lige pludselig gældsætte sig, allerede før de er færdiguddannede. Så anerkender ministeren, at det kommer til at øge presset på unge?

Ministeren.

Altså, det er jo ikke rigtigt, når det her bliver påstået, at reformen her betyder, at man ikke må begå fejl eller vælge om. Som jeg også sagde i min tale, ligestiller vi nu alle unge, forud for at man vælger sin uddannelse, og det synes jeg sådan set i sig selv kan være med til at tage noget pres af i forhold til studievalgssituationen. Og så er det jo ikke rigtigt, at man ikke må vælge om. Altså, inden for rammerne af den her reform vil det f.eks. stadig væk være sådan, at man kan starte på universitetet og vælge om. Lad os sige, at man starter med at studere engelsk og så finder ud af i løbet af det år, at det alligevel ikke var det, man ville, man ville hellere være folkeskolelærer. Så kan man stadig væk nå at skifte om og tage en professionsbacheloruddannelse med fuld su. Og hvis man så tager det modsatte valg, er det klart, at så kommer man i bekneb til sidst og må låne sig frem i slutningen. Sådan er det i øvrigt også i dag.

Spørgeren.

Jamen jeg er med på, at vi stadig tillader, at folk vælger om. Men med det forrige system sagde vi jo, at hvis du bliver lidt forsinket undervejs, eller hvis du vælger forkert, så er der en mulighed for et sjette su-år, der netop er der for at gribe dig og gøre det muligt for dig med mere ro i maven at vælge om med den begrundelse, at du hellere vil gå på det studie, du så går på, og ikke fortsætte på dit nuværende studie, fordi det er det, der er lettest for dig økonomisk.

Så vil ministeren ikke anerkende, at det her kommer til at øge presset på unge studerende?

Ministeren.

Det ville jeg måske have nemmere ved at anerkende, hvis det var, at man så endte i den sidste ende af sit studie efter et muligt omvalg uden forsørgelse. For – og nu skulle jeg lige til at sige noget, man ikke må, for man må jo ikke påberåbe sig de højere magter her – nogen skal vide, at jeg også har foretaget mange omvalg i mit liv, så jeg har fuld forståelse for, at det kan man blive udsat for kan være nødvendigt. Men hvis man endte i en situation, hvor der var nul forsørgelse, ville jeg være bekymret. Men det gør man jo ikke – det gør man ikke.

Så er det fru Astrid Carøe.

Tak for det. Endnu en gang er ministeren ligesom tidligere talere meget optaget af kandidatstuderende og universitetsstuderende i forhold til det, som ender med også at blive kaldt det sjette su-år. Men vi har været inde på et par gange i løbet af debatten, at det jo også drejer sig om unge, der starter på en bachelor på universitetet, vælger, at de hellere vil læse til pædagog eller socialrådgiver, starter på socialrådgiveruddannelsen og så ikke har nok su til at blive færdige. De er altså på en professionsbachelor og har ikke nok su. Så jeg tror måske bare, at et ønske herfra er, at ministeren anerkender, at det jo ikke kun drejer sig om kandidatstuderende – og for den sags skyld andre universitetsstuderende – som jeg synes det tit kommer til i debatten.

Ministeren.

Det vil jeg meget gerne anerkende, og jeg synes også, det er vigtigt at tale om studerende i alle dele af uddannelsesspektret. Lige præcis den retning, som spørgeren nævner her, altså at man kan starte på en akademisk bachelor og finde ud af, at man hellere vil have en professionsbachelor, vil der jo inden for rammerne være god mulighed for, også uden at man rammer loftet, selvfølgelig afhængig af hvor lang tid man er på den akademiske bachelor. Altså, hvis man f.eks. bruger 1 år på en akademisk bachelor, har man stadig væk 4 års su tilbage til at tage en professionsbachelor. Det er den ene ting.

Den anden ting er: Jeg synes også, vi skal kigge på bedre mulighed for merit, sådan at det, man så har med sig, i spørgerens eksempel fra universitetet og over til f.eks. en socialrådgiveruddannelse, kan man bedre meritere i en ny uddannelse.

Spørgeren.

Det synes jeg egentlig er nogle interessante overvejelser, så længe det ikke bliver sådan noget tvangsmerit, hvor de studerende egentlig ikke rigtig synes, at det, de har lært, er det, de får merit for. Men det kan vi snakke om en anden gang.

Der er rigtig, rigtig mange af de studerende, der går på vores professionsuddannelser – socialrådgiver, lærer og pædagog – som faktisk har været en tur inde forbi universitetet eller en anden uddannelse inden. Nu, hvor vi har stor mangel på arbejdskraft netop i de her fag, er ministeren så ikke bekymret for, at nogen vil være tilbageholdende med faktisk at skifte spor, fordi man ender med at skulle være uden su i slutningen af sin uddannelse, hvis man nu f.eks. har brugt 2 år eller 2½ år på sin bachelor, før man fandt ud af, at man måske hellere ville være socialrådgiver?

Ministeren.

Jeg er enig i, at vi har et gigantisk problem i forhold til særlig de fire velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser, som har svagt optag, som har stort frafald osv. osv. Derfor skal vi også reformere og lave en bedre kvalitet i de uddannelser, så flere studerende har det som deres førstevalg. Det tror jeg ville være rigtig godt. Og det er jo klart, at hvis man først har gået mange år på universitetet og så kommer i tanker om, at man hellere vil være f.eks. socialrådgiver, så er det jo også sådan i dag, at så rammer man på et tidspunkt su-loftet. Nu rammer det så med den her reform et år tidligere, end det gør i dag, men så kan man låne sig frem til slutningen. Men det er jo bare ikke sådan i dag, at man bare kan vælge om og vælge om og vælge om, og at man aldrig rammer loftet, for det er der jo.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Tak.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så foreslår jeg 15 minutters pause. Vi åbner mødet igen kl. 18.23.

Mødet er udsat. (Kl. 18:09).