Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 135:

Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd. (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 20.03.2024).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Det her lovforslag handler om ansættelsesperioden for den øverste ansatte i anklagemyndigheden, nemlig Rigsadvokaten. Helt konkret lægger lovforslaget op til en ændring af ansættelsesvilkårene for kommende rigsadvokater, så fremtidige rigsadvokater vil blive ansat for en tidsbegrænset periode på 10 år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse.

Rigsadvokaten har en tung og vigtig position, og derfor er det kun naturligt, at man løbende forholder sig til den rolle og til, hvordan den skal udfyldes. Nu lægges der op til en ansættelse for en 10-årig periode. Begrundelsen for det valgte interval er, at man på den måde får en leder, som kan nå at gøre en forskel og opnå en værdifuld erfaring, samtidig med at man får fornyelse på posten og sikrer, at vedkommende ikke bliver skudt i skoene at være motiveret af at sikre fortsat ansættelse.

Vi synes, det er godt med helt klare linjer for ansættelse af landets øverste anklager, og vi synes, at den løsning, der konkret er valgt, er helt rimelig. Vi støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der kommer lige en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Kofod.

Hvorfor har man lagt sig fast på 10 år? Hvorfor er det ikke 12 år, og hvorfor er det ikke 5 år? Hvorfor er det lige præcis 10 år, det anses for klogt at ansætte en rigsadvokat for?

Ordføreren.

Jeg tror, det handler om at finde en balance. Man kan jo med rette spørge, hvorfor det ikke er 12 år eller andet. Det er nok en balance, som jeg siger, som handler om at finde en person, som både kan opnå noget erfaring og også nå at være en, der får sat nogle aftryk.

Spørgeren.

Når jeg spørger, er det, fordi vi ovre hos os bare har tænkt, at 10 år er lang tid, hvis man finder ud af, at det ikke lige gik, eller hvis man fik lyst til at udstikke en anden kurs. Så mit spørgsmål er egentlig bare – og jeg ved godt, at det er det, der rimelig meget er omdrejningspunktet i det her lovforslag – om regeringen er fuldstændig ultimativ på de 10 år? Eller kunne man f.eks. sige, at det i stedet for var 5 år?

Ordføreren.

Rigsadvokaten vil jo stadig være ansat på en åremålskontrakt, også efter det her lovforslag. Derfor vil det også løbende blive vurderet, om det er den rigtige person, der er på posten. Men hvis det, jeg hører Dansk Folkepartis ordfører sige, er, om vi er indstillet på at sætte grænsen ned eller op – der blev både sagt noget om 12 år og helt ned til 5 år – så tror jeg, at jeg synes, vi har fundet en fin balance med de 10 år.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Der er såmænd ikke meget at tilføje til det, som min kollega allerede har sagt. Den nuværende rigsadvokat er ansat i henhold til tjenestemandslovens § 33. Han har mulighed for at være åremålsansat, han har mulighed for forlængelse, og han har mulighed for genansættelse. Det forslag, der nu lægges frem for Folketinget, indebærer en længere ansættelse på 10 år med en ophørende kontrakt og ingen mulighed for forlængelse.

Perioden er lang nok til, at vedkommende, der får jobbet, kan sætte sit præg på stillingen og på arbejdet, og den er ligeledes lang nok til, at vedkommende i hvert fald ikke påkalder sig nogen mistanke for at være afhængig af en videre ansættelse eller afhængig af en regering. Så jeg synes sådan set, det er et udmærket forslag, som Venstre kan støtte.

Man kan spørge: Hvorfor er det 10 år og ikke 12 år? Havde man sagt 12 år, var der måske blevet spurgt, hvorfor det ikke var 10 år, og et eller andet sted skal man jo ende. Man har de motiver, jeg har citeret, og det er så resulteret i en 10-årig periode. Venstre kan støtte forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Stillingen som anklagemyndighedens øverste chef har frem til 2018 været en varig tjenestemandsstilling, men er i dag en tidsbegrænset stilling med mulighed for forlængelse og genansættelse. I lyset af de senere års debat om Rigsadvokatens rolle giver det rigtig god mening at justere på ansættelsesvilkårene for kommende rigsadvokater, så de i fremtiden vil blive ansat for en tidsbegrænset periode uden mulighed for forlængelse eller genansættelse.

Den nye ordning vil være en klar forbedring i forhold til de gældende regler, og der ligger vel også i forslaget her, at regeringen anerkender, at kritikken af den nuværende ordning har været berettiget og på sin plads. En kortvarig åremålsansættelse i stillingen som anklagemyndighedens øverste chef skaber alt andet lige grobund for mistanke om særlig lydhørhed over for ønsker om politisering af strafferetsplejen. Den mistanke er, uanset om den er berettiget eller ej, skadelig for Rigsadvokatens integritet og tilliden til vores institutioner.

Ser vi på, hvor længe rigsadvokaterne historisk har siddet på posten, er et åremål på 10 år uden adgang til forlængelse ganske velbegrundet, og her kan hr. Peter Kofod måske høre efter. I de seneste 35 år er rigsadvokaterne blevet dommere i Højesteret i god tid inden deres 10-årsjubilæum, bortset fra en enkelt, der i stedet blev kabinetssekretær efter 12 år i stillingen. Så her rummer forslaget en fin balance.

Derfor kan SF også støtte forslaget, men vi mener, at vi burde gå videre end det, for så længe justitsministeren er Rigsadvokatens chef, vil vi have debatten om anklagemyndighedens uafhængighed, og det ville måske være bedre at skære igennem og sikre, at der var reel uafhængighed.

I Sverige er rigsadvokaten den øverste anklager, og dennes afgørelser kan ikke påklages til rigsadvokaten. I Norge er det kun statsrådet, dvs. den samlede regering, der kan give rigsadvokaten pålæg – en mulighed, der stort set ikke udnyttes.

Så skal vi have set på påtalekompetencen, som det også blev lovet af tidligere justitsminister Mattias Tesfaye tilbage i 2022. Det er ikke blevet mindre aktuelt siden da, og vi vil opfordre regeringen til at fremsætte lovforslag herom snarest. Hensynet til fremmede magter og statens sikkerhed kan godt varetages af anklagemyndigheden, uden at justitsministeren skal ind at have det sidste ord. Tak for ordet.

Så skal jeg hilse fra Alternativet og sige, at de også støtter forslaget her.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til den næste, og det er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak. Jeg skal gøre det ganske kort. Forslaget vil sikre, at rigsadvokaten kan træffe beslutninger uden tanke på en eventuel forlængelse af sin stilling. I dag ansættes han jo på åremålskontrakt, og det vil han også blive i fremtiden, dog med en begrænsning på 10 år. Så det her løser som sagt nogle af de udfordringer, der har været med den mistillid, der kunne blive til rigsadvokaten, og derfor støtter vi i Liberal Alliance forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. Med lovforslag L 135 foreslås det at ændre ansættelsesvilkårene for fremtidige rigsadvokater ved at indføre en tidsbegrænset ansættelsesperiode på 10 år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Stillingen var indtil 2018 en varig stilling, hvorefter den har været besat på åremål. De senere år har der været en del debat om Rigsadvokatens rolle, og dette forslag sigter på at reformere positionens struktur for at sikre, at der på den ene side er den løbende udvikling og fornyelse, der er nødvendig for en lederstilling på højt niveau, mens der på den anden side ikke kan stilles spørgsmål til, om rigsadvokatens ageren kan være begrundet i et ønske om forlængelse eller genansættelse.

I forhold til længden af ansættelsen synes jeg også der er fundet et fint niveau, da perioden giver den enkelte rigsadvokat tilstrækkelig tid til at sætte sit eget præg på det og samtidig gør vedkommende uafhængig af politiske forhold. Med forslaget får vi ikke en uafhængig rigsadvokat, men det er et skridt i den rigtige retning, at rigsadvokaten ikke skal genudpeges, men nu sidder i en tidsbegrænset periode. Jeg synes, der med dette forslag er fundet en fin løsning, og derfor støtter vi i Danmarksdemokraterne forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet. Med dette lovforslag i dag øger vi nu gennemsigtigheden i det juridiske system. Det betyder, at en rigsadvokat fremover ansættes for 10 år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Det mener vi i Moderaterne er en fornuftig forbedring, som styrker anklagemyndighedens uafhængighed af regeringens ønsker, når enkeltsager skal behandles. Med et åremål på 10 år sikrer vi nemlig, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt rigsadvokatens ageren afspejler et ønske om forlængelse. Med andre ord styrker forslaget Rigsadvokatens uafhængighed af politiske forandringer.

Når det er sagt, vil jeg også godt lige slå fast, at jeg har fuld tillid til Rigsadvokatens ageren og anklagemyndigheden generelt. Vi har en meget velfungerende anklagemyndighed i Danmark. Det har jeg selv erfaret som advokat med adskillige timer i retten i bagagen. Jeg mener, det er rigtig vigtigt at holde fast i tilliden til netop anklagemyndigheden, Rigsadvokaten og politiet. Som jeg indledte med at sige, mener vi i Moderaterne, at det er hensigtsmæssigt at indføre denne tidsbegrænsede ansættelsesperiode på 10 år. Det er et passende leje, og derfor støtter vi forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. Regeringen foreslår, at rigsadvokaten fremadrettet vil blive ansat for en tidsbegrænset periode på 10 år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Det fremgår af lovforslaget, at der ligger en anbefaling om, at en tilstrækkelig lang periode uden mulighed for genansættelse eller forlængelse af stillingen vil kunne sikre stabiliteten og gøre vedkommende uafhængig af politiske forandringer.

Argumentet om, at en rigsadvokat vil tækkes en siddende regering for at kunne blive genudnævnt, har vi forståelse for. Samtidig er vi heller ikke indstillet på, at rigsadvokaten sidder varigt i stillingen. Derfor finder vi, at det er et godt forslag, at rigsadvokaten udnævnes for en periode på 10 år uden mulighed for forlængelse. Konservative bakker således op om forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så går vi til den næste, og det er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Det er jo ikke så tit, at den her regering lader sig inspirere af Enhedslisten, og jeg kan da også være ærgerlig over, at det eneste sted, man så vælger at gøre det, er på personalepolitikken. I Enhedslisten er der nemlig også en begrænsning på, hvor mange år man kan være ansat. Generelt er det vigtigt, at befolkningen kan have tillid til de institutioner, som vi har i samfundet, og som er en del af den magt, der udøves over for borgerne. Og vi har lige været igennem en debat om efterretningstjenesterne, hvor vi også diskuterede befolkningens tillid. Her var det ikke så vigtigt for regeringen at opbygge en tillid, men det er det så her, og det er jo en god ting.

Overordnet set synes vi i Enhedslisten, at det er godt, at der tages initiativer til at sikre Rigsadvokatens uafhængighed, særlig når man ikke vil undersøge, om regeringen muligvis blander sig for meget i de statsansattes arbejde. Så må der jo nogle andre mekanismer til for at forsøge at skabe en politisk uafhængighed hos offentligt ansatte. Det hjælper at tidsbegrænse stillingen som rigsadvokat, og jeg anerkender derfor regeringens initiativ, men der er stadig mange måder at lægge pres på nogen, uden at det handler om, hvorvidt de får forlænget deres ansættelse. Mennesker, der bliver ansat i den her type stillinger, er som regel så eftertragtede, at der ikke mangler jobtilbud med væsentlig højere løn, når de ophører i deres stillinger. Så jeg ved ikke, om det her kommer til at gøre en forskel, men det er der da noget der tyder på det gør, og vi synes i Enhedslisten, at det er en god idé. Der er i hvert fald ikke noget skadeligt ved lovforslaget, og jeg håber, at det kan være med til at sikre tillid til Rigsadvokaten, at det kan være med til at sikre, at vi får en større uafhængighed.

Jeg er med på, at der er en uafhængighed, men det skal også kunne, hvad skal man sige, synes, at der er en uafhængighed, og den opfattelse skal man også have som borger i det her land, og det tror vi det her lovforslag vil hjælpe på. Derfor støtter Enhedslisten lovforslaget, og jeg skulle hilse fra Radikale Venstre, som desværre ikke kan være her, og sige, at Radikale også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Det her er jo et lidt pudsigt lovforslag, som handler om, at en rigsadvokat kan sidde 10 år og så ikke længere. Det er nok sådan et lovforslag, vi kommer til at stille nogle spørgsmål til i Retsudvalget, for hvad er egentlig begrundelsen for de 10 år? Jeg har så fundet ud af, at det er en eller anden indstilling fra Europarådet. Vi har jo sjældent gode erfaringer med bare blindt at lytte til de indstillinger, der måtte komme fra Europarådet. Nej, spøg til side, det skal selvfølgelig kunne passe ind i en eller anden dansk sammenhæng, og om det lige præcis er 10 år, som er de vises sten, eller om det er alt muligt andet, må vi se på, når vi kommer til at dykke lidt mere ned i udvalgsarbejdet. Så det vil vi snakke mere om. Jeg kan ikke på forhånd sige ja eller nej, og vi må på et senere tidspunkt melde ud, hvad der er det fornuftige her. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi over til justitsministeren. Velkommen.

Tak for indlæggene fra ordførerne. Den nuværende rigsadvokat blev som bekendt som den første i stillingen ansat på åremål. Det skete ud fra ønsket om at sikre tilstrækkelig fornyelse og udvikling i anklagemyndigheden.

Som anklagemyndighedens øverste chef indtager Rigsadvokaten en særlig rolle i vores samfund. Det er bl.a. en Rigsadvokats rolle at føre tilsyn med de øvrige anklagere, og Rigsadvokaten kan give pålæg til de øvrige anklagere i konkrete straffesager. Så er Rigsadvokaten også den øverste ansvarlige for den legalitetskontrol, anklagemyndigheden udøver med politiets virksomhed inden for strafferetsplejen. Det er altså en meget vigtig rolle, som skal bestrides med stor faglighed og integritet, og det har den nuværende rigsadvokat i lighed med de foregående rigsadvokater til fulde levet op til. Vi har en meget dygtig rigsadvokat.

Henset til den helt særlige rolle, som Rigsadvokaten har, den debat, der har været i de senere år, herunder bl.a. i forlængelse af Dybvadudvalgets rapport, samt Europarådets anbefalinger for ansættelse af den øverste anklager, så har regeringen ikke desto mindre fundet det hensigtsmæssigt, at fremtidige rigsadvokater ansættes for en tidsbegrænset periode uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Herved sikrer vi både den løbende udvikling og fornyelse, som er nødvendig i en så højt placeret lederstilling som Rigsadvokatens, og vi sikrer, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, om Rigsadvokatens ageren kan begrundes med et ønske om at få sin ansættelse forlænget eller blive genansat.

Nærmere bestemt foreslår vi, at fremtidige rigsadvokater bliver ansat for en 10-årig periode uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Regeringen mener, at en 10-årig ansættelsesperiode er passende, da det vil give den pågældende tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i stillingen og sætte sit præg på den, og så er en 10-årig embedsperiode også noget, vi kender fra andre typer af stillinger. F.eks. kan Folketingets Ombudsmand maksimalt varetage embedet i 10 år. Så derfor ser jeg frem til den videre behandling af lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.